Kurser
Kursus i Pia Mellodys traumemodel

 

 That which we do not heal from childhood we replay in adulthood--Cara Weed


Afholdes af Cara Weed, LCSW and Renee Lederman, LPC, CSAT
Arrangeres af Center for Sexafhængighed og Seksualitet

Danmark: København, Valby

Den 16.-19. september, 2014

   

 


Træning i Pia Mellody’s “Reparenting Model – A Trauma Treatment Model”

For første gang i Danmark og i Skandinavien!
Vi er stolte af at præsentere:

Intensiv træning for professionelle behandlere:

  Reparenting: En Model til Traumebehandling

Modellen er udviklet af Pia Mellody til at behandle traumer og kerneproblemer (herunder tilknytningsforstyrrelser), det der kaldes Udviklingsmæssig Umodenhed, hvilket kan give depression, PTSD, OCD, angst, afhængigheder og parforholdsproblemer (sekundære problemer).

Pia Mellody er kendt og respekteret internationalt for hendes banebrydende arbejde indenfor behandling af traumer fra barndommen, ungdommen og voksenlivet.

Som professional psykolog/terapeut/behandler lærer vi ofte at arbejde med de sekundære symptomer i stedet for at håndtere og behandle det, som det virkelig handler om – nemlig de underliggende traumer og kerneproblemer, som driver symptomet.

Udgangspunktet for Pia Mellody’s pionær arbejde er at barndomstraumer inkluderer både de åbenlyse (synlige) og de skjulte (usynlige) former for misbrug og svigt (fysisk og følelsesmæssigt), hvilket resulterer i udviklingsmæssig umodenhed (kan være både fysisk og psykisk).

Efter denne træning vil du være i stand til:

-       At identificere kerneproblemer og de fem sekundære symptomer på udviklingsmæssig umodenhed (traume)

-       Forstå begrebet og årsager til ”Det sårede barn”, ”Det tilpassede voksne barn”, og den ”Fungerende Voksne” (functioning)

-       Vide hvordan du skal bearbejde traumatiske hændelser hos klienten (debriefing) for at give klienten en bevidsthed og forståelse for, hvordan barndommens traume/traumer har påvirket klienten samt hvordan dette kan manifestere sig i klientens liv i dag, hvad enten det er i parforholdet, egenopfattelse, overbevisninger og personlighed. Du vil kunne hjælpe klienten til at blive bevidst om, hvordan deres barndoms traume/traumer samt hvordan problemer i den oprindelige familie fortsat påvirker klienten.

-       Blive bekendt med samt observere de to primære, erfaringsbaserede, teknikker til at arbejde med klienter: ”Følelsesreduktion-teknikken” og  ”Det indre barn-teknikken”


Denne træning er fænomenal for sexologer, misbrugskonsulenter, imago terapeuter, sex og pornoafhængigheds behandlere, og enhver professional psykolog eller terapeut (eller anden behandler), som arbejder med personer, der har fysiske og følelsesmæssige traumer, som resulterer i sekundære symptomer som angst, depression, spiseforstyrrelser, OCD, PTSD, afhængigheder, par med intimitetsproblemer, folk med tilknytningsforstyrrelser osv. Et traume kan være seksuelle overgreb, mobning, kritisk sygdom, dysfunktionelle familier (hvor der fx er følelsesmæssig incest), vold, afhængigheder, invaliderende miljøer og eller invaliderende personer (fx dominerende, manipulerende m.m.).


Gå ikke glip af denne enestående workshop, hvis du ønsker at blive bedre i arbejdet med traume og kerneproblemer!

Denne workshop afholdes af
Cara Weed, LCSW and Renee Lederman, LPC,

Faciliteret af Tanja Glückstadt, Center for Sexafhængighed og Seksualitet

Kontakt Tanja på 60 83 10 20 eller mail til Denne e-mailadresse bliver beskyttet mod spambots, du skal have Javascript aktiveret for at se den for at tilmelde dig

Dato, Sted, Tid

København, Valby

Dato: 16.-19. september, 2014
Sted: Høffdingsvej 34, stuen, 2500 Valby

Tid: 8.30 - 19 hver dag (bemærk: intensivt forløb)

 

Pris 

INTROPRIS KUN 5.995 kr. inkl. moms

Der er begrænset med pladser så tilmeld dig hurtigst muligt. Bemærk den meget nedsatte pris. Normalprisen er 11.995 kr.inkl. moms

Depositum: 1.000 kr., der betales ved tilmelding (dette beløb refunderes ikke)

 Fuld betaling skal være foretaget senest 7 dage forinden start. Det fulde beløb refunderes ikke herefter.

Pris inkluderer: Te, vand, kaffe – frokost og aftensmad er ikke inkluderet

Om Cara og Renee

Cara er uddannet Licensed Clinical Social Worker og er blevet trænet af Pia Mellody I PIT modellen (Post Induction Therapy), og har arbejdet med den siden 1999. Hun anvender denne model i sit arbejde med at behandle traumer, afhængigheder og parforholdsproblemer bl.a. relateret til tilknytning. Hun har gennem årene  afholdt mange workshops og forelæsninger i hele USA, og har opbygget stor erfaring. Hun er dedikeret indenfor dette arbejde og med at hjælpe folk i recovery og med tilknytningsforstyrrelser.

        Cara bor i Virginia Beach, VA og arbejder skiftevis i Virginia og Houston, TX. Hun arbejder med individuelle, par og grupper på Center for Individual and Relational Recovery.

 

Renee Lederman har over 20 års erfaring I at arbejde med familier, par og individuelle, at afholde workshops og i at undervise. Hun er ved at skrive en bog om, hvordan man kommer sig som par, hvor man er blevet påvirket af sexafhængighed.

        Renee færdiggjorde hendes MA at rådgive og er en Licensed Professional Counselor (LPC) i Texas. Derudover, er hun også uddannet indenfor sexafhængighed som Certified Sexual Addiction Therapist (CSAT), samt Certified Imago Relationship Therapist, og er også certificeret i traumebehandling SE, somatic experiencing.

 

Om Tanja

Tanja ejer og driver Center for Sexafhængighed og Seksualiet, og har indgået samarbejde med Heidi Als Ringheim. Her arbejder hun med individuelle, par og grupper. I de sidste 4 år har arbejdet primært drejet sig om sexafhængighed og pornoafhængighed, hvor hun arbejder med den sexafhængige/pornoafhængige, partneren til den sexafhængige/pornoafhængige, parret som er påvirket af sexafhængighed/pornoafhængighed samt grupper for partnere og grupper for sexafhængige/pornoafhængige.Hun er bestyrelsesmedlem af Porno & Samfund og afholder foredrag og workshops om sexafhængighed, pornoafhængighed, teknologiens påvirkning på seksualitetens og dens udvikling.
       Tanja er uddannet sexolog, parterapeut, stress coach og sexafhængighedsterapeut, Certified Sex Addiction Therapist (CSAT), Træning i sexafhængighed af Paula Hall, og har deltaget I kurser og uddannelser indenfor Kognitiv terapi (CBT), Dialektisk Adfærdsterapi (DAT), Imago terapi, Tilknytning, samt DAT i klienter med personlighedsforstyrrelser og misbrug.

Tilmelding

Navn: ______________________________________________

Adresse:____________________________________________

_____________________________________________________

Mobilnummer: _________________________________________

Email: __________________________________________

 

Der er allerede en del personer, som har givet udtryk for sin deltagelse, så vent ikke for længe med at sende din tilmelding til os, hvis du vil være sikker på en plads.

 Betalingsmuligheder:

_____ Bankoverførsel

_____ Kontant

Du vil få en bekræftelse på din tilmelding, hvor betalingen samtidig afklares.

Send din tilmelding til Tanja på email: Denne e-mailadresse bliver beskyttet mod spambots, du skal have Javascript aktiveret for at se den

 

 
Kursus: Sådan kommer I videre efter utroskab

Her er kurset for jer, som har oplevet utroskab tæt inde på kroppen, fordi en af jer, har været utro i forholdet.

Kurset varer 2 dage med 3 ugers mellemrum. Begge dage er søndage fra kl. 9.00-15.00
Pris: 3.500 kr. per par - der er plads til 3 par for optimalt udbytte (normalpris hvis tiden blev brugt i parterapi = 10.800 kr.).
Jeg foretrækker få deltagere for maksimalt udbytte!

På kurset får I konkrete værktøjer til at komme videre som par - og ikke mindst som individ.

Vi vil blandt andet tale om forskellen på mænd og kvinder samt de processer, I hver især gennemgår efter utroskaben, og hvordan I tackler jeres forskellige behov lige her og nu.

Derudover, vil vi lave en konkret målsætning og handlingsplan for jer begge, både som par og som enkeltperson.

Det er også muligt at dele sin historie med de andre deltagere - hvis I vil. I bestemmer selv, hvor meget I vil deltage.Uanset hvad, så kommer I fra kurset med nogle konkrete værktøjer til enten at styrke parforholdet på sigt - eller også kommer I derfra med en styrket bevidsthed om, at det ikke skal være jer to længere.

Vil I med? Så tilmeld jer på Denne e-mailadresse bliver beskyttet mod spambots, du skal have Javascript aktiveret for at se den  

Næste kursus - sept. 2011

 
Kursus for par - "Parforholdets selvværd"

Her er kurset der styrker jeres parforhold via kommunikation og indsigt i hinandens forskelligheder. Parforholdet skal have et godt fundament, et godt selvværd, så I kan bygge på noget stabilt sammen. Kurset vil give jer et solidt fundament, så I kan stå stærkere som par fremover.

Kurset er en saltvandsindsprøjtning til parret, som mangler inspiration, gnist, tid og overskud til hinanden - og ikke mindst det par, som gerne vil lære hinanden bedre at kende og som gerne vil lære at kommunikere bedre og føle sig som et team i dagligdagen - på godt og ondt.

NÆSTE KURSUS kommer til sept. 2011

Læs videre...
 
Selvtillid og selvværd - kursus

Tvivler du ofte på, om det du gør er godt nok? Er du meget selvkritisk? Trænger du til et servicecheck og til at få bygget din selvtillid og dit selvværd op?

Deltag på dette selvudviklende og unikke kursus og få nogle redskaber til at udvikle dit selvværd.  Du får redskaber, der matcher lige netop din situation, så du kan opnå mere indflydelse på dit følelsesliv. Desuden vil du dele et netværk med andre, som også gerne vil leve fuldt og åbenhjertet, og opnå større personlig power, styrke og selvværd. Kurset er både for mænd og kvinder!

NÆSTE KURSUS kommer til sept. 2011

Læs videre...