Findes der noget til at booste kvinders sexlyst ala Viagra?

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære Tanja,

Jeg syntes godt om din hjemmeside og dine svar på de fleste spørgsmål.

Jeg har dog et spørgsmål, som jeg mener du kan svare på, og sikkert har mødt på din vej.

Faktuelt:
Jeg er 52 år, meget åben vedr. sex.
Min kone er 41 år, meget lukket vedr. sex.

Vi har kendt hinanden i 8 år og blev gift i 2004. Min kone har aldrig haft lyst til sex, så det er ikke kun mig det handler om.

Hun vil gerne, men tænker slet ikke over sex og har heller ikke lyst. Det er som om linket fra hjernen til de nedre dele ikke eksisterer. Jeg har altid haft den opfattelse at frigiditet ikke eksisterer, men jeg er godt nok ved at blive i tvivl.

Jeg har ikke nogen ”hæmninger” hun har fået lov til at gøre alt ved mig hvis hun mener det kan hjælpe hende til at få lyst.
Vi har købt en masse film, dildoer osv, men det eneste hun bruger er et æg som har hurtige vibrationer, og så kommer hun hurtigt, jeg bruger den gerne på hende også.

Jeg har også bedt hende om at onanere så meget hun kan, for jeg tror at det kunne give hende lyst, men ved det jo ikke. Hun gør det gerne, men jeg syntes ikke det virker.

Men mit spørgsmål er, findes der noget hun kan gøre for at få lyst, det findes jo viagra for mænd, findes der noget til kvinder for at booste deres lyst, for nu er det ved at blive meget irriterende for os begge, og det er jo noget møj.

Håber på et svar.

Vh
HK

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej HK,

Mange tak for din ros af min hjemmeside. Det varmer altid 🙂

Du skriver at din kone aldrig har haft lyst til sex. Er det sammen med dig, du mener, eller har hun aldrig rigtig haft den store sexlyst tidligere? Hvis det er noget, som egentlig altid har været der, så kan det netop handle om hæmmethed, frigiditet og at hun ikke rigtig sætter fokus på sin egen nydelse under sex. Dermed bliver det hurtigt en omgang for mandens skyld, og så kan det generelt være svært at slappe af og give sig hen til sex. Sex skulle gerne være nydelse for begge parter, og en kropslig, sanselig leg hvor begge giver udtryk for sit begær til hinanden – og ikke mindst tænker i at få opfyldt sine egne lyster/behov. Dog naturligvis uden at det kompromitterer den anden og overskrider grænser. Sex er altså et samarbejde – ligesom resten af parforholdet er det.

Hvis hendes hæmmethed er opstået sammen med dig, så kan det måske handle om at hun ikke føler sig seksuelt tilstrækkelig, fordi du er så åben og sex. Hun kan gøre hvad hun vil med dig, som du skriver. Men måske det ligger et pres på hende, fordi hun så er i tvivl om det hun gør, er godt nok, og ikke mindst frækt nok, til dig. Måske hun også sammenligner sig med dine tidligere partnere – om hun nu er lige så god som nogen af dem. Din kone behøver egentlig ikke at vide helt eksakt, om de egentlig var gode eller ej, men hun kan selv føle sig utilstrækkelig, og dermed kan andre kvinder og deres evner seksuelt opleves langt bedre. Vi spejler og sammenligner os jo i alt vi gør – det er bl.a. det, som giver selvtillid og selvværd. Hvis vi spejler og sammenligner ud fra nogle negative forudsætninger og tanker om os selv, så kan det dog erodere vores selvtillid og ikke mindst selvværdet.

Hvis det ligger i sammenligner, hæmmethed og uhensigtsmæssige tanker om sig selv (som netop kan koble hovedet FRA kroppen), så er terapi måske en mulighed for hende. Men det kan også handle om parterapi, eftersom forholdet også kan påvirke lysten.

Du spørger desuden til, om der er noget i stil med Viagra, som man kan give til kvinder, så hun oplever større sexlyst. Rigshospitalet forskede i 8 år omkring kvinders seksualitet, og havde Viagra til kvinder med i forskningen. Men man fandt frem til at kvinders seksualitet er for kompleks og derfor trak man viagraen til kvinder tilbage. De konstaterede at “for mænd er erektionen oftest nok til at de føler, at de bliver seksuelt tilfredsstillede, og de klager ikke så hyppigt over manglende lyst. Hos kvinder er det svært at adskille, hvad der er lyst og hvad der er fysik. Deres seksualitet er kompleks og den manglende lyst kan skyldes mange ting: Forholdet til partneren, et lavt selvværd, hormonelle ændringer i overgangsalderen og livet i det hele taget”.

Igen er der nogle ydre omstændigheder, som kan påvirke kvindens sexlyst, hvor et præperat ikke nødvendigvis løser hele problematikken om at give øget sexlyst. Præperater øger oftest kun den fysiske lyst – fx. ved at øge blodgennemstrømningen og gøre kvindes kønsdele mere fugtige og svulmende – men det afhjælper ikke nødvendigvis de reelle seksuelle problemer.

Der er nogen som mener, at rosenrod er godt for sexlysten, og der findes nogle forskellige ulovlige præperater, som foreskriver at øge kvinders sexlyst. Jeg vil af gode grunde ikke nævne dem.

Jeg kender også til et naturprodukt – men kun af omtale. Jeg kender ikke til virkningen af det, men synes det lyder utroligt lovende. Det hedder Erotin, og er udviklet af nordiske læger, og det lader til at være et af de bedste alternativer til viagra for kvinder. Desuden er det som nævnt et naturpræperat, og dermed er der ikke nogen kendte bivirkninger, når man sørger for kun at anvende den anbefalede dosis.

I ønskes god fornøjelse med lysten.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Forfatter: Tanja Glückstadt

Tanja Glückstadt – CEST, CEPT, CBT, DAT, CSAT – Certified Sex Addiction Therapist, afhængighedsterapeut, sexolog, stress coach, parterapeut Adresse: c/o Loaderiet, Gunnekær 28 st. th., 2610 Rødovre Mobil: +45 60 83 10 20 Facebook

Skriv et svar