Du får ret og jeg får fred

”Du får ret – og jeg får fred!” Hvor mange gange har du ikke hørt den frase inde i dit eget hoved, dog klog nok til, ikke at lade det komme ud over dine læber! Og før du nåede at slippe tanken, så havde hun allerede gennemskuet dig: ”Det er sgu ikke ensbetydende med, at du får fred”, svarer hun med vrissende stemme.

Er du træt af, ikke at turde tage kampen op? Er du træt af at blive kritiseret og irettesat? Undviger du, når du kan fornemme, at hun er på krigsstien? Og får hun dig ind imellem til at føle, at du skal spørge om lov, før du tager en øl i køleskabet? – Så er det på tide at rette ryggen, mande sig op og finde den maskuline essens frem igen! Det er på tide at hjælpe hende tilbage i den feminine rolle, hvor hun får tillid til, at du, som manden i huset, har styr på tingene.

Det er ikke spor usædvanligt, at kvinder i dag oplever at skulle være dem, der tager det fulde ansvar, i forhold til daglige gøremål, praktiske opgaver og meget mere. – De skriver indkøbslister, de vasker tøj, de vander blomster, de skifter sengetøj, de bader ungerne, de smører madpakker, de sørger for, at der er toiletpapir, de lufter ud, de renser komfuret, de vasker håndvasken ren for gammel tandpasta, de pudser spejle, de tager initiativ til at gøre rent, de rydder op i klædeskabet, de sorterer ud i børnenes legetøj – og alt sammen, mens de samtidig skal tage hånd om karriere og ønsket om, at være den perfekte mor og kæreste.

Og problemet ligger ikke i, at kvinden GØR det, men i, at hun oftest BRUGER det imod dig, for at understrege, hvor meget hun styrter rundt, for at få tingene til at hænge sammen – oftest uden din hjælp – for igen at have en klemme på dig, hvor du kan føle dig utilstrækkelig, fordi du faktisk formår at sætte dig ned, slappe af, og abstrahere fra vasketøjet, komfuret og håndvasken.

Men resultatet er, at du ender med at blive opdraget, på lige fod med børnene. Når hun spørger om børnene har vasket hænder inden I skal spise, så er det nemlig lige før, at du rejser dig sammen med dem for at gå hen og skure neglene. Når hun kalder på lille Emil, for at bede ham samle sit vasketøj op og smide det i vasketøjskurven, så lunter du lige så stille ind i soveværelset, samler dine beskidte underbukser op for at smide dem i kurven. – Og når hun beder børnene om at rydde op efter sig, så rejser du dig automatisk fra sofaen, ryster puderne, samler avisen og retter på fjernbetjeningerne.

Lige så stille ender du med at miste din maskuline rolle, og jo mere du gør det, jo mere vil hun ende med at rette på dig. Når du oplever at blive irettesat, så ender det med, at du overlader det til hende at afgøre, hvornår det er tid til det ene, og hvornår det er tid til det andet. – På den måde undgår du nemlig at gøre noget i en forkert rækkefølge, og er i den forbindelse overbevist om, at hun så vil brokke sig mindre! (Men det er slet ikke tilfældet.)
Det ender med, at du nærmest føler dig uden indflydelse i forhold til de ting, som burde få dig til at føle, at du indgår i et ligeværdigt forhold, hvor du spiller en vigtig rolle og hvor du føler dig uundværlig. Det er nedbrydende for din selvrespekt og din følelse af, at have din plads i hjemmet.

Aha!! – Men hvad skal jeg så gøre, for at ændre på det, og få lov at være manden i huset?

Først og fremmest har kvinder brug for anerkendelse. Det har mænd også, men resultatet af at du giver hende det, er at du selv får det retur. Vent endelig ikke på at hun giver dig anerkendelse, for så kan du vente længe – eller ende med at blive straffet på sexkontoen. Derfor bør du blive bedre til at bemærke, hvad hun har gjort. Er der for eksempel nye planter i vinduet, så kommentér det, og sig at det er nogle flotte planter hun har valgt. Ligger dit rene vasketøj på sengen, lagt sammen og klar til at smide ind i skabet, så giv hende et kys, og sig at det er dejligt, at hun har vasket dit tøj. Går hun i gang med at gøre rent på toilettet, så sig til hende efterfølgende, at det er blevet såååå flot, og at det ser ud som om, at hun har brugt flere timer på, at få det gjort rent.

Lav derefter en liste med ting, som du tænker, hører manden til.

Det kan for eksempel være:

Vaske bilen (støvsuge den, hælde olie på, tømme den for affald), sætte hylder op, skifte pærer, samle møbler, holde styr på økonomien (lån, renter og regninger), slå græsset, male entré, lægge nye fliser, gå på posthuset, bygge carport (eller rydde op i kælderrummet), køre ungerne i institution, følge knægten til fodbold og hvad du ellers kan finde på.

Sæt dig så ned sammen med hende, og fortæl hende, at du anerkender alle de ting hun gør, for at holde huset rent, pænt og hyggeligt, og at det betyder rigtig meget for dig, at hun gider gøre det. – Nævn for hende, at du har brug for at få nogle ting på plads i forhold til den praktiske fordeling, og vis hende derefter din liste. Spørg hende, om hun synes den ser rimelig ud, og om der er nogle ting, som hun mener, skal føjes til listen.

Resultat: Hun føler sig set, mødt, anerkendt, forstået og respekteret.

Meget ofte så handler det nemlig ikke om, hvorvidt kvinden varetager mange af de huslige pligter og har et stort ansvar i alle de daglige gøremål.

Det handler om, at hun vil anerkendes for de kræfter hun lægger i det, og hun vil respekteres for den tid og energi hun investerer i at arrangere og gøre pænt, fordi hun ellers mister lysten til at gøre det, når det bliver taget som en selvfølge.

Når du tager ansvar for at deltage aktivt (hvilket du garanteret gør i forvejen, blot på nogle områder, som hun mener, er mindre vigtige), så forsvinder hendes behov for at irettesætte og opdrage på dig. – Ikke fordi du nødvendigvis lærer at slå brættet ned, men fordi du sætter pris på, at hun gider gøre det for dig! (Og hvorfor er det så lige, at det er så vigtigt for kvinder, at brættet er slået ned? Det er det oftest af hygiejniske årsager, da toilettet er et sted, hvor man efterlader sine ekskrementer, og ikke nødvendigvis behøver at blive mindet om det, når man blot skal ud og rede håret eller børste sine tænder.)

Hvis hun fortsat irettesætter dig, så husk på, at hun højst sandsynligt mangler nærvær og opmærksomhed. Derfor duer det ikke, hvis du stiller dig op og begynder at diskutere med hende, eller forsvare dig selv og dine handlinger. Er du først gået i forsvarsposition, så mister kvinden fuldstændig lysten til og respekten for dig. Det er nemlig forbeholdt hende, at være ”humørsyg”, og hun gider heller ikke en mand, som går i forsvar, for så føler hun straks, han er som et lille barn. Prøv derfor noget andet - I stedet for at blive sur eller føle dig angrebet, så pir hende, kild hende og vær fysisk til stede. – Bliv ved til hun griner, for har du først fået hende til at grine, så har hun allerede glemt, hvorfor det var hun brokkede sig.

 
< Forrige   Næste >