Tilbagefald er ikke verdens undergang – op på hesten igen!

Holder du krampagtigt fast i, at ”Jeg MÅ ikke se porno eller gå til prostituerede- har det faktisk den helt forkerte effekt for dig at fokusere på det, du IKKE må? Det du skal lade være med? Det giver god mening, for hjernen hører ikke ordet ”IKKE” – hjernen vil høre det, den har trang efter – nemlig porno og prostituerede, og lige pludselig har du i dit forsøg på at stoppe, faktisk skabt dig selv en enorm trigger, optagethed og mulighed for aktivitet.

Så hvad virker bedre for dig? Er det at sige – det der porno og de prostituerede, de leder kun en vej, og det er nedad. Hvad nu hvis jeg siger, at det faktisk mere handler om at leve i frihed, fremfor at leve som slave til afhængigheden. Dvs. at jeg må acceptere, at tilbagefald kan ske, og at det ikke behøver ødelægge min vej i at komme videre. Læs videre “Tilbagefald er ikke verdens undergang – op på hesten igen!”

Hvorfor skal du som afhængig gå i gruppe?

Terapi og gruppe for den sexafhængige og pornoafhængige

Hvis du sidder og tænker “det der gruppeterapi, det er altså ikken oget for mig”, så er du bestemt ikke den eneste. Det er jo svært at have en fornemmelse omkring noget, man ikke helt ved hvad er, og så er første indskydelse som regel modstand eller forsigtighed. Det er helt ok, og fuldt forståeligt. Specielt når gruppeterapien handler om at være sexafhængig eller pornoafhængig. Denne afhængighed er svær at dele om. Den trives i skyggen, i løgnene, i bedraget, i hemmeligheden – akkurat som andre afhængigheder. At overkomme en afhængighed er bl.a. at sætte spot på den, så den ikke tager magten. Og det gør den, når vi gemmer afhængigheden væk, skjuler den. Så trives den endnu mere, for hvad skal stoppe den? Læs videre “Hvorfor skal du som afhængig gå i gruppe?”

Når bussen rammer – opdagelsen af den afhængiges aktivitet

Når følelserne hos partneren bliver svære at håndtere, og når løgnene, hemmelighederne og bedragene fra den sexafhængige sønderriver partneren indeni, river det op i alle følelser. Også seksualiteten bliver påvirket.

Partneren forsøger at rette op på det følelsesmæssige kaos, og den mentale bus, der har kørt dem over, ofte ud af ingenting, og som overvælder dem både før og efter at den sexafhængige er blevet afsløret. Reaktionen fra partneren sker ofte på en måde, som skærer dybt i den afhængige, i partneren selv, og som presser parforholdet. Når bussen har ramt, skabes der er sår i sindet, som hele tiden smerter og som ikke bare heler på en uge. Helingen tager tid, og ud over selv at pleje såret, så er det lige så vigtigt, at den afhængige er med til at hele det sår, som er skabt af den afhængiges aktivitet. Det er hvad der også hedder at stå til ansvar. Læs videre “Når bussen rammer – opdagelsen af den afhængiges aktivitet”

Hysterisk tilknytning – sex midt i en krisetid

Hvad er det lige der sker med at man vil have sex med den utro, pornokiggende, sexhungrende og afhængige, når man lige har opdaget eller fået at vide, at han har haft en affære – eller har haft mange for den sags skyld. Eller at man lige har hørt, at han bruger en masse tid på cybersex, porno og måske endda sex med andre?

Det kan virke helt skørt midt i en tid, hvor krisen er højest, hvor smerten er udbrudt som en ny verdenskrig, og hvor hele ens liv og levned pludselig er vendt op og ned. Så skal der bare sexes! Læs videre “Hysterisk tilknytning – sex midt i en krisetid”

Områder en partner kan blive ramt på af en afhængig

Der er nogle overordnede områder, hvor man som partner til en sexafhængig, kan blive ramt på personligt. De overordnede kategorier er:

– Følelse af at være offer og udsat for følelsesmæssige eller fysiske overgreb (man har overskredet nogle følelsesmæssige grænser, og måske endda også nogle seksuelle grænser, som et led i at forsøge at være en “god nok og tilstrækkelig partner” for den afhængige, som ofte er meget kritisk over sin partner eller er distanceret både følelsesmæssigt og fysisk både med kærtegn og med sex)

– Følelsesmæssigt hæmmet (man har svært ved at tro på, at man kan elske igen, og at der er noget, som vil elske en igen) Læs videre “Områder en partner kan blive ramt på af en afhængig”

7 trin til at komme ud af din sexafhængighed og pornoafhængighed

Få de 7 trin til at komme ud af en sexafhængighed og en pornoafhængighed. Med bevidsthed om din afhængighed, skaber du mulighed for at tage styringen tilbage over det, der har haft magten over dig i lang tid.

Det er muligt at komme ud af din sexafhængighed og pornoafhængighed. Men det kræver altså goså noget arbejde. Du kan ikke komme sovende til det, eller tage et kvik fix for at komme videre. Det er en beslutning du tager – hver dag – om at leve et liv uden din afhængighed.

At komme videre er en proces – og den starter ét sted. I dig og med dig.

Hvis du vil videre og have det godt, så er første skridt at træffe en beslutning om at nu er nok simpelthen nok. Stop med at have ondt af dig selv eller give alle andre skylden for tingene, der sker. Sæt nu spejlet op, og vær ærlig. Læs videre “7 trin til at komme ud af din sexafhængighed og pornoafhængighed”