Parsamtaler – afhængighed sex og porno

Når et parforhold er ramt af en afhængighed af sex eller porno, så vil det lide under dette. Nogle af de hyppige problemstillinger er:

  • konflikter omkring sex
  • sexlivet lider – det fungerer ikke rigtig. Det kan være sparsomt med sex, og når der er sex, så virker det som en pornofilm (uden følelse og meget mekanisk), og partneren føler sig ofte objektificeret eller at hun skal tage al det seksuelle initiativ uden egentlig selv at få noget særligt ud af det. Sex bliver hurtigt på den afhængiges præmisser
  • partneren kan føle sig ensom og alene i forholdet uden helt at vide hvorfor (fordi elefanten i rummet ikke er synlig)
  • rejsningsproblemer – men mest med partneren, da der ofte ikke er problemer med rejsning til porno eller anden seksuel aktivitet
  • stress hos den ene eller begge – også i form af PTSD symptomer
  • angst eller depression hos en eller begge
  • partneren lider af selvværdsproblemer og føler sig ofte ikke lækker nok, dejlig nok eller god nok
  • den afhængige kan virke fjern og aggressiv (især ved opdagelser, eller når den afhængige er ved at blive opdaget)

Uanset hvad – så er der to mennesker, der lider under afhængigheden, og for at leve uden den, vil det også kræve en fælles indsats. Den afhængige kan sjældent løfte opgaven om et bedre parforhold alene.

Ja, den afhængige har skidt i nællerne, og det er den afhængiges skyld, at parforholdet lider ift. afhængigheden – men det er ikke det samme som at man ikke fælles er nødt til at forholde sig til, hvordan parforholdet er blevet påvirket, og hvordan man fælles løser dette. At den afhængige har skidt i nællerne, er heller ikke det samme som, at den afhængige er et skidt menneske. Mange partnere har meget vrede (hvilket er fuldt forståeligt, for det er ofte smerten, der “snakker), men vær opmærksom på, at udskammelse, at råbe svin, klamme stodder, nar osv., sætter sig imellem jer og bliver på sigt en mulig kile i forholdet.

Det er ikke for at give partneren, eller parforholdet, skylden for afhængigheden eller den krise parret er i, men der kan faktisk være nogle mønstre i parforholdet, der desværre kan udløse afhængig aktivitet hos den afhængige. Dette er begge nødt til at forholde sig til (dette handler bl.a. om evnen til intimitet verbalt og fysisk, parforholdets dynamik, evnen hos begge til at håndtere følelser, evnen til konstruktiv dialog, om begges tilknytningsmønster, vaner imellem parret osv.)

Parterapi kan stille ind på disse ting, og give muligheder til at komme videre. Hvis det er det, som I skal sammen. For parterapien kan også dæmme op for, at man ikke længere kan være sammen.

Parsamtalerne tilbydes både som en del af et sammensat forløb hos den afhængige, og så kan parsamtaler tilkøbes efter behov. Vi afgør sammen, hvad hyppigheden skal være af parsamtaler – både i den indledende del af et forløb og undervejs.

Hvorfor skal du som afhængig gå i gruppe?

Terapi og gruppe for den sexafhængige og pornoafhængige

Hvis du sidder og tænker “det der gruppeterapi, det er altså ikken oget for mig”, så er du bestemt ikke den eneste. Det er jo svært at have en fornemmelse omkring noget, man ikke helt ved hvad er, og så er første indskydelse som regel modstand eller forsigtighed. Det er helt ok, og fuldt forståeligt. Specielt når gruppeterapien handler om at være sexafhængig eller pornoafhængig. Denne afhængighed er svær at dele om. Den trives i skyggen, i løgnene, i bedraget, i hemmeligheden – akkurat som andre afhængigheder. At overkomme en afhængighed er bl.a. at sætte spot på den, så den ikke tager magten. Og det gør den, når vi gemmer afhængigheden væk, skjuler den. Så trives den endnu mere, for hvad skal stoppe den? Læs videre “Hvorfor skal du som afhængig gå i gruppe?”

En partners beskrivelse – efter opdagelse af porno

Her er en umiddelbar reaktion fra en partner til en sexafhængig, som partneren skrev lige efter at have opdaget den afhængige i at have set porno i hvert fald i hele det sidste år inden opdagelsen. Selv om den afhængige gerne vil tro, at især porno ikke påvirker andre, så er det et kæmpe selvbedrag, og en typisk benægtelse, for ikke at se og erkende problemets alvor og omfang.

”Til manden jeg elsker…

Læs videre “En partners beskrivelse – efter opdagelse af porno”

Påvirkninger hos partneren af den afhængiges aktivitet

Som partner til en sexafhængig og pornoafhængig, får man nogle reaktioner og en adfærd, hvor man egentlig prøver at dulme uroen indeni i et forsøg på at begrænse den smerte, der kommer hver gang man opdager noget nyt omkring den afhængiges aktivitet. Man lever i et konstant alarmberedskab, og forsøger at undgå en ny smerte. Derfor bliver man til checkmonsteret. Og man bliver en “afledt” udgave af den, man egentlig er. Ofte kan man ikke genkende sig selv, fordi man måske ikke ser sig selv som kontrollerende og jaloux, men pludselig kontrollerer man ting, som man aldrig har gjort før, og bliver jaloux på ting, den afhængige har gang i. Læs videre “Påvirkninger hos partneren af den afhængiges aktivitet”

Hysterisk tilknytning – sex midt i en krisetid

Hvad er det lige der sker med at man vil have sex med den utro, pornokiggende, sexhungrende og afhængige, når man lige har opdaget eller fået at vide, at han har haft en affære – eller har haft mange for den sags skyld. Eller at man lige har hørt, at han bruger en masse tid på cybersex, porno og måske endda sex med andre?

Det kan virke helt skørt midt i en tid, hvor krisen er højest, hvor smerten er udbrudt som en ny verdenskrig, og hvor hele ens liv og levned pludselig er vendt op og ned. Så skal der bare sexes! Læs videre “Hysterisk tilknytning – sex midt i en krisetid”

Områder en partner kan blive ramt på af en afhængig

Der er nogle overordnede områder, hvor man som partner til en sexafhængig, kan blive ramt på personligt. De overordnede kategorier er:

– Følelse af at være offer og udsat for følelsesmæssige eller fysiske overgreb (man har overskredet nogle følelsesmæssige grænser, og måske endda også nogle seksuelle grænser, som et led i at forsøge at være en “god nok og tilstrækkelig partner” for den afhængige, som ofte er meget kritisk over sin partner eller er distanceret både følelsesmæssigt og fysisk både med kærtegn og med sex)

– Følelsesmæssigt hæmmet (man har svært ved at tro på, at man kan elske igen, og at der er noget, som vil elske en igen) Læs videre “Områder en partner kan blive ramt på af en afhængig”

Er din mand mental utro, ser porno og sexchatter på Internettet?

Med de mange internettilbud om sex og hurtige piger på diverse chatportaler og pornosider er det i dag svært at komme ud over utroskab på dette medie. Mobiltelefonen er også et hurtigt og let medie at bruge til at komme i kontakt med andre, og den bliver ofte benyttet til firma og privatbrug – herunder flirt, sexsnak og at sende frække billeder.

Det er nogle få klik – nogle få tast på mobilen, og så er der skabt kontakt.

Har du nogensinde selv oplevet, at når du kommer ind i rummet, så hører du musens klik og du ser flygtigt ud af øjenkrogen at skærmbilledet skifter? Det kan være med til at gøre dig mistroisk og utryg, for hvad er det lige han skjuler? Her er det vigtigt, at du spørger ham ad, uden at bebrejde ham, hvad han lige så på, eftersom hans handling med at skynde sig at klikke billedet væk, er med til at gøre dig mistroisk. Lad ham forklare, hvad han har gang i – og se så om han virker meget undskyldende, eller endda anklagende over, hvad du nu kommer rendende for. Sidstnævnte kan tyde på, at han har haft gang i noget, som han ikke burde, og helst ikke vil fanges i. Læs videre “Er din mand mental utro, ser porno og sexchatter på Internettet?”