Afhængighed af sex og porno er svært at forstå og at acceptere

Til at begynde med, er der rigtig mange, som bruger både betegnelsen sexafhængighed og pornoafhængighed i flæng uden at kende forskellen, eller at se sammenhængen.

I princippet er sexafhængighed og pornoafhængighed den samme afhængighed, men med hver sin type adfærd – den ene er online aktivitet, og den anden er offline aktivitet. Det er sagt meget kategorisk for at lære at skelne. Sammenhængen ligger så i, at begge typer adfærd er indenfor kategorien, der handler om sex og seksualitet. Det svarer til at ludoman enten kan spille online eller offline (skrabelod, enarmede tyveknægte i spillehaller osv.). Det hele hører stadig under betegnelsen spilafhængighed. Læs videre “Afhængighed af sex og porno er svært at forstå og at acceptere”

Behandling af afhængighed

Som Certificeret Sex Addiction Therapist (CSAT) arbejder jeg ud fra nogle veldokumenterede, undersøgelses- og forskerbaserede metoder, som jeg bruger i min behandling af sexafhængige. Min uddannelse er taget hos den internationale anerkendte specialist i sexafhængighed, amerikaneren Patrick Carnes.

Jeg afholder allerførst et interview, som tager udgangspunkt i en test, der påviser om der er en sexafhængighed eller ej (herunder også pornoafhængighed). Hvis interviewet angiver sexafhængighed vil din behandling blive sammensat ud fra indholdet af interviewet samt de behov og ønsker, du selv har til at komme videre. Læs videre “Behandling af afhængighed”

Tilbagefald er ikke verdens undergang – op på hesten igen!

Holder du krampagtigt fast i, at ”Jeg MÅ ikke se porno eller gå til prostituerede- har det faktisk den helt forkerte effekt for dig at fokusere på det, du IKKE må? Det du skal lade være med? Det giver god mening, for hjernen hører ikke ordet ”IKKE” – hjernen vil høre det, den har trang efter – nemlig porno og prostituerede, og lige pludselig har du i dit forsøg på at stoppe, faktisk skabt dig selv en enorm trigger, optagethed og mulighed for aktivitet.

Så hvad virker bedre for dig? Er det at sige – det der porno og de prostituerede, de leder kun en vej, og det er nedad. Hvad nu hvis jeg siger, at det faktisk mere handler om at leve i frihed, fremfor at leve som slave til afhængigheden. Dvs. at jeg må acceptere, at tilbagefald kan ske, og at det ikke behøver ødelægge min vej i at komme videre. Læs videre “Tilbagefald er ikke verdens undergang – op på hesten igen!”

Hvorfor skal du som afhængig gå i gruppe?

Terapi og gruppe for den sexafhængige og pornoafhængige

Hvis du sidder og tænker “det der gruppeterapi, det er altså ikken oget for mig”, så er du bestemt ikke den eneste. Det er jo svært at have en fornemmelse omkring noget, man ikke helt ved hvad er, og så er første indskydelse som regel modstand eller forsigtighed. Det er helt ok, og fuldt forståeligt. Specielt når gruppeterapien handler om at være sexafhængig eller pornoafhængig. Denne afhængighed er svær at dele om. Den trives i skyggen, i løgnene, i bedraget, i hemmeligheden – akkurat som andre afhængigheder. At overkomme en afhængighed er bl.a. at sætte spot på den, så den ikke tager magten. Og det gør den, når vi gemmer afhængigheden væk, skjuler den. Så trives den endnu mere, for hvad skal stoppe den? Læs videre “Hvorfor skal du som afhængig gå i gruppe?”

Når bussen rammer – opdagelsen af den afhængiges aktivitet

Når følelserne hos partneren bliver svære at håndtere, og når løgnene, hemmelighederne og bedragene fra den sexafhængige sønderriver partneren indeni, river det op i alle følelser. Også seksualiteten bliver påvirket.

Partneren forsøger at rette op på det følelsesmæssige kaos, og den mentale bus, der har kørt dem over, ofte ud af ingenting, og som overvælder dem både før og efter at den sexafhængige er blevet afsløret. Reaktionen fra partneren sker ofte på en måde, som skærer dybt i den afhængige, i partneren selv, og som presser parforholdet. Når bussen har ramt, skabes der er sår i sindet, som hele tiden smerter og som ikke bare heler på en uge. Helingen tager tid, og ud over selv at pleje såret, så er det lige så vigtigt, at den afhængige er med til at hele det sår, som er skabt af den afhængiges aktivitet. Det er hvad der også hedder at stå til ansvar. Læs videre “Når bussen rammer – opdagelsen af den afhængiges aktivitet”

Områder en partner kan blive ramt på af en afhængig

Der er nogle overordnede områder, hvor man som partner til en sexafhængig, kan blive ramt på personligt. De overordnede kategorier er:

– Følelse af at være offer og udsat for følelsesmæssige eller fysiske overgreb (man har overskredet nogle følelsesmæssige grænser, og måske endda også nogle seksuelle grænser, som et led i at forsøge at være en “god nok og tilstrækkelig partner” for den afhængige, som ofte er meget kritisk over sin partner eller er distanceret både følelsesmæssigt og fysisk både med kærtegn og med sex)

– Følelsesmæssigt hæmmet (man har svært ved at tro på, at man kan elske igen, og at der er noget, som vil elske en igen) Læs videre “Områder en partner kan blive ramt på af en afhængig”

Når seksualiteten går skævt

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”4_4″][et_pb_text _builder_version=”3.0.69″ background_layout=”light” text_orientation=”left” border_style=”solid”]

Når en person udvikler en sexafhængighed og pornoafhængighed så kan det handle om, hvordan seksualiteten i det hele taget udfolder sig baseret på ens opvækst og tidlige påvirkning både rent socialt og seksuelt. De seksuelle hormoner er et meget stærkt drug, et miniapotek vi har med i kroppen, som vi kan få adgang til via vores egen adfærd m.m.
Det som der sker når seksualiteten (som startede med nysgerrighed og spænding) ender med at blive en afhængighed er:

– erotiske følelser fusionerer med andre følelser (vrede, smerte, skam) og ophidselse er afhængig af kontrol, magt og ritualer
– ophidselse kan være både hypu- og hyperseksuel (hypo = nedsat/slukket)
– seksuel trang er slutresultatet af en række af udviklende/skelsættende begivenheder
– den indledende seksuelle nysgerrighed bliver til rutiner, tvangspræget adfærd og tankeliv, som ind over tid “sniger sig ind på personen”, og bliver afhængig, tilbagevendende adfærd.
– de seksuelle stemninger og tilfredsstillelsen bliver en metode til at dulme, undgå, forstærke eller glemme ting i livet, som er svære. Det kan være fordi personen er stresset, grundlæggende ikke føler sig god nok (selvværdsproblemer) m.m.

Det kan lede til, at den afhængige får en forvrænget tankegang omkring sex:
“Jeg gør hvad jeg vil seksuelt – selv om det gør ondt og skader både mig, dig eller andre”
“Der er ikke nogen der kan elske ig, hvis de kender hele sandheden om mig”

Det kan bl.a. medføre det, som man kalder erotiseret vrede – og ikke mindst en masse dårlig samvittighed (skyld og skam).

Tegn på erotiseret vrede:

– Vrede og reperation/opretholdelse af selvet. (Vreden er som regel rettet mod andre, men der er ofte stor vrede mod personen selv)

– Ydmygelse, hævn, gengældelse. (“Når jeg ikke må have det godt, så må du heller ikke”)

– Perversion (man udlever sin vrede i en seksuel akt, som ikke normalvis afspejler ens seksualitet og lyst)

– Besættelse (Mange sexfantasier, og tanker omkring sig selv og andres tanker og deres adfærd. Behøver ikke kun være seksuelt orienteret)

– Retfærdighedssans som ikke har noget at gøre med sunde grænser (Personen går ofte til angreb eller forsvar, når han bliver stødt af noget, som han ikke mener, er i orden eller retfærdigt. Kan godt have meget stærk moral om hvad der er ok, og ikke ok, men efterlever det ikke selv. Fx. må partneren ikke tale med andre mænd, men den afhængige selv “glemmer” at han svælger rundt i kontakt med kvinder, porno eller lignende.)

– Jalousi (Kan være enormt jaloux på sin partners kontakt med det modsatte køn, og forsøge at styre hvad hun må eller ikke må, hvilket tøj hun skal have på til fester, lader partneren få dårlig samvittighed ved fx. at manipulere med “jeg savner dig, så vil du ikke nok blive hjemme fra firmafesten”, “det er ikke pænt at du farver håret), hvor sådan et udsagn måske handler om, at han netop synes det er pænt, men ikke vil at partneren “frister” andre osv. Der er også den modsatte, som slet ikke viser sin jalousi direkte, men som lader det komme ud i hævn og strafhandlinger, eller at give tavshedsstraf, altså såkaldt “silence treatment”)

Sexfantasier

Mange sexafhængige (som ikke har nedsat lyst – altså er seksuelt anorektiske) har en del sexfantasier. Disse sexfantasiernes har en rolle for den afhængige:

– Fantasierne er brugt for at stabilisere eller frigøre det opslugte selv eller selv, der er blevet “viklet ind” (fx. ved en alt for tæt, “omklamrende” tilknytning til en omsorgsperson. Det kan fx. være at man har været “mors lille mand og fortrolige”. For kvindelige sexafhængige kan det også være, at man har været “fars søde, medgørlige pige”).

– Fantasierne er ofte det, som udgør det største “fix” for den afhængige. Det er som regel ikke den seksuelle akt, der giver den største spænding. Det er selve jagten, og tankerne om hvad der skal ske, eller det man forestiller sig, skal ske.

Sexfantasiernes rolle bliver at den afhængige:

– Fantaserer om at binde sig til en partner
– Fantaserer om at få det perfekte parforhold
– Fantaserer som en flugt
– Fantaserer om en perfekt partner
– Fantaserer om at få “det næste kick” enten via et at finde det helt rigtige pornoklip eller at udleve en seksuel fantasi fx. med en prostitueret eller med en helt vilkårlig (eller måske også en man kender godt, og som man erotiserer i sine tanker)
– Har incestiøse fantasier
– Får maksimal spænding og dermed forløsning for en evt. rastløshed, kedsomhed, tristhed – eller andre uforløste følelser.

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]