Er din mand mental utro, ser porno og sexchatter på Internettet?

Med de mange internettilbud om sex og hurtige piger på diverse chatportaler og pornosider er det i dag svært at komme ud over utroskab på dette medie. Mobiltelefonen er også et hurtigt og let medie at bruge til at komme i kontakt med andre, og den bliver ofte benyttet til firma og privatbrug – herunder flirt, sexsnak og at sende frække billeder.

Det er nogle få klik – nogle få tast på mobilen, og så er der skabt kontakt.

Har du nogensinde selv oplevet, at når du kommer ind i rummet, så hører du musens klik og du ser flygtigt ud af øjenkrogen at skærmbilledet skifter? Det kan være med til at gøre dig mistroisk og utryg, for hvad er det lige han skjuler? Her er det vigtigt, at du spørger ham ad, uden at bebrejde ham, hvad han lige så på, eftersom hans handling med at skynde sig at klikke billedet væk, er med til at gøre dig mistroisk. Lad ham forklare, hvad han har gang i – og se så om han virker meget undskyldende, eller endda anklagende over, hvad du nu kommer rendende for. Sidstnævnte kan tyde på, at han har haft gang i noget, som han ikke burde, og helst ikke vil fanges i. Læs videre “Er din mand mental utro, ser porno og sexchatter på Internettet?”

De forskellige typer af afhængighed (sex og porno)

Nedenfor er listet nogle forskellige typer af sexafhængighed, som kan give dig en fornemmelse for, hvad det er for en aktivitet, du har gang i, og hvilken der måske dominerer mere fremfor en anden. Fx kan man godt både se porno, besøge massagepiger og prostituerede, men det der opleves mest tilfredsstillende er chat med andre, hvor man kan manipulere til at få tilsendt seksuelle billeder.

Hvilken type er du? Måske du kan genkende dig selv i mere end en af typerne. Bemærk at nedenstående definitioner også relaterer sig til brug af seksuel online adfærd, herunder porno og cybersex. Fx. kan man godt være voyeur online (det er ikke kun at være lurer ind ad vinduer). Læs videre “De forskellige typer af afhængighed (sex og porno)”

Løgne og bedrag – den fordækte adfærd og person

At skjule adfærden

Som med andre afhængigheder, så har dem som er afhængige af sex og porno, en masse hemmeligheder, løgne, og benægtelser for at dække over deres adfærd. Faktisk er afhængige i stand til at skjule deres afhængighed overfor familie og venner i rigtig lang tid. Når de så bliver afsløret, så bebrejder de ofte andre (fx deres partner) for deres adfærd og problem. De bruger ofte en masse undskyldninger så som at sige de er pressede, stressede, depressive, angste eller at sex med deres partner er utilstrækkelig – med andre ord er de gode til at placere skylden hos alle andre end dem selv, fordi de har rigtig svært ved at ”få spejlet op foran dem selv”, og se konsekvenserne af det, de har gang i, da dette er smertefuldt og bidrager til ekstra dårlig samvittighed (skyld og skam – som er et led i den afhængige cyklus). Læs videre “Løgne og bedrag – den fordækte adfærd og person”

Berettigelse – den afhængiges undskyldninger og benægtelse

En sexafhængig har ofte en eller flere undskyldninger, også kaldet benægtelser, der gør at personen ikke selv ser sit problem. Tværtimod er benægtelserne ofte med til at holde den sexafhængige i sit mønster og i sin afhængige tankegang. husk nu, at afhængigheden har kontrollen, og gør alle krumspring for at få sit fix. Afhængigheden sætter sig også i sindet, og prøver at “overtale” til at det er en god ide, andres skyld, vigtigt, dejligt osv osv., at man har gang i sin aktivitet. Men det er sjældent, at den afhængige selv stopper op og siger “er det nu sandt”? Er det nu virkelig rigtigt, at det er andres skyld, at det er så svært for mig at tackle arbejdet, er det nu sandt, at det er min partners skyld, at jeg bliver sur? Og hvis nu det er sandt, berettiger det så, at man ser porno, onanerer, har sex med andre? Det er ikke andet end en gang BS (bull shit) fra ens eget sind, for hvis man har det svært med nogle ting, så må man søge løsninger, fremfor at flygte med seksuel aktivitet og berettige det, man har gang i. Det lyder jo mere som en hævn- og strafhandling, men som partneren faktisk slet ikke aner foregår bag ryggen på hende. Læs videre “Berettigelse – den afhængiges undskyldninger og benægtelse”

Sexafhængighed og pornoafhængighed – kort beskrevet

Sexafhængighed er som stofafhængighed (eller anden substansafhængighed)
Dvs. at man godt kan sammenligne at være afhængig af sin egen aktivitet, som hvis man er afhængig af stoffer eller alkohol. Med andre ord, bliver man afhængig af den neurokemi (hjernens naturlige “stoffer”), som der udskilles, bl.a. når man har seksuelle fantasier, ser porno, er seksuelt aktiv med chat og kontakt med andre, samt har fysisk sex med andre.
Læs videre “Sexafhængighed og pornoafhængighed – kort beskrevet”

Hvilke midler anvendes for at dyrke rusen?

Sexafhængighed kan komme til udtryk på mange måder. Rusmidlet er forskelligt fra person til person (ligesom rusmidlet for alkoholikeren er forskellig – nogle foretrækker en bestemt øl, andre vin, andre igen spiritus eller en god mix af alt og ingenting). For den sexafhængige kan midlet være:

  • Massagepiger (fx. thaimassage med eller uden “happy endings”, hvilket betyder at manden får udløsning under eller efter endt massage)
  • Prostituerede
  • Chat med (mange) – kan være både mænd og kvinder den afhængige har gang i
  • Samle på billeder af kvinder eller porno (har måske et stort ”lager” på computeren – “pornosamling, som kan være en trofæsamling af de bedste billeder, videoer og smukkeste kvinder eller hvad nu, der er “toppen af kransekagen” for den afhængige)
  • Datingprofiler eller sexprofiler på nettet

Læs videre “Hvilke midler anvendes for at dyrke rusen?”