Der kan være forskellige årsager til, hvorfor en person bliver afhængig. Det er som regel ikke kun én bestemt ting, der er medvirkende til, at en person udvikler en afhængighed.

I princippet kan vi alle blive afhængige, og af alle mulige ting. I vores digitale, og ofte stressede hverdag, kan det nærmest være selvmedicinerende, og en skøn stress reliever, at spille noget på ens telefon, følge med på de sociale medier, give sig hen til ting, der bliver en “mental distraktion” fra hverdagens stress og jag. Og med den teknologiske udvikling, har vi hele tiden muligheden for at blive “fødet” med input, at være i gang hele tiden på nettet, telefonen, computer osv. På den måde kan vi lige “flygte” lidt, tage den lille pause i hverdagen, hvor vi ikke skal forholde os til andet end, hvad de seneste opdateringer er på FB, om vi stadig kan holde farmen kørende i Hay Day, eller om der lige er kommet en snap fra en vi kender. Vi har så let til hele tiden at være “på”. Og det kan faktisk gøre os mentalt stressede, men vi ligger ikke mærke til det, for hjernen kan ikke fortælle os, at den faktisk er på overarbejde med al den stimuli, vi henter her og der.

Noget der også er nemt at blive afhængig af, er porno. Porno er let tilgængeligt, det er der 24/7, det er ofte gratis, det leverer altid, og der er altid noget nyt at se på. Man behøver ikke engang vise sit eget ansigt, man kan være helt anonym eller oprette falske profiler for at få kontakt med andre. Derfor falder mange i pornofælden, og er slet ikke klar over, at det kan blive en afhængighed, før det faktisk er for sent.

Craig Nakken taler om den afhængige personlighed, altså at man har nogle forudsætninger i livet, og i dannelsen af ens personlighed, der er medvirkende til, at man udvikler en afhængighed. Det nedenstående er ikke en udtømmende liste, men det er de mest hyppige årsager til, at man bliver afhængig.

Biologien

Der kan være nogle biologiske årsager til, at man bliver afhængig, fordi andre i familien har, eller har haft en afhængighed, hvilket så bliver givet videre genetisk. Det der gives videre, er lige så vel mønstrene, som der ofte er i en afhængig familie, så på den måde kan man sige at en afhængighed “rejser gennem generationer”.

Opvækst

Der kan være ting i ens opvækst, som har ændret ens egen selvopfattelse, som har formet den måde, man opfatter sig selv og andre. Der kan være ting, som gør, at det bliver svært at indgå i tætte relationer, fordi man lærer at klare sig selv. Bl.a. er vores tilknytning betydende for, hvordan vi indgår i nære og intime relationer. Hvis man har en tryg tilknytning, hvor man er elsket ubetinget, og groft sagt er set, hørt og elsket for den man er – også selv om man laver fejl – så vil man have nemmere ved at have tillid til at de nære relationer er trygge og rare. Men hvis man har en utryg tilknytning, fx. ved omsorgssvigt, eller at man skulle opføre sig på en bestemt måde for at opnå kærlighed (den betingede kærlighed), så er  man “brændt barn, der skyr ilden”. Med andre ord, så kan man få en ubevidst mistillid til, at andre mennesker er i stand til at elske en ubetinget, og dermed kan man passe meget på sig selv i sine voksne kærlighedsrelationer. Dette er meget kort forklaret, men måske du får en fornemmelse for, hvordan opvæksten kan have en betydning for, hvordan vi udvikler vores identitet og personlighed – og hvis vi er brændt barn, der skyr ilden, så kan vi senere hen have en tendens til at udvikle depression, angst, kroniske mavelidelser og lignende, fordi sindet lider, og det sætter sig i kroppen og i sindet.Denne tilstand kan vi så have lyst til at dulme, at selvmedicinere, og vi gør det ud fra vores bedste evne ift. hvad vi har lært, eller har lært og selv kan dulme eller “fjerne” de symptomer, eller de svære følelser. Men den strategi vi udvikler, er sjælden en sund strategi.

Traume

I princippet kan det opdeles mellem fysiske og psykiske traumer. Man kan være udsat for vold, overgreb, mange flyt eller skoleskift, hvilket vil være under fysiske traumer. De psykiske traumer kan være omsorgssvigt, nedsættende og dømmende forældre eller andre omsorgspersoner er sådan overfor en, mobning osv.

Dannelsen af personligheden

Vi er egentlig et produkt af vores historie. Af vores oplevelser. Af de mennesker vi møder helt fra vi fødes. Alle vores oplevelser, alle dem vi er i kontakt med (især forældre og andre betydningsfulde personer i vores liv), vil være med til at forme vores personlighed. Dvs. hvordan vi ser os selv i denne verden, og hvordan vi opfatter verden udenfor. Det vil være med til at forme vores værdier, principper, holdninger meninger, og ikke mindst hvordan vi er overfor os selv og andre, samt hvordan vi ellers håndterer vores følelsesliv.

Seksualiteten

Vi fødes med en seksualitet, og vi dør med en seksualitet. Med andre ord er seksualiteten medfødt. Den udviklet sig også over tid i takt med alder, opfattelsesevne, følelsesliv, påvirkninger osv. Seksualiteten udviklet sig på samme vis, som en personlighed gør. Derfor kan det gå skævt i udviklingen, akkurat som med ens personlighed. Det er ikke fordi man som menneske er forkert eller skæv, men der sker nogle ting i livet, som påvirker den måde vi ser os selv, andre, og hvordan vi så opfører os i livet overfor os selv og andre.

Man kan godt være udsat for ting i livet, som ændrer vores seksualitet. Det kan være man eksponeres tidligt for porno, at se andre have sex, finder fars pornofilm, ser noget på nettet, eller får sendt noget, som man faktisk ikke selv har bedt om, men som er ret seksuelt forskrækkende og grænseoverskridende. Vi kan også udsætte for fysisk seksuelle krænkelser og overgreb, der på en måde former os og vores seksualitet. Det kan betyde at vi måske kaster os i grams for andre, fordi vi har lært at vores krop ikke er vor egen, og vi tror at hver seksuel kontakt vil give os den kærlighed, som vi har savnet. Det kan betyde, at vi vægrer os for intim og seksuel kontakt, fordi vi har lært at den gør ondt enten fysisk eller psykisk. Det kan betyde at vi grænseoverskrider andre, fordi det har vi jo lært fra pornoen, fra krænkelserne, er ok. Vi mister vores seksuelle kompas, fordi vi har fået slået det i stykker. Det betyder at seksualiteten kan blive misbrugt. At vi gør det, som pornoen og fantasierne fortæller os, at vi har affærer og går til prostituerede eller massagepiger, fordi vi kan, fordi det er blevet et meget skævvredent billede på at få kærlighed, få kontakt, være seksuel. Og det kan så spinne ud af kontrol og blive til sexafhængighed og pornoafhængighed – og ikke mindst kærlighedsafhængighed (man bruger sex og porno som et middel til at opnå kærlighed)

Derudover så kan indholdet i porno ændre den måde, vi tror at seksuel aktivitet skal foregå mellem to mennesker, der elsker hinanden. hvad vi har svært ved at se og forstå er, at pornoen aldrig kan erstatte, eller er et retvisende billede, på den menneskelige seksualitet og behovet for tilknytning, at være i intim, kærlig og tryg kontakt med et andet menneske, hvor kærligheden er et bindemiddel.

Kærligheden

Vi vil basalt set gerne ses, høres og elskes for den vi er – med de “fejl og mangler”, det også indebærer at være menneske. Men nogle gang, kan vi opleve, at vi ikke føler os set, hørt og elsket. Når vi bliver set, når vi høres eller når vi føler os elsket, så er det fordi vi har opført på en måde, som er rart for andre. Eller det er på betingelse af, at vi opfører os på en bestemt måde “Vær en sød pige, for så får du en is”, “kan du ikke se, at du skal opføre dig mere som din søster” osv osv. Vi begynder at tilpasse os, hvad der er “rigtigt”, og det kan betyde at vi ikke lærer at mærke vores egne følelser, vores egne behov, fordi vi tilpasser os til andres følelser og behov (det er rart for mor, når jeg ikke er så højtråbende, eller griner for meget, så det lader jeg være med). Det koster så senere i livet enten ift. ikke at kunne mærke egne følelser, at please andre, at ens grænser let overskrides (også seksuelt), at vi får selvværdsproblemer, føler os forkerte, ikke gode nok. Og så kan det være rart at dulme denne tilstand – fx. med mad, shopping, sex og porno.

Intimitet

Hvis man ikke har oplevet at være i tæt kontakt med andre, hvis mor og far var meget distræte, på hver deres telefon, arbejdede meget eller bare generelt ikke var nærværende hverken fysisk eller i sindet, så kan det betyde at man lærer at have kontakt med noget andet, der kan fylde mig ud. hvis der ikke er andre omsorgspersoner i ens liv, hvis man ikke har så mange relationer at være i kontakt med, så kan man begynde at have kontakt på nettet, på telefonen, med pornoen (som i øvrigt altid leverer noget nyt og spændende), eller med sex. Ét er sikkert – vi skal nok “connecte” med noget, hvis vi ikke kan “connecte” med nogen i en omsorgsfuld kærlighedsrelation.

Relationer

Som nævnt ovenfor – hvis vi ikke har nogen nærende relationer, nogle trygge og omsorgsfulde relationer i vores liv, så kan vi gå indad, samt blive utrænede i at være i “tæt kontakt” både mentalt og fysisk, med andre personer – også selv om det er nogen vi elsker. Vi har simpelthen ikke “set den film” i vores liv, hvor vi har lært at være i tryg og sund kontakt med andre mennesker, så derfor er det svært senere hen i livet, at være i en kærllighedsrelation, fordi jeg ikke rigtig har tillid til, at det gør godt for mig, og jeg ved heller ikke helt, hvad det giver mig. Så jeg søger udad forholdet, i pseudo-relationer (ikke ægte og intime relationer), fordi det er meget nemmere, end at være i de trygge relationer, for jeg er simpelthen ikke vant til det. Og her kan sex og porno blive en pseudoløsning på at være i kontakt med andre mennesker enten online eller offline, men man får aldrig opfyldt det medfødte behov for at “connecte”, at være i tæt og tryg kontakt, med et andet menneske.

Selvopfattelsen

Den vi er, hvordan vi opfatter os selv. Det har stor betydning for, hvordan vi er i livet, hvordan vi er overfor andre, og ikke mindst os selv. Hvis vi går med nogle indre overbevisninger om, at vi er forkerte, grimme, dumme, uønskede ller uelskede, så ligger det ligesom en sagt ild i vores indre og brænder, og bærer en ild til, hvordan vi opfører os udadtil. En person, der i den sagte ild, de ubevidste overbevisninger, føler sig uelsket kan overkompensere og gøre alt for at føle sig elsket (se en masse porno, kaste sig i grams, please andre seksuelt eller i dagligdagen, arbejde som en hest osv.) eller personen kan gå indad og blive depressiv, ængstelig, føle sig forkert og ikke god nok til noget som helt. Med andre ord lider selvværdet.

Relationer

Man kan have haft nogle omsorgspersoner, eller andre betydningsfulde personer og relationer i ens liv, der er med til at ændre hvem man er, og ens egen selvopfattelse. Hvis nogle af de tidlige omsorgsrelationer, som typisk er til mor og far, har indeholdt følelsesmæssige eller fysiske svigt, så vil man være “brændt barn skyr ilden”. Man vil ikke have lært at være i en relation på tryg vis, og nogle skyr sig helt fra at indgå i nære kærlighedsrelationer, fordi de har en skjult overbevisning om, at det alligevel “gør ondt”

Følelseshåndtering

En afhængighed kan bruges til at stemningsforskyde. Så hvis jeg er stresset, frustreret, ked af det, ængstelig osv., så kan jeg bruge pornoen (eller tankerne om pornoen) til at ændre mit stemningsleje. Ganske smart i øjeblikket men på lang sigt bliver man utrænet i at håndtere sine følelser på en bedre måde.

Neurokemien

I enhver afhængighed findes et element i hjernens “apotek”, der er med til at drive afhængigheden – nemlig signalstoffet kaldet dopamin. Dopamin er bl.a. m ed til at give den her rusfølelse, en følelse af glæde og tilfredsstillelse. Hjernen finder ud af, at her er noget (det kan være porno, facbook, træning, mad m.m.), der føles godt og stimulerende. Der sker derfor en kobling fx. med porno, hvor man føler sig lykkelig, og hjernen bliver derfor belønnet ved at bruge porno (samt ofte onani). Hjernen finder ud af at belønningen kommer fra den aktivitet med at kigge på pornoen (der i øvrigt også fremkalder seksuelt stimulerende hormoner og signalstoffer). Derfor vil hjernen have mere af det gode – mere af det, der giver en høj. Og så er det, at man kan blive fanget i et hamsterhjul af afhængighed, der kan være svært selv at slippe ud af.