Tag: angst

Min erfaring

Certificeret sexolog, stresscoach, parterapeut med speciale i sexafhængighed og pornoafhængighed. Igennem årene har Tanja hjulpet både par og enkeltpersoner til et bedre liv uden afhængighed, seksuelle dysfunktioner, depression, angst, selvværdsproblemer, traume og tilknytningsforstyrrelser.

Hvem er jeg – mennesket bag

Jeg har i mange år hjulpet både enkeltpersoner og par med seksuelle problemstillinger samt problemer omhandlende depression, angst, selvværd, problemer i parforholdet, traumer og tilknytningsforstyrrelser.

Tidligt i min karriere som sexolog og parterapeut, valgte jeg at blive certificeret i behandling af sexafhængighed og pornoafhængighed. Og hvorfor så den retning?

I 2010 tog jeg til USA for at blive certificeret afhængighedsterapeut, efter jeg i flere år havde oplevet en stigende tilgang af sexafhængige og pornoafhængige, men i mit virke som sexolog og parterapeut (samt stresscoach), følte jeg ikke at være kompetent nok til også at behandle afhængighed. Interessen for afhængighed kom faktisk også via stresscoach-uddannelsen, da jeg også blev interesseret i neuropsykologi – altså lidt simpelt sagt, hvordan hjernen fungerer.

At blive specialiseret i sexafhængighed og pornoafhængighed var det bedste valg, jeg har truffet i min profession men ikke også mindst menneskeligt, da det giver mig utroligt meget at arbejde indenfor dette område ift. at lære andre, og mig selv, om afhængighed, at hjælpe folk videre til et bedre liv både mentalt og fysisk, samt at være mere i kontakt med andre mennesker på en kærlig og nærværende måde. Det kan jo kan være noget af en opgave i sig selv, i en dagligdag, der for rigtig mange af os er fyldt med opgaver, arbejde – ja, tingene går bare rigtig hurtigt, og vi glemmer at have fokus på os selv – på det menneskelige fremfor på at præstere, yde og optimere, hvad enten det er på arbejdet, i vores hus, i vores liv og i vores omgang med andre.

Jeg har erfaret, at det ikke er nok ”kun” at kende til sexologi, når jeg arbejder med sexafhængighed og pornoafhængighed. Dette emne, er et komplekst område (uden det skal lyde som et u-overstigeligt bjerg), og det kræver specialisering, hvis du spørger mig. Jeg er også overbevist om, at hvis man som klient virkelig vil gøre en indsats, så kan jeg hjælpe dig til at finde ud af, hvordan din afhængighed fylder i dig og i dit liv, hvorfor det overhovedet kom så vidt, samt hvad det kræver at komme videre.

Jeg har gennem årene selv udviklet en behandlingsmetode, der bygger på Minnesotamodellen, kognitiv terapi, neuropsykologi, traume og tilknytningsteori samt kropsterapi.

Min behandling er derfor udviklet ud fra evidens (forskning og fakta) samt mine egne erfaringer. Hvis du vil vide mere, så kig under terapitilbud, eller send mig en besked via kontaktformularen nedenfor. Sammen finder vi en vej for dig.

Parsamtaler – afhængighed sex og porno

Når et parforhold er ramt af en afhængighed af sex eller porno, så vil det lide under dette. Nogle af de hyppige problemstillinger er:

  • konflikter omkring sex
  • sexlivet lider – det fungerer ikke rigtig. Det kan være sparsomt med sex, og når der er sex, så virker det som en pornofilm (uden følelse og meget mekanisk), og partneren føler sig ofte objektificeret eller at hun skal tage al det seksuelle initiativ uden egentlig selv at få noget særligt ud af det. Sex bliver hurtigt på den afhængiges præmisser
  • partneren kan føle sig ensom og alene i forholdet uden helt at vide hvorfor (fordi elefanten i rummet ikke er synlig)
  • rejsningsproblemer – men mest med partneren, da der ofte ikke er problemer med rejsning til porno eller anden seksuel aktivitet
  • stress hos den ene eller begge – også i form af PTSD symptomer
  • angst eller depression hos en eller begge
  • partneren lider af selvværdsproblemer og føler sig ofte ikke lækker nok, dejlig nok eller god nok
  • den afhængige kan virke fjern og aggressiv (især ved opdagelser, eller når den afhængige er ved at blive opdaget)

Uanset hvad – så er der to mennesker, der lider under afhængigheden, og for at leve uden den, vil det også kræve en fælles indsats. Den afhængige kan sjældent løfte opgaven om et bedre parforhold alene.

Ja, den afhængige har skidt i nællerne, og det er den afhængiges skyld, at parforholdet lider ift. afhængigheden – men det er ikke det samme som at man ikke fælles er nødt til at forholde sig til, hvordan parforholdet er blevet påvirket, og hvordan man fælles løser dette. At den afhængige har skidt i nællerne, er heller ikke det samme som, at den afhængige er et skidt menneske. Mange partnere har meget vrede (hvilket er fuldt forståeligt, for det er ofte smerten, der “snakker), men vær opmærksom på, at udskammelse, at råbe svin, klamme stodder, nar osv., sætter sig imellem jer og bliver på sigt en mulig kile i forholdet.

Det er ikke for at give partneren, eller parforholdet, skylden for afhængigheden eller den krise parret er i, men der kan faktisk være nogle mønstre i parforholdet, der desværre kan udløse afhængig aktivitet hos den afhængige. Dette er begge nødt til at forholde sig til (dette handler bl.a. om evnen til intimitet verbalt og fysisk, parforholdets dynamik, evnen hos begge til at håndtere følelser, evnen til konstruktiv dialog, om begges tilknytningsmønster, vaner imellem parret osv.)

Parterapi kan stille ind på disse ting, og give muligheder til at komme videre. Hvis det er det, som I skal sammen. For parterapien kan også dæmme op for, at man ikke længere kan være sammen.

Parsamtalerne tilbydes både som en del af et sammensat forløb hos den afhængige, og så kan parsamtaler tilkøbes efter behov. Vi afgør sammen, hvad hyppigheden skal være af parsamtaler – både i den indledende del af et forløb og undervejs.

Tilbagefald er ikke verdens undergang – op på hesten igen!

Holder du krampagtigt fast i, at ”Jeg MÅ ikke se porno eller gå til prostituerede- har det faktisk den helt forkerte effekt for dig at fokusere på det, du IKKE må? Det du skal lade være med? Det giver god mening, for hjernen hører ikke ordet ”IKKE” – hjernen vil høre det, den har trang efter – nemlig porno og prostituerede, og lige pludselig har du i dit forsøg på at stoppe, faktisk skabt dig selv en enorm trigger, optagethed og mulighed for aktivitet.

Så hvad virker bedre for dig? Er det at sige – det der porno og de prostituerede, de leder kun en vej, og det er nedad. Hvad nu hvis jeg siger, at det faktisk mere handler om at leve i frihed, fremfor at leve som slave til afhængigheden. Dvs. at jeg må acceptere, at tilbagefald kan ske, og at det ikke behøver ødelægge min vej i at komme videre. Læs videre “Tilbagefald er ikke verdens undergang – op på hesten igen!”

Når bussen rammer – opdagelsen af den afhængiges aktivitet

Når følelserne hos partneren bliver svære at håndtere, og når løgnene, hemmelighederne og bedragene fra den sexafhængige sønderriver partneren indeni, river det op i alle følelser. Også seksualiteten bliver påvirket.

Partneren forsøger at rette op på det følelsesmæssige kaos, og den mentale bus, der har kørt dem over, ofte ud af ingenting, og som overvælder dem både før og efter at den sexafhængige er blevet afsløret. Reaktionen fra partneren sker ofte på en måde, som skærer dybt i den afhængige, i partneren selv, og som presser parforholdet. Når bussen har ramt, skabes der er sår i sindet, som hele tiden smerter og som ikke bare heler på en uge. Helingen tager tid, og ud over selv at pleje såret, så er det lige så vigtigt, at den afhængige er med til at hele det sår, som er skabt af den afhængiges aktivitet. Det er hvad der også hedder at stå til ansvar. Læs videre “Når bussen rammer – opdagelsen af den afhængiges aktivitet”

Områder en partner kan blive ramt på af en afhængig

Der er nogle overordnede områder, hvor man som partner til en sexafhængig, kan blive ramt på personligt. De overordnede kategorier er:

– Følelse af at være offer og udsat for følelsesmæssige eller fysiske overgreb (man har overskredet nogle følelsesmæssige grænser, og måske endda også nogle seksuelle grænser, som et led i at forsøge at være en “god nok og tilstrækkelig partner” for den afhængige, som ofte er meget kritisk over sin partner eller er distanceret både følelsesmæssigt og fysisk både med kærtegn og med sex)

– Følelsesmæssigt hæmmet (man har svært ved at tro på, at man kan elske igen, og at der er noget, som vil elske en igen) Læs videre “Områder en partner kan blive ramt på af en afhængig”

Tilknytning og familiesystemer – den tidlige påvirkning

Groft sagt fødes vi som en blank bog. De første, som skriver i bogen er oftest vores mor og far. Og alt afhængig af, hvordan siderne skrives til, og kapitlerne bygges op, dannes der en personlighed, som bl.a. er relateret til det miljø, og de omsorgspersoner, som vi vokser op med.

Der skelnes mellem en tryg og en utryg tilknytning – altså hvordan vi er i stand til at knytte os til andre mennesker, ud fra den tillæring vi har haft om parforholdet, manderollen, kvinderollen samt hvordan man selv har passet ind og haft værdi i det familiesystem, som man er vokset op i.

Hvornår er det så, at man måske ikke længere har en tryg tilknytning, selv om man måske synes ens opvækst har været ok. Det handler bl.a. om familiesystemer som er: Læs videre “Tilknytning og familiesystemer – den tidlige påvirkning”