Stresscoaching

Stresscoaching tager udgangspunkt i din aktuelle livssituation.

Det kan være du er stresset pga. arbejdet. Det kan være pga. økonomi, parforholdet, familien eller andre ting i dit liv, som du oplever at være i ubalance omkring, og som stresser dig og påvirker dig i din hverdag.

Stresscoaching vil finde ind til, hvad det er, som stresser dig, hvad det er, du selv mere eller mindre bevidst gør (eller tænker), som holder gang i stressen, og så vil coachingen give dig værktøjer og muligheder til at ændre på de ting, som holder stressen i gang.Du vil lære at tackle din stress både i sindet og fysisk.

Der vil være nogle områder, som du ikke selv kan ændre på (fx. arbejdets indhold, hvem der er din chef osv.), men du kan ændre på relationen til arbejdet og relationen til din chef. Det kan være noget inde i dig, der skal ændres (tankerne og overbevisningerne), det kan være noget omkring din arbejdssituation, som skal ændres, og måske du skal have et nyt job.

Stresscoachingen giver dig et overblik over, hvad din stress kommer af, hvad den forårsager af problemer inde i dig og i dit liv, samt hvad du skal ændre for at få det bedre. Forløbet vil bl.a. indeholde en plan over, hvad det er du ønsker at arbejde med, og hvordan du helt konkret kommer derhen, hvor du hellere vil være med dig selv og dit liv – uden stress.

Ud over dette så tilbyder jeg også stresscoaching til virksomheder. Det gælder både på lederniveau og for den enkelte medarbejder i virksomheden. Kontakt mig for yderligere information.