[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.72″ background_layout=”light” text_orientation=”left” border_style=”solid”]
Hej Tanja!
Jeg har gået og tænkt nu i et par uger, og jeg ved virkelig ikke hvordan jeg skal starte denne her mail.
For 2 år siden havde jeg en kæreste (M), som jeg var sammen med i 5 år. Jeg synes vi havde et fantastisk sex liv, og jeg ved idag at M’s penis ikke er ret stor? Efter M, fandt jeg en anden kæreste (R), som altså havde denne kæmpe penis… For 2 måneder siden gik vi fra hinanden, og jeg ser nu en fyr (C), som har en lige så lille penis som M. Men jeg kan ikke mærke noget når vi har sex? Jeg tænder så meget på ham, men ligeså snart han trækker op i mig, så mærker jeg intet. Jeg kan virkelig godt li’ ham, og jeg er forelsket som aldrig før. Men alligevel tænker jeg hver dag på den sex jeg havde med R.
Mit mærkelige spørgsmål til dig er så, vil jeg kunne mærke noget på et tidspunkt? Er det fordi jeg er udvidet? For jeg havde jo god sex med M, som har en mindst så lille penis som C.. Eller er der bare nogle mænd, der ikke kan mærkes? Hmmm…
Jeg håber du kan hjælpe mig lidt 🙂
Mange hilser fra MA
[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.72″ background_layout=”light” text_orientation=”left” border_style=”solid”]
Kære MA,
Det kunne godt tyde på, at det er sammenligningerne af penis-størrelser, som reelt set giver dig større “irritation” end det er de størrelser af penis’er, du har oplevet efter (R).
For før du møder R, var du kærester med M – og havde et fantastisk sexliv. Det er først, da du er sammen med R, at du begynder at tænke at din ex (M), nok havde en lille penis. Og hvad så? Sexen var jo fantastisk, siger du selv.
Nu har du så været sammen med en fyr, som har haft en stor penis, og mærket forskellen på den og en lille – og det kunne tyde på nu, at du egentlig har afvist små penisser i dine tanker. Så de fyre, som ikke har en penis på størrelse med R, de er dømt ude.
Din skede er ikke blevet udvidet – det gør skeden ikke pga. en stor penis. Skeden er omgivet af muskler (bækkenbunden), og er derfor meget elastik. Skeden kan dog skeden blive “slap” efter en fødsel, eftersom musklerne i og omkring skeden og bækkenbunden udvider sig ekstremt meget i sådanne situationer – men en penis, og sex generelt, udvider ikke skeden til en anden størrelse.
Størrelsen af penis kan påvirke sanseoplevelsen i skeden. Jo større penis, jo større kontaktflade samt sanseoplevelse. Men det behøver ikke betyde, at sexen ikke er god med en mand, som ikke har en stor penis.
Da du har fornemmelsen af, at din kærestes penis ikke ligefrem er den største, så kan I supplere med dildoer og fingre, hvis det er vigtigt for
dig at opleve følelsen af at blive fyldt ud.
Kærligst,
Tanja
[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]