[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]
Hej Tanja,
Jeg har næsten altid haft svært ved at komme i gang og blive tændt, jeg syntes kun det bliver svære og svære for mig. Den eneste tid jeg kan huske hvor jeg var tændt med det samme, når jeg så min mand var før vi blev gift. Det er næsten 25 år siden. Efter brylluppet var sex lige som et krav og lyst noget der skulle føles. Kravet kom fra min mands lyst og hans lyst til sex og til mig. Det skal ikke forstås sådan at han siger at han vil ha´ sex med mig og jeg bare skal finde mig i det, og honorerer hans krav. Men jeg opfatter alle hans tilnærmelser som oplæg til sex og jeg blev/er den der hele tiden afviser ham.
Han er i virkeligheden nok mange kvinders drøm fordi han flere gange hver dag siger at han elsker mig, han nusser og krammer mig, skal altid lige rører ved mine bryster når han går forbi, hvilket generer mig meget. Jeg har prøvet at sige det til ham, men han gør det stadig. Han siger at er vild med min krop, han sparer altså ikke på ros og kærtegn.
Jeg føler mig invaderet og har kun lyst til at holde ham på afstand. Jeg syntes jeg allerede har fået nok og er fyldt op af ham.
Jeg onanerer mindst en gang om ugen hvis vi ikke har sex, men syntes ikke jeg kan bruge de fantasier der til at få lyst til min mand ( bla. om underkastelse) når jeg i forvejen føler en modvilje mod hans pågående tilnærmelser.
Han har aldrig brokket sig over alle mine afvisninger og dårlige undskyldninger for ikke at elske. Det har jeg selvfølgelig dårlig samvittighed over og jeg syntes at det er synd for ham at jeg ikke kan give ham det han har lyst til. Når jeg tænker at nu bliver jeg altså nød til at give ham noget sex, så går vi først en lang tid igennem hvor vi ligger og nusser hinanden og han forsøger at rører ved mine bryster, når jeg ikke er tændt føles det meget ubehageligt i hele kroppen, sådan kan vi ligge længe og pludselig er det ikke ubehageligt at han berører mine bryster og så er vi i gang…. jeg er med og kan give mig hen til ham.
Jeg vil rigtig gerne finde ud af hvordan jeg får lyst, for min egen skyld og fordi jeg elsker min mand.
Jeg er klar over at det nok ikke er så nemt og jeg forventer ikke at du lige kan give mig et mirakel, men måske nogle gode råd som jeg så kunne arbejde videre med.
Venlig hilsen HP
[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]
Kære HP,
Du skriver at du altid har haft svært ved at komme igang og blive tændt seksuelt. Hvorfor tror du at det er sådan for dig? Har du aldrig rigtig fået den store information omkring sex og følelser, eller er du blevet brændt af en mand før? Måske du er hende den pæne pige, og de skal jo ikke vise sin lyst, for det anses for forkert og skamfuldt. Hvad tror du selv, skyldes at din seksualitet har været sat i baggrunden? Prøv at fornemme, hvad der ligger bag.
Det samme gælder, at du føler du har fået nok og føler dig fyldt op af ham. Hvad mener du med det? Hvad er du fyldt op af? Hvad har du fået nok af? Er der noget du kan gøre, for at ændre på situationen? Hvad? Og hvornår har du tænkt dig reelt set at gøre det – altså handle.
For at tænde dig, kan du måske også læse nogle erotiske noveller, eller i det hele taget læse noget omkring sex og seksualitet. Vær mere seksuel, og tag ansvar for din seksualitet, bl.a. ved at begynde at bidrage til det seksuelle, så du ikke lægger hele det seksuelle spil over i din mands hænder. Klap ham også bagi indimellem. Vær hende der initierer sex.
Prøv som eksperiment at se på andre mænd med lyst og liderlighed, så du kan mærke, at du faktisk ER en seksuel kvinde. Mærk hvad det gør ved dig, at tænke frækt om en mand? Hvordan mærkes det i din krop? I dit skød?
En anden variant er også at foreslå din mand sensualitetstræning, for at tage presset om sex og samleje fra det seksuelle univers. Det tager presset fra dig, og det minimerer afvisningerne for din mand. Du kan læse om sensualitetstræning (og andre par- og selvudviklingsøvelser), hvis du er medlem af min side.
Jeg fornemmer at du altid har sat dig selv i baggrunden – også seksuelt, og dermed er du ikke hende som bliver lidt mere “egoistisk” for dig selv, og rent seksuelt gerne vil have noget, som er god sex for dig. Ikke kun fordi din mand vil have sex, men fordi du selv har lyst til at opnå en fed orgasme eller f.eks. at blive taget godt og grundigt eller slikket og bare tage imod hans kærtegn.
Jeg fornemmer godt, at du føler et pres om, at du skal have en lyst og at den skal være naturlig – og helst være rimelig ofte og konstant. Men problemet er bare, at det ønske fra din mands side kan du ikke honorere, og derfor begynder det at blive en plage for dig, at du ikke kan give det, han gerne vil have, være den han gerne vil have dig til at være, og det stresser dig både i forholdet og rent seksuelt.
Jeg fornemmer en modvilje omkring din mand, som ikke kun handler om det seksuelle. Det kommer dog tydeligt til udtryk dér, fordi din seksualitet ikke er ens med hans, og derfor bliver det mere synligt med jeres forskelligheder. Overskrider han dine grænser? Er du god nok til at sige til og fra overfor ham – sådan generelt?
Er du god til at gøre ting for dig selv, som kun handler om dig? Har I talt om, hvad der er god sex? Og ikke mindst, hvad er kærlighed for jer? Hvordan viser I det? Kan I gøre noget anderledes, som tilgodeser begges ønsker? Hvad med respekten for hinanden? Respekterer I hinandens grænser?
Det er svært at give dig helt noget specifikt i forhold til din situation, da der mangler nogle svar, for at give dig noget helt konkret at arbejde videre med. Måske det var en ide med individuel- samt parterapi?
Jeg fornemmer også, at du er afhængig af forholdet og den kærlighed, som din mand giver dig – men at det måske gør dig seksuelt anorektisk. Prøv at se, om du kan genkende lidt af dig selv på hjemmesiden for sex- og kærlighedsafhængige på webadressen slaa-danmark.dk
Jeg ønsker dig alt det bedste med blomstre og at finde din seksualitet.
Kærligst,
Tanja
[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]