Jeg har svært ved at få orgasme

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja,

Jeg er en pige på 28 år, som har et kæmpe problem (synes jeg selv). Jeg har aldrig fået en orgasme i forbindelse med samleje med en fyr. Jeg har været i to længerevarende forhold og har derudover haft en del kortere forhold. Jeg har været virkelig forelsket i de to kærester jeg har været i lange forhold med, og har også holdt af dem fra mine korte forhold. Er pt. single.

Jeg elsker tanken og ideen om sex. Jeg har mange fantasier og mange ideer til god sex. Jeg har altid tændt på mine kærester. Og tændt på tanken om at have sex med dem. Jeg kan blive virkelig liderlig og våd og bare have lyst til sex nu og her. Problemet er bare at jeg ikke føler noget som helst når vi først “går i gang”. Jeg tænder på tanken om oralsex, men føler intet når jeg bliver slikket. Jeg tænder på tanken om at få pik, men føler intet når jeg får det, jeg tænder på tanken om at blive taget på brysterne, men føler intet når nogen gør det, osv. Osv. Osv.

Jeg har prøvet alle mulige ting, lige på og hårdt sex, stille og rolig sex, langt forspil, sex over flere “etaper”, dildoer, porno i film og blade, udleve frække fantasier. Tanken tænder mig, jeg bliver våd og liderlig, men mit underliv føler intet. Og når der er gået 10-15 minutter så ligger jeg faktisk bare og venter på at fyren bliver færdig. Jeg er med årene selvfølgelig blevet ret god til at fake en orgasme og lade som om jeg nyder sexen, da jeg aldrig har fortalt nogen om mit problem.

Jeg har hørt og læst mange steder, at det for det meste gælder om at finde sit G-punkt og stimulere det. Problemet er bare at jeg overhovedet slet ikke kan føle noget i skeden, heller ikke på G-punktet. Jeg har prøvet både med mine fingre og med forskellige dildoer men intet virker. Jeg har prøvet selv at stimulerer min klitoris, og mine kærester har prøvet det, men heller ikke der føler jeg noget.

Den eneste måde jeg kan få orgasme på, er ved at lægge mig på maven med en pude under mit underliv, og dermed presse klitoris, alt hvad jeg kan ned i puden, mens jeg gnider frem og tilbage. På den måde kan jeg sagtens få orgasmer, men tror ikke fyrene vil synes om at få mast deres underliv, fordi jeg vil have en orgasme, for jeg skal virkelig presse hårdt. Jeg har kun givet mig selv orgasmer på den måde, når jeg har været alene, og det er virkelig gode orgasmer jeg får. I perioder onanerer jeg op til 4 gange om dagen, og jeg nyder det, men ville da synes det kunne være dejligt, hvis jeg kunne få en orgasme ved hjælp af en dildo, eller en fyrs pik, ligesom alle andre kvinder.

Har aldrig fortalt nogen om problemet, da jeg faktisk synes det er lidt pinligt. Og jo ældre jeg bliver tænker jeg virkelig meget over det og det fylder meget i min hverdag.

Er der virkelig bare nogen der slet ingen følelser har i underlivet? Eller hvad tror du problemet er?

Håber du kan hjælpe mig

Hilsen den “ufølsomme”

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære Ufølsomme.

Det er ikke spor usædvanligt, at kvinder har lært sig selv en bestemt måde at opnå orgasme på, og dermed er nødt til at bruge denne bestemte form, hver gang de skal komme.

Mænd har et ydre organ, og kvinder har et indre. – Det er ofte ensbetydende med, at drengebørn i større grad har kunnet undersøge, pille og lege med deres kønsdele, end pigebørn har. Ofte, hvis de gjorde det, så fik de af vide, at det skulle de lade være med, og derfor er det for mange kvinder unaturligt, at udforske sig selv, kigge på sig selv, og lege med sig selv.

Når pigebørn opdager, at man kan opnå en kildrende fornemmelse i underlivet, så er det en ubevidst reaktion, at de måske begynder at gnubbe klitoris op af ting. Det kan være et armlæn, sadlen på cyklen eller mange andre ting, men oplevelsen bliver, at det at gnubbe sig op af noget, kan give en behagelig fornemmelse. Derfor bliver det en vane, også i voksenlivet, at benytte sig af denne metode, for at få en orgasme.

Desværre har det den bivirkning, at mange kvinder ikke lærer at kæle for sig selv, udforske sig selv med fingrene, og derved ikke bliver i stand til at forklare (hverken over for sig selv eller sin partner), hvad det er der skal til, for at opnå orgasme. Det kan så medføre, at kvinden kan føle sig forkert eller underlig, fordi hun ikke er i stand til at beskrive, hvordan hun kommer i den 7. himmel, og i stedet begynder at fake, når hun er sammen med en partner.

Min bedste anbefaling er, at du begynder at udforske dig selv. Start eventuelt med et spejl. Undersøg dig selv, leg med bruseren, forsøg at finde nye stillinger, hvor du kan komme, selvom det er med puden, og mærk efter, hvor det er det kilder, hvilke bevægelser du skal lave, for at få det til at kilde og så videre.

At lede efter G-punktet, er måske en større mundfuld for dig lige nu. Start derfor med at udforsk klitoris. Ofte har det en god effekt, hvis man lægger en stor pude under numsen, så underlivet bliver hævet. Når du stimulerer dig selv, så skal du samtidig arbejde med din bækkenbund. Spænd – slap af – spænd- slap af – spænd – slap af. Ved at spænde i underlivet, vil du opleve at føle nogenlunde samme pres, som når du presser underlivet ned i en pude. For når du presser underlivet ned i en pude, så spænder du også i hele dit underliv. Mange kvinder tror, at det er mandens ansvar at give kvinden en orgasme, men i virkeligheden er det den teknik hun bruger, dels ved at spænde og dels ved at slappe af, som hjælper orgasmen på vej.

Derudover kan du købe dig en vibrator, som stimulerer både skedeindgang og klitoris på samme tid. Det giver skeden noget at spænde om, og stimulerer klitoris med så voldsomme vibrationer, at de fleste kvinder vil kunne opnå orgasme.

Dog vil jeg tilføje, at der er en mulighed for, at det du oplever, er en psykisk blokering. Den kan være svær at slippe af med på egen hånd, hvorfor du måske skulle overveje at tale med en sexolog, hvis ovenstående ikke virker.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Forfatter: Tanja Glückstadt

Tanja Glückstadt – CEST, CEPT, CBT, DAT, CSAT – Certified Sex Addiction Therapist, afhængighedsterapeut, sexolog, stress coach, parterapeut Adresse: c/o Loaderiet, Rødager Allé 129, 2610 Rødovre Mobil: +45 22 18 30 70 Facebook

Skriv et svar