[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]
Hej Tanja,
Jeg har rodet mig ud i noget rigtig møg, som jeg håber du kan hjælpe mig med. Min kæreste (gennem 4 år) og jeg har for et par måneder siden besluttet os for at stoppe med p-pillerne.
Jeg er lidt mere ivrig efter at få et barn end han er, så vi har taget den med ro, ikke bevidst prøvet at ramme ægløsningen osv…
Sidste wekend skete der desværre det at jeg var sammen med en anden, uden kondom. Jeg ved selv hvor stor en fejl det var, og er dybt ulykkelig over min kæmpe dumhed. Dette vil jeg dog ikke gå kede dig mere med. Mit spørgsmål er, hvis jeg er blevet gravid, hvor stor er chancen så for at det er med den anden mand?
Min menstruation har været mere eller mindre regelmæssig; sidste mens første dag var d. 8. og d. 14. var jeg sammen med den anden mand. Hvornår burde jeg ha min ægløsning? Efter mine beregninger omkring d. 22., men denne måned tager jeg ægløsningstests for at være på den sikre side.
Hvis testen viser positiv d. 22. er der så stadig en chance for at jeg kan være blevet gravid med mr X? Og hvis jeg er, hvor tidligt kan en læge så fastslå befrugtningstidspunktet? Jeg prøver så vidt mulig at undgå sex med min kæreste denne måned, så chancen for graviditet er så lille som muligt. Det er slet ikke sådan her det skal være, og jeg ville gøre alt for at gøre det om igen.
Håber meget du kan hjælpe…
Venlig hilsen
Mig
[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]
Kære dig,
Du spørger, hvor stor sandsynlighed der er for, at du kan være blevet gravid med dit sidespring. Chancen er som udgangspunkt fifty-fifty, da du har to mænd, som du har været sammen med. Men der er andre forhold der spiller ind – blandt andet ens menstruationscyklus og ægløsningstidspunkt.
Ægløsningen er den periode i din menstruationscyklus, hvor du kan blive gravid. En gennemsnitscyklus er på 28 dage, og hvis din svarer til dette interval, så vil din ægløsningsperiode som udgangspunkt ligge mellem d. 19/3-23/3. En anden måde at regne ÆL-tidspunktet er også at sige hvornår sidste menstruations første dag var (d. 8/3) og så regne 14 dage frem (22/3)
Hvis din cyklus svarer til de 28 dage, og siden du havde et sidespring d. 14/3, så vil der være en lille sandsynlighed for at du er blevet gravid d. 14/3. Dette styrkes også af nedenstående:
En kvindes ægløsning starter, når et hormon (det luteiniserende hormon -> LH-hormonet) frigøres fra hypofysen i hjernen. LH-hormonet stiger omkring 24-36 timer før selve ægløsningen, og en kvinde er faktisk mest frugtbar samme dag som stigningen i LH-hormonet begyder, og så dagen efter. Det er netop LH-stigningen, som en ÆL-test måler, så kvinden netop kan finde ud af, hvornår hun er mest modtagelig og frugtbar i hendes cyklus. Der er naturligvis altis undtagelser fra selve reglen, hvor nogle kvinder generelt er meget frugtbare i en længere periode.
Hvis du dog er blevet gravid, så vil en læge kunne anslå et et befrugtningstidspunkt ud fra samme kriterier, som du angiver her. Altså på, hvornår du havde sidste menstruations første dag – lægge 14 dage til, for at finde det tidspunkt i din cyklus, hvor du er mest frugtbar. Hvis du derfor ikke har sex med din kæreste efter d. 14/3, hvor du havde et sidespring, så vil sandsynligheden for at “ham den anden” er faderen være større end din nuværende kæreste, da du netop har haft samleje med “ham den anden” tættere på dit ÆL-tidspunkt.
Du kan dog overveje, såfremt du ikke er gravid, om det er et godt tidspunkt at få barn på nu, eftersom du har været sammen med en anden mand. Om det var udtryk på, at der mangler noget? Hvad lå der til grund for det? Mangler du noget i dig selv, og i forholdet, siden det skete? Måske din kærestes manglende iver i forhold til dig handler om, at han ikke er sikker på dig? Man kan selvfølgelig komme ud i nogle ting i livet, som sker meget spontant og af lyst, som man bagefter angrer. Jeg fornemmer helt bestemt, at du angrer, men samtidig så kan det være en god ide, at mærke hvorfor det egentlig skete for dig.
Du ønskes alt det bedste.
Kærligst,
Tanja
[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]