Kan man blive steril af p-piller

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære Tanja,

Jeg har et ret specielt og fremmed problem. Jeg har været sammen med min spanske kæreste i nu 7 måneder og har haft fantastisk sex med hende indtil nu. For et par uger siden røg kondomet dog af, og for en sikkerheds skyld tog hun en fortrydelsespille. Det er dog ikke så let hernede i Spanien: man skal have en recept fra en doktor først.

Bagefter fortalte hun mig hvor bange hun er for at blive gravid: hendes forældre er af den gamle skole og må absolut ikke vide hun har sex. Dette gør at hun aldrig helt kan slappe af, og nu har hun sagt at hun ikke kan klare at have sex mere, så nervøs som hun er for at blive gravid og de konsekvenser der ville følge.

Vi har begge haft den bedste sex i vores liv sammen, men det gør virkelig ondt at vide at vi ikke skulle kunne dele dette sammen længere. Yderligere er hun bange for at tage p-piller fordi et familiemedlem blev steril efter at have taget dem, så heller ikke her er hun tryg siger hun. Jeg føler mig virkelig dårlig over det, og vil gøre alt i verden for at hun kan føle sig tryg igen. Om jeg så skal tage 5 kondomer på og give hende 30 forskellige p-piller… Har du ikke et råd til hvordan jeg kan berolige hende? Og hvordan er p-piller idag, har de nogen længerevarende konsekvenser? Jeg kunne forestille mig at hvis vi brugte p-piller og kondom burde det være nok til at være på den sikre side?

Please, jeg har virkelig brug for et råd her!

På forhånd mange gange tak!
Danskeren i Spanien

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære Dansker i Spanien,

Allerførst vil jeg lige sige, at jeg ikke er helt sikker på, hvad du mener med længerevarende konsekvenser omkring brugen af p-piller, så mit råd er at søge information – bl.a. på nettet – omkring p-piller, bivirkninger osv. i forhold til det du ønsker svar på.

Dernæst skal du og din partner vide, at p-piller ikke gør en steril. De er altså ikke med til at påvirke evnen til at få børn, når man er stoppet med at bruge dem. Kilde: sundhedsguiden.dk/illness.aspx?categoryId=1089&article=1786&kat=Sex_Samliv

Ved at kombinere kondom og p-piller som præventionsmetode, så er der praktisk taget nul risiko for en graviditet. Det er derfor en rigtig god løsning – og som ekstra “bonus” beskytter I jer også for kønsoverførte sygdomme (fx. klamydia og herpes) ved at anvende kondom.

Mht. at berolige din kæreste, så synes jeg at I sammen skal søge noget information om p-piller og kondomer som prævention, så hun ikke fejlagtigt går og tror, at hun kan blive steril af at tage p-piller, og så hun forstår at man har en nul risiko for at blive gravid, hvis I “dobbeltbeskytter” ved at bruge kondom samt p-piller. Måske det kan berolige hende, når hun ser nogle håndgribelige data og fakta omkring brugen af prævention m.m.  Alternativt kan I opsøge hjælp til, at hun indser at hendes såkaldte tvangstanker (et begreb i terapien) og frygt for at blive opdaget af forældrene, er med til at begrænse og blokere for hendes seksuelle udfoldelse.

Hvis intet af det hjælper, så er der ikke meget andet at gøre end at vente til den dag, hvor hun ikke behøver bekymre sig om forældrenes viden, omkring at hun dyrker sex.

I ønskes alt det bedste.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Forfatter: Tanja Glückstadt

Tanja Glückstadt – CEST, CEPT, CBT, DAT, CSAT – Certified Sex Addiction Therapist, afhængighedsterapeut, sexolog, stress coach, parterapeut Adresse: c/o Loaderiet, Rødager Allé 129, 2610 Rødovre Mobil: +45 22 18 30 70 Facebook

Skriv et svar