[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]
Hej Tanja,
Jeg søger om noget info at være skruk. Det jeg søger er, hvad det er hormoner gør ved en, når man skruk.
Hvorfor man har humørsvingninger. Og bliver ked af det når man ser andre gravide kvinder.
Hilsen
JN
[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]
Hej JN,
Betydningen af ordet skruk er reelt set en liggegal/liggesyg høne. Dvs. en høne som vil lægge på æg for at reproducere.
I samme forbindelse taler man også om kvinder, som er skruk – altså kvinder som ønsker at være gravide og få et barn for at opleve moderskabet. Når det sker, bliver man ekstra fokuseret på dette ønske, og dermed kan der opstå humørsvingninger – specielt når man så ser andre med gravide maver eller trillende med en nysselig barnevogn. Det river i æggestokkende, som man også plejer at sige. Det kan give et lille nyk af lykke og forventning at se disse gravide kvinder eller små babyer, men samtidig kan det også skabe en form for sorg over, at man ikke selv er gravid eller er blevet mor til en lille ny. Det er jo det man har allermest lyst til!
Derudover, så sker der mange gange dét, at når man har et brændende ønske om at blive gravid, altså er skruk, så ser man lige pludselig gravide og små babyer over det hele. Og man kan så føle, at man er den eneste, som ikke kan opnå dette på trods af ønsket om det. Man vil jo gerne, og helst NU, men sådan går det ikke altid. Det kan også gøre en ked af det.
Jeg er ikke bekendt med, at disse humørsvingninger skyldes hormoner (med mindre man fx. er i hormonbehandling af en art). Dog tilskriver jeg det vores tankers kraft – det brændende ønske om graviditet og at få et barn. Vores tanker har en kæmpe kraft, og når vi fokuserer vores tanker på et bestemt emne (her at få barn/at blive gravid), som pludselig fylder meget i os, så kan det være svært at tænke på andet. Man kan simpelthen ikke undgå at lade sig påvirke af situationer, hvor vi ser babyer eller gravide.
Kort sagt:
At være gravid er lig med lykke, når man er skruk. For at være gravid er jo pludselig en efterstræbt tilstand.
Ikke at være gravid er lig med ulykke, når man er skruk. Det, at man ikke er gravid, er jo ikke længere en efterstræbt tilstand.
Kærligst,
Tanja
[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]