Ble og tryghed

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja,

Det er lidt “pinligt” det her, men jeg prøver, du er jo sexolog..

Jeg har igennem flere år fundet det dejligt at tage en ble på og tisse i den, det gør jeg stadig. Det der undrer mig er at jeg nu oplever følgende:

Jeg får lettere stress og angst hvis jeg ikke går med ble på, hvis der er mange mennesker – jeg lider af skizoaffektiv sindslidelse.. Desuden oplever jeg at det er lettere at tackle de problemer som hverdagen byder på, hvis jeg har en ble på – det er i det hele taget svært for mig at fungere uden – kan det være på grund af min sindslidelse, eller hvorfor..?

Hvordan kan det være det tager sådan en drejning..??

Kh
KR

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej KR,

Tak for din ærlige historie.

Du er ikke alene om trangen til at tage ble på og tisse i den. Der findes flere såkaldte voksenbaby’er, som har et fællesskab, hvor nogle decideret agerer som babyer, og hvor andre ikke påtager sig babyadfærden, men i stedet babypåklædning og tilbehør (fx. ble, sut, høje stole, puslebord osv.). Nogle bruger kun bleen, andre bruger den samtidig som toilet.

Det er svært for mig, at give dig et endegyldigt svar på, hvorfor tingene tager den drejning for sig, som det gør. Det vil kræve et lidt større indblik i dig som person, din opvækst, din seksuelle erfaringer osv.

Generelt set bruger mange dog ble netop for at opnå tryghed, for at få dækket et evt. umødt behov for kærlighed (som kan være opstået i barndommen, hvor man ikke fik sine behov dækket). Nogle bruger ble, fordi der var stor opmærksomhed i den tidlige barndom, når der blev brugt ble – og når der blev lavet i den.

Hvia man anskuer det fra et psykologisk perspektiv, så vil nogle mene, at der er sket noget i analfasen, og at behovet for at bruge ble handler om at give slip, tryghed, følelsen af kærlighed. Det kan som sagt være, at man fik opmærksomhed, når man havde lavet eller tisset i bleen. Det kan også handle om, at ens mor ikke rigtig var der, da man var barn. Måske hun var der fysisk, men ikke var til stede mentalt. Man fik med andre ord ikke opmærksomhed og omsorg hverken fysisk eller følelsesmæssigt. Der kan med andre ord ligge noget i barndommen, som påvirker i forhold til behovet for at bruge ble.

Det kan derfor have noget med din barndom at gøre. Måske dine basale behov dengang ikke blev opfyldt, hvorfor du nu søger opfylde de behov (brug af ble = tryghed, kærlighed, opmærksomhed m.m.).

Da du samtidig lider af skizoaffektiv sindslidelse, så kan det måske godt bidrage til en større trang til blebrug. Jeg tænker, at dit behov for at bruge ble og urinere i den, vokser i takt med at din sindslidelse “skifter”. Altså hvis du har så at sige, hårde perioder, så tyer du endnu mere til blebrug for at få tryghed og ro i en ellers svær hverdag. Dette er bare mine egne tanker, som jeg ikke ved om er sande, da jeg ikke kender din komplette historie.

Jeg tænker derfor, at dit blebrug nok er udtryk for nogle udækkede behov, og er blevet din overlevelsesstrategi, når tingene i dit liv bliver svære at håndtere. Du har valgt at bruge ble – andre vælger andre overlevelsesstrategier for at håndtere svære følelser og tanker. (nogle bliver måske misbrugere af stoffer, alkohol, mad eller andet – eller får en anden form for fetichisme som fx. høje hæle m.m., hvilket alt sammen er for at håndtere svære perioder i ens liv, og når tingene gør ondt i livet)

Jeg ønsker dig alt det bedste.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Forfatter: Tanja Glückstadt

Tanja Glückstadt – CEST, CEPT, CBT, DAT, CSAT – Certified Sex Addiction Therapist, afhængighedsterapeut, sexolog, stress coach, parterapeut Adresse: c/o Loaderiet, Rødager Allé 129, 2610 Rødovre Mobil: +45 22 18 30 70 Facebook

Skriv et svar