[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.72″ background_layout=”light” text_orientation=”left” border_style=”solid”]
Hej Tanja.
Hvordan ved man om man har nogen betydning for ens eks kæreste. Om man betyder noget for ham? Det er 3 1/2 år siden min eks kæreste gjorder det forbi med mig men føler ikke rigtig jeg betyder noget for ham :/
Og det gør ondt fordi føler lidt han er ligeglad med mig. Men måske er det bare mig?. :s
Men sjovt nok min eks kæreste og jeg har været uvenner op til flere gange men vi har aldrig slettet hinandens numre eller hinandens email adresser. Og hvis man ikke gider hinanden sletter man så ikke hinandens numre osv?
For nogle måneder siden skrev jeg med min eks ang om alt det der var sket hvorfor han valgte at gå fra mig og han på et tidspunkt havde
sagt at det måske en dag kunne blive ham og mig igen. Men som sagt jeg skrev til for nogle måneder siden og der sagde han at han ikke kunne se mig som hans kæreste og at det aldrig bliver ham og mig igen. Og at han troede han kunne falde for mig igen men han tog fejl. Spurgte ham så hvorfor at han ikke kunne se os sammen igen.
Så kom han med den at jeg ikke er glad nok mere og hans og min personligheder ikke passer sammen. Men synes bare at hver gang jeg
har spurgt ham om det så kommer han med nye begrundelser til hvorfor at det aldrig blir ham og mig igen. For et år siden der var det pga jeg var for jaloux at han ikke kunne og nu er det fordi jeg simpelhen ikke er glad nok. Har siddet sådan og tænkt over den osv. Har bare på fornemmelsen der ligger noget mere bag evt. Kunne det tænkes at han måske er bange for at blive såret igen? Tror du der ligger mere bag det og så er det bare noget han måske bruger for en undskyldning?. Eller gider han mig slet ikke. Tror du han stadig elsker mig/ føler noget for mig?
Da jeg skrev med ham der sagde han bla andet os at han ikke gad gå og skulle spille forelsket. Men jeg forstår det bare ikke for han dropper ikke kontakten til mig og jeg så er det jeg tænker hvis det er han ikke gider mig eller ikke føler noget for mig ville han så ikke droppe kontakten til mig?
Vi har prøvet at blive venner efter vi gik fra hinanden men gik bare ikke for vi endte som regl med at skændes tit osv.
Hvad kan jeg gøre? Har prøvet på alle mulig måder at få ham tilbage og fortalt mig via msn messenger hvordan jeg føler og at jeg stadig elsker ham.
Men der intet som har virket. :/ Har prøvet utallig ad gange at glemme ham og komme videre går os fint nok i et par måneder men så begynder jeg at savne ham og ikke kan undvære ham. Har svært ved at forstå mine egne følelser fordi jeg bare ikke kan give slip, og nogle gange har jeg på fornemmelsen han stadig føler noget for mig men så blir jeg i tvivl. Er det noget jeg bilder mig selv ind måske. Og hvorfor blir jeg ved med at savne ham og ikke give slip på ham. Håber virkelig du gider at hjælpe mig for har brug for nogle rigtig gode råd. Og er selv så forvirret så kan ikke finde ud af hvad der er rigtig og forkert.
Kærlig hilsen
Den forvirret
[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.72″ background_layout=”light” text_orientation=”left” border_style=”solid”]
Hej forvirret,
Det er naturligvis svært at spå om, hvorvidt man har betydning for ens ekskæreste. Dog virker din eks ikke til at være interesseret mere. Han siger endda tydeligt, at han ikke kan se jer som kærester, og at det aldrig bliver jer to igen. Og det må du forholde dig til, samtidig med at han ikke jo ikke virker til at sende miksede signaler omkring at ville dig den ene dag, og så ikke den anden dag. Han lyder rimelig afklaret.
Ja, han har sagt engang, at det måske kunne blive jer igen en dag. Men nu hvor der er gået noget tid, så ser han ikke det som en mulighed i øjeblikket. Om det er fordi han er bange for at blive såret, eller fordi han ikke gider dig mere, det er svært at svare på hans vegne. Dog virker han rimelig afklaret om, at I ikke skal være kærester. Og da det ikke går at være venner, da I skændes, så er må du acceptere, at det ikke kan blive jer. Uanset årsager og eventuelle bagtanker. Du må forholde dig til det, som er foran dig. Og det peger ikke på et forhold mellem jer to.
Du spørger til, hvorfor du bliver ved med at savne ham og ikke give slip på ham. Det var måske en ide, du spørger dig selv – helt ærligt – hvorfor han virkelig er så speciel? Hvad det er ved ham, som gør at du holder fast? Handler det mere om dig selv? At du har et stort behov for kærlighed, og derfor har svært ved at give slip på den, når den har været der.
Du må sige farvel – for din egen skyld. Hvis du ikke giver slip, så vil du hele tiden holde dig selv i denne cyklus, hvor du har det elendigt. Så næste gang trangen melder sig til at kontakte ham – så lad være! Og det er dit daglige mål og fokus for dermed at kunne bevæge dig videre.
Du ønskes alt det bedste.
Kærligst,
Tanja Glückstadt
Sexolog og parterapeut
[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]