Han glemmer mig rent seksuelt – hvad kan vi gøre?

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære Tanja,

Jeg har været gift i 16 år og har haft et ikke særlig aktivit sexliv men det har altid været fint med mig. Kvalitet fremfor kvantitet har min eksmand og jeg været enige om og der kunne godt gå flere måneder imellem men jeg følte ikke noget seksuelt behov.

For ca 2 år siden blev jeg skilt og har igennem en personlig process virkelig fundet ind til mig selv og nyder livet på en helt anden måde.
Nu har jeg haft en kæreste igennem lidt over 1 år og vi elsker hinanden og har et dejligt liv sammen med vores 4 sammenbragte børn. Og jeg har rigtig meget lyst til sex, til hans krop, til at elske og nyde!

Men: hverdagen har efterhånden også holdt indtog i vores sexliv og hvor vi i starten elskede mindst 2 gange dagligt er vi nu nok nået ned på et mere almindeligt niveau på 2-3 gange ugentligt. jeg har med min nye kæreste et helt nyt forhold til sex og jeg har rigtig meget lyst til sex. Det har han også, så det skulle jo være fint.

Men det er som om det er hans behov som er vigtigere end mine,og det er sjældent jeg bliver tilfredsstillet. Jeg er ikke i tvivl om at han elsker mig og at han gerne vil gøre mig glad, men det er som om han ikke forstår mine behov.

Jeg har prøvet at forklare ham at jeg for det første ikke nødvendigvis behøver få en orgasme, men at jeg også kan blive tilfredsstillet af at elske længe og glemme alt omkring mig og bare give mig hen og nyde hans og min nydelse. Men han tænder mig gang på gang på gang og så kommer han uden at jeg har haft mulighed for at give mig hen óg selvfølgelig slet ikke få¨orgasme og han falder i søvn ved siden af mig efter at han har spurgt mig om det ikke var dejligt…Suk

Jeg har forklaret ham at jeg har brug for lidt mere tid, at han skal massere mig inden og forkæle mig lidt, se en pornofilm, lege med sexlegetøj eller hvad ved jeg.  så jeg er helt tændt inden han slikker mig for at jeg kommer eller trænger op i mig.

Nu er det sådan at han efter få minutter farer ned på min kusse og ligesom forventer eller håber at jeg så kommer inden længe så jeg er glad. Men uden forspil etc kan det godt tage lang tid og så føler jeg at han bliver utålmodig og kan ikke slappe af og så kommer vi jo ingen vegne. Nok et klassisk problem!

Jeg ved godt hvad jeg har brug for og jeg vil gerne det hele – et hurtigt morgenknald, et blowjob midt på dagen, osv osv men OGSÅ elske uden at tænke på tid og sted og bare nyde nyde uden at skulle være bange for at det lige om lidt er slut igen uden at jeg rigtig har fået lov at nyde det.

Jeg synes jeg har prøvet at være meget konkret og sige hvad jeg vil have, men der sker ikke rigtig noget. Til at starte med forkælede jeg ham tit fordi det er dejligt og i håb om at han ville mærke hvor dejligt det er at give sig hen og nyde  og at han så også fik lyst til at give mig den oplevelse. Men desværre uden resultat. Forkæler jeg ham så nyder han det og er glad, men istedet for at forkæle mig en anden gang spørger han bare mere og mere om jeg ikke vil forkæle ham igen fordi det er så dejligt.

Jeg føler at han ikke hører hvad jeg siger til ham og ved ikke rigtig hvad vi skal gøre?! jeg onanerer ofte efter vi har elsket for at komme af med min energi, men det er jo ikke det samme og jeg gider faktsik ikke rigtig gøre det selv mere. Jeg er 38 år, har en super dejlig og sød kæreste, jeg elsker hans krop og så burde det da være muligt at få et godt sexliv?

Jeg vil gerne lege i sengen, eksperimentere, nyde, grine og jeg kan da også få ham med til det, men igen ser han ikke mine behov føler jeg.

Nu er han frustreret og jeg ligeså. Han føler han er en dårlig kæreste og jeg fatter ikke han ikke bare kan forkæle mig lidt -. han vil jo få det 1000 gange igen!

Har du et godt råd?

Forventingsfulde hilsner
den uforløste

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

 

Kære uforløste,

Det er rigtig flot, at du har forsøgt at tage tingene i egen hånd, forsøgt at være konkret, og at guide og fortælle din kæreste, hvad du har behov for. Så du også kan blive tilfredsstillet. Det lader desværre ikke til at være nok, eftersom han ikke lader til at lytte til dig.

Spørgsmålet er, om han er helt i tvivl, og faktisk lidt rådvild over, hvordan han rent praktisk skal gøre de ting, du fortæller ham. Derfor undlader han måske helt at gøre tingene, og så ender fokus på ham – hvilket selvfølgelig er rart for ham, og dermed er fokus på at tilfredsstille dig “glemt” så længe.

Derudover lyder det som om, at han tror at hele hans seksuelle præstation samt kvaliteten af sex afhænger af, om han kan give dig en orgasme og ikke mindst selv opnå en udløsning.

For at komme videre er I nødt til at arbejde sammen om det her. Det nytter ikke, at han sidder i sit ringhjørne med en masse frustrationer og afventer dig – og at du gør det samme fra dit ringhjørne. Sexlivet er et fællesskab, hvor begge bør tilgodeses, og når der er ubalance, så gælder det om at få rettet op.

I kan overveje at prøve dette:

1. Én gang ugentligt har I bestemme-dag, rent seksuelt. Dvs. at du bestemmer, hvad han skal gøre ved dig på din bestemme-dag, og han bestemmer du skal gøre ved ham på hans bestemme-dag. Det gælder om at få afstemt forventningerne, og samtidig ikke at overskride nogens grænser, så afstem allerførst om det er ok med ham, hvis du ønsker, at han skal slikke dig analt fx. Der skal være plads til at sige nej til ting, som ikke rigtig føles rart. For ikke at få nogle skuffelser, så skriv ned til hinanden, hvad I forventer, der skal ske, og hvordan det skal udføres. Og på selve dagen, så husk at guide, hvis der “mangler noget”.
På denne måde får I begge noget, og bliver forført at den anden, hvor der er balance i jeres behov seksuelt.

2. Lav blindfold øvelser – læs om det i denne artikel:

Her er virkelig en sjov leg, hvor I kan få sanseligheden tilbage igen.. Vi kender nok alle den leg, hvor den ene part har bind for øjnene (og måske håndjern på arme og/eller ben) for derefter at give sig hen til sin elskedes berøringer, pirrende kys, slik og hænder. Øvelsen er god hvis man har svært ved at slippe kontrollen, for det bliver man simpelthen nødt til, når man ligger og tager imod, og hvor man ikke kan se, hvad der skal ske.

Men prøv så denne her: Omvendt blindfold. Her er det den som GIVER, der skal have bind for øjnene, hvor den der modtager guider via lyd, ord og hænder, så giveren får en bedre forståelse for modtagerens lyst og krop. Giveren leger sig simpelthen frem i stedet for at køre en standardopskrift på, hvordan man tror den anden vil berøres, kysses, slikkes og tages seksuelt. Man bliver simpelthen nødt til at lytte og føle sig frem.

Meningen er, at den som guider samtidig bliver mere i kontakt med sin krop og sin lyst, hvor det ikke handler om kønsdele og samleje. Man lærer simpelthen at give udtryk for sine behov og sin lyst i en seksuel situation. Det kan man gøre via ord (fortælle hvad man vil have og hvor, hvor blidt eller hvor hårdt), ved at tage giverens hænder, og vise vejen med sin egen hånd, eller ved at stønne sig frem, når giveren gør noget godt.

Sørg for at aftale nogle regler FØR I går i gang med legen. Aftal hvor langt I må gå – må I kun bruge hænderne, eller må der også bruges tunge og kys? Må I berøre kønsdele? I kan med fordel nedlægge et sexforbud de første par gange I leger sammen – for det vil være med til at bygge den seksuelle energi imellem jer op igen.

Lav gerne øvelsen over flere omgange, hvor I gradvist gør den mere og mere seksuel (ender med samleje). Lad der gerne gå en uge mellem hver gang – hvis I kan vente så længe!

3. Invester evt. i det erotiske sex og samlivsspil Erotic 4 Real

Denne artikel indeholder desuden andre forslag til at få mere balance i sexbehovene. Bl.a. også en måde hvorpå I kan udforske de erogene zoner på hinanden. På den måde vil du bl.a. få opfyldt dit ønske om mere sanselighed.

Foreslå ham nogle muligheder – og vær konkret omkring HVORDAN du ønsker han skal gøre de ting, du savner mere af. Det skal ikke være en lidt “fluffy” forklaring om “mere nærvær, ømhed og kærtegn”. Fortæl ham mere konkret hvilke kærtegn, hvor henne, og guid ham, hvis han ikke får trykket på de rigtige sex-knapper 🙂

Jeg håber det kan give lidt inspiration til jer begge på at få mere sanselighed ind i sexlivet – og få mere balance i jeres seksuelle ønsker 🙂

Mange kærlige hilsner fra
Tanja

 

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Skal vi finde lysten sammen?

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”4_4″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Mangler du en lille guide til at finde lysten frem i dig selv og i forholdet, så læs med her, hvor du får 5 gode tips til, hvordan I finder den seksuelle energi og lyst igen.

Mange par oplever at når forelskelsesfasen er overstået, så sker der bare et eller andet med sexlivet og sexlysten – og det er ikke i positiv retning. Hvor man før elskede praktisk taget hver dag, hele natten, udforskede, drillede pirrede og sansede hinanden i en endeløs strøm af elskov og orgasmer, så oplever man, at når parforholdet bliver mere fast, og hverdagen træder til, så ryger sexlivet langt ned på ”to do”-listen. Det bliver en ØV-følelse og noget som bare skal overstås, hvis man altså stadig har sex sammen.

I begyndelsen af forholdet koncentrerer man sig om hinanden og at have sex sammen, man skal kun forholde sig til hinanden, men pludselig melder dagligdagen sig og dermed og dermed opstår der en masse rutiner og vante mønstre for at få hverdagen til at hænge sammen. Man går fra at være frække og forførende elskere, til at være faste kærester. Måske køber man en fælles bil, får et husdyr, køber et hus eller en lejlighed, satser på job og karrierer, og man får måske også børn. Der skal jongleres og arrangeres, planlægges og styres en masse ting, og i alle de opgaver glemmer vi vores sanselighed som par. Vi glemmer den fede sex, fordi sexlivet går hen og bliver en trist, monoton forestilling på lagnerne, som ikke inspirerer til den store følelse af at have noget fantastisk sammen på det seksuelle plan.

Der går simpelthen for meget tid med at smøre madpakker, se TV, spille computer og i det hele taget bruge tid på at få tingene til at hænge sammen, så man glemmer at drille, lege, pirre, sanse og sexe sammen.

Tilgængelighed er vigtigt

Men hvordan kan vi også tro, at vi kan bibeholde et fedt og sprudlende sexliv, når vi ikke er hverken følelsesmæssigt eller fysisk tilgængelige overfor hinanden? Vi omgiver os med alt muligt andet (f.eks. familie, venner, jobs, børn osv.), og prioriterer ikke vores seksualitet, vores partner og vores sexlyst. Og hvordan kan vi så tro, at den bare kan findes frem ved at knipse med fingrene? At den bare kommer til os, når vi har brug for det hver onsdag og lørdag, så vi igen kan udføre en rimelig intetsigende gang pligtsex, fordi ”det skal man jo”. Altså have sex sammen. Og det er helt korrekt, at man skal have sex, for det er jo netop dét, som adskiller os fra bare at være venner, men ofte bliver vi med årene bedre til at være venner end til at være seksuelle sammen. Men af en eller anden årsag så tror mange, at man per automatik skal kunne mærke sin lyst og liderlighed, lige så snart den anden byder sig til, eller fordi vi lige får en seksuel impuls midt i aftensmaden, eller ser nogle ligge ret tæt i en fræk film. Men sådan hænger det bare ikke sammen! Der skal mere til.

Og det er her, tilgængeligheden, og at udforske hinanden på ny, får betydning. Det skal være med til at bryde med vores vaner i forholdet og for at prøve noget andet, end det vi gør. For det virker jo ikke, det I gør lige nu, vel? I taler måske rigtig godt om tingene, aftaler at gøre noget – og så bliver den bare ved det. Måske det går godt i et par dage, en uge eller en måned, men så falder I lige så stille tilbage i jeres vante rutiner og gamle mønstre – og så er der dømt nul sex og erotik. Så bliver vi kede af det, triste og modløse, for sexlivet falder tilbage i det samme røvsyge mønster endnu engang, og så er vi jo ikke seksuelt lykkelige, når sex mere føles som en omgang for fædrelandet.

Virker det I gør nu?

Hvordan har jeres sexliv det så i dag? Virker det eller er det bare en tam omgang, som egentlig føles som at stikke tungen ud af vinduet? I ved godt den er gal, I har endda talt om det rigtig, rigtig, rigtig mange gange – og så er I aldrig kommet videre. Nu tænker I så ”Åh, det bliver aldrig bedre – hvordan kommer vi dog videre herfra”? Når I er nået hertil, hvor I begge har erkendt, at den er gal, og at det I gør lige nu bare ikke virker, så er det tid til at omskrive historien og gøre noget andet. Det vil naturligvis kræve en indsats af jer begge to, for ellers kan I ikke komme videre med sexlivet. Måske det vil føles grænseoverskridende, provokerende, angstfyldt og farligt, men det kan ofte være nødvendigt at gå ind i disse følelser for at udvikle sig og komme videre og dermed genfinde sin lyst og gnisten til hinanden igen.

Det er også væsentligt at huske, at vi hele tiden ændrer vores livsværdier og ikke mindst vores seksualitet, og derfor er det nødvendigt at prioritere sex, log måske ligefrem skrive det ind i kalenderen, lige så vel som man prioriterer sine venner, og skriver en middag med dem ind i kalenderen. Det er jo for at huske dem, og have noget hyggeligt sammen, og det samme gælder for det seksuelle – at vi er nødt til at lave noget hyggeligt sammen, at prioritere det, for ellers husker vi ikke hinanden og så kan det virkelig være svært at finde sexlysten frem midt i en stresset dagligdag med vasketøj, børn, arbejde, veninder og familie.

Drop angrebene og forsvarene

For en stor del par handler den manglende sexlyst og følelsen af at være sexede sammen, også om at diskussioner og skænderier aldrig bliver løst, og de bliver taget med i seng. Når begge ligger i sengen mere eller mindre småfornærmede, så er det heller ikke underligt, at der ikke er plads til at udfolde sig seksuelt. For det gider I selvfølgelig ikke! Hvis I lige har haft et stort skænderi i løbet af dagen, hvor I aldrig fandt en løsning, et kompromis, eller en forståelse for hinanden, så er det svært at finde følelserne for hinanden både som par og ikke mindst seksuelt.

Det er jo ikke underligt, at det bliver svært med sex efter et skænderi, som aldrig løser noget. Ofte følger skænderier et helt typisk manuskript, hvor der fyger om sig med angreb, bebrejdelser, verbal mudderkastning, og forsvar.

Forsvaret er dem, hvor du siger ”Jamen JEG gjorde det kun…”, ”Hør nu lige efter, JEG ville jo bare…”, ”JEG synes bare at du slet ikke…”

Angrebet er ofte dybt personligt og sårende. Det er de sætninger, som bl.a. begynder med ”DU gør aldrig…”, ”Det er for dårligt at DU altid…”, ”DU skal…”.

Nogle gange bliver angrebene også så personlige, at vi kalder hinanden grimme ord. ”Kælling”, ”Luder”, ”Stodder”, ”Narrøv”…

Se lige på ordene igen… Hvor fedt er det egentlig lige med alle de angreb og forsvar? Bidrager det mon til, at I finder tættere sammen? NEJ! Ikke med mindre, I begge strammer op i jeres måde at tale sammen på – også selv om I er sure, skuffede, vrede og irriterede på hinanden.

Hvordan kan det være, at vi prøver at styre os overfor vores familie, venner og arbejdskolleger, men så giver fuld skrue på de verbale tæsk og tilsvinelser, når vi kommer hjem til den, som vi siger vi elsker?!

Prøv i stedet at tænke lidt mere over, at I står overfor jeres partner, som faktisk har langt flere følelser investeret imellem jer, end kollegerne bl.a. har. Prøv nu at tale lidt pænere sammen – en stor del af en bedre kommunikation, hvor mn tager toppen af skænderiet, er at LYTTE, ikke at afbryde, lade være med at tolke på de ting man hører, og i stedet spørger ind til det, man ikke helt forstår, som den anden prøver at give udtryk for. Lad være med at afbryde, og prøv samtidig at fatte jeres i korthed, da lange monologer ofte høres som ”bla bla bla”, altså varm luft, hos din partner.

Tag ansvar for din egen seksualitet

At tage ansvar for sin egen seksualitet handler bl.a. om at turde udforske sig selv på det erotiske. I stedet for at forvente, at den anden skal give dig lysten og være udslagsgivende for, hvordan du udvikler dig seksuelt, så tag selv teten og begynd at udfordre din egen holdning og indstilling til sex.

Hvad forventer du seksuelt? Hvordan ser din seksuelle løbebane ud? Kan du genkende nogle mønstre, som gør det svært for dig, at udfolde din lyst? Er du seksuelt hæmmet fra tidligere forhold, eller fordi du aldrig rigtig har fundet ud af, hvad det her sex nu er for noget.

Måske du synes at sex er kedeligt og tager for lang tid. Prøv så at find ud af, hvordan det kan blive spændende for dig igen, og sørg selv for at du får det, som du gerne vil have. Sørg også for, at være i nuet, og glem tanken om madpakken og hvad klokken er – fokusér i stedet på din partner og din krop og lyst. Lav vejrtrækningsøvelser – træk vejret dybt minimum 3 gange – og lad en rar varm fornemmelse strømme igennem din krop. Se din partner i et nyt lys – tænk på alle de rare ting, I har sammen. Fokuser med andre ord på det positive frem for det negative og bliv i nuet og i selve akten.

Aftal at finde sextonen igen

Når det ser allermest trist og gråt ud, så er det tid til fornyelse. Det er tid til at begynde at forføre hinanden igen, blive sanselige sammen og udforske den seksuelle lyst på ny. Det koster ofte på sexbalancen, hvis vores dagligdag er for stresset, hvis vi ikke får givet udtryk for vores følelser og behov, hvis vi ikke har nogle fælles værdier og mål i livet, og hvis vi ikke taler pænt og ordentligt sammen. Disse ting skal der ofte gøres en aktiv indsats for at ændre på, hvilket så vil give mere lyst til hinanden.

Omvendt kan I også prøve jer frem med nogle lege og øvelser, som tilgodeser kvindens behov for nærhed, omsorg og kærlighed samt tilgodeser mandens behov for sex. De følgende 5 lege, kan I aftale at prøve sammen, for at skabe mere mystik, flirt og seksuelle fornemmelser frem imellem jer igen.

  1. Udforsk de erogene zoner

Når det hele bliver for trist og grå sex, så gælder det om at komme op på hesten igen – om at blive tilgængelige for hinanden både fysisk- og følelsesmæssigt. Man kan lave en masse lækre ting sammen, og det er her de erogene zoner kommer ind i billedet. Ved at udforske hinandens kroppe på ny, drille, pirre og lege med hinanden, så bliver man mødt i det fysiske behov, og meningen er at det skal åbne op for, at man begynder at mærke sin liderlighed og sin lyst – altså at følelserne også kommer med ind over.

Så nu skal der leges med de erogene zoner. Drop sex, og fokusér på det sensuelle og det sanselige til at begynde med. De erogene zoner er praktisk taget ens på mænd og kvinder, hvor der dog er visse undtagelser. Men prøv jer frem og tag et udgangspunkt i de erogene zoner – gå på opdagelse i jeres kroppe og mærk seksualiteten og lysten imellem jer igen.

Sørg for at lave det til en hyggestund – tænd gerne nogle stearinlys, så I ikke ligger og fryser, når I er nøgne sammen. Det er vigtigt at aftale reglerne for jeres leg. De første par gange I laver denne øvelse, så er det en ide, at aftale, at det IKKE skal ende med sex, men at det skal give jer en større forståelse for hinandens seksualitet og lyst, så I fremover ikke behøver famle i blinde, når I leger med hinanden. Spørg gerne undervejs, hvad der føles lækkert, og ikke mindst om der er noget, som bestemt ikke føles så lækkert. Lær din partner at kende fra ende til anden, så du har en bedre fornemmelse for, hvad der skal til for at tænde den anden. I kan også vælge at tage en snak sammen efter I har udforsket hinanden, hvor I sætter ord på, hvordan I hver især oplevede øvelsen og hvordan det føltes. God fornøjelse!

De erogene zoner

  • Hovedbunden og håret
  • Øreflipperne og øret
  • Nakken & halsen
  • Skuldrene og rygsøjlen
  • Brystvorterne
  • Hænderne og underarmene
  • Maven
  • Balderne
  • Inderlårene
  • Bagsiden af knæene (knæhaserne)
  • Akillessenerne
  • Fødderne og tæerne
  • Læberne
  • Hjernen
  1. Omvendt blindfold

Her er virkelig en sjov leg, hvor I kan få sanseligheden tilbage igen.. Vi kender nok alle den leg, hvor den ene part har bind for øjnene (og måske håndjern på arme og/eller ben) for derefter at give sig hen til sin elskedes berøringer, pirrende kys, slik og hænder. Øvelsen er god hvis man har svært ved at slippe kontrollen, for det bliver man simpelthen nødt til, når man ligger og tager imod, og hvor man ikke kan se, hvad der skal ske.

Men prøv så denne her: Omvendt blindfold. Her er det den som GIVER, der skal have bind for øjnene, hvor den der modtager guider via lyd, ord og hænder, så giveren får en bedre forståelse for modtagerens lyst og krop. Giveren leger sig simpelthen frem i stedet for at køre en standardopskrift på, hvordan man tror den anden vil berøres, kysses, slikkes og tages seksuelt. Man bliver simpelthen nødt til at lytte og føle sig frem.

Meningen er, at den som guider samtidig bliver mere i kontakt med sin krop og sin lyst, hvor det ikke handler om kønsdele og samleje. Man lærer simpelthen at give udtryk for sine behov og sin lyst i en seksuel situation. Det kan man gøre via ord (fortælle hvad man vil have og hvor, hvor blidt eller hvor hårdt), ved at tage giverens hænder, og vise vejen med sin egen hånd, eller ved at stønne sig frem, når giveren gør noget godt.

Sørg for at aftale nogle regler FØR I går i gang med legen. Aftal hvor langt I må gå – må I kun bruge hænderne, eller må der også bruges tunge og kys? Må I berøre kønsdele? I kan med fordel nedlægge et sexforbud de første par gange I leger sammen – for det vil være med til at bygge den seksuelle energi imellem jer op igen.

Lav gerne øvelsen over flere omgange, hvor I gradvist gør den mere og mere seksuel (ender med samleje). Lad der gerne gå en uge mellem hver gang – hvis I kan vente så længe!

  1. Forførelse

Skriv hvordan du gerne vil forføre din partner. Det kan være en beskrivelse ind over en hel dag (hvad du vil gøre fra I vågner og til I ender i sengen igen), eller det kan være en romantisk date, som du gerne vil lave for din partner. Det er kun fantasien, som sætter grænserne.

Når du har skrevet en forførelse af din partner, så vend den om, og skriv derefter hvordan du selv gerne vil forføres. Det kan være alt lige fra de ord, der bliver sagt, til hvem I er sammen med, og ikke mindst hvordan du vil krammes, kysses og elskes med. Bed derefter din partner om at udføre den. Denne del er lettest at udføre, når begge parter er indforståede med at bringe noget mystik tilbage i sex og samlivet, da det ellers vil føles som en kommando, og så vil der være modstand på at udføre opgaven.

4. Sexfantasier og en god sexsnak

Hvad handler sex om for dig? Skriv 5 sexfantasier ned – begge to – og tal om dem. Er der nogen af dem, I gerne vil udleve? Handler det om sex i det fri? Eller om sex i soveværelset, men hvor selve miljøet, det visuelle, er mere romantisk. Måske I skal lave soveværelset om til en ”elskovsrede” i stedet for et rum, hvor man sover – og ikke andet!

Tal om, hvad der er lækker sex. Hvad drømmer du om seksuelt? Hvordan kan din partner tilfredsstille dig? Hvilke stillinger synes du er lækre, hvilke nogen kunne du godt tænke dig at prøve?

Hvornår er det sex for dig? Når vi kysser og rører ved hinanden? Eller ved decideret samleje? Find ud af dit eget seksuelle DNA og fortæl det til din partner, så I ikke behøver gætte jer til, hvad I tror den anden vil have.

  1. Dans jer sexede

Kan du huske de gange, hvor I har danset tæt, og bare nydt hinandens krop og bevægelser i dansen? Hvor I med længselsfulde øjne, kiggede på hinanden og kunne mærke den seksuelle gnist imellem jer? Selv i de forhold, hvor manden ikke danser så tit, vil der nok altid være bare en enkelt dans eller to, hvor han har givet sig hen i dansen med sin kvinde. Og det virker for lysten.

Lav derfor en god middag – aftal en hyggeaften kun jer to, hvor I laver noget lækker mad, klæder jer pænt på, laver en mini picnic på stuegulvet, og sætter noget blid, erotisk musik på. Dans sammen med længselsfulde kroppe. Én dans er ikke nok – dans minimum 3-4 danse, så I når at stresse ned, slappe af, og give jer hen i nuet sammen. Kig på hinanden indimellem, kys hinanden blidt på halsen, og dans videre. Lad være med at røre hinanden – koncentrer jer om dansen.

Kys gerne længselsfuldt med tungen – smag på hinanden og byg den seksuelle energi op igen. Efter 3-4 dans, så kan I vælge at fortsætte med at danse, hvor I nu rører og kysser hinanden som I har lyst til, eller også så fortsætter I hen på picnic-tæppet, hvor I begynder at drikke champagne af hinandens kroppe. For jer, der ikke kan lide champagne, kan I prøve med smørbar chokolade eller andet lækkert, som I har i køleskabet. Leg, dril, pir og tir hinanden, og elsk passioneret der midt i al maden!

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Et langt råb om hjælp – smerter ved sex

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære Tanja

Jeg skriver til dig, fordi jeg (og min kæreste) står over for en udfordring jeg ikke ved hvordan jeg skal løse, og jeg håber, at du kan hjælpe mig til at komme i gang på en ordentlig måde. Jeg er på forhånd ked af at det er så langt et brev, men håber du vil læse det – det er et problem jeg har gået med i mange år, og tja – når det regner, så øser det :\

Først vil jeg dog lige sige tak for en rigtig god hjemmeside, www.tanjagluckstadt.dk. Det er rigtigt rart at støde på en, som har ”åbnet op for posen” allerede inde der kræves betaling, for det styrker i høj grad min tillid. Samtidig syntes jeg, at du er rigtig informativ –tak!

Jeg er 28 år (mand) og har snart været sammen med min kæreste på samme alder i 7 år. Vi elsker hinanden meget højt og på langt de fleste områder har vi et rigtigt godt forhold, med op og nedture som er en del af et langt forhold. Dog har der i al den tid vi har været sammen været problemer omkring sex, i første omgang at min kæreste har fysiske smerte ved samleje, og i anden omgang de psykiske konsekvenser af smerterne, får både mig, hende og os.

Det første problem er at min kæreste får ondt ved samleje. Jeg det først fik at vide efter de første 3 måneder, og på trods af min insisteren er det efter 7 år stadig ikke lykkedes mig, at få hende til at tage problemet så alvorligt, at hun aktivt og målrettet søger løsninger. (min subjektive oplevelse).

De fysiske smerter:

1)      Sviende smerter ved indtrængen. Hun har nogle gange (½-2/3 gang) hvad hun beskriver som svigende smerter når jeg trænger ind i hende – nogle gange forsvinder de, og nogle gange gør det ikke. Vi tager det ofte meget stille og roligt i starten, men må nogle gange afbryde samlejet, hvilket ofte gør hende ulykkelig. Nogle gange bliver hun også ulykkelig lige inde samleje.

Det er nu sådan, at min kæreste frygter/er bange for, at det skal gøre ondt inde hvert samleje. Hvilket vist også får hende til (i et vist omfang) at vælge dem fra.

Vi har både prøvet med/uden glidecrem, før/efter klitorisorgansme, med/uden langt forspil, men ingen af delene gør – så vidt jeg kan se – en forskel.

Smerterne har også været der ved tidligere kærester, men jeg er vist den første hun har fortalt det til – eller i hvert fald den først som har reageret ved at det gør ondt. Tidligere har hun vist bare gennemført samleje uden at sige noget – men jeg er ikke sikker på at det gjorde lig så ondt dengang.

2)      Smerter ved endetarmsåbningen. Hun har også smerter ved endetarmsåbningen, nogle gang jagende under samleje(men vist ikke så tit), hvilket vist gør rigtigt ondt men også uafhængigt af samleje. Tror vist det er lidt hyppigere når hun har menstruation.

Jeg ved, at der omkring hendes seksuelle debut var en fyr som ved et uheld kom til at støde op i hende analt, og det gjorde vist  meget ondt. Men jeg ved ikke om det kan have noget med den smerte hun oplever nu.

3)      Ondt i lænden. Stort set hver morgen vågner hun med smerter i lænden. Når jeg skriver det, så er det fordi jeg har læst, at det muligvis kan have en betydning/indvirkning på smerter i underlivet.

Først for 8 måneder siden gik hun endeligt til egen læge, som henviste hende til en gynækolog, da lægen ikke fandt noget fysisk galt. Det var mistanken om en bagudvendt livmor der blev kikket på pga. smerterne bag til, samtidig blev vi anbefalet at prøve klidecremen til de svigende smerter.

Gynækologen fandt heller ikke noget (kikkede vist kun efter det med livmoderen, da min kæreste ikke gjorde opmærksom på andet).

Jeg er nu der hvor jeg ikke rigtigt har tillid til familielægen, og faktisk heller ikke gynækologen, for min kæreste og jeg VED jo at der er noget galt! Samtidig har jeg jo efterhånden læst en del litteratur, om tilstande som Vulvodyni, Vaginisme, Endomitriose og Dyspareunia, hvilket jeg tror familielægen er fuldstændigt uvidende om, og gynækologen vist slet ikke har nævnt.  (min kæreste vil helst selv til lægen og den/de gange jeg har været med oplever jeg generelt ikke at hun er særligt god til at ”guide” lægerne. Samtidig tier jeg stille, for ikke at gå over hendes grænse og få ”skæld ud” efter besøget).

Desuden ved jeg  jo ikke alt om disse forhold, eller hvad der ellers findes, så jeg tænker, at vi måske skal have fat i en nogle eksperter – både hvad angår det fysiske i første omgang – og måske også det psykiske.

Jeg håber at du måske kan forslå en videre vej? Både hvad angår det fysiske og det psykiske?

De uheldige følgevirkninger:

Smerterne ser selvfølgelig et problem, men værre er det, at jeg ikke ved hvordan jeg skal få hende til at gøre noget ved det?? eller få gjort hende klart hvor meget jeg lider/er i sorg over et manglende sexliv.

Smerterne samtidigt betydet, at vi aldrig har fået et ordentligt sexliv/kultur/rytme. I starten dyrkede vi sex ca. 1 gang om ugen, men allerede inde det første ½ år var det 1 gang hver 2 -3 uge – over de sidste par år er det endt på en gang hver 1-2 måned.

Jeg har ikke tidligere haft en partner før min kæreste, dels fordi jeg ikke har fundet nogle som har været værdig til min kærlighed – nok også dels pga. en smule frygt for at blive afvist og generthed/uvidenhed omkring spillets regler flirt/hvordan man score/ligger op til sex – som jeg desværre har taget med ind i forholdet.

Inden jeg fandt min kæreste har jeg selvfølgelig i mange år glædet mig til, og set frem til, at lege med/og udforske/afprøve sex når jeg fandt den rette pige. I starten lagde jeg derfor meget op til hende, men efter utallige afslag har jeg efterhånden mistet modet og er blevet mere og mere usikker på mig selv, for jeg aner ikke hvornår jeg bliver afvist og hvornår jeg ikke gør.

I dag er det så slemt, at jeg meget sjældent ”tør” lægge op til noget, for jeg ”ved” at jeg alligevel bliver afvist. Og når min kæreste endeligt lægger op, så bliver jeg tit fysisk ked af de og dybt ulykkelig, i en sådan grad at jeg lukker fuldstændig af  – jeg tror det er en forsvarsmekanisme, fordi jeg i efterhånden rigtigt mange år aldrig har vist om jeg var købt eller solgt (i sidste ende fik noget) når vi filtede.

Derud over kommer en real sorg over at måtte sige farvel til sex (sådan som jeg oplever det). Jeg elsker min kæreste og kan ikke forestille mig at gå fra hende, men samtidig har efter 7år efterhånden opgivet nogle sinde at få noget som bare minder om et velfungerende sexliv – hvilket gør mig dybt ulykkelige, for sex betyder meget for mig. Samtidig bliver jeg kun mere ulykkelig af, at jeg ikke oplever at hun ”gider” gøre noget ved problemet – for hvis det virkeligt betød noget for hende, hvorfor gjorde hun så ikke allerede noget aktivt efter det første år? – eller det andet, eller tredje, eller fjerde???

Jeg har altid været den forstående kæreste, både hvad angår at jeg ikke har fået noget sex pga. hendes smerter og deraf manglende lys, og hvad angår at hun ikke har taget hold om problemet – måske nok også mere end hvad godt er? – og i dag kan jeg ikke selv vurderer hvornår/om jeg kan tillade mig at slå i bordet, eller hvordan jeg skal gøre det???

Jeg oplever, at det er OS, (min kæreste og jeg) der har problemer, men det gør hun vist ikke. Jeg har flere gang opfordret til, at vi tager kontakt til både en parteaupeut og en sexolog. Hendes svar er typisk, at det vil hun selv gøre (hvad angår det fysiske og evt. psykiske) og så jeg selv om, om jeg vil kontakte en.

Jeg ved snart ikke hvad jeg skal/kan gøre, og håber inderligt at du måske kan hjælpe?

Smerterne: Hvad kan smerterne skyldes? Hvor/hvordan får vi det undersøgt? Hvordan griber jeg/vi det bedst an herfra – en videre vej? Både hvad angår det fysiske og det psykiske?

Min frygt/sorg: Hvad kan jeg gøre? Hvordan kan jeg komme af med min frygt? -kan jeg det alene? I hvor høj grad har kun jeg brug for ekstern hjælp? og fra hvem?

Sexliv: Hvordan kan vi sammen få et velfungerende sexliv? I hvor høj grad har vi brug for ekstern hjælp? og fra hvem?

Med venlig hilsen
TS

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære TS,

Der er ikke tvivl om, at der sker meget i og omkring jeres forhold. Jeg kan ikke afdække det hele i en brevkassebesvarelse, men måske du kan få stof og råd til eftertanke, så du kan komme videre. Du spørger. hvad du kan gøre nu, og hvordan du kan komme af med din frygt. Er det din frygt for ikke at få sex og at din kæreste ikke forstår situationens alvor? Jeg kan ikke helt fornemme, hvad du mener med frygt. Den skal du have defineret, og så kan du fx. tage en snak med din kæreste om den. For det er ikke rart at leve et liv i frygt – uanset hvad frygten handler om.

Reelt set kan vi kun komme over en frygt, ved at se den i øjnene, ved at håndtere den, og ikke ved at pakke den væk, eller evt. anklage andre, eller tro at andre hjælper os, eller at det “nok skal gå”. Der er reelt set kun én, der ved, og vælger, om det skal gå. Og det er dig selv. Hvis du har svært ved at definere, hvad det er for en frygt, og hvad der skal til for at komme videre, så kan en rådgivende samtale med en terapeut måske være løsningen for dig.

Du har desuden mulighed for at gå til din læge og bede om henvisning til en psykolog. På den måde, kan du få betalt en række sessioner ad den vej. Det vil dog være op til lægen, hvorvidt vedkommede vil henvise til en psykolog ift. din problematik, da læger er meget forskellige i hvornår, og hvorfor de henviser til en psykolog. Alternativt kan du søge en privat terapeut, som du selv betaler for. Du skal dog vælge med hjertet, så at sige. Altså om det er én som du føler kemi med, for hvis du ikke gør det, så vil du have modstand på terapeuten, og så kommer det ikke til at virke for nogen af jer.

Som jeg ser det, så er I er nok nået til en fase, hvor I skal søge hjælp fra andre, hvis I ikke selv kan løse både de fysiske og de psykiske problemer, der er opstået.

Det at du oplever, at din kæreste har modstand på at søge hjælp både omkring de fysiske smerter, og omkring de problemer I har imellem jer, kan måske hænge sammen med, at hun føler sig presset. Og at hun helst bare vil glemme om problemet. Det har ikke noget med dig og jeres forhold at gøre.

Hvis det handler om at føle sig presset, hvad er det så egentlig der ofte sker? Ja, så bliver man nok lidt “det skal du fandme ikke bestemme” – og undlader at gøre mere ved det. I jeres situation, og i din forstående natur omkring hele situationen, så undlader hun måske også at handle, fordi der jo kommer ro på i en periode. “Pyyyhh, så kom der ro igen – nu har han lige fået lidt luft”. Noget andet der kan ske er, at hun netop ikke fornemmer, at det er det store problem, fordi du ikke giver kraftigt nok udtryk for det.

Fortæl hende hvor ondt det hele gør på dig – og undlad at tale om, at du savner sex og har afskrevet det, for så vil hun bare høre det som om, at det eneste du tænker på, er sex. Sig hellere, at det er med til at ødelægge jer to, at I ikke kan tale om tingene, at I ikke forsøger at gøre noget ved det – og sig at du meget gerne vil støtte hende i at finde ind til hendes smerter, bl.a. ved også at tage med hende til læger, så I er 4 ører frem for 2 ører, der hører lægens ord. Og undlad igen at sige, at hvis du er med i at støtte hende, “så kan vi have mere sex”, for så hører hun “du er ligeglad med mig og hvordan jeg har det – du vil kun støtte, så du kan få mere sex”, og dermed føler hun sig overset, som et stykke kød, undværlig og som om du kun vil hende pga. sex.

Når det så er sagt, så er der de fysiske problemer hos din kæreste i form af smerter. Du beskriver, at I ikke har tillid til familielægen eller gynækologen, og så gælder det om at finde nogle, som I har tillid til omkring hendes smerter. Undersøg hvilke gynækologer, der er i jeres nærområde, og søg så derhen. Find ud af, om de kender til vaginisme, vulvodyni, endometriose osv. Hvis I ikke kan bruge den gamle henvisning, så bed jeres læge om en ny, så I kan opsøge en gynækolog – eller måske endda en fysioterapeut med speciale i gynækologiske problemer.

Det er meget svært for mig at gætte på, hvad hendes smerter skyldes. Dog tænker jeg i retning af vaginisme samt vulvodyni, men kan ikke helt fornemme hvilken en af problemerne det er, ud fra de beskrevne symptomer. Mht. hendes smerter så er det nødvendigt, at hun tager det alvorligt, og søger at gøre noget ved det, for ellers bliver tingene ikke bedre for hende – og dermed også for jer.

Du beskriver desuden nogle smerter hos hende (analt), som kan opstå periodevist under samleje. Det kan meget vel være en form for “fantomsmerter” i forbindelse med, at hun engang oplevede at få noget op bagi, uden at være forberedt – og så gør det virkelig ondt. At hun også oplever smerter i det daglige, dog hyppigst under menstruation, lader dog til at det ikke er seksuelt betonet, men nok nærmere hænger sammen med hormoner i forbindelse med menstruation. Fx. kan nogle kvinder godt være mere “øm i understellet”, som de siger 🙂

Angående jeres sexliv, så fornemmer jeg at der ligger mere i det fra din kærestes side end hendes smerter. Hvornår er det hele egentlig opstået? Har hun før været sammen m ed en fyr, hvor hun følte det som et overgreb? Har det altid været sådan for hende, så smerterne handler om frigiditet i en eller anden udstrækning – altså tanken om at dét, at have “noget oppe i sig”, gør ondt. Det er væsentligt at kende mere til hendes tanker og følelser om det seksuelle, for at guide jer bedre på vej. Jeg fornemmer at hun blokerer meget på sexen – og derfor tror jeg at det handler mere om vaginisme end andre symptomer. Hvis det er vaginisme, så skal hun have hjælp – både via nogle fysiologiske øvelser samt samtaler omkring hendes seksuelle opfattelse.

Derudover, eftersom det påvirker jer begge, så kan I måske have gavn af noget parterapi, for at finde ud af, hvordan I egentlig begge kan være med til at selvforstærke hinanden i at sexlivet og kommunikationen ikke fungerer som ønsket. Det er hvad I skal søge hos en terapeut. Én som kan dæmme op for jeres indbyrdes mønstre. Og meget kort sagt, så kommer arbejdet derefter fra jeres side om, at “gå hjem og bryde dem” bl.a. via udstukne øvelser og samarbejde.

Der er mange ting at få klarlagt – og måske kunne en rådgivende samtale hos en læge – eller en parterapeut – give jer en udstukket retning for jer hver især samt jeres forhold.

Hvem I vælger som terapeut, skal være et fælles valg, så I begge er trygge ved personen.

Du er velkommen til at skrive igen, hvis du har yderligere spørgsmål 🙂

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Jeg er mand og har fiktive tanker om en anden mand

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja,

Jeg er en mand på 41 år og gift. Jeg har et par gange chattet med andre, og fik en fiktiv lyst til at en mand skulle spille min af..hvilket jeg på ingen måde, har lyst til live…Kan jeg få en guide eller råd til at få den tanke ud at hovede…Min kone er informeret…kan du hjælpe..jeg er klar til at ligge det bag mig..

mvh MN

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære MN,

Jeg kan godt mærke, at det påvirker dig og din kone, at du har haft fiktive tanker om en mand. Dog skal I begge vide, at det langt fra er unormalt, at man har nogle fantasier, men det betyder ikke, at de skal leves ud. Mange kvinder har f.eks. en drøm om at blive taget med magt – “voldtaget”, men det betyder ikke, at de gerne vil voldtages rigtigt.

Endvidere har rigtig mange en seksuel fantasi, som involverer deres eget køn. Altså kvinde-kvinde eller mand-mand, men det betyder ikke, at man har lyst til at udleve det, eller at man er homoseksuel, fordi man drømmer om én af samme køn.

Fantasier er og bliver fantasier. Nogle vælger man at udleve, enten når man er single, eller sammen med sin partner. Det forudsætter dog at ens partner også synes, at det er en lækker fantasi. Andre forbliver fantasier forbliver i tankerne – og forbliver en fantasi man ikke gør brug af i virkeligheden.

Din fantasi kan du vælge at køre som en indre sexfilm, eller også kan du erstatte dit “billede” af dig og en anden mand med et andet billede – en anden fantasi. Hvilke fantasier har du ellers, som du kan tænde på? Din kone og dig kunne også tage et rigtigt foto (eller flere), hvor I er i en intim og fræk stund, som I begge tænder på. Derefter har du et nyt billede, som du kan forsøge at erstatte med fantasien med en anden mand.

Slutteligt, så vil jeg lige kommentere på, at din fantasi er opstået via chat. Mon ikke det er dette, som du også har dårlig samvittighed over plus det med fantasien, fordi din kone kender til chatteriet – og nu også fantasien? Det handler om at opbygge tillid igen, og du skal nok også blive bedre til at sætte ord på dine egne behov i forholdet, så du ikke behøver søge bekræftelse andre steder fra – uanset om det kommer via en fantasi eller chat.

Derudover kan du og din kone tale om nogle sexfantasier sammen. Være nysgerrige på hinanden. Nævn 5 fantasier hver, som I tænder på at kunne gøre sammen med hinanden, og hør så om det er en fantasi, som den anden også har lyst til at prøve at udleve. Det kan godt være at din kone vil være med på 3 af fantasierne, og at du vil være med på 4 af din kones. Dermed har I pludselig lidt fornyelse til sexlivet, som begge tænder på. Og så kan I jo vælge at udleve dem sammen én efter én.

I  ønskes alt det bedste.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Jeg har svært ved at blive tændt med en mand

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja,

Jeg har næsten altid haft svært ved at komme i gang og blive tændt, jeg syntes kun det bliver svære og svære for mig. Den eneste tid jeg kan huske hvor jeg var tændt med det samme, når jeg så min mand var før vi blev gift. Det er næsten 25 år siden. Efter brylluppet var sex lige som et krav og lyst noget der skulle føles. Kravet kom fra min mands lyst og hans lyst til sex og til mig. Det skal ikke forstås sådan at han siger at han vil ha´ sex med mig og jeg bare skal finde mig i det, og honorerer hans krav. Men jeg opfatter alle hans tilnærmelser som oplæg til sex og jeg blev/er den der hele tiden afviser ham.

Han er i virkeligheden nok mange kvinders drøm fordi han flere gange hver dag siger at han elsker mig, han nusser og krammer mig, skal altid lige rører ved mine bryster når han går forbi, hvilket generer mig meget. Jeg har prøvet at sige det til ham, men han gør det stadig. Han siger at er vild med min krop, han sparer altså ikke på ros og kærtegn.

Jeg føler mig invaderet og har kun lyst til at holde ham på afstand. Jeg syntes jeg allerede har fået nok og er fyldt op af ham.

Jeg onanerer mindst en gang om ugen hvis vi ikke har sex, men syntes ikke jeg kan bruge de fantasier der til at få lyst til min mand ( bla. om underkastelse) når jeg i forvejen føler en modvilje mod hans pågående tilnærmelser.

Han har aldrig brokket sig over alle mine afvisninger og dårlige undskyldninger for ikke at elske. Det har jeg selvfølgelig dårlig samvittighed over og jeg syntes at det er synd for ham at jeg ikke kan give ham det han har lyst til. Når jeg tænker at nu bliver jeg altså nød til at give ham noget sex, så går vi først en lang tid igennem hvor vi ligger og nusser hinanden og han forsøger at rører ved mine bryster, når jeg ikke er tændt føles det meget ubehageligt i hele kroppen, sådan kan vi ligge længe og pludselig er det ikke ubehageligt at han berører mine bryster og så er vi i gang…. jeg er med og kan give mig hen til ham.

Jeg vil rigtig gerne finde ud af hvordan jeg får lyst, for min egen skyld og fordi jeg elsker min mand.
Jeg er klar over at det nok ikke er så nemt og jeg forventer ikke at du lige kan give mig et mirakel, men måske nogle gode råd som jeg så kunne arbejde videre med.

Venlig hilsen HP

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære HP,

Du skriver at du altid har haft svært ved at komme igang og blive tændt seksuelt. Hvorfor tror du at det er sådan for dig? Har du aldrig rigtig fået den store information omkring sex og følelser, eller er du blevet brændt af en mand før? Måske du er hende den pæne pige, og de skal jo ikke vise sin lyst, for det anses for forkert og skamfuldt. Hvad tror du selv, skyldes at din seksualitet har været sat i baggrunden? Prøv at fornemme, hvad der ligger bag.

Det samme gælder, at du føler du har fået nok og føler dig fyldt op af ham. Hvad mener du med det? Hvad er du fyldt op af? Hvad har du fået nok af? Er der noget du kan gøre, for at ændre på situationen? Hvad? Og hvornår har du tænkt dig reelt set at gøre det – altså handle.

For at tænde dig, kan du måske også læse nogle erotiske noveller, eller i det hele taget læse noget omkring sex og seksualitet. Vær mere seksuel, og tag ansvar for din seksualitet, bl.a. ved at begynde at bidrage til det seksuelle, så du ikke lægger hele det seksuelle spil over i din mands hænder. Klap ham også bagi indimellem. Vær hende der initierer sex.

Prøv som eksperiment at se på andre mænd med lyst og liderlighed, så du kan mærke, at du faktisk ER en seksuel kvinde. Mærk hvad det gør ved dig, at tænke frækt om en mand? Hvordan mærkes det i din krop? I dit skød?

En anden variant er også at foreslå din mand sensualitetstræning, for at tage presset om sex og samleje fra det seksuelle univers. Det tager presset fra dig, og det minimerer afvisningerne for din mand. Du kan læse om sensualitetstræning (og andre par- og selvudviklingsøvelser), hvis du er medlem af min side.

Jeg fornemmer at du altid har sat dig selv i baggrunden – også seksuelt, og dermed er du ikke hende som bliver lidt mere “egoistisk” for dig selv, og rent seksuelt gerne vil have noget, som er god sex for dig. Ikke kun fordi din mand vil have sex, men fordi du selv har lyst til at opnå en fed orgasme eller f.eks. at blive taget godt og grundigt eller slikket og bare tage imod hans kærtegn.

Jeg fornemmer godt, at du føler et pres om, at du skal have en lyst og at den skal være naturlig – og helst være rimelig ofte og konstant. Men problemet er bare, at det ønske fra din mands side kan du ikke honorere, og derfor begynder det at blive en plage for dig, at du ikke kan give det, han gerne vil have, være den han gerne vil have dig til at være, og det stresser dig både i forholdet og rent seksuelt.

Jeg fornemmer en modvilje omkring din mand, som ikke kun handler om det seksuelle. Det kommer dog tydeligt til udtryk dér, fordi din seksualitet ikke er ens med hans, og derfor bliver det mere synligt med jeres forskelligheder. Overskrider han dine grænser? Er du god nok til at sige til og fra overfor ham – sådan generelt?

Er du god til at gøre ting for dig selv, som kun handler om dig? Har I talt om, hvad der er god sex? Og ikke mindst, hvad er kærlighed for jer? Hvordan viser I det? Kan I gøre noget anderledes, som tilgodeser begges ønsker? Hvad med respekten for hinanden? Respekterer I hinandens grænser?

Det er svært at give dig helt noget specifikt i forhold til din situation, da der mangler nogle svar, for at give dig noget helt konkret at arbejde videre med. Måske det var en ide med individuel- samt parterapi?

Jeg fornemmer også, at du er afhængig af forholdet og den kærlighed, som din mand giver dig – men at det måske gør dig seksuelt anorektisk. Prøv at se, om du kan genkende lidt af dig selv på hjemmesiden for sex- og kærlighedsafhængige på webadressen slaa-danmark.dk

Jeg ønsker dig alt det bedste med blomstre og at finde din seksualitet.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Kærlighed, manglende selvværd og sex med en krummerik

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja

Jeg skriver til dig, fordi jeg har et spørgsmål som går mig på.

Jeg er en mand på 31, som først føler mig klar til at møde kvinden i mit liv og jeg tror faktisk at jeg har fundet en interessant kvinde. Jeg lider af lav selvværd igennem hele min ungdom, som er blevet bedre nu. Jeg tænker at jeg måske vil skræmme hende væk, når hun finder ud af det?

Jeg synes også jeg har en ret til at opleve kærligheden, jeg ved bare ikke hvordan jeg skal for holde mig til det.

Så til det faktiske problem, som er at jeg for nogle år siden blev opereret for en krummerik, og den blev jo ikke lige, og det kunne lægerne jo heller ikke love, men funktions dygtig.

Jeg er bare bange for at den ikke vil fungere, altså for krum. Men jeg ved det jo ikke. Har du et råd om hvad jeg skal gøre. Skal jeg bare oppe ud i det?

Hilsen Løven

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Løve,

Du lyder til at være en rigtig dejlig mand, der nu har fundet en interessant kvinde. Som de fleste andre, så giver det jo nogle tanker omkring sin egen præstation – både om hun kan lide dig, som den person du er, og om du er god nok seksuelt.

Som du selv siger, så er din penis ikke er blevet lige, men den er stadig funktionsdygtig – og hurra for det! Og i øvrigt, er der rigtig mange mænd, som har en “skæv” penis uden at det giver nogle seksuelle problemer.

Den eneste måde du egentlig kan finde ud af, om det giver problemer seksuelt, er netop at hoppe ud i det, som du selv foreslår. Det handler om at prøve dig frem nu. Måske der er nogle stillinger, som føles bedre både for dig, og for kvinden. Leg med det – udforsk det.

Du kan også vælge at dele det med din kæreste – altså din bekymring efter operationen. Det behøver du ikke gøre første eller anden gang, I har samleje, men måske efter nogle gange. Men vel og mærke kun, hvis du oplever, at at det giver dig problemer med din seksuelle formåen, og at du ikke kan slappe af omkring det (kan udvikle sig til præstationsangst og i visse tilfælde tilhørende rejsningsproblemer). Hvis du fortæller om situationen, så kan du vælge at sige, at du gerne vil udforske sex sammen med hende, og derfor vil du rigtig gerne dele din baggrund med hende, så I kan finde ud af noget dejlig sex – sammen.

Angående selvværd hvorfor tror du så, at du skræmmer din kvinde væk? Hvad er det værste der kan ske, ved at fortælle hende om dine problemer med selvværdet i din ungdom? Hvad er det bedste, der kan ske – og ikke mindst, hvad er det mest sandsynlige, der kan ske? Måske din kvinde synes det er dejligt at kende mere til dig – og nyder at du vil dele med hende. Det er de færreste kvinder, som jeg kender til, der ikke ville være glade for, at derees kæreste turde dele med dem, omkring dem selv, deres tidligere “liv”, og deres inderste drømme.

Slutteligt vil jeg sige, at det med at forholde sig til kærligheden vel egentlig handler om at være i den – altså være i nuet, være åben og modtagelig. Og ja, det kan gøre ondt – men det kan også gøre så forbandet godt. En stor del af kærlighed handler også om kommunikation, respekt, ærlighed og åbenhed – eller hvordan du nu selv vil definere kærligheden. Kærlighed er jo også de små handlinger, vi gør overfor hinanden, eller ting vi siger til hinanden, hvad enten det er at smile og sige pænt godmorgen, en lille gave “bare fordi”, et kærligt blik osv. Find ud af, hvad kærlighed er for dig (og din partner) – og lev efter det.

Du ønskes alt det bedste med kærligheden og sexen.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Mistillid og manglende sexliv

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja,

Jeg er frustreret. Min kone og jeg har været gift i en kobberbryllupstid, men har intet samliv, stort set.

Vi elsker måske én gang i kvartalet…resten af tiden er jeg frusteret og ked af det. Når jeg henvender mig, får jeg at vide, at jeg stiller krav, og det er ikke pænt. Intet tidspunkt synes at være det rigtige, når jeg får lyst til hende. Vi har 3 børn, hvoraf den yngste er 1 1/2 år. Som baggrundsviden skal jeg fortælle, at jeg for 15 måneder siden talte med en anden kvinde, gav hende knus et par gange, men det først ikke til andet.

Det har jeg været ærligt om overfor min kone, men hun vender hele tiden tilbage til noget mistillid til mig, og det nager helt vildt. Hvad gør jeg?? Er jeg utålmodig, stiller jeg krav til hende, som jeg må accepterer er for store, når jeg en gang imellem får lyst til sex med hende???

Hilsen den meget frustrerede…  🙁

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære frustrerede,

Jeg tænker, hvordan samlivet var før, du gav den anden kvinde et knus? Var det godt indtil da? Eller var der allerede lidt forskellighed omkring sexlivet inden da, og så har hændelsen med den anden kvinde “adderet” lidt mere i puljen i form af mistillid?

Har I fået talt om, hvad den mistillid går ud på? Og hvad der skal til – fra jeres begges side – for at genopbygge den? Hvis ikke, så vil det være gætterier og usikkerhed fra begges side, og på den måde bliver det svært at komme videre i parforholdet.

Hør hende ad, hvad der skal til, for at hun kan begære dig igen? Hvad mener hun, at du kan gøre, for at I kommer videre – og ikke mindst, hvad vil hun selv bidrage med for at I kommer videre med kærligheden og sexlivet? Det er et samarbejde – et teamwork – og derfor må I begge bidrage med at få genskabt det tabte. Det handler ikke om at pege fingre ad den anden – men rettere så handler det om, at fortælle sin partner, hvad man har behov for, at modparten gør – og samtidig fortælle, hvad man selv vil gøre for at komme videre både individuelt og sammen.

Din kone har en opgave i, at finde ind til, om hun kan genopbygge tilliden til dig igen, for når den kommer, så vil hun nok ikke føle lige så stor distance imellem jer, og så vil det være lettere at give sig hen seksuelt for hende.

Hvis det bliver for svært for dig/jer selv at tale om det, så kan I med fordel overveje en parterapeut. Du skal ikke ligge det op til hende, som om HUN er problemet, fordi hun ikke har lyst til sex lige så ofte som dig. Det handler om at I BEGGE har et problem – hvor du gerne vil arbejde sammen med din kone om at få genopbygget tilliden og sexlivet til fælles glæde.

Du ønskes alt det bedste.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Vil han mig virkelig – han virker følelsesmæssigt umoden

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja,

Umuligt at gøre dette kort, men skal gøre mit bedste.

Jeg er 51 år og har været mere eller mindre alene i 8 år, for 8 måneder siden mødte jeg den mand som jeg troede skulle blive manden i mit liv, men er undervejs stødt på mange problemer.

Min kæreste er på alder med mig, har 1 voksen datter (jeg har ingen børn)som jeg er faldet utrolig godt i hak med, i det hele taget har hans familie taget meget varmt og kærligt imod mig. Min kæreste har haft 1 længerevarende forhold (17 år) hvor han valgte en kvinde han ikke var forelsket i, men som ikke ville give ham problemer – hvad det så end betyder. Han er præget af, at forældrene tidligere har haft et belastet forhold med mange skænderier.

Han har haft 1 meget kompliceret og negativt forhold i ca. 5 år med et incest offer, et forhold som er afsluttet for ca. 6 år siden.

Vi har begge gode job og god bolig/økonomi og i det hele taget et godt liv. Vi er ledere begge to og har dominerende personligheder.

Meget tidligt begyndte min kæreste at tale om ægteskab og vi flyttede sammen hos mig indenfor meget kort tid. Dvs. at det ikke blev en officiel flytning, idet min kæreste bor i Sverige. Vi blev forlovede for et par måneder siden og der er sat dato på bryllup til næste år.

Vi besluttede at flytte sammen hos mig 1 maj, men i 11. time ombestemmer min kæreste sig og begrunder dette med, at han ikke ønsker at opgive billig bolig og meget billig bil i Sverige. Han har hele tiden sagt, at dette ikke var noget problem, jeg spørger ind til det helt op til 14 dage før denne episode opstår, og han bekræfter at det er det han vil. Jeg har ikke mulighed for at flytte til Sverige da jeg har en gammel og meget syg hund som ikke kan /skal være alene de yderligere 3 timer som transporten til mit arbejde fra Sverige ville tage.

Jeg får denne “overraskelse” serveret midt i et tåbeligt skænderi og det bliver ikke sagt på en pæn og ordentlig måde. Vi har haft en del tåbelige skænderier bla. pga. min kærestes manglende lyst til sex. Jeg bliver betegnet af andre – og min kæreste – som værende en voldsomt attraktiv og meget sexet pige, og når vi har sex fungerer det perfekt. Min kæreste siger han aldrig har spontant har lyst til sex, jeg har lyst stort set altid (på en naturlig måde)- vi har sex  ca. 1 gang om ugen. Han bliver vildt ophidset under skænderier og stikker ofte af eller lægger sig til at sove når han vil afslutte skænderiet, jeg bliver ked at det og græder.

Min kæreste siger han ikke er i tvivl om at det er mig han vil have, men er det ikke lige lovligt koldt at foretrække en dyr bil frem for det han kalder sit livs store kærlighed. Jeg har sagt at jeg er villig til at flytte til Sverige om et par år når min hund ikke er mere, men det kan han ikke vente på. Vi har meget høje lønninger begge to, så penge er ikke noget problem.

Jeg er meget forelsket i min kæreste, men føler at jeg ikke burde være det, jeg har meget svært ved at finde ud af hvad han egentlig mener. Hans forslag er at vi fortsætter i forholdet og ses mest muligt og så må flytning udskydes på ubestemt tid. Jeg havde ikke travlt med at flytte sammen i starten, men nu har jeg vænnet mig til han er der og er ulykkelig når han ikke er i min hverdag mere.

Fornuftsmæssigt har jeg mest lyst til at afslutte forholdet, men har svært ved at slippe ham følelsesmæssigt.

Min kæreste er meget begavet, men virker følelsesmæssigt meget umoden på mig, hvad mener du?

På forhånd mange tusinde tak!

M.v.h.
EL

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej EL,

Der er mange ting i dit brev, som egentlig giver yderligere spørgsmål – eller rettere behov for lige at kunne “grave lidt dybere”.

I bund og grund lyder din kæreste bange for at comitte sig igen – han vil dig gerne, og hans følelser lyder til at være ægte nok, men han kan ikke rigtig omsætte dem til den nødvendige handling imellem jer to. Og specielt skænderier og “det negative”, der ikke kan undgå at følge med ethvert forhold, det vil han helst ikke forholde sig til – ja, allerhelst undgå noget der bare minder om et skænderi, for han har meget svært ved at være i de “negative og forbudte” følelser. De trigger formegentlig noget fra hans barndom, hvor han netop har oplevet at være tilskuer til hans forældres skænderier – uden at han har kunnet gøre noget, men derimod formegentlig har påtaget sig noget skyld og følelse af at være forkert, fordi hans forældre skændtes. Han var passiv tilskuer, og kunne ikke rigtig flytte ud, men han kunne flygte – hvilket han også gør i dag enten fra diskussionen eller ved at lægge sig til at sove. Flugt har mange strategier.

På den måde kan man netop godt sige, at han har nogle umodne følelser – psykologisk ville man sige, at hans forsvarssystemer er umodne. Specielt flygter han jo decideret fra situationer, som bliver følelsesmæssigt svære for ham – altså når I skændes.

Derudover er sex svært for ham at initiere. Det interessante er “hvorfor”? Er der for mange følelser involveret, når han selv tager fat i sex? Føler han sig utilstrækkelig seksuelt, siden han ikke tager fat i det – føler han sig mindre mand? (hvordan har selvværdet det egentlig?).

Der kan også være noget omkring hans seksualitet – måske han har gang i noget aktivitet med sig selv, eller porno, som gør at han ikke rigtig kan være intim med dig.

Du må gøre op med dig selv, om du vil tage det “stille og roligt”, om du vil foreslå parterapi (herunder at lære at konflikte uden det behøver være “bål og brand”, når der er optræk til en diskussion), og måske han har brug for egenterapi for at komme nogle af de ting til livs, som lader til at plage ham fra hans barndom – og fra hans tidligere forhold.

Jeg tror han inderst inde er rigtig ked af det – ja, han har et godt job og en sund økonomi, men jeg fornemmer også, at han ikke føler sig god nok, og føler at “der mangler noget”. Jeg tror han mangler kontakten til sig selv – at føle eget værd for den mand han er.

Pas på dig selv – og se om du kan få ham i snak på noget terapi, hvis du føler det som en mulighed.

Du ønskes alt det bedste.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Skal vi have sex uden kondom?

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja,

Jeg håber virkeligt, du kan hjælpe mig!

Jeg er en dreng på 15 år og mig og min kærest skal være sammen på lørdag.

Hun vil gerne have sex uden kondom, fordi hun får ondt når vi bruge med. Og det er også iorden. Hun er på p-piller men vil gerne jeg kommer op i hende.

Vi har planer om at være sammen resten af vores liv.

knuzz fra den lidt forvirrede

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej forvirrede,

Jeg er ikke helt klar over, hvad dit spørgsmål egentlig er i det, du skriver, men jeg vil dog knytte nogle kommentarer til dit brev.

Selv om din kæreste er på p-piller, og I dermed har en meget meget lille risiko for graviditet, så er der stadig mulighed for kønssygdomme. Det kan godt være, at I ikke har været sammen med andre, mens I har været kærester, men en kønssygdom som klamydia, kan godt ligge latent i kroppen og ikke rigtig vise nogle sygdomstegn. Derfor er det en god ide allerførst at få jer testet for kønssygdomme før I overvejer sex uden kondom.

Den smerte som din kæreste taler om ved sex med kondom, kunne evt. afhjælpes med noget glidecreme. Dog er de fleste kondomer i dag allerede lubrikeret, og derfor lidt “fedtede/fugtige”. Men hvis det ikke er nok, så kan I som sagt bruge noget glidecreme til at tage noget af den omtalte smerte. Din kæreste kan også være intolerant overfor nogle af de ting, som kondomer er lavet af, og så vil glidecreme ikke hjælpe jer.

Derfor – få foretaget en test hos lægen for kønssygdomme, og hvis begge jeres test er fine og uden nogle symptomer, så skulle der ikke være nogle bekymringer omkring sex og kønssygdomme – jo, hvis I er hinanden utro.

Med hensyn til at komme oppe i din kæreste, når hun er på p-piller, så vil der altid være en lille sandsynlighed for graviditet (ca. 1%), selv om hun er beskyttet. Da din kæreste allerede er på p-piller, så er I godt beskyttet mod graviditet, og at blive far og mor, hvilket nok vil være for tidligt for jer lige nu. Hvis I dog vil helgardere jer, så kan du netop også anvende kondom, samtidig med at din kæreste er på p-piller. Så er I ekstra beskyttet.

I ønskes alt det bedste – og husk sikker sex.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Sex er svært – og jeg kender ikke min krop

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja

Jeg er en helt normal ung kvinde på 25, med en dejlig kæreste som jeg har masser af lyst til. Men vores sexliv fungerer ikke så godt, mest fordi jeg ikke kender min krop. Jeg har masser af lyst til at dyrke sex, med en mand inde i mig, så at sige, og det har jeg altid nydt meget, men jeg har aldrig følt lyst til mig selv og til at onanere. Jeg har prøvet på at lære at onanere et par gange, med fingre, vibratorer og dildo’er, men jeg kan slet ikke nyde det og føler bare ubehag og irritation. Det gør mig ked af det og forvirret, for jeg føler mig underlig. Jeg bryder mig heller ikke om at blive rørt eller slikket “der nede”. Vi har prøvet flere gange, men jeg bliver mest bare anspændt og “stresset” fordi jeg ikke ved hvad jeg skal gøre ved mig selv. Så får jeg dårlig samvittighed fordi min kæreste så gerne vil give mig nydelse, men jeg kan ikke guide eller bare slappe af og nyde.

Jeg får stor nydelse ud af at have sex med min kæreste er”inde i mig”, hvor jeg måske bedre kan slappe af. Dog er der det problem at, kæreste kommer utroligt hurtigt (efter 1/2 – 2 minutter) og så kan jeg slet ikke følge med. Det var ikke et problem i starten af vores parforhold, for det gjorde vi det bare flere gange i træk, men det er som om at energien til det er forsvundet med forelskelses rusen. Når jeg ikke kan nyde oralsex eller lign. kan jeg ikke rigtig “varme op” og have sex på andre måder, og det er meget frustrerende.

Jeg har rigtig svært ved at snakke med min kæreste om vores seksuelle udfordringer, mest fordi jeg ikke har nogen løsninger og jeg ikke ved hvordan jeg skal gribe det hele an, når jeg ikke en gang kan finde ud af at onanere. Jeg er bange for at snakken om at “du kommer for hurtigt” bare vil gøre ham ked af det og få ham til at føle sig utilstrækkelig og at vi så bare har mindre sex. Derfor kommer jeg altid til at skynde mig at sige at det ikke gør noget og at jeg er glad, selvom jeg ved det er forkert.

Jeg vil rigtig, rigtig gerne gøre noget for at komme til at arbejde med problemerne og få et godt sexliv, men jeg ved ikke hvor og hvordan jeg skal starte, men både for mig selv og for parforholdet er det vigtigt at der sker noget drastisk!

Håber at du kan give mig et råd og hjælpe mig i gang.

MVH EE

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej EE,

At tale om for tidlig sædafgang er oftest netop et ømtåleligt emne for fyren, eftersom han jo gerne vil kunne yde godt, og give nydelse. Det lader dig til, at han godt er klar over problemet, da du nævner at I før har haft samleje flere gange i træk – her formoder jeg det er fordi du netop har skullet kunne nå at “følge med”. Der findes teknikker for den tidlige sædafgang, som du kan præsentere for din kæreste. Du kan starte med at høre ham ad, om han kunne være interesseret i at forlænge selve samlejet, da du egentlig får mest ud af det, når han er oppe i dig. Og så kan I tale om teknikker til at give ham udholdenhed.

Når det er sagt, så har du dog selv mulighed for at gøre noget fra din side. Det kan godt tyde på, at du kunne have brug for professionel hjælp til at finde ud af, hvad det er omkring at skulle røre dig selv, eller at blive slikket, som du ikke rigtig bryder dig om. Hvilke tanker ligger der bag? Har du haft nogle dårlige oplevelser med det? Hvorfor kan du ikke slappe af – hvad er det for et ubehag og en irritation, du føler. Osv.

Du kan prøve at onanere (med din egen finger), og mens du gør det, så prøv at tænk på noget rart. Find et sted i dig selv, hvor det føles godt – tænk på noget, som får dig til at slappe af og smile. Og brug så samtidig åndedrættet til at afslappe dig selv yderligere. Du skal bruge en teknik, hvor du trækker vejret ind gennem næsen, mens du tæller til 3 eller 4 (for nogle er det svært at nå at tælle til 4), og så skal du puste luften ud gennem munden, mens du tæller til 6 eller 8. Altså skal udåndingen være dobbelt så lang, som indåndingen.

Derudover tænker jeg, om dukan/får orgasme? Kan du overhovedet nå det? Igen kan du forsøge dig med onanitræningen. Du skal lære at give slip, og lade din krop tage over – simpelthen miste kontrollen.

Du ønskes alt det bedste med at finde ind til, hvorfor du synes det er ubehageligt at blive slikket samt at onanere. Prøv at tænke mere positivt om dig selv, det at have sex og det at onanere. Hvis du tænker negativt om det, så bliver oplevelsen og situationen også negativ.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]