Hår på balderne

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja

Jeg elsker simpelthen hår på balderne hos en mand. De fleste synes det er ulækkert, men er jeg unormal? Er det en fetich.

Kh
den der elsker hår

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære hårelsker,

Det er måske i overkanten at tale om en fetich med mindre du ikke rigtig kan tænde på andet, og hvis du har svært ved at dyrke sex, med mindre manden har hår på balderne.

Er det blevet en besættelse? Hvorfor? Hvad handler din fascination om? Tænder du på andre ting? Synes du selv, at du er unormal? Bare fordi du kan lide hårvækst på balderne, så betyder det ikke at du er unormal. Måske du bare er ærlig og bevidst om, at det er, hvad der tænder dig ekstra meget.

Så længe det ikke er et problem for dig, så nyd din bevidsthed. Men hvis det begynder at blive et problem – hvor du ikke kan abstrahere for tanken om det, så kunne det være en ide, at konsultere en sexolog og finde ud af, hvorfor og hvad der gør, at du tænder på hår på balderne.

Du ønskes alt det bedste,

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Tænder på strømpebukser

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej brevkasse.

Jeg er en mand, der er fuldstændig vild med strømpebukser. Jeg bruger dem selv hver dag, får rejsning og udløsning i dem. Når jeg går på gaden og ser kvinder iført strømpebukser, får jeg rejsning, og går så hjem og tager dem på selv, for efterfølgende at komme i dem. Det tænder mig, at vise mig frem på gaden, iført strømpebukser og en lang bluse. Hvor kommer den trang fra?

Hilsen S.J.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej S.J.

Det er svært at sige, hvor din trang kommer fra, når vi ikke kender mere til din person og baggrund. Ens seksuelle identitet er en kontinuerlig udvikling og baseret på ens egne seksuelle erfaringer. Så hvis man f.eks., som du, får trang til strømpebukser, så kan der ligge en specifik oplevelse til grund for dette. Det kan også være noget i din opvækst (f.eks. mangel på nærhed og kærlighed), der har været med til at udvikle din fetich. Det ville kræve noget mere information, at finde ind til din lyst til at bruge strømpebukser og onanere i dem.

Man kan sige, at så længe ens fetich ikke skaber problemer for sig selv, parforholdet eller omverdenen, så behøver man ikke være bekymret. Dog skal man være varsom offentligt med at vise sig frem, da det kan give problemer i relation til folk, som potentielt kan finde på at ringe til politiet af ren og skær bekymring for, hvad man er ude på.

Så når det først bliver problematisk i de relationer man har, så skal man søge hjælp for at komme videre. Rent sexologisk siger man, at en fetich ikke kan “helbredes”, men den kan erstattes med noget andet i ens sexliv, som man også kan finde glæde og lyst i.

Hvis du ikke oplever problemer med din trang til strømpebukser, og så længe trangen ikke skaber problemer i forhold til andre mennesker, så kan du dyrke den, som du selv har lyst til og har det godt med.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Kan jeg leve uden BDSM (sadomasochisme)

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja

Jeg er en kvinde på 28 år. Jeg har været sammen med min mand i 3,5 år og blev gift med ham for næsten et år siden. Han er en meget dejlig sød og betænksom mand som jeg elsker, vi har det godt sammen og han forguder mig.  Han er perfekte mand for mig og jeg ved at han vil blive en fantastisk far. Så umiddelbart ser det hele jo godt og idyllisk ud. Desværre kniber det med at få sexlivet til at fungere.

Får 4,5 år siden følte jeg at jeg blev nød til at droppe min ”seksualitet” og finde en mand der elskede mig, hvis jeg ville have planer om at få min egen familie med børn og det hele.

Jeg har altid vist at jeg var masokistisk anlagt og for ca. 6-7 år siden fandt jeg endelig en at dele det med. Det er den lykkeligste tid jeg nogen siden har haft. Vi fandt desværre ud af at vi ikke kunne få et forhold til at fungere, hvilket resulterede i at han slog op. Jeg har aldrig oplevet en sådan smerte. Der fandt jeg for alvor ud af sandheden i talemåden; højt at flyve dybt at falde. Vi fortsatte dog med at gå i seng med hinanden, hvilket stadig var helt fantastisk. Men vi viste begge at det ikke ville være holdbart i længden. I frygt for at han en dag ville ”slå op” med mig for 2. gang besluttede jeg mig for selv at sætte en stopper for det. Hvor efter jeg fandt min nuværende mand.

Jeg har været meget ærlig over for min mand lige fra starten af om min seksualitet og han mente at vi nok skulle kunne finde ud af det.  Så i trykke rammer har vi prøvet at få det til at fungere. Desværre føler jeg mest af alt at jeg har ødelagt en helt igennem fantastisk mand. Jeg har ødelagt hans selvværd omkring sex, da han hverken kan tilfredsstille eller tænde mig.  Vi har det stadig rigtig godt, så længe vi ikke kommer i berøring med det seksuelle og snakker om at få børn, da han bliver 40 år i år og gerne vil have nogle børn inden det bliver for sent.

Desværre er jeg ved at være kommet i tvivl om jeg kan undvære BDSM. Jeg tænker på det hver dag. Vi har snakket om det og kan ikke nå frem til nogen løsning. Jeg ved at det vil knuse ham hvis jeg forlader ham og ved slet ikke om det er det værd bare pga. en smule sex.

Vi er gift, har hus 2 katte og en hund. Jeg elsker ham men begære ham ikke. Mest af alt er jeg flov over overhovedet at overveje muligheden for at gå fra hinanden når vi lige er blevet gift.

Jeg har altid tænkt meget over hvad andre folk tænker om mig, så ved hvor helt igennem forvirret jeg må virke over for andre hvis jeg kunne finde på at opgive hus og ægteskab.

Jeg ved ikke hvad jeg vil fortryde mest; at gå fra ham og leve et liv evt. uden børn men med BDSM eller at få mig en kærlig familie uden BDSM i mit liv.

Det kan godt være det ikke lyder som et svært valg. Men jeg er ude af mig selv og aner ikke hvad jeg skal gøre. Jeg håber virkelig at du kan hjælpe mig.

Venlig hilsen
den forvirrede

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære forvirrede,

Det er en svær situation, du står i, for i sidste ende kommer det til at være et valg, du er nødt til at tage. Eller måske nogle kompromisser, du er nødt til at indgå.

Hvis du vælger din mand og et liv med ham, så kan du prøve at arbejde med din tankegang omkring dit seksuelle begær til ham. Hvorfor begærer du ham ikke? Er han ikke nok mand til dig seksuelt? Er det sådan, du tænker om ham? For hvis du gør det, så er det en selvopfyldende profeti, hvor du får svært ved at tænde på ham, og se ham som en mand, der er i stand til at tilfredsstille dig seksuelt.

Er der ikke noget sex, også indenfor BDSM, som I begge tænder på og kan dyrke sammen? Eller dyrker I ikke noget anden sex i dag (ikke BDSM eller ovre i genren af BDSM), som du kan tænde på? Er der en anden form for sex, I kan dyrke, hvor I er “ligeværdige” seksuelt, så du derfor ikke mister begæret til ham?

Eller kan I finde noget indenfor BDSM, hvor du stadig tænder, og samtidig hvor han føler, at han kan bidrage (altså hvor han også tænder på det, og uden at du tænker om ham, at han er “utilstrækkelig”)

Hvis du vælger et liv uden din mand, så er det fordi, du ikke vil undvære BSDM i dit liv, og dermed må du søge en partner, som du matcher seksuelt. Fordi du tidligere har oplevet at have et forhold til en mand hvor det seksuelle spillede, men forholdet ikke gjorde, så betyder det jo ikke, at det ikke kan lade sig gøre at få begge dele. Og måske din mand rent faktisk kan give dig den BDSM – enten i den grad du vil lige nu – eller i en anden udgave men stadig indenfor BDSM – som gør at du får “lidt af hvert”.

Hvad er det, tror du, der gør, at du føler, at du ikke kan undvære BSDM? Og hvorfor kan du ikke få det sammen med din mand? Kunne du ikke “lære ham op”, og se det som en mulighed for at I seksuelt også opnår det perfekte forhold?

– hvor I fx. enten aftaler at have flere med i sengen, hvor du så får BSDM fra en anden mand, eller at I aftaler, at du må søge udenfor forholdet for at få opfyldt den del af din seksualitet, som du ikke mener, at din mand kan give dig.

Desuden taler du om et tidligere forhold, som var helt perfekt seksuelt. Når du nu sidder og sammenligner din mand med din tidligere partner, så bliver det jo endnu sværere for ham, at give dig det du gerne vil have, og det bliver også svært for dig at “acceptere” at skulle få det fra din egen mand, frem for din ex-kæreste.

Jeg fornemmer, at du har “dømt din mand seksuelt ude”, og dermed bliver det svært at forenes seksuelt.

Du kan overveje, om du vil tale med en professionel omkring din tankegang, så du kan blive udfordret lidt på de tanker du gør dig om sex, din mand, og jeres eventuelle muligheder sammen seksuelt. Som sagt lader det til, at du pt. har “kodet dig selv” med tanker om din mand, som gør det mere besværligt for dig/jer at opnå tilfredsstillende sex sammen – også omhandlende BDSM.

Du ønskes alt det bedste.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Ble og tryghed

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja,

Det er lidt “pinligt” det her, men jeg prøver, du er jo sexolog..

Jeg har igennem flere år fundet det dejligt at tage en ble på og tisse i den, det gør jeg stadig. Det der undrer mig er at jeg nu oplever følgende:

Jeg får lettere stress og angst hvis jeg ikke går med ble på, hvis der er mange mennesker – jeg lider af skizoaffektiv sindslidelse.. Desuden oplever jeg at det er lettere at tackle de problemer som hverdagen byder på, hvis jeg har en ble på – det er i det hele taget svært for mig at fungere uden – kan det være på grund af min sindslidelse, eller hvorfor..?

Hvordan kan det være det tager sådan en drejning..??

Kh
KR

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej KR,

Tak for din ærlige historie.

Du er ikke alene om trangen til at tage ble på og tisse i den. Der findes flere såkaldte voksenbaby’er, som har et fællesskab, hvor nogle decideret agerer som babyer, og hvor andre ikke påtager sig babyadfærden, men i stedet babypåklædning og tilbehør (fx. ble, sut, høje stole, puslebord osv.). Nogle bruger kun bleen, andre bruger den samtidig som toilet.

Det er svært for mig, at give dig et endegyldigt svar på, hvorfor tingene tager den drejning for sig, som det gør. Det vil kræve et lidt større indblik i dig som person, din opvækst, din seksuelle erfaringer osv.

Generelt set bruger mange dog ble netop for at opnå tryghed, for at få dækket et evt. umødt behov for kærlighed (som kan være opstået i barndommen, hvor man ikke fik sine behov dækket). Nogle bruger ble, fordi der var stor opmærksomhed i den tidlige barndom, når der blev brugt ble – og når der blev lavet i den.

Hvia man anskuer det fra et psykologisk perspektiv, så vil nogle mene, at der er sket noget i analfasen, og at behovet for at bruge ble handler om at give slip, tryghed, følelsen af kærlighed. Det kan som sagt være, at man fik opmærksomhed, når man havde lavet eller tisset i bleen. Det kan også handle om, at ens mor ikke rigtig var der, da man var barn. Måske hun var der fysisk, men ikke var til stede mentalt. Man fik med andre ord ikke opmærksomhed og omsorg hverken fysisk eller følelsesmæssigt. Der kan med andre ord ligge noget i barndommen, som påvirker i forhold til behovet for at bruge ble.

Det kan derfor have noget med din barndom at gøre. Måske dine basale behov dengang ikke blev opfyldt, hvorfor du nu søger opfylde de behov (brug af ble = tryghed, kærlighed, opmærksomhed m.m.).

Da du samtidig lider af skizoaffektiv sindslidelse, så kan det måske godt bidrage til en større trang til blebrug. Jeg tænker, at dit behov for at bruge ble og urinere i den, vokser i takt med at din sindslidelse “skifter”. Altså hvis du har så at sige, hårde perioder, så tyer du endnu mere til blebrug for at få tryghed og ro i en ellers svær hverdag. Dette er bare mine egne tanker, som jeg ikke ved om er sande, da jeg ikke kender din komplette historie.

Jeg tænker derfor, at dit blebrug nok er udtryk for nogle udækkede behov, og er blevet din overlevelsesstrategi, når tingene i dit liv bliver svære at håndtere. Du har valgt at bruge ble – andre vælger andre overlevelsesstrategier for at håndtere svære følelser og tanker. (nogle bliver måske misbrugere af stoffer, alkohol, mad eller andet – eller får en anden form for fetichisme som fx. høje hæle m.m., hvilket alt sammen er for at håndtere svære perioder i ens liv, og når tingene gør ondt i livet)

Jeg ønsker dig alt det bedste.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Jeg tænder kun på overvægtige kvinder. Er det normalt?

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja,

Jeg har sådan set ikke et egenligt problem, men ville lige høre dig om du har nogen form for “input”.

Sagen er følgende:

Vi har jo alle seksuelle preferencer, altså om vi kan lide sorte/hvide/mulatter/store eller små bryster og alt muligt andet.
Det jeg undrer mig lidt over at lige siden jeg var blot 9 år gammel (er nu 29) har jeg altid forelsket mig i “klassens tykke pige”

Selv min allerførste kæreste var overvægtig som jeg fik da jeg var 11, og hun var en mulat adoptiv-pige. Nå det kom der jo ikke så meget ud af.

Min næste kæreste “kom” så da jeg gik i 6. kæreste og altså var 12 år gammel. En dag kom en ny elev som var 15 år hvilket jeg da undrede mig lidt over, hun burde vel gå i 8, eller 9. Men alene facinationen af at hun var 3 år ældre end mig, ledte til mit første “rigtige” kys, på skolens toilet. Det varede et par måneder og så flyttede hun skole og jeg så hende aldrig siden.

Så kom endnu en pige i klassen, igen let overvægtig og med et meget lavt selvværd. Jeg forsøgte meget at gøre tilnærmelser til hende, eksempelvis cyklede jeg 8 km til hendes hjemadresse med en buket blomster fra interflora, i håbet om at gøre hende glad.

Da jeg var 16-17 år mødte jeg så endnu en overvægtig pige med ligeledes lavt selvværd som jeg ville forsøge at bygge op med alle midler, for jeg synes jo at hun var smuk.

Nu her efter 10-12 år mere påvirker det mig i alle retninger: Jeg synes ikke at åleslanke kvinder på nogen måde er sexede eller lækre. Derfor går jeg på særlige hjemmesider for at indkøbe porno som specifikt handler om “store kvinder”.

Og det er jo sådan set fint nok, men filmene er ofte af en ret tvivlsom kvalitet og der kan være ret ubehagelige billeder i som man bestemt ikke ønskede.

Eksempelvis kan jeg nævne at en pige på noget der ligner 18-19 år og de andre skuespillere i filmen helt klart er påvirket af en eller anden form for narkotika. Det synes jeg på ingen måde er “sexet”, og måske er det ligefrem “drug-rape” jeg er vidne til?

Og det går langt videre: Man kan købe ekstrabladet og bagi er der en hulens masse annoncer fra div prostituerede. Jeg går så specifikt efter dem som specifikt beskriver sig selv som “buttede” eller “erotisk overvægtig” “frodig” og ting i den dur, og dem besøger jeg så.

Det er godt nok nogle år siden sidst, det koster jo penge, og da jeg var i et fast parforhold skulle jeg jo ikke risikere at begå utroskab.

Jeg har før været sammen med “slanke” piger/kvinder, men det tændte mig slet ikke på samme måde som pigerne med ret store bryster og en blød mave at holde om.

Er jeg meget underlig, eller er det helt normalt modsat hvad man ellers skulle tro?

KH
NM

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære NM,

Der er intet underligt eller unormalt med din seksualitet omkring at ønske frodige kvinder. Det er du ikke ene om. For de mænd, som tænder ekstra på overvægtige kvinder, kan det bl.a. handle om at den frodige kvinder i ekstra grad kan symbolisere frugtbarhed. Dvs en kvinde som for disse mænd repræsenterer nogle gode gener, som kan bære et barn uden komplikationer.

Dit ønske om frodige kvinder kan have forskellige årsager. Måske det handler om, at klassens tykke pige for dig, også er lig med en pige, som er lidt genert – en som du skal redde. Med andre ord kan du være rigtig maskulin sammen med hende – redningsmanden. Du kan gøre hende glad – og for mange mænd er det noget af det vigtigste at kunne gøre – nemlig sin kvinde glad.

Dine forsøg på at hjælpe og gøre de overvægtige piger glade, kan måske også handle om, at du generelt har tendens til at ville hjælpe andre. Måske det skyldes, at det har været din rolle siden du var yngre. Måske du endda også skulle hjælpe din mor (eller omvendt var hun meget dominerende, så du lærte dig selv at please kvinden, og gøre alt for at gøre hende glad – gøre alt for at “mor” er glad, så hun ikke blev sur).

Som du nok kan fornemme, kan der være mange årsager til din fascination for frodige kvinder. (og flere end dem jeg nævner ovenfor). For nogle kan det være rart at finde årsagen til ens seksuelle præferencer og fascination, for andre er det egentlig ikke det primære i forhold til at lære at acceptere sin seksualitet i stedet for.

Mht. om det er drugrape, du er vidne til. Det kan det meget vel være. Der er desværre tilfælde på, at kvinder i pornofilm ikke medvirker af egen fri vilje. Og selv om de nogen gange gør det, så er de blevet lovet nogle ting, som ikke bliver indfriet. (fx. om hvad filmen egentlig skal handle om, honorar, osv.).

Slutteligt: Vær du kun glad for din seksualitet og lyst til bløde kvinder og store bryster. Der er mange overvægtige kvinder, som virkelig ønsker at få en kæreste der kan acceptere og elske dem for alt det de er – også de ekstra kilo.

Du ønskes alt det bedste med kærligheden til de frodige kvinder.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]