Hvor mange kvinder får en sprøjteorgasme

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja,

Min mand synes det kunne være frækt at prøve at give mig en sprøjteorgasme, men hos mig er der hverken blinkende lygter eller jubelskrig at finde. Mine orgasmer er for det meste nogen, der giver tissetrang, så jeg har intet at beklage.

Min mand mener rigtig mange kvinder får disse orgasmer rigtig tit, men det har ikke været muligt at finde nogen steder, der ligefrem skriver dette. Mit spørgsmål går derfor på: Er det kun få kvinder, der får/vil have disse orgasmer?

Hilsen Mig

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære dig.

Det siges, at man først slapper helt af, og giver sig helt hen, når man er i stand til at “lade vandet gå”. – Dette er jeg dog ikke helt enig i. G-punktet sidder på klitorisbagsiden, og man kan derfor sige, at man egentlig blot får en “indvendig” klitorisorgasme.

Man kan ikke sige, at den ene er bedre end den anden, men det er jo 2 forskellige måder, at blive stimuleret omkring klitoris. Ejakulationen kommer som en “bivirkning” af orgasmen, og er ikke ensbetydende med, at orgasmen bliver hverken bedre eller dårligere.

Mange mænd opfatter dog ejakulationen som en bekræftelse på, at de har trykket på de rigtige knapper, fordi de får et synligt bevis på, at kvinden får en orgasme.

Der er ikke lavet nogen rigtige undersøgelser på, hvor mange kvinder der opnår sprøjteorgasmer og, hvor tit det sker, så jeg taler ud fra egen erfaring fra mit arbejde som sexolog, når jeg vurderer, at det måske er omkring 5-10 % af de kvinder, der er i stand til at få orgasme, som også oplever at kunne ejakulere (få en sprøjteorgasme). Men det betyder ikke, at de får en sådan hver gang, de har sex.

Mange kvinder har dog et ønske om at opleve det, fordi det også af kvinderne kan opfattes som en “bedre” orgasme, fordi man oplever at få en “udløsning”. Det er dog ikke nødvendigvis tilfældet. Mange andre kvinder mener at ejakulation er en trend, ligesom så meget andet (analsex, sex i naturen, håndjern etc.), og at det ikke gør nogen reel forskel, om man får en G-punkts eller en klitorisorgasme. Der er altså ikke nogen “rigtig eller forkert” orgasme af de 2 typer.

Det rigtige er den orgasme, som man selv har det bedst med, og som man ikke føler sig presset til.

God fornøjelse med sexlivet – med eller uden ejakulation.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Jeg har svært ved at få orgasme

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja,

Jeg er en pige på 28 år, som har et kæmpe problem (synes jeg selv). Jeg har aldrig fået en orgasme i forbindelse med samleje med en fyr. Jeg har været i to længerevarende forhold og har derudover haft en del kortere forhold. Jeg har været virkelig forelsket i de to kærester jeg har været i lange forhold med, og har også holdt af dem fra mine korte forhold. Er pt. single.

Jeg elsker tanken og ideen om sex. Jeg har mange fantasier og mange ideer til god sex. Jeg har altid tændt på mine kærester. Og tændt på tanken om at have sex med dem. Jeg kan blive virkelig liderlig og våd og bare have lyst til sex nu og her. Problemet er bare at jeg ikke føler noget som helst når vi først “går i gang”. Jeg tænder på tanken om oralsex, men føler intet når jeg bliver slikket. Jeg tænder på tanken om at få pik, men føler intet når jeg får det, jeg tænder på tanken om at blive taget på brysterne, men føler intet når nogen gør det, osv. Osv. Osv.

Jeg har prøvet alle mulige ting, lige på og hårdt sex, stille og rolig sex, langt forspil, sex over flere “etaper”, dildoer, porno i film og blade, udleve frække fantasier. Tanken tænder mig, jeg bliver våd og liderlig, men mit underliv føler intet. Og når der er gået 10-15 minutter så ligger jeg faktisk bare og venter på at fyren bliver færdig. Jeg er med årene selvfølgelig blevet ret god til at fake en orgasme og lade som om jeg nyder sexen, da jeg aldrig har fortalt nogen om mit problem.

Jeg har hørt og læst mange steder, at det for det meste gælder om at finde sit G-punkt og stimulere det. Problemet er bare at jeg overhovedet slet ikke kan føle noget i skeden, heller ikke på G-punktet. Jeg har prøvet både med mine fingre og med forskellige dildoer men intet virker. Jeg har prøvet selv at stimulerer min klitoris, og mine kærester har prøvet det, men heller ikke der føler jeg noget.

Den eneste måde jeg kan få orgasme på, er ved at lægge mig på maven med en pude under mit underliv, og dermed presse klitoris, alt hvad jeg kan ned i puden, mens jeg gnider frem og tilbage. På den måde kan jeg sagtens få orgasmer, men tror ikke fyrene vil synes om at få mast deres underliv, fordi jeg vil have en orgasme, for jeg skal virkelig presse hårdt. Jeg har kun givet mig selv orgasmer på den måde, når jeg har været alene, og det er virkelig gode orgasmer jeg får. I perioder onanerer jeg op til 4 gange om dagen, og jeg nyder det, men ville da synes det kunne være dejligt, hvis jeg kunne få en orgasme ved hjælp af en dildo, eller en fyrs pik, ligesom alle andre kvinder.

Har aldrig fortalt nogen om problemet, da jeg faktisk synes det er lidt pinligt. Og jo ældre jeg bliver tænker jeg virkelig meget over det og det fylder meget i min hverdag.

Er der virkelig bare nogen der slet ingen følelser har i underlivet? Eller hvad tror du problemet er?

Håber du kan hjælpe mig

Hilsen den “ufølsomme”

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære Ufølsomme.

Det er ikke spor usædvanligt, at kvinder har lært sig selv en bestemt måde at opnå orgasme på, og dermed er nødt til at bruge denne bestemte form, hver gang de skal komme.

Mænd har et ydre organ, og kvinder har et indre. – Det er ofte ensbetydende med, at drengebørn i større grad har kunnet undersøge, pille og lege med deres kønsdele, end pigebørn har. Ofte, hvis de gjorde det, så fik de af vide, at det skulle de lade være med, og derfor er det for mange kvinder unaturligt, at udforske sig selv, kigge på sig selv, og lege med sig selv.

Når pigebørn opdager, at man kan opnå en kildrende fornemmelse i underlivet, så er det en ubevidst reaktion, at de måske begynder at gnubbe klitoris op af ting. Det kan være et armlæn, sadlen på cyklen eller mange andre ting, men oplevelsen bliver, at det at gnubbe sig op af noget, kan give en behagelig fornemmelse. Derfor bliver det en vane, også i voksenlivet, at benytte sig af denne metode, for at få en orgasme.

Desværre har det den bivirkning, at mange kvinder ikke lærer at kæle for sig selv, udforske sig selv med fingrene, og derved ikke bliver i stand til at forklare (hverken over for sig selv eller sin partner), hvad det er der skal til, for at opnå orgasme. Det kan så medføre, at kvinden kan føle sig forkert eller underlig, fordi hun ikke er i stand til at beskrive, hvordan hun kommer i den 7. himmel, og i stedet begynder at fake, når hun er sammen med en partner.

Min bedste anbefaling er, at du begynder at udforske dig selv. Start eventuelt med et spejl. Undersøg dig selv, leg med bruseren, forsøg at finde nye stillinger, hvor du kan komme, selvom det er med puden, og mærk efter, hvor det er det kilder, hvilke bevægelser du skal lave, for at få det til at kilde og så videre.

At lede efter G-punktet, er måske en større mundfuld for dig lige nu. Start derfor med at udforsk klitoris. Ofte har det en god effekt, hvis man lægger en stor pude under numsen, så underlivet bliver hævet. Når du stimulerer dig selv, så skal du samtidig arbejde med din bækkenbund. Spænd – slap af – spænd- slap af – spænd – slap af. Ved at spænde i underlivet, vil du opleve at føle nogenlunde samme pres, som når du presser underlivet ned i en pude. For når du presser underlivet ned i en pude, så spænder du også i hele dit underliv. Mange kvinder tror, at det er mandens ansvar at give kvinden en orgasme, men i virkeligheden er det den teknik hun bruger, dels ved at spænde og dels ved at slappe af, som hjælper orgasmen på vej.

Derudover kan du købe dig en vibrator, som stimulerer både skedeindgang og klitoris på samme tid. Det giver skeden noget at spænde om, og stimulerer klitoris med så voldsomme vibrationer, at de fleste kvinder vil kunne opnå orgasme.

Dog vil jeg tilføje, at der er en mulighed for, at det du oplever, er en psykisk blokering. Den kan være svær at slippe af med på egen hånd, hvorfor du måske skulle overveje at tale med en sexolog, hvis ovenstående ikke virker.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Svært ved at få orgasme i nogle perioder

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja

Jeg tænder helt vildt på min kæreste. Han er lækker, fræk og kysser helt fantastisk. Jeg elsker at dyrke sex med ham. Han gør og siger de helt rigtige ting. Mit spørgsmål er så, hvorfor jeg har nogle perioder, hvor jeg ikke kan få orgasmer?

Det er frustrerende – ikke mindst for min kæreste, som tror det har noget med ham at gøre, hvilket det overhovedet ikke har. Jeg synes altid, det er lækkert at være sammen med ham. Det skal lige siges, at han ikke er en af dem, der får orgasmer på 2 min. Han holder længe, er tålmodig og prøver at “vente” på mig… Men øv øv – det lykkedes ikke hver gang.

Hvad kan jeg/vi gøre?

Hilsen “vild med min kæreste”

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej “vild med min kæreste”,

Da du oplever at have perioder, hvor du har sværere ved at få orgasmer, så kan det måske hænge sammen med perioder, hvor du oplever nogle forandringer omkring dig.

Prøv at fornemme om det hænger sammen med nogle ekstra bekymringer, du gør dig. Om du føler dig stresset eller presset fx. fra familien, venner, arbejde eller lignende.

Prøv derfor at fornemme, om der er en sammenhæng i de perioder, hvor du oplever at orgasmen bliver sværere at opnå.

Måske det også handler om, at når du siger orgasme, så mener du en skedeorgasme – og en sådan er ikke altid let at opnå. Måske du mangler stimulation af klitoris enten ved egen hånd eller med hjælp fra din kæreste (eller en kombination af jeres begges hænder på skift eller samtidig).

Årsagen til at jeg skriver dette er, at jeg oplever en stor andel af kvinder, som ikke får orgasme, og når jeg spørger ind til, om de stimulerer sig selv på klitoris under samlejet, så er det ikke alle kvinder, som selv “tager sin orgasme”. Og dermed kommer både manden og kvinden på “overarbejde”. Manden fordi han virkelig skal holde længe for at stimulere de rigtige steder, og kvinden fordi hun kan opleve, at hun skal fokusere så intenst på at opnå en orgasme, og så ender det med at blive meget sværere at få en. Tankerne spiller et puds, og man overfokuserer. Det fælles overarbejde er også at finde nogle stillinger, og et tempo, der er helt rigtige, for at opnå en skedeorgasme.

Der kan derfor være forskellige årsager – både hvad I gør rent fysisk under samleje, og ikke mindst hvad der rører sig i dig i de perioder, hvor du har svært ved at få orgasme.

Derudover, så prøv at tage orgasmeræset fra jer selv, når I har sex. Fokusér på at være sanselige og erotiske sammen. Dril, tir, pir og leg med hinanden – vær i øjeblikket, og tag så hinanden, når I er gejlet godt op. Så kan præstationsræset om at nå en orgasme være “sunket lidt i baggrunden” til fordel for erotik og sanselighed (og et dejligt forspil), så I kan slappe helt af sammen, og derved kan du opleve, at det er lettere at opnå en orgasme.

Du ønskes alt det bedste.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Hvordan stopper man med at få sprøjteorgasmer igen?

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja,

Jeg har googlet rundt for at finde svar på mit spørgmål, og jeg er desværre ikke kommet frem til noget svar. Derfor vil jeg da lige høre dig ad…

For nogle måneder siden, begyndte jeg pludseligt at få sprøjte orgasmer. Jeg kan ikke selv styre det, og får det nok 9 ud af 10 gange. Mht. til vask af sengetøj, er det jo ikke just praktisk, så mit spørgsmål er egentlig, om man måske kunne stoppe det, og bare gå tilbage til at få en almindelig orgasme?

Mvh.
Nougatmus 🙂

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Nougatmus,

Det er et rigtig relevant og super godt spørgsmål, du kommer med. Da mange søger at opnå en orgasme, er der ikke rigtig nogle informationer om at begrænse sig i at få en sprøjteorgasme.

Mig bekendt kan du ikke selv “stoppe det” – din krop slapper af og du er med i nuet.

Jeg tænker dog, at en mulighed er at prøve at fokusere på at få en klitorisorgasme. Eller fokusere på at røre ved manden eller noget helt tredje. Dvs. at du bruger noget tankevirksomhed på at fjerne dig fra at få sprøjteorgasmen.

Årsagen til mit forslag er netop, at for mange kvinder, som har svært ved at få en orgasme (uanset om det er en sprøjteorgasme eller klitorisorgasme), handler det oftest om, at de ikke kan slappe helt af. At de ikke kan være i nuet, at de simpelthen overtænker i en seksuel akt, og dermed er tankerne med til at distancere kvinden for at slappe af, slippe kontrollen, og egentlig bare nyde sexen og en orgasme.

Du må meget gerne give mig en tilbagemelding, om det kan være med til at hjælpe dig i den seksuelle akt, og til at begrænse sprøjteorgasmerne.

I kan også prøve jer frem med stillinger, som gør det sværere at stimulere g-punktet. Det handler også om at undlade stillinger, hvor der er direkte og rytmefast stimulation af g-punktet. Undlad evt. stillinger som FREMMER en sprøjteorgasme (løftet numse bl.a.)

Hvis det ikke hjælper med ovenstående muligheder, så er der en tredje mulighed – at du nyder den mulighed, din krop tilbyder dig – uanset om det kræver, at der skal skiftes sengetøj og lagner bagefter 😉

Vi høres ved 🙂

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Hvordan giver jeg min kæreste en sprøjteorgasme?

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja,

Min kæreste og jeg har i en periode forsøgt at eksperimentere med sprøjteorgasmer. Jeg er bevidst om, at jeg skal stimulere G-punktet, men det lykkes ikke at få hende til at sprøjte. Hvad gør jeg forkert?

Hilsen G

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære G

Læg din kæreste behageligt, evt. med en pude under numsen, så underlivet løftes. Start blidt op, sørg for at hun er ophidset, så skeden er våd, inden du fører 2 fingre op i skeden. Bøj fingrene, så de får form som en krog, og pres spidsen af ”krogen” opad mod maven.2-5 cm. oppe, finder du G-punktet. Massér det bløde punkt, som i starten er sammentrukket og rillet. Efterhånden vil det svulme op, trække nedad mod skedeåbningen og blive helt glat. Området skal masseres og gnubbes over en lang og intens periode. Du skal lave en bevægelse med dine fingre som om du siger ”kom til mig” med fingrene (hold evt. din hånd op foran dig nu, vend det inderste af håndfladen ind mod dig selv, og tag dine pege- og langfinger og bevæg dem ind mod dig selv – altså som om du beder en om at komme til dig i bedste Bruce Lee stil J

Har du svært ved at finde G-punktet, placerer du tommelfingeren på hendes klitoris, og fører pegefingeren op i skeden. Før tommelfinger og pegefinger mod hinanden, og G-punktet træder frem. Når skeden bliver våd, lægger du et stort pres på G-punktet og trykker op og ned, masserer frem og tilbage og rykker hånden i hurtigt tempo. Når hun er ved at nå klimaks, placerer du eventuelt den anden hånd på hendes mave, og presser nedad mod fingrene, der arbejder i skeden. Til sidst vil skeden blive ekstremt våd, og hele området hvor G-punktet er, vil være opsvulmet.

Når hun får sin orgasme, vil det føles som om, at kraften fra hendes indre, nærmest presser dine fingre ud, men det er ikke sikkert, at det er der, du skal stoppe. Men det er noget I må afprøve og tale om, når I er sammen.

Rigtig god fornøjelse.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Jeg har svært ved at komme under sex med en mand og mig selv

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

hej tanja.

Lad mig først starte med at sige at det er utroligt svært at formulere hvordan jeg har det..
Som udgangspunkt er det meget meget sjældent at jeg kan komme under sex. det tager et godt stykke over en time minus forspil, og det er så stille og roligt at jeg sommetider tror min kæreste næsten falder i søvn undervejs. jeg har det dårligt med at det tager så lang tid for mig, for at komme, både alene (30 min. – 1 time) og sammen med ham. jeg har endnu kun fået orgasmer ved klitorisstimulation.

Det hører med til historien at min tidligere kæreste (gennem to år) kom så hurtigt at hans selvværd styrtdykkede selvom jeg prøvede at give ham positiv respons. vi prøvede forskellige ting, men det virkede aldrig helt. sex blev hurtigt noget jeg ikke kunne nå at nyde, fordi jeg simpelthen ikke kunne komme nogensteder på 3 minutter. Da forholdet endte, havde jeg fundet ro ved at tænke at sex ‘bare ikke lige var mig’.. jeg så næsten sex som noget der bare skulle overstås, og kæmper meget med at overvinde den følelse nu. jeg ved at jeg kan få mere og mest af alt få det bedre med mig selv.

min nuværende kæreste er forstående, og det -er- da også blevet væsentligt bedre (fx tørrer jeg ikke ud efter 7 min nu), men forleden fortalte han mig (jeg tror vist at jeg selv kom til at spørge :[ ) at hans ekskæreste ingen problemer havde med at komme. det gør det endnu sværere for mig, for nu føler jeg mig for alvor som et projekt. jeg har også prøvet at søge støtte hos betroede veninder, men det lader til at jeg er den eneste i verden der har det sådan her (hvilket jeg godt ved ikke passer..)

det er ved at udvikle sig til et enormt problem for mig, fordi jeg gerne vil vise min kæreste at det stadig er godt for mig, selvom jeg ikke kommer. … men for at være ærlig er det bare ikke rigtig tilfældet. problemet er sådan set at det er ‘fint nok’ med vaginal penetration, men det er bare ikke rart at røre/få rørt klitoris samtidig. Det er ellers dér de fleste kvinder får hævet det til et højere niveau, men det rykker ikke for mig. det er som om to ledninger krydser hinanden, og kan føles ret ubehageligt. ….. medmiindre det går så utroligt langsomt som beskrevet øverst. men det er jo nærmest heller ikke sex. så snart det bliver bare lidt hurtigere, er det som om min klitorisstimulation drukner, eller visner væk.. jeg kan simpelthen ikke mærke migselv, udover den begyndende diskomfort.

jeg har forslået min kæreste at vi kunne prøve med en lille pæn klitorisvibrator, da de lader til at gøre arbejdet godt. men jeg er bange for at jeg bliver for afhængig af den (for hvad hvis det bare ikke er godt uden?).. omvendt er han intimideret af den, fordi han ikke forstår hvad han gør forkert når han rører mig, selvom jeg virkelig prøver at få ham til at forstå at det ikke er sådan det hænger sammen. han er også bange for at jeg har givet op, og til sidst ikke gider uden den, og jeg tør ikke åbne snakken op, af frygt for at bekræfte denne angst med min egen. jeg føler på en måde at min eneste redning er en lille batteridreven sag, og det har jeg det meget dårligt med.

jeg vil gerne føle mig normal, men det gør jeg ikke. jeg føler mig gold, isoleret og ensom, og at jeg går glip af en masse, fordi min krop hænger forkert sammen. jeg er også så bange for at tabe mit forhold på gulvet fordi gnisten går væk pga. mig..

som en sidetanke kan jeg næsten ikke undlade at spørge om der er noget at gøre ved min åbentbart lave følsomhed. libidoen skal nok komme med positiv reinforcement, men den har jeg bare ikke.

på forhånd tak,

den øde ø

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej øde ø,

Allerførst tak for din ærlighed.

Du beskriver en diskomfort og at du ikke kan mærke dig selv, når du får stimuleret klitoris. Hvad er det for en diskomfort du taler om? Er det bare ubehageligt for dig? Og hvorfor? Har du før været ude for noget seksuelt, hvor det var ubehageligt for dig – det behøver ikke være et decideret overgreb, men noget seksuelt, som ikke var rart, og hvor du gik på kompromis?

Er du bange for at miste kontrollen, når du får orgasme? Kan det være det, som afholder dig fra det?

Mange kvinder oplever at hele deres tankerække omkring sex og seksuel aktivitet kan være så massiv og begrænsende, så det faktisk gør det svært at mærke sin krop samt at få en orgasme. Desuden er hele orgasmeræset også med til at gøre det sværere for nogle kvinder, at opnå en orgasme, fordi de jagter den, og hvis den ikke kommer forholdsvist hurtigt, så føler de det som et nederlag.

Derudover, så jagter mange en skedeorgasme, og tror at klitorisorgasmen ikke er en rigtig orgasme, og da det ikke er alle, som oplever at få en skedeorgasme, så kan det også give nogle “nederlagsfølelser”. Samtidig så er der nogle kvinder, som ligger hele sex-delen over på manden – at det er ham, som skal sørge for at give kvinden en orgasme, hvilket dog kan være lidt svært for ham, hvis hun ikke selv ved, hvordan hun skal stimuleres. Måske hun egentlig godt ved det, men hvis hun ikke siger noget til manden om det, så gør han det måske helt forkert, og så bliver sex måske et frustrationsmoment for begge parter, da manden føler et nederlag over ikke at kunne give sin kvinde en orgasme, og omvendt vil kvinden bare have det overstået, fordi hun ikke rigtig føler, at hun får noget særligt ud af det. Hun siger måske, at hun gør det måske for mandens skyld – og dermed har hun jo faktisk lagt sin seksualitet i hans hænder. Det skal helst ikke foregå sådan – man skal tage ansvar for sin egen seksualitet, og kunne reelt set kunne nyde sex med sig selv.

Ja, sex med sig selv (onani og orgasme), føles måske ikke lige så fedt, som med sex sammen med en mand, men så gælder det om at “klø på”, når man så er sammen med manden, og fokusere på det lækre ved at have en partner med i sengen.

I dit tilfælde, er din tankerække væsentlig for at få en bedre fornemmelse af, hvad der sker i dig i selve den seksuelle situation, for du gør dig nogle tanker som helt sikker begrænser dig i at nyde og slappe af – og dermed bliver det rigtig svært at få en orgasme. Du kan godt forsøge dig med en vibrator til at stimulere dig – det kan netop være med til at give en fornemmelse af, at du godt kan opnå en orgasme uden at det behøver vare halve og hele timer hver gang. Du skal så være opmærksom på, om du gør noget anderledes eller tænker noget anderledes, når du anvender en vibrator.

Derudover, så prøv at forestille dig nogle lækre ting under sex – i stedet for at fokusere på det, som ikke er så rart. “Afled” dine tanker så du kan være mere til stede i nuet og så du bedre kan fokusere på de ting, som er rare. Hver gang du tænker en negativ tanke, så prøv at tænke en positiv. Du kan også lære at udfordre din tankegang og spørge ind til tankerne på en mere objektiv måde (set mere “udefra). Dette er en del af den kognitive terapi

Mht. din lave følsomhed så kan du med fordel lave knibeøvelser samt afspændingsøvelser (for bækkenbunden).

Hvis det går for meget i hårdknude for dig selv, så kan du med fordel søge hjælp hos en sexolog, som kan være med til at få styr på, hvad der foregår i dig – og med dig.

Mht. en vibrator så er der ikke noget galt i at prøve den – du kan jo begynde med at bruge den alene, så din kæreste ikke føler sig “truet”. Hvis den kan være med til, at du kommer mere i kontakt med din krop, så er det forsøget værd.

Du ønskes alt det bedste.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Jeg griner i stedet for at komme

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære Tanja.

Jeg er en pige med et par hårde nødder for dig, og mig selv, at knække, men jeg håber, du kan hjælpe, fordi jeg er meget frustreret.

Jeg har været seksuelt aktiv siden jeg var 13 og nu er jeg snart 19. Jeg har været sammen med 14 i mit liv, og jeg ved ikke, om det er mange?

Når jeg har været sammen med en fyr en nat vågner jeg altid op midt om natten med kvalme og sniger mig lydløst ud på toilettet og kaster op. lydløs og skamfuld over at gøre det igen. Jeg har aldrig forstået hvorfor?

Det er dog ikke sket med min nuværende kæreste og vi har været sammen i 7 måneder. Jeg har aldrig fået en orgasme sammen med en fyr men det er intet problem for mig selv. Min kæreste vil meget gerne give mig en, og jeg vil egentlig også gerne have en med ham. Rigtig gerne. Så jeg har vist ham hvordan jeg vil have det og han har brugt mange minutter med hånden og kys og tungen og han har virkelig prøvet. Det virker da også, hvis der da ikke sekundet inden jeg kommer breder sig et smil på mine læber som bryder ud i grin, der er umulig at stoppe.

Så bliver min kæreste selvfølgelig ked af det. Og det bliver jeg også. Det er sket tre gange, og jeg har ellers sagt til mig selv af det ikke måtte ske at jeg ville komme. Men jeg kan ikke lade være med at grine.  jeg vil gerne vide hvad der sker for mig, jeg ved det ikke selv.

Håber du kan hjælpe mig.

Kærlig hilsen LL

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære LL,

Det er svært for mig at gætte på, hvad der sker i dig, når du begynder at grine inden en orgasme. Måske fordi du synes det er lidt pinligt? Fordi det er underligt? Sært? Anderledes? Nogle gange kan man godt reagere på en helt uventet måde, hvis man er usikker eller utryg i en situation. At grine eller at fnise kan derfor godt være en “beskyttelse” i en situation, hvor du ellers ikke rigtig ved, hvad du skal sige eller gøre. Du har heller ikke fået en orgasme sammen med en fyr før, så derfor kan din reaktion med at grine være fordi, det er ukendt for dig og “forkert” at være sammen med en fyr under en orgasme. Det er jo ellers noget du kun gør med dig selv, og lige pludselig skal du dele den oplevelse med en fyr. Det kan måske være meget overvældende for dig, så du reagerer med at grine.

Jeg fornemmer at din manglende orgasme, og at grine før din kæreste når at give dig en, nok handler om dine tanker omkring det seksuelle, og at du måske ikke er så selvsikker omkring sexen – og ikke mindst hvordan du skal reagere. Derudover – eftersom du begyndte at være seksuelt aktiv i en relativt tidlig alder, så har du måske ikke været helt klar over, hvad “det der sex” var for noget. Du har måske haft sex, hvor det har handlet mere om at tilfredsstille fyren og have samleje, end det har handlet om at du også har skullet have noget ud af det.

At du førhen har kastet op efter sex, kunne også godt tyde på at du ikke er tryg ved sex, og at du måske er usikker. Du føler dig måske overgrebet, fordi du har haft sex, som ikke var rar for dig, og derfor har du kastet op. Prøv at fornemme, hvilke tanker du gør dig, hvilke følelser du får omkring situationen, og når du ved det, så kan det være lettere for dig at forstå, hvorfor du griner før en orgasme, og hvorfor du før har kastet op efter sex.

Med andre ord kan dine tanker omkring sex, om du får det sex du gerne vil, og din egen rolle rent seksuelt er alt sammen med til at “styre”, hvad du føler om det seksuelle, og hvordan du også reagerer på det. (før med at kaste op – nu med at grine før orgasmen).

Som du kan fornemme bestemmer din tankerække omkring sex også, hvordan du reagerer på sex rent fysisk. For at komme videre for dig, så kunne du evt. prøve at onanere foran din kæreste, så det bliver trygt for dig, at give dig hen til ham, når han tilfredsstiller dig næste gang. Derudover, så prøv at tænke på noget lækkert, lige før du kommer, så du “afleder” dine tanker med noget rart, og så du kan prøve at afværge din reaktion med at grine. Hvis det bliver for svært for dig selv at gøre noget ved, så kan du overveje at få sexologisk hjælp, hvor dine tanker omkring sex bl.a. vil blive udfordret.

Angående dit antal af sexpartnere, så er det 14 partnere ind over 6 år, hvilket ikke virker af meget. Andre har langt flere, andre igen har færre. Så længe du ikke selv har et problem med antallet, så er det jo fint nok.

Du ønskes alt det bedste.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Hvordan giver jeg hende orgasme uden brug af dildo

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej brevkasse

Min kæreste og jeg har et problem som vi begge meget gerne vil have løst. Vi har været sammen i lidt over et år og jeg/vi har problemer med at få hende til at få orgasme. Imens vi har været sammen er det sket ca. 5-10 gange. De gange det er sket har det oftest været med porno involveret. Hun har generelt ikke haft problemer med at få orgasme med tidligere partnere og derfor har jeg selvfølgelig en følelse af at det er mig der er problemet. Der er ingen problemer når vi bruger hendes dildo eller generelt når hun rører ved sig selv når vi er sammen, men jeg vil utroligt gerne have at det er ”mig” der får hende til at komme, da det for mig koster lidt på selvtillidskontoen når hun skal bruge hjælpemidler til at komme.

Vi har et generelt et fantastisk sexliv og er virkelig glade for hinanden og snakker om børn og giftemål så jeg tror ikke det er der problemet ligger.

Vi snakkede især i starten rigtig meget om hvordan hun gerne vil have at jeg skulle gøre for at hun fik orgasme. Det sidste stykke tid har hun mere eller mindre ”opgivet” at få mig til at lære det og har af manglende lyst fået lagt en eller anden form for blokade for at det kan lade sig gøre. Kan du på nogen måde hjælpe os i form af gode råd, og øvelser i denne uholdbare situation?

MVH TS

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej TS,

Det er en helt normal reaktion, at du føler, at det er dig den er gal med, eftersom din kæreste har svært ved at få orgasme sammen med dig, hvor hun ikke har haft problemer med tidligere kærester. Men hvorfor har hun ikke det? Hvad handler det om? Gjorde de noget andet, end det I to gør sammen? Var hun bedre til at slappe af under sex? Er jeres sex sammen blevet et orgasmeræs, så hun ikke kan slappe af? Føler at hun skal præstere det ultimative – en orgasme, for at du dermed føler at have givet hende optimal nydelse – og at du er “en rigtig mand”.

Er I gode til at tale om den seksuelle akt? Altså hvad der virker, og hvad der ikke virker? Prøv at tage en snak om det, og fokusér på de ting, som virker for jer. Prøv også at opbygge noget erotisk og intim stemning. Fx. ved mere sanselighed, som fx. kunne være sensualitetstræning, som I kan læse om som medlem af min side.

Eller måske I har det bedre med at tirre og pirre ved at bruge blindfold – men ikke mindst “omvendt blindfold”. Søg her på siden “omvendt blindfold”, og så vil du se forklaringen.

Eftersom din kæreste har mere eller mindre opgivet, at du skal give hende en orgasme, så vil det være “op ad bakke”. Hun skal tro på det! I skal tro på det! Men jeg fornemmer at det hele handler om at få den forjættede orgasme – og når den ikke kommer, så “ødelægger” det jeres sex sammen.

Da jeg ikke rigtig ved, hvad I faktisk gør i dag for at prøve at opnå orgasmen, så er det svært for mig at komme med konstruktiv rådgivning på konkrete stillinger og øvelser. Jeg har skrevet en “guide i at ride din kæreste” og en artikel om “G-punktet – og sprøjteorgasme”, som du kan læse og hente information og inspiration fra.

Nogle kvinder har desuden lettere ved en orgasme, når hun selv stimulerer eller anvender legetøj. Hvis hun samtidig ikke rigtig har det store håb om, at du er i stand til at give hende en orgasme, så bliver det faktisk endnu sværere for dig.

Hvis nu sexen er god, og hun faktisk ER i stand til at komme enten ved legetøj eller egen hånd, hvorfor så ikke fokusere på det, som lykkes, frem for det som ikke rigtig lykkes lige nu. Prøv at slappe mere af, og lad være med at jage, at orgasmen skal ske for din hånd – eller tunge.

Prøv også at kigge rundt i mine brevkassesvar, om der er nogle brugbare svar under kategorien med “orgasme”

Hvis det ikke rigtig kan lykkes for jer, at komme igennem det her på egen hånd, så kan I med fordel opsøge en sexolog og få mere tilpassede og konkrete øvelser, som passer specifikt på jeres situation.

I ønskes alt det bedste.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

kan man træne sig selv til at få en g-punktsorgasme

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja

Jeg er 25 og har været seksuelt aktiv i 10 år.

Jeg har aldrig været istand til at får g-punkts- / skedeorgasme. Jeg havde en åndsvag kæreste, som fik mig til at føle mig helt forkert, fordi jeg kun kunne få klitorisorgasmer. Det gjorde mig usikker, og derfor var det også endnu sværere for mig overhovedet at få nogen form for orgasme. Jeg har mødt en ny sød fyr, som synes, jeg er ganske fantastisk og elsker, at jeg overhovedet kan komme. Men jeg føler mig alligevel på en eller anden måde forkert og pinlig.

Jeg har en veninde, som får skedeorgasmer uden besvær. Jeg aner ikke, om det bare er pral – men jeg bliver misundelig. Hvorfor er det så nemt for nogen og ikke for andre?

Jeg tror, jeg for nylig fik lokaliseret mit g-punkt. Det sidder kun lige indenfor skedeindgangen, tæt ved urinrøret. Det var næsten ubehageligt at røre ved til at begynde med, og jeg har ingen fornemmelse af, at jeg skulle kunne få noget, der bare mindede om en orgasme. Men jeg har prøvet to gange, når jeg har haft sex og siddet ovenpå min kæreste, at jeg er blevet så tændt, at jeg blev helt varm indeni og begyndte at græde..! – Ikke fordi, jeg var ked af det, jeg aner simpelthen ikke hvorfor.

Det er kommet meget pludseligt med de her overvældende følelser, og jeg har ikke kunne forklare det på anden vis, at jeg måske har følt en ultimativ form for nærvær. Det har på ingen måde føltes som en orgasme, men det er enormt dejligt, mit hjerte banker hårdt og jeg standser lidt op – hvorfor ved jeg ikke. Jeg ved ikke, hvad det er. Hvad tror du?

Og kan man træne sig selv til at få en g-punktsorgasme?

Mvh. JE

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej JE,

Allerførst vil jeg svare på det sidste spørgsmål du stiller, om man kan træne sig til at opnå en skedeorgasme/g-punktsorgasme.

Da jeg ikke rigtig ved, hvad I faktisk gør i dag for at prøve at opnå orgasmen, så er det svært for mig at komme med konstruktiv rådgivning på konkrete stillinger og øvelser. Dog kan I prøve at kigge her angående stillinger som er gode både ved at ride sin kæreste samt stillinger i forbindelse med skedeorgasme:

Manglende orgasme sammen med mig

G-punktet – og sprøjteorgasme

Guide i at ride din kæreste

Hvordan giver jeg min kæreste en sprøjteorgasme?

Hvor mange kvinder får en sprøjteorgasme?

Orgasmer eller mangel på samme

Svært ved at få orgasme i nogle perioder

Som du nok kan fornemme, så er der for det første uenighed om hvorvidt g-punktet findes, og for det andet er det ikke nødvendigvis let at opnå en skedeorgasme. Nogle oplever aldrig at få en sådan, hvilket ikke gør dem til mindre kvinde eller gør at de er forkerte. Så hvad enten du opnår en  g-punkts-/skedeorgasme eller ej, så er du helt rigtig, som du er, og det samme er din klitorisorgasme. Dog kan I prøve at træne lidt jfr. nogle af de ovenstående links (og nu har du fået lokaliseret dit g-ounkt) – og så gælder det om at slappe af, og lad det komme til dig uden at tænke over, hvad det nu er du mærker, og om det nu er rigtigt eller ej.

Angående din følelse i kroppen for nylig, så kan det måske hænge sammen med stimulation af dit g-punkt, og at du slappede mere af end normalvis. For jeg fornemmer, at du jagter en g-punktsorgasme, og når du gør det, så kan det blive sværere at opnå, og samtidig slapper du ikke ordentlig af i din krop og i dine tanker til at kunne give dig hen (hvilket så vil gøre en evt. g-punktsorgasme lettere at opnå).

Det kan måske skyldes at du netop blev stimuleret godt på g-punktet, og var ved at opnå en orgasme, men det er svært at spå om for mig.

I ønskes alt det bedste.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Kvinders orgasme og psykologi

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja,

Hvilke bøger bruges til sexolog uddannelsen i forhold til psykologi?

Jeg ved godt hvad jeg skal gøre for at få en pige til at få orgasme men hvis det er noget psykisk der begrænser hende, hvad kan man så gøre fx har pigen haft en meget religiøs opvækst.

Kender du til nogle bøger på engelsk/dansk der går i dybden med de psykologiske aspekter/behandling man kan gøre ved dette?

Mvh.
P

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej P,

Angående bøger til sexolog uddannelsen, så udleveres der både nogle foldere, kopier, samt anvendes bøger fra Henrik Tingleff ifm. kognitiv terapi. Nogle af bøgerne som anvendes indenfor de specifikke emner, har også en terapeutisk indgangsvinkel. Det er derfor et mix af forskellige informationer og bøger.

Derudover tilbydes der ekstra kurser indenfor Dansk Sexologforening, hvor man anvender den almene psykologi, og bøger relateret til dette.

Dog vil jeg sige, at bøger omhandlende kognitiv terapi (fx. er Irene Oestrich meget anerkendt indenfor denne terapimetode – det samme er Jørgen Kløve), er gode bud på terapeutiske bøger ift. sexologien.

Hvis pigen har haft en meget religiøs opvækt, kan hendes problem med at få orgasme ligge i flere ting. Det kan handle om en form for frigiditet, at hun har svært ved at slappe af og give sig hen, og der er sikkert også nogle tanker og følelser i hende omkring det seksuelle, som påvirker hendes mulighed for at give sig hen og få en orgasme. Det vil derfor være primært hendes egen indsats, at få givet slip og “løsne op”, så hun ikke føler sig begrænset seksuelt. Til det kan man enten søge hjælp hos en sexolog, eller man kan fx. købe selvhjælpsbøger indenfor det kognitive felt (fx. fra Henrik Tingleff), så m an kan udfordre sig selv i sin tankegang.

Da der ikke er noget entydigt svar på, hvorfor det er svært for din kæreste at få orgasme, er der heller ikke noget entydigt svar på, hvilken bog der lige vil løse problemet ift. hendes religiøse opvækst. Men igen tænker jeg, at det kunne være en ide at kigge mere på den kognitive terapi – altså bøger indenfor dette område. Din kæreste skal finde ud af, hvad der begrænser hende og hvorfor. Når hun har fundet årsagerne, så kan hun gøre noget ved selve problemet og komme videre. Det kunne måske også være en ide for hende, at deltage på et yoga-hold, gå til salsa, danse poledance – ja, nogle fysiske udfoldelser, som udfordrer hende til at turde give slip og give sig hen – og være en seksuel kvinde. Fx. er salsa jo en ret sensuel dans, og hvis hun tør at begive sig ud i en sådan, så kan det være med til at løsne op, og rykke grænsen for, hvad en “pæn pige” må og kan gøre med sin krop. At hun godt må være “seksuel”, uden at det er forkert.

I/du ønskes alt det bedste i at finde ind til årsagen, og derefter at gøre en indsats for at komme videre.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]