Hvad skyldes mit rejsningsproblem?

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja.

Jeg er en ung fyr på 19 år, som går og døjer med nogle rejsningsproblemer. det hele startede da jeg for ca. et halv år siden mødte en pige. Jeg snakkede med hende i ca. 4-5 måneder, hvor efter det begyndte at blive mere seriøst. Da dagen så kom, hvor vi skulle have sex, fungerede erektionen bare ikke. Jeg tænkte ikke umiddelbart på det, men efter som at det skete utallige af gange efterfølgende, blev jeg mere mistænksom. Jeg havde ikke før da prøvet et lignende problem og jeg har tidligere haft kærester, hvor jeg aldrig har døjet med rejsningsproblemer.

Forholdet mellem hende og jeg havde igennem det meste af forløbet været ret anspændt og jeg må nok tilstå at jeg var ret i tvivl om, om jeg overhoved var interesseret i noget seriøst med hende. Skal ikke kunne sige om det har været pga. af problemerne i sengen. Jeg ved ikke hvad der har været skyld i dette, men jeg er overbevist om at det kun er blevet forværet at mine tanker. Jeg har konstant tænkt på det og de gange vi har været sammen, har jeg ikke kunne tænke på andet end det, om jeg nu kunne præstere osv osv. Til sidst frygtede jeg næsten sex med hende, hvilket bestemt ikke virker naturligt for en fyr på 19 år! Det skal siges at vi fik det til at fungere nogenlunde til sidst. Eller det vil sige, for mig var det bare noget der skulle overstås, fordi jeg frygtede for at skulle miste rejsningen og sådan mener jeg bestemt ikke det bør være, når man har sex.

Har også lagt mærke til, at jeg ikke har den samme trang til at onanere, lige som jeg førhen har haft. Kan det også have noget med at gøre, at det stadig fylder så meget i mit hoved og derfor også går ud over min rejsning når jeg onanere?(jeg får rejsning, men føler ikke at den bliver lige så hård, som før alt det her).

Jeg har tidligere været smittet med klamydia, men også blevet behandlet for det efterfølgende. Derudover har jeg også spekuleret lidt i, om det kunne have noget med min rygning at gøre. Som regel har jeg altid kun røget til fester, men begyndte desværre som mere fast ryger i september/oktober sidste år(ryger ca. 3-5 smøger om dagen). Jeg tvivler, men kan det have haft indflydelse på min erektion?

Håber du har tid til lægge et svar.

Med venlig hilsen.
DL

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej DL,

Rejsningsproblemer kan skyldes flere forskellige ting. Det kan relatere sig til:

– Mandens alder (yngre fyre oplever indimellem rejsningsproblemer, og ikke mindst præstationsangst, i takt med at møde piger man er glad for. Fyren vil gerne glæde pigen, bl.a. med en god rejsning, og derfor kan denne konstante fokus på rejsning gå hen og blive et problem, som gør det stik modsatte – rejsningen svigter.)

– Fysiske problemer (sygdom – bl.a. sukkersyge, blodkar og nerver til penis eller cellerne i svulmelegemerne fungerer ikke optimalt, åreforkalkning osv.). Åreforkalkning skyldes bl.a. rygning.

– Psykiske problemer (fx. depression, præstationsangst, selvværd, manglende sexlyst, stress osv.)

– Livsstil (herunder motion, madsammensætning, rygning, alkohol, medicin)

Rejsningens hårdhed er ofte et vurderingsspørgsmål fra mandens side . Med mindre penis reelt set er halvslap, så mærker manden det mere, end kvinden gør. Der er mænd, der har en fornemmelse af at deres rejsning har mistet sin hårdhed, og ofte handler det om, at de konstante tanker om, at rejsningen var hårdere før rejsningsproblemet skaber en negativ opmærksomhed på penis, så hårdheden pludselig føles dårligere. Men ofte er det i mandens hoved. Det kan bl.a. handle om, at i en ung alder, der står penis lige op i luften (næsten op mod maven), men med årene bliver rejsningen mere “strittende ud i luften”, og ender i en vandret position – hvilket for nogle også giver en følelse af, at penis er blevet mindre hård i takt med at rejsningen har ændret “position”. Det bliver en ond selvforstærkende cirkel.

Mht. dit rejsningsproblem kunne det godt tyde på, at du faktisk ikke har været helt lysten efter din kæreste. Du nævner selv at forholdet var meget anspændt, du var i tvivl om du ville noget seriøst med hende og du ville overstå sex (for ikke at miste rejsning). Det tyder på, at du godt vidste, at den her pige, ikke var noget for dig – men at du ikke havde indrømmet det overfor dig selv. Man kan sige, at der hvor dit ene hoved ikke fik sagt fra, der gjorde det andet.

Når først man oplever at have tanker om rejsningsproblemer, og oplever situationer hvor problemet træder i karakter (virkeliggøres), så bliver det desværre ofte en ond spiral af, at de tanker man gør sig (fx. tanker om “holder rejsningen nu”, “den holder sikkert ikke”, “kan hun lide det” osv.) bliver en selvopfyldende profeti. Man kan pludselig ikke – fordi man overtænker situationen, og samtidig har tanker om at man IKKE kan få en rejsning. Og gæt engang – så kan man IKKE. Det er det samme som at sige, at man IKKE må tænke på en lyserød elefant – og hvad tænker man på? Den forbandede lyserøde elefant! Overført: “Jeg kan IKKE få rejsning” =  Jeg får IKKE rejsning.

Mht. kønssygdommen klamydia så giver denne ikke anledning til rejsningsproblemer som fysisk årsag. Men hvis man selv er bekymret for, at det kan give rejsningsproblemer, så kan det igen blive en selvopfyldende profeti, hvor tankerne bidrager til en bekymring, som er svær at slippe, og derfor bliver det sværere at smide tanken, så den ikke forstyrrer muligheden for en rejsning. Det er igen det samme som med den lyserøde elefant 😉 Men lad være med at bekymre dig om dette – for det har intet på sig. Du griber og gør i alt lige nu, der kan give dig forklaringer på, at du har fået rejsningsproblemer – men klamydia er ikke en årsag.

Årsagerne ligger primært i dine tanker – og i at du egentlig ikke ville din kæreste, som jeg hører det.

At du nu ikke har lyst til onani kan meget vel hænge sammen med, at sexlysten i dig er blevet præget af dine rejsningsproblemer. Og derfor gider/orker du ikke onanien, for tænk sig nu engang, hvis du pludselig ikke kunne få rejsning for egen hånd – så hellere lade være, ikke?! Men nej, det handler om at slappe af, mærke det der bliver gjort, og smide bekymringstankerne væk.

Hvis det bliver for svært for en selv at håndtere, så er der mulighed for at søge hjælp hos en sexolog.

Nyd dig selv, og din rejsning. For du kan sagtens. Denne ene oplevelse behøver ikke ødelægge det for dig – så kræv din rejsning tilbage. Tro på det kan lykkes og slap af 🙂

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Hvorfor har jeg rejsningsproblemer?

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja

Jeg er en mand på over 60 år, har store rejsningsproblemer, og har haft det i over 1 år.

Kan ikke tilfredsstille min kone mere, det er altså ikke godt. Hun har ellers prøver alt, mener jeg selv!!!

Håber du kan vejlede mig??

Venlig hilsen
V

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej V,

Der kan være mange forskellige årsager til rejsningsproblemer.

Man kan adskille dem i to hovedkategorier.

1. Fysiske årsager
2. Psykologiske årsager

AD 1:
– Mandens alder
Fx. oplever yngre fyre indimellem rejsningsproblemer, og ikke mindst præstationsangst, i takt med at møde piger man er glad for – og som skaber noget usikkerhed. Man vil jo gerne gøre det godt for sin kæreste, og være en “rigtig mand. Hvad det så end betyder!
Fyren vil gerne glæde pigen, bl.a. med en god rejsning, og derfor kan denne konstante fokus på rejsning gå hen og blive et problem, som gør det stik modsatte – rejsningen svigter.
Derudover øges sandsynligheden for problemer med rejsningen, når man bliver ældre.

– Fysiske problemer (sygdom – bl.a. sukkersyge, blodkar og nerver til penis eller cellerne i svulmelegemerne fungerer ikke optimalt, åreforkalkning osv.). Åreforkalkning skyldes bl.a. rygning.

– Livsstil (herunder motion, madsammensætning, rygning, alkohol, medicin)

AD 2:
– Psykiske problemer (fx. depression, præstationsangst, selvværd, manglende sexlyst, stress osv.)

For at få afklaring på, om der er nogle fysiske faktorer, der bidrager til problemet, så vil jeg anbefale dig at gå til din læge. Han kan enten udelukke den ene eller den anden kategori af årsager (fysisk/psykisk).

Hvis der ikke er noget galt rent fysisk, så skal du have afdækket dine psykologiske årsager til problemet, hvilket bl.a. kan ske med professionel hjælp.

Du ønskes alt det bedste med at få en større afklaring omkring årsager til problemet. Når du har årsagerne, så kan du bedre få den rette behandling.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Jeg mister rejsningen, når jeg bruger kondom

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja,

Jeg har et spørgsmål vedr. rejsningsproblemer og håber du vil have tid til at besvare mit spørgsmål – det kunne fjerne en sten fra mit hjerte. Men jeg har rejsningsproblemer og oftest i forbindelse med brug af kondom når det kommer på.

Om mig selv; er en dreng på 20 år og har haft flere forskellige sexpartnere siden jeg har været en 15-16 år. For snart 2 år siden skete det første gang, at jeg ikke kunne fastholde min erektion når kondomet var på. Det var med min daværende kæreste. Fra den gang og til i dag har jeg ind imellem gjort det enkelte gange uden kondom, hvor der ikke har været problemer.

Er det psykisk og hvad kan jeg gøre for at afhjælpe dette problem?

Mvh
AS

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære AS,

Det kan meget vel være psykisk, men for at være helt sikkert, så kan du gå til din læge og blive undersøgt for at finde ud af, om der evt. er nogle fysiologiske årsager til dit problem.

Jeg tænker, at det der skete noget for et par år siden, som på en eller anden måde har sat sig i dig i relation til at kunne holde rejsningen og samtidig have kondom på. Det kunne godt tyde på, at det er blevet en selvforstærkende ond cirkel siden da, og at du derfor har fået “koblet” det at have kondom på under samleje er lig med manglende rejsning. På den måde bliver det en selvopfyldende profeti – det du tænker vil ske, sker også. Derfor ligger der måske noget tankevirksomhed, som begrænser dig i at slappe helt at under samleje, hvor du anvender kondom. For at få bugt med tankerne, så kan du med fordel lave en liste over alle de tanker du gør dig i rleation til at dyrke samleje med kondom (fx. noget i stil med “det går ikke, jeg mister rejsningen”, “jeg kan ikke mærke noget” osv.). Når du har dine tanker noteret, så omvend dem, og find nogle tankekodninger, som lyder mere inspirerende og selvforstærkende på en positiv måde (Fx. “min rejsninger holder fint, når jeg har kondom på”, “samleje med kondom er dejligt” osv.) Sig derefter disse kodninmger dagligt, højt, til dig selv i minimum 28 dage – så du på den måde taler til de gamle tanker, og omvender dem.

Derudover, så kan du fokusere på at fornemme din krop, åndedrættet og din pige under samlejet, så dine tanker ikke hele tiden er på, om rejsningen holder, når du har kondom på. Slap af, vær til stede og bemærk kyssene, berøringerne, og hvad det gør af godt i din krop og penis.

Det skal det lige tilføjes, at en nogle mænd oplever at have nedsat følelse ved brug af kondom, men det betyder ikke, at ens lyst eller rejsning behøver at forsvinde. Men for nogle føles det hele forkert med kondom, og derfor er et samleje med kondom næsten lig med et stort sexnederlag.

Du ønskes det bedste med at få ro på i tankerne og v3ed samleje med kondom. Hvis du har svært ved selv at arbejde med dette, så kan du med fordel opsøge en sexolog.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Jeg har svært ved at holde rejsningen – sammen med min kone

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja,

Jeg er 64 år, dyrker masser af sport, 173cm høj og vejer 79 kg og mener selv jeg er i nogenlunde god form.

Jeg vågner tit om natten med en rejsning som en 20årig, sommetider adskillige gange hver nat.

Rejsningerne er som regel meget ”hårde” og kan holde sig længe.

Men når det virkelig gælder, så er der problemer.

Min kone og jeg elsker normalt mindst 2 gange om ugen og ofte så lykkes det ikke for mig at få udløsning, min rejsning forsvinder simpelthen under samlejet, efter penetrering. Dette fænomen er startet inden for de sidste 2 år.

Min kone opnår for det meste orgasme, enten ved at hun lægger sig oven på mig og at jeg pirre hindes erogene zoner, først og fremmest brystvorterne.

En potenspille eller en pornofilm kan hjælpe, men jeg synes det virker lidt forkert.

Eksempelvis kan jeg altid onanerer til en pornofilm og få fuld orgasme, men det er jo heller ikke en særlig brugbar løsning.

Hvis jeg er meget hurtig, eller hvis jeg kommer ind bagfra, så kan det som regel lykkes, men så opnår min kone ikke orgasme.
Jeg tror selv på at det er inden mellem ørerne problemet opstår, men hvordan løser jeg/vi det?

Med venlig hilsen
MS

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære MS,

Allerførst så synes jeg det er skønt at høre, at du holder dig godt, og ikke mindst har en nogle gode rejsninger.

På trods af dette, så tyder det dog på, at du ikke er særlig opstemt og lysten i forhold til den sex, du dyrker med din kone. Tænder du egentlig på hende og jeres sexliv, eller er det hele mere blevet et “nødvendigt onde”.

Det lader faktisk til, at det er blevet “sex på samlebånd”, hvor I kører en fast rutine praktisk taget hver gang, i et forsøg på at få noget ud af det (en orgasme/udløsning), hvor det enten er hende der kommer eller dig der kommer. Men ofte bliver det nederlagssex i stedet for. Og så skal man næsten hellere lade være.

Hvad med at I bruger lidt mere tid på selve processen før samleje og udløsning eller orgasme? Hvad med at fokusere på hinanden i stedet for at køre et orgasmeræs (hvilket jo er rimelig “kold sex”), så brug noget tid på intimitet – at nusse lidt, massere hinanden, røre, smage, slikke. Og undervejs i selve samlejet, så vær mere nysgerrige på hinanden – hun kan fx. sidde ovenpå dig i stedet for at ligge og blive pirret. Hvad med hun kan piller på dig også, så det I begge bidrager. Tal om, hvad der føles dejligt, når I rører ved hinanden – hvor det altså er gensidig berøring.

Nyd hinanden, vær nysgerrige på hinanden og tal om, hvad der er dejlig sex – og udfør det, som I begge synes lyder dejligt. Tal om de ting, der VIRKER seksuelt (frem for at begå den typiske fejl, når sexlivet ikke er optimalt, hvor man så begynder at tale om alle de ting der ikke fungerer, hvilket ofte skaber en endnu større seksuel bekymring og distance).

I ønskes alt det bedste med at nyde og dyrke hinanden.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Rejsningsproblemer ved brug af kondom

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja,

Jeg har svært ved at holde min rejsning, når jeg bruger kondom. Det skete første gang for nogle år tilbage, og jeg er rigtig frustreret over det.

Jeg er ellers sund og rask, så det må vel være noget psykisk?

Mvh
BE

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære BE,

Det kunne godt tyde på, at det er noget psykisk, eftersom du ikke har problemer med rejsningen, når det er uden kondom.

Det lader til at dine rejsningsproblemer, når du anvender kondom handler om usikkerhed, fordi du for nogle år siden oplevede at rejsningen svigtede under samleje. Sidenhen har du oplevet det igen, og derfor er det blevet en ond cirkel for dig – forstået sådan at du nu mere eller mindre bevidst tænker skidt om brugen af kondom, hvilket kunne være noget i stil med, at kondom er lig med noget skidt, og at du fejler, når du bruger kondom.

Det handler derfor om, at finde ud af, hvilke tanker der ligger bag, da disse er “fejlbehæftede” – med andre ord så har du dømt dig selv og din præstation ude (i hvertfald i tankerne), når du anvender kondom. Og hvis man har dømt sig selv ude, så bliver det en selvopfyldende profeti.

Du tænker sikkert også rigtig meget på, om du nu kan holde rejsningen, når du bruger kondom. Og så kan du slet ikke gøre, som du ønsker. Derfor kan du med fordel slappe af, og skulle du miste rejsningen, så er det ikke verdens undergang. Så er det “op på hesten igen”, og indtil du er klar igen, så kan I nusse, og bruge lidt tid på pigen. Derudover, så prøv at tænke nogle rare, og positive tanker om det du har gang i, fx. “det er dejligt”, “hun føles rar”, “hendes skede er dejligt varm”, så du på den måde fokuserer mere på de ting, som virker – fremfor at tænke på det, som der nok ikke virker – for så virker det som sagt ikke. Så få en “vindermentalitet”, omkring sex “Jeg kan, jeg vil, jeg tør”.

Du ønskes alt det bedste.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]