Manglende tillid til ham efter en masse chat, profiler og løgne

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære Tanja!

De jeg mange gange har haft gavn af de svar, du har givet andre i din brevkasse, vil jeg tillade mig at skrive selv.
Jeg ved, du tidligere har behandlet et lignende emne, derfor:

Min kæreste gennem fem år stoppede pludselig sidste år i april vore forhold fra den ene dag til den anden efter et meget voldsomt skænderi, (jeg har boet hos ham i 4½ år).

Da jeg flyttede partout næste dag (på hans forandledning), sagde han, at han trængte til ro og at vi skulle lade græsset gro…… Jeg flyttede tilbage til mit (tomme)hus, men efter nogen kommunikation frem og tilbage endte det med, at jeg flyttede tilbage til ham efter en måned. Alt var fryd og gammen – troede jeg!

Jeg spurgte, om han havde været sammen med nogen, (vidste han havde datet meget på nettet, havde han selv fortalt), nej, det havde han ikke!! Kun skrevet med nogen!! (Han kiggede mig sågar i øjnene, og sagde det gentagne gange).

Ved et tilfælde fandt jeg efter 14 dage ud af, at han stadig havde profiler på nettet, selv om han havde sagt, de var lukket ned. Hvad jeg også fandt ud af var, at han havde været på match.com (og betalt med sit dk) i over et halvt år, INDEN vi gik fra hinanden!!! Det satte mig fuldstændig til vægs, og jeg begyndte at checke ham ud – hvorved jeg fandt ud af, at han faktisk havde haft et forhold med en kvinde to gange i den april måned sidste år, (den måned vi ikke var sammen!). Jeg fandt ud af det ved simpelthen at konfrontere hende pr mail på en meget sober måde, hun havde jo været i god tro, eftersom han jo havde udgivet sig for at være single, så jeg kunne ikke klandre hende for noget. Vi havde en fredelig korrespondance – hun forstod min vrede – og indrømmede at de havde haft ubeskyttet sex.

Det fik jeg først at vide, efter at jeg havde haft sex med min kæreste igen da jeg var flyttet tilbage, og jeg følte, at han ved at lyve overfor mig om ikke at have været sammen med nogen, ikke havde givet mig chancen for at sige fra overfor risikoen for en livstruende sygdom. Jeg bad ham få lavet en HIV-test, det ville han ikke!! Jeg fik selv lavet to,(neg.), men hvis vi skulle være sammen hjalp det jo intet, så længe jeg ikke vidste, om han var blevet smittet. Det skal siges, at han først nu her for en måned siden har fået den taget, han må have haft en grund til at trække det, jeg kender den ikke, og synes, at han har været helt og totalt urimelig, men ikke mere om det!

Det værste ved det her er, at jeg efter at være kommet tilbage, fandt utallige profiler, han havde på datingsider – hver gang jeg havde været med til at lukke dem ned, jeg havde fundet ham på, sagde han, at han ikke var på flere – og at det ikke havde været i orden at sidde og søge efter piger, når vi var sammen……

Jeg har nok lukket 13-14 profiler ned sammen med ham, de fleste oprettet mens han var alene, men også et par stykker fra før, jeg flyttede.

Han siger, han ikke er på de sider mere, og alligevel finder jeg ham på Vicoria Milan lige inden vores ferie her i august.(Grunden til at jeg checkede var, at han virkede “mærkelig” en gang, hvor jeg udtrykte min foragt for, at man overalt reklamerede for VM, og opfordrede folk til at gøre andre ondt!) Han havde haft sin profil siden de startede sidste efterår, 10 mdr, selv om han sagde, han ikke var på datingsider mere! – jeg gik ind og læste hvem han havde skrevet til – kun to. Den ene var en ung pige på 27 (han er 53, jeg 54). Han skrev, tak for blinket, han var smigret og hun kunne skrive mere, hvis hun havde lyst. Det havde hun tilsyneladende gjort, for dagen efter skriver han til hende : “Ja, vi har jo alle et behov. Jeg er også med på en uforpligtende fræk aftale, så vi skal bare finde et tidspunkt. Jeg har endvidere et diskret sted, vi kan mødes. ”  JEG VAR KNUST! Han benægtede først, men jeg havde printet det ud – så blev han vred og sagde, at han ikke havde været sammen med nogen, og at jeg selv kunne se, at hun ikke havde skrevet tilbage.(det så jeg ikke efter). Jeg spurgte, hvad hvis hun havde, så ville han formentlig have mødtes med hende, nej mente han ikke……. Da jeg spurgte, hvorfor han så sad og skrev på de sider, sagde han, det vidste han ikke, det var vel som at chatte……

Tanja, giv mig et godt råd, for jeg har SÅ svært ved at stole på ham igen!Inden jeg opdagede, hvad han havde lavet bag min ryg, har jeg ALTID stolet på ham, jeg ved, at han ikke selv vil have en kæreste, der dater på nettet eller er utro,(jeg oplever det, han gør som utroskab!)Vi kan ikke snakke om det – han mener, det er uddebatteret – han siger, han ikke gør det mere,(jeg har checket ham – han er ikke på VM, men han kan være andre steder, det ved jeg ikke). Vi har haft mange skænderier (magtkampe), han siger, han ikke har lyst til sex, når vi skændes så meget – vi har tidligere haft et helt super sex-liv – og han har ALDRIG fået nej fra mig til noget som helst! Tværtimod er det nok mig, der kunne tænke mig lidt mere end det traditionelle, vane-sex, savner det spontane vi havde de først par år……, og han har enkelte gange sagt, at han føler sig presset,når han ikke har lyst……. Jeg føler, der kun er sex (højst en el to gange om måneden), hvis det passer ham, (at han viser sin magt på den måde, måske ikke bevidst)….

Hvorfor har han behov for at sidde på de sider, og hvad kan jeg gøre for at komme til at få tillid til ham igen og for at han skal få lysten til mig tilbage….. Og det hjælper ikke, du foreslår, vi skal snakke om det, for så går han helt i baglås og lukker sig inde i sin “hule” foran pc´en! Mange vil selvfølgelig sige, skrid fra idioten, men da jeg er glad for ham, er det selvsagt derfor, jeg forsøger at skrive til dig, da jeg ikke er interesseret i at vælge den udvej. (Så havde jeg jo taget den for længst!).

JEG mangler efter den oplevelse med hende sidste år, bekræftelse fra ham på, at det er MIG, han vil være sammen med!(det var hende, der stoppede det efter at have mødt ham to gange – med sex hver gang). Han har sagt igen og igen, at vi ikke var sammen, derfor kom det ikke mig ved, hvad han havde lavet, (måske fair nok – problemet var bare, at eftersom han ville “lade græsset gro – få ro på” anså jeg ikke forholdet som værende for evigt slut!)

JO mere jeg siger det, føler han sig presset og trækker sig. Selv om jeg synes, jeg har ventet (som regel kun et par dage), så kommer der ikke noget – han siger, der går lang tid efter at vi har haft ballade, før han han kommer ovenpå igen. Selv føler jeg, at han lidt er med til at starte noget op, ved at overreagere, når jeg udtrykker mit ønske om lidt opmærksomhed, så har han en undskyldning for ikke at opfylde mine behov…..

Tja, jeg håber ikke brevet bliver for rodet – jeg har det svært med at komme videre efter at han har løjet så meget for mig – og efter, at der har været én inde på “vores enemærker”, det vi havde sammen, er brudt, fordi en anden har været der…. Og jeg har det SÅ SVÆRT ved at stole på ham – det fylder bare for meget, at jeg altid går og spekulerer på, om han nu sidder og skriver med piger på de datingsider igen, og giver dem de komplimenter og den opmærksomhed, som han burde give mig……

Håber på et svar fra dig:-)

Bedste hilsner
JO

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære JO,

Mange tak for din ros 🙂 Som du nok er klar over, så giver jeg ikke et svar, som man nødvendigvis har lyst til at høre, men derimod et svar, hvor jeg forholder mig til det, jeg læser, og til den konkrete situation.

At opbygge tilliden igen efter et troskabsbrud, er en krævende proces fra begge parter. Du beder om et godt råd, eftersom du har svært v ed at stole på ham igen. At lære at stole på en anden igen tager tid, og ikke mindst – det kræver en indsats fra BEGGE parter. Det er ikke kun dit ansvar at genopbygge tilliden – det er i høj grad også din kærestes, specielt eftersom han har overtrådt dine tillidsgrænser.

Jeg kan ikke undgå at sidde og tænke på, at din kæreste virker som om, han har en afhængig profil, der gør det svært for ham at være rigtig nærværende og givende i jeres forhold – eller også så vil han dybest set ikke dette forhold, og derfor laver han alle mulige former for flugt (at kontakte andre kvinder), fordi han ikke kan sige stop overfor den tryghed, der på godt og ondt ligger i jeres forhold.

Hans måde at reagere på, at han ikke vil tale om tingene, hans undskyldninger osv. indikerer alt sammen, at det her er ude af hans kontrol. At han bruger pornoen som et fix, og at det der startede som online utroskab endte med en reel affære. Det er ikke første gang, at jeg har hørt en sådan historie i relation til porno- og sexafhængighed.

Han vil til enhver tid benægte, at det er et problem – hvilket i sig selv er et problem, at han benægter, for i samme øjeblik, er det jo også en benægtelse af at gøre det, der skal til for at han selv heler indeni, og så jeres fællesskab kan blive genoprettet.

Du skal derfor gøre op med dig selv, om du vil leve under de betingelser af, at du ikke må tale med ham om tingene. Det gør det meget svært for jer at løse problemerne, og for dit vedkommende skal du fremover gå og “underlægge” dig hans humør – hvilket gør at du falder sammen indeni. Det eroderer dig, gør dig i tvivl om dig selv, om kærligheden fra din kæreste, og du begynder at tvivle på din egen værdi. Akkurat som du mærker at være fortvivlet nu over det, der sker.

Og denne fortvivlelse og afmagt vil fortsætte lige så længe at I ikke kan  gribe tyren ved hornene og forholde jer til, at der er noget i forholdet som grundliggende ikke fungerer – nemlig jeres kommunikation. Det nytter ikke noget at feje tingene ind under gulvtæppet – det gør kun at på et tidspunkt, så snubler i over den bunke skidt, der ligger under tæppet. Og i tiden indtil i snubler, så vil du gå og have det rigtig dårligt, fordi tilliden er væk, og fordi du ikke føler dig speciel for ham. Med andre ord, så nedskriver du egentlig din værdi som kvinde, og tillader dig selv at “nøjes” med det kærlighed, som din kæreste kan give dig.

Jeg ved godt, at du skriver, at du ikke vil gå fra ham – og det skal du heller ikke, hvis du ikke vil. Du skal dog overveje, hvad jeres parforhold byder dig indeni. Glæde? Sorg? Vrede? Angst?

Gør op med dig selv, om det her virkelig er det værd for dig. Og så skal du turde satse kærligheden. Hvis han virkelig ønsker at stoppe med sine eskapader, så vil han gøre meget for at holde på kærligheden mellem jer to, og for at komme ud af det jerngreb, det har på ham lige nu, at have kontakt med andre kvinder, for jeg fornemmer at det stikker dybere, end han selv vil stå ved.

Hvis han gerne vil arbejde på kærligheden, og på sig selv ift. hans “forbrug” af chat og kvinder, så kan I begynde at genopbygge tilliden imellem jer, og samtidig selv have et ønske om ikke at være dig mentalt utro. Selv om han ikke synes det er utroskab, så er det for dig, og det er dér grænsen er. Det er ikke hvad vi selv mener, er utroskab, men hvad vores partner synes – for når vi bruger partnerens grænser som ledetråd, så bliver det langt sværere at overskride grænsen og bryde tilliden.
Hvis han ikke vil arbejde på sagen og sin egen indsats, så er det her, som du står i nu, din virkelighed fremadrettet, hvilket lader til at være hjertesorg og potentiel helbredsrisiko, hvis han overskrider grænsen om fysisk utroskab.

Du ønskes alt det bedste – og pas på dig selv.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Min kone er voldelig og utro

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære Tanja,

Jeg er lige blevet separeret fra min kone gennem KUN 6 mdr.
Mange ting har ikke været som de burde være. Hun har nemlig været både urimelig og humørsyg.
Alt var min skyld, jeg var ikke mand nok, jeg var egoist og bedrevidende og hun mente at jeg var fattig, fordi jeg ikke havde råd til at tage hende ud at spise eller rejse hele tiden.
Hun arbejdede på en natklub torsdag fredag og lørdag og mange af de andre dage var hun sammen med veninderne eller i byen til langt ud på morgenen.
I starten af september så jeg så en sms i hendes tlf., som jeg synes var lidt mistænksom og jeg konfronterede hende med det. Men hun flippede fuldstændig ud, overfaldt mig, tog kvælertag på mig og slog løs på mig.

Derefter var forholdet ikke helt det samme. Hun undskyldte og sagde hun aldrig ville slå mig mere. Jeg tilgav hende, men efterspurgte, at vi tilbragte mere tid sammen, så vi kunne lære hinanden bedre at kende. Det gik hun lidt modvilligt med til, men det gik så okay i ca. 3 uger.
Derefter tog jeg hende flere gange i, at havde sms’et med fremmede fyre, og efter en af hendes byture, opdagede jeg en besked i hendes telefon, og opdagede at hun havde arrangeret en date med en fremmed fyr. Jeg allierede mig med to af mine venner, der fulgte efter hende og som fortalte mig, at hun havde mødtes med ham.

Alt dette og en masse andre små og store ting gjorde så, at jeg tog konsekvensen og sagde at jeg ville skilles.

Det er hårdt og jeg er helt nede, for jeg har stadig meget stærke følelser for hende.
Jeg følte at forholdet var ved at “slå mig ihjel” og jeg var ikke glad længere, men jeg er heller ikke glad nu. Mine drømme er væk, og for mig har det at blive gift betydet, at det var for resten af livet. Jeg troede virkelig jeg havde fundet den eneste ene.

Mit spørgsmål til dig er: Stod dette forhold til at redde, hvis vi kom i noget parterapi?
Det skal siges at vi kun har kendt hinanden i kort tid inden vores ægteskab.

Venlig hilsen
Den frustrerede

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære frustrerede.

I bagklogskabens lys kan man sige, at I meget tidligt har valgt at gifte jer. Det klogeste havde været, om man havde lært hinanden at kende, inden man valgte at gifte sig, således at man allerede på forhånd havde en idé om, at man havde nogle fælles ønsker, mål og interesser.

En klog kvinde sagde en gang til mig, at de første 8 måneder af et forhold, er man den man ønsker at være, derefter bliver man den, man i virkeligheden er! Det betyder, at man i forelskelsens rus tilpasser sig meget, og kan acceptere mange flere ting, end man kan, når det er blevet hverdag.

Du skriver ikke hvor gamle I er, men på mig lyder det som om, at hun ikke har haft tid til at løbe hornene af sig, før hun valgte at ”comitte” sig i ægteskabets pagt. Om det betyder, at du ikke var mand nok til hende, det må jeg lade hende om at vurdere. Det mest væsentlige er, at du forhåbentlig er kommet ud af døren med din værdighed i behold.

Det største afsavn ligger ofte i følelsen af enten at være utilstrækkelig, have givet op for let eller fordi man måske bliver bekræftet i sit grundsyn og selvopfattelse, som måske kan være, at man ikke er god nok.

Man kan gøre meget i kærlighedens navn, men det er vigtigt, at man ikke går på kompromis med sine behov, ønsker og forventninger til parforholdet.

Om forholdet var til at redde, er svært at sige. Umiddelbart lyder det ikke som om, at hun har følt sig rigtigt til rette i forholdet, og derfor har hun jagtet kærligheden et andet sted. Det lyder hårdt, men fakta er, at hvis hun havde haft et ønske om at redde det, så ville hun nok have imødekommet nogle af dine ønsker om, at I skulle bruge mere tid sammen.

Parterapien ville have taget udgangspunkt i, at man hver især fandt forståelse for den andens behov, lærte de forskelligheder man har som personer, og at man havde i terapien valgt at gå på nogle brugbare kompromisser for begge parter, fordi man netop elskede sin partner, og fandt det vigtigt, at ens partner følte sig sikker i forholdet.

Umiddelbart lader det til, at hun skal have nogle flere erfaringer med på bagen, før hun er klar til indgå i et ægteskab, og hvis du allerede står i en situation, hvor du er klar til at stifte familie, og leve med den eneste ene, så skal du nok forsøge at kigge dig om efter en pige, som er mere klar til det.

Derudover, så er det IKKE ok, at en partner slår en eller nedgør en verbalt. Det er både psykisk og fysisk vold! Din snarlige eks-kone lader derfor til at have nogle problemer, som stikker dybere end “bare at være konfronteret” med en mistro om utroskab.

Du fortjener en kvinde, som vil dig og som respekterer dig. Én som åbenlyst elsker dig og viser det med sine handlinger. Det har du ikke fået i din eks-kone, men det er sådan en kvinde, én som er comittet til forholdet, som vil være god for dig, og gøre dig glad.

Der er en der ude, til os alle sammen… – Så vi behøver ikke at nøjes..
Held og lykke med din søgen efter den eneste ene.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]