[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]
Hej Tanja,
Jeg har lige et spørgsmål. Kan man gøre noget for at huske sin barndom hvis man har fortrængt det meste? Er der nogen steder hvor børn af voldelige forældre kan få hjælp når de er blevet voksne. Min ”kæreste” har været ved psykolog 7 gange nu og betaler 1000 kr. hver gang.
Han fortæller at psykologen snakker og tegner meget og at han ikke helt synes han får så meget ud af det da han ikke selv får sagt så meget. Sidst fik han fortalt at hans familie hemmelig holdte det at hans søskende har hver Deres far og det mente psykologen kunne være noget af det traume han bære rundt på. Ellers nåede de kun overordnet at tale om hvem hans forældre er og hvad de laver.
Dog havde psykologen spurgt om han troede han kunne have været udsat for incest. Det mener min ”kæreste” ikke men som han siger så kan han jo ikke huske ret meget fra hans barndom. Hvordan ville hans sexliv fungere hvis det var tilfældet. Vi har altid haft et godt sex liv. Kan vold i barndommen give nogle af de samme ”skrammer ” som voksen som incest kan? Han har nemlig set sin mor blive slået, og er selv blevet slået.
Håber at høre fra dig.
Hilsen,
mig
[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]
Hej dig,
Du spørger, om der er noget man kan gøre for at huske sin barndom, hvis man har fortrængt det meste.
Der er mulighed for at få behandlet det gennem terapi, og så kan hypnose/hypnoterapi hjælpe, hvis man er åben for det, da hypnosen “åbner” for det ubevidste. For nogle virker hypnose – og for andre virker det ikke.
Hvis din kæreste ikke rigtig oplever, at det rykker med psykologen, og at han ikke føler, han kommer til orde, så skift! Han skal ikke være så “autoritetstro”, og blive i terapi som reelt set ikke virker for ham.
Jeg har haft op til flere klienter, som har haft nogle mindre heldige oplevelser hos andre behandlere (inklusive hos psykologer), fordi de ikke har følt sig hørt – men mere følt sig som en “diagnose eller som et nummer”. Og så virker terapien ikke. Jeg har engang hørt en klog mand sige, at man fødes terapeut. Ja, man kan læse og læse og læse, og få gode karakterer, men der er nogle, som alligevel ikke kan give den fornødne følelse af tryghed og gensidig tillid i en terapi, og hvis den ikke er til stede, så virker terapien ikke. Terapi er meget individuelt – også hvordan terapeuten er – og det er derfor væsentligt, at din kæreste lytter til sig selv, og ændrer sin situation omkring terapi, hvis det ikke rigtig virker for ham.
En del af din kærestes traume kan måske også handle om, at han som barn (og nu ind i sit voksenliv) er enormt splittet og ramt i sjælen over, at de mennesker, som han elskede og som burde elske ham – de slog ham og afviste ham. Det er ikke en tryg situation, når der er vold (eller incest) i en familie. Når det handler om vold, så er det utrygt for barnet, fordi det aldrig ved, hvornår det får bank igen (eller bliver seksuelt misbrug, når det handler om incest).
Han så også at hans mor, blev slået.
Det kan blandt andet medvirke til, at han har svært ved at binde sig, fordi han er bange for, om de relationer han indgår (hvor han elsker personerne – bl.a. dig) også er usunde for ham. Det kommer jo til at gøre ondt lige om lidt – måske ikke med vold, men så i sjælen. Men jeg har ikke talt med din kæreste, så jeg skal passe på ikke at tolke for meget – men det var mine umiddelbare tanker.
Hvis din kæreste har været udsat for incest, så kan han have mange seksuelle reaktioner i sit voksenliv. Nogle “kaster sig i grams” og “misbruger sex”. Andre lukker sig inde, og beskytter sig for al seksuel kontakt. Jeg tror at årsagen til, at psykologen spørger ind til incest er, at der sagtens kan være vold i forlængelse af incest. Igen er det svært for mig at vurdere, om han har været udsat for incest, men da jeres sexliv fungerer godt, så tænker jeg, at han ikke har været udsat for det.
Vold i barndommen kan godt give nogle af de samme “skrammer” og problemer som incest kan. Bl.a. den her forvirring omkring at skulle rumme at de personer, som yder vold, samtidig burde elske én og vise kærlighed og ømhed. På den måde bliver kærlighed og vold knyttet sammen (ligesom incest og kærlighed ville blive knyttet sammen). For man er jo knyttet til mennesker, der samtidig gør én ondt (enten med vold eller “følelsesmæssig vold i form af incest”).
Kærligst,
Tanja
[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]
