Hvordan giver jeg hende orgasme uden brug af dildo

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej brevkasse

Min kæreste og jeg har et problem som vi begge meget gerne vil have løst. Vi har været sammen i lidt over et år og jeg/vi har problemer med at få hende til at få orgasme. Imens vi har været sammen er det sket ca. 5-10 gange. De gange det er sket har det oftest været med porno involveret. Hun har generelt ikke haft problemer med at få orgasme med tidligere partnere og derfor har jeg selvfølgelig en følelse af at det er mig der er problemet. Der er ingen problemer når vi bruger hendes dildo eller generelt når hun rører ved sig selv når vi er sammen, men jeg vil utroligt gerne have at det er ”mig” der får hende til at komme, da det for mig koster lidt på selvtillidskontoen når hun skal bruge hjælpemidler til at komme.

Vi har et generelt et fantastisk sexliv og er virkelig glade for hinanden og snakker om børn og giftemål så jeg tror ikke det er der problemet ligger.

Vi snakkede især i starten rigtig meget om hvordan hun gerne vil have at jeg skulle gøre for at hun fik orgasme. Det sidste stykke tid har hun mere eller mindre ”opgivet” at få mig til at lære det og har af manglende lyst fået lagt en eller anden form for blokade for at det kan lade sig gøre. Kan du på nogen måde hjælpe os i form af gode råd, og øvelser i denne uholdbare situation?

MVH TS

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej TS,

Det er en helt normal reaktion, at du føler, at det er dig den er gal med, eftersom din kæreste har svært ved at få orgasme sammen med dig, hvor hun ikke har haft problemer med tidligere kærester. Men hvorfor har hun ikke det? Hvad handler det om? Gjorde de noget andet, end det I to gør sammen? Var hun bedre til at slappe af under sex? Er jeres sex sammen blevet et orgasmeræs, så hun ikke kan slappe af? Føler at hun skal præstere det ultimative – en orgasme, for at du dermed føler at have givet hende optimal nydelse – og at du er “en rigtig mand”.

Er I gode til at tale om den seksuelle akt? Altså hvad der virker, og hvad der ikke virker? Prøv at tage en snak om det, og fokusér på de ting, som virker for jer. Prøv også at opbygge noget erotisk og intim stemning. Fx. ved mere sanselighed, som fx. kunne være sensualitetstræning, som I kan læse om som medlem af min side.

Eller måske I har det bedre med at tirre og pirre ved at bruge blindfold – men ikke mindst “omvendt blindfold”. Søg her på siden “omvendt blindfold”, og så vil du se forklaringen.

Eftersom din kæreste har mere eller mindre opgivet, at du skal give hende en orgasme, så vil det være “op ad bakke”. Hun skal tro på det! I skal tro på det! Men jeg fornemmer at det hele handler om at få den forjættede orgasme – og når den ikke kommer, så “ødelægger” det jeres sex sammen.

Da jeg ikke rigtig ved, hvad I faktisk gør i dag for at prøve at opnå orgasmen, så er det svært for mig at komme med konstruktiv rådgivning på konkrete stillinger og øvelser. Jeg har skrevet en “guide i at ride din kæreste” og en artikel om “G-punktet – og sprøjteorgasme”, som du kan læse og hente information og inspiration fra.

Nogle kvinder har desuden lettere ved en orgasme, når hun selv stimulerer eller anvender legetøj. Hvis hun samtidig ikke rigtig har det store håb om, at du er i stand til at give hende en orgasme, så bliver det faktisk endnu sværere for dig.

Hvis nu sexen er god, og hun faktisk ER i stand til at komme enten ved legetøj eller egen hånd, hvorfor så ikke fokusere på det, som lykkes, frem for det som ikke rigtig lykkes lige nu. Prøv at slappe mere af, og lad være med at jage, at orgasmen skal ske for din hånd – eller tunge.

Prøv også at kigge rundt i mine brevkassesvar, om der er nogle brugbare svar under kategorien med “orgasme”

Hvis det ikke rigtig kan lykkes for jer, at komme igennem det her på egen hånd, så kan I med fordel opsøge en sexolog og få mere tilpassede og konkrete øvelser, som passer specifikt på jeres situation.

I ønskes alt det bedste.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Forfatter: Tanja Glückstadt

Tanja Glückstadt – CEST, CEPT, CBT, DAT, CSAT – Certified Sex Addiction Therapist, afhængighedsterapeut, sexolog, stress coach, parterapeut Adresse: c/o Loaderiet, Rødager Allé 129, 2610 Rødovre Mobil: +45 22 18 30 70 Facebook

Skriv et svar