[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]
Kære Tanja
Jeg har været sammen med min mand i 9 år. Vi har to børn på 3 og 6. Min mand er det første rigtig gode parforhold jeg har været i, jeg har udviklet mig meget i de år vi har været sammen – til det bedre. Er blevet mere tilfreds med mig selv og mit liv, mere rolig og fået mere styr på andre områder af mit liv. Så jeg er meget taknemmelig for at have mødt ham og have ham i mit liv. Når jeg skriver til dig, er det fordi der altid har været lidt knaster omkring vores sexliv.
Vi har sex – sådan ca. 1 gang om ugen. Og jeg er også på dette område meget tryg ved min mand. Men jeg føler mig ikke rigtig ‘fri’ sexuelt og har altid tænkt at det nok mest handler om ‘noget i mig selv’. Jeg oplever, at jeg ikke rigtig tænder sexuelt på min mand – (og måske aldrig har gjort det) – men fordi jeg jo har lyst til sex, så overgiver jeg mig til at have det med ham – og det fungerer fordi vi kender hinanden godt – og han derfor efterhånden ved hvad der ‘virker’ for mig. Han udtrykker ofte lyst til mig, og hvor meget han tænder på mig. Han er heldigvis meget forstående og presser ikke sex igennem, hvis jeg ikke har lyst – ‘gider’.
Ofte har jeg lyst men kan ikke ‘tage mig sammen til det’ – og det ved han godt. Jeg har dog ikke fortalt ham om min tvivl på om jeg overhovedet er sexulet tiltrukket af ham – skal jeg det?? Synes det er svært for mig at afgøre hvad det handler om, da jeg jo er meget meget glad for ham og nyder hans selskab, hans omsorg og hans kram og kys.
Nu er der sket det, at jeg igennem 2 år har været meget sexuelt tiltrukket af en kollega på arbejdet – og faktisk besluttet at hvis der var mulighed for at udleve mine lyster, så ville jeg gøre det. Det har der ikke været – han er også gift, og jeg troede heller ikke at interessen var gensidig – idet han ikke har reageret på mine spæde flirte forsøg.
Men nu – efter 2 år, og han er blevet skilt har jeg for nyligt fundet ud af at han også er meget tiltrukket af mig. Og også har været det igennem de sidste to år. Så nu er jeg presset – har allerede kysset ham (og mere til) et par gange i al hemmelighed. Vi har nu efter tre uger med hemmelige møder aftalt at stoppe det vi satte igang, og gå i tænkepause. Det tager for hårdt på os begge med det fordækte, og på mig med ‘dobbeltliv’.
Så nu er jeg her med en masse følelser og en rigtig god anledning til at tænke min relation til min mand igennem. Det omkring den måde vores sexliv fungere på bliver det meget pressende for mig, at forholde mig til. Hvad er det her med sexuel energi for noget? Kan mit behov for tryghed og omsorg have gjort at jeg har overset at jeg ikke har en stærk sexuel tiltrækning til min mand? Kan det ændres? Hvad gør jeg?? Har meget stor trang til at udforske det der mellem min kollega og mig, både sexuelt men også sådan i det hele taget – lære ham rigtig at kende. Har også behov for ikke at ødelægge min familie pga en ‘fix ide’. Føler mig overophedet af følelser, savn og tanker og ved ikke hvordan jeg kommer videre herfra. Håber du kan pege på en vej. Har også tænkt på at gå til en terapeut fx dig, for en samtale….
Mange hilsner,
Anonym
[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]
Kære anonyme,
Du stiller en række spørgsmål, som kan være svære at dække og afklare i et brevkassesvar. Der er nemlig mange ting i dig, og i dit liv lige nu, som forvirrer dig og gør dig i tvivl, om du nu er “på rette hylde”.
Allerførst skriver du, at du ikke rigtig føler dig fri seksuelt. Har det altid været sådan mellem dig og din mand? Hvis ja, så kan det, at du ikke rigtig kan tage dig sammen til sex bl.a. handle om, at du allerede har lagt en tankemæssig blokering for, at sex skal være godt. For du tænker jo, at du ikke rigtig er fri seksuelt. Og sådanne tanker får dig ikke til at føle dig fri – tværtimod. Når du endda siger den sætning til dig selv tilpas mange gange, så begynder du selv at tro på den.
Derudover har du igennem 2 år haft et godt øje til en anden mand, og det kan også være med til at distancere dig fra din mand. Måske ikke i det bevidste sind, men dit underbevidste kan have en længsel efter at mærke ham den anden. Den længsel er så virkelig blevet synlig efter, at din kollega er blevet single, og har udtrykt og vist interesse for dig. Pludselig er der mulighed for at leve de ting ud, som du før kun har tænkt på – og længtes efter i det skjulte.
Du skriver desuden også, at du føler dig overophedet af savn og tanker. Hvilket savn? Hvilke tanker? Hvad er det egentlig du mangler i dit liv, der gør at du søger noget andet? Er det blevet lidt for “sødt” mellem dig og din mand? Mangler der lidt spænding og noget mere romantik?
Det er vædt lige at nævne, at i en indledende fase, i forelskelsesfasen og i tiltrækningen til et andet menneske, der ligger en kæmpe og en intens spænding, der virkelig kan sætte gang i lysten. Og i en sådan grad, at man tvivler på det man “har derhjemme”. Er det måske dét, der sker for dig lige nu. At du er så fascineret af din kollega, at det derhjemme virker endnu mere leverpostejs-agtigt? Hvad med om du lavede en liste over, hvad du mister ved at stoppe forholdet til din mand? Hvad er det du giver op? Hvad er det du tror, at du kan få hos din kollega, som du måske føler, at du ikke får i dit nuværende forhold? Hvilke værdier har du i dit liv? Matcher din mand eller din kollega disse værdier?
Når du desuden siger, at du ikke (og måske aldrig) har tændt seksuelt på din mand, hvad handler det så om? Er det virkelig sandt? Har du virkelig aldrig tændt på ham? Hvorfor er du så sammen med ham seksuelt, hvis du ikke kan tænde på ham? Er det for sex’ens skyld, eller er der nogle ægte følelser for ham, som gør at du hengiver dig seksuelt? Er det desuden en ok og konstruktiv tanke, at du tænker, at du ikke er tiltrukket seksuelt af din mand? Tror du det bliver lettere, at føle dig tiltrukket af ham, når du tænker sådan?
Hvad kunne du tænke i stedet for, så du måske kunne begynde at tænde seksuelt på ham? Handler det egentlig om, at du ikke tænder seksuelt generelt? Ja, du har lyst, men tænder du egentlig på dig selv, når du er i en seksuel situation? Føler du dig fræk, sexet, og som én der kan nedlægge og vil nedlægges? Hvem ville du egentlig være, hvis du slet ikke tænkte tanken, at du ikke kan tænde seksuelt på din mand? Ville du måske begynde at se ham i et andet lys? Ville du måske så ikke føle at din kollega er så interessant længere?
Som du kan fornemme, stiller jeg en lang række spørgsmål til din tankegang – for den kan være med til at blokere for at se tingene i et mere realistisk lys, nu hvor du har nogle følelser for din kollega, og samtidig bliver i tvivl om din seksuelle tiltrækning til din mand. Du kan selv indledningsvist udfordre din tankegang med nogle forholdsvist simple spørgsmål:
Er det virkelig sandt, det jeg siger. Passer det egentlig?
Hvad gør det ved mig, når jeg tænker sådan?
Hvad er konsekvenserne, når jeg tænker sådan (i min krop, i mine følelser, i min adfærd?)
Er der noget i min tankegang, som er godt og konstruktivt for mig – og hvad er det?
Hvad kan jeg tænke anderledes, som er mere hensigtsmæssigt for mig?
Hvad kan jeg gøre anderledes (handling/adfærd), som er mere hensigtsmæssigt for mig?
Hvis det bliver for meget tankekaos for dig, så kan du med fordel opsøge en terapeut for at få sat tingene lidt mere i perspektiv. Lige nu befinder du dig uden tvivl i en meget forvirrende fase, og en fase hvor det er vigtigt, at du lytter rigtig godt efter i dig selv, hvad du føler er det rigtige for dig.
Du ønskes alt det bedste i din søgen efter sandheden for dig.
Kærligst,
Tanja
[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]
