[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]
Til Tanja Glückstadt,
Jeg er medlem på din hjemmeside og jeg har et par spørgsmål, som jeg håber du kan hjælpe mig med.. Da jeg selv er ret forvirret.
Jeg er en kvinde på 34 år. Jeg er mor til 2 drenge på 13 år og 2½ år. Den stores far boede jeg sammen med som helt ung og den lilles far, var jeg kæreste med i 5 år indtil jeg blev gravid og han valgte os fra!! Det var ham eller barnet. Vi havde et turbulent forhold, han var meget jaloux, han kunne holde mig vågen i hele nætter for at få forklaret, hvorfor jeg nu havde smilet til en fyr, vi havde mødt på gaden eller hvorfor jeg havde været sammen med den eller den mand tidligere i mit liv..Eller indrømmede ting jeg ikke havde gjort, bare for at få fred!!
Det var telefonisk, Men det endte alligevel med, at jeg mistede mit job og blev ramt af en depression fordi jeg simpelthen ikke kunne hænge sammen. Vi så mest til hinanden når min store søn var hos sin far. På en måde, ser jeg det lidt som min redning at jeg blev gravid og han ikke havde mod til at blive far og tage et ansvar.
Der er så nu gået over 2 år. Begge mine drenge har det godt. Jeg har ikke fundet en ny kæreste, det er lige som om at når et “emne” kommer for tæt på, så trækker jeg mig.. Jeg mødte tilfældigt min eks-kæreste en dag, og kort tid efter begyndte jeg at modtage sms’er fra ham.. Det udviklede sig ret hurtigt til beskeder med seksuelt indhold. Vi bor ret tæt på hinanden og det endte med at jeg tog over til ham og var sammen med ham.. Det har nu stået på i flere måneder.
Vi mødes til et hurtigt knald et par gange om ugen. Jeg tænder på ham, men det er altid hvad han ønsker. Det skal lige nævnes at jeg ved at han har en kæreste, men min fornemmelse er at det er lidt på samme måde som hans og mit forhold kørte.. Altså at de ikke har en hverdag sammen, grunden til at jeg skriver det, er at han skriver beskeder til mig stort set hver aften, med beskeder om seksuelle fantasier, som han godt kunne tænke sig at afprøve. Og det skal i samme vending lige nævnes at han ikke har spurgt til hverken min storedreng, mig eller vores fælles barn.
Så jeg er da udemærket godt klar over, at “forholdet” handler om sex. Jeg er på ingen måde forelsket i ham, jeg er så barnlig, at jeg nærmst tænker: “Ha, så kan han se hvad han gik glip af”. Men sådan er det jo ikke… Han er jo ligeglad med mig og mit liv. Hans beskeder er meget grænseoverskridende, de omhandler blandt andet om at han gerne vil se mig være sammen med andre mænd. Jeg sommetider afsky for ham, og alligevel fortsætter jeg, både med sms’er og møderne med ham. Hvorfor er jeg sådan?? Jeg kan slet ikke forstå mig selv, sommetider sidder jeg nærmest og venter på at han spørger til mine drenge, men det sker jo ikke!! Jeg føler tit at jeg er fuldstændig følelses-forkvalket, jeg kan ikke binde mig til et andet menneske, men sex kan jeg da finde ud af.. Hvad tror du, mit problem er??
Det blev til en lang mail, og jeg kan godt selv høre, at det lyder fuldstændig vanvittigt det jeg skriver..
Tak.
Hilsen
KH
[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]
Kære KH,
Du er i en leg med en mand, som slet ikke er klar til at binde sig i et forhold. Og det virker heller ikke som om, han bliver klar indenfor nær fremtid. Du kan ikke omvende ham – det skal komme fra ham selv – være hans eget ønske. Lige nu viser han ikke den store interesse for hans eget barn, og vil kun dig, når det handler om sex, og når der ikke er for meget “føleri” ind over. Uanset hvor meget sex, du giver ham, og hvor meget du føjer ham, så vil han ikke fanges ind. Det kan der så være nogle årsager til, men det vil være rent gætteri fra min side, hvorfor han har svært ved at binde sig.
At du er begyndt at dyrke sex med ham alligevel, kan netop handle om, at han skal vide, hvad han går glip af. At du ikke har fået sagt fra overfor ham før, eller “straffet ham” for alt det han har budt dig. Det føler du måske at gøre nu, og derfor har du det sådan lidt “HAHA, dumme stodder – du havde mig som kæreste, se alt det gode du går glip af”. Men han ser det nok langt fra på den måde. Han mener sikkert ikke, at han har haft den store andel i jeres turbulente forhold. Det siger jeg fordi, han virker som om han har meget svært ved at tage ansvar for sig selv og de ting han gør. For ham er det sikkert oftest alle andres skyld. Og pt. med dig, der ser han bare en mulighed for at få noget hurtig sex, og så i øvrigt sker tingene på hans præmisser. Er du tjent med det? Har du ikke højere tanker om dig selv? Vil du have en mand, der ikke vil have dig?
Det virker også som om, at du ikke er helt ovre ham, og det er derfor du indlader dig på et seksuelt forhold, for så mærker du ham da på en eller anden måde.
Du skal som sagt tænke nogle højere tanker om dig selv – fortælle dig selv på daglig basis, at du er mere værd end at rende rundt efter en, som du alligevel ikke kan få og “fange”. Når du bliver mere afklaret med dine følelser for din eks, så vil det også være lettere at indlade dig på et nyt forhold. Så vil du nemlig være mere åben, og turde gøre dig sårbar overfor en ny mand, da alle ikke er som din eks. Det kræver som sagt allerførst en opbygning af dit eget selvbillede og dit selvværd, for jeg fornemmer, at du egentlig ikke er helt så glad for dig selv.
Du kan allerførst begynde med at afvise din eks – og sige til ham, når han overskrider dine grænser. Du er mere værd, og du skal som sagt have nogle højere standarder for dig selv.
Hvis du havde frit valg på alle hylder, hvordan skulle dit liv så se ud? Når du har det billede, så gælder det om at prøve at indfri nogle af dine ønsker, du har til dig selv. Prioritér dem, og start med at udføre de ting, som falder dig lettest, så du begynder at mærke en succes i dig selv og din dagligdag.
Derudover, så brug din energi på de mennesker der vil dig. Dine drenge, familien, venner. Begynd at gøre ting for dig selv, der fylder dig op og giver dig energi – for det gør din eks bestemt ikke. Han gør dig forvirret, ensom og ked af det.
Hvis du har svært ved selv at komme videre, så brug venner, veninder og familie til at snakke om dine bekymringer. Hvis det ikke rigtig hjælper, så kan du overveje om, om du har behov for terapi.
Du og dine drenge ønskes alt det bedste.
Kærligst,
Tanja
[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]
