Jeg vil gerne have mere sex med min kæreste, men det gør ondt

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

hej Tanja

Jeg er 26, og har en kæreste jeg har været sammen med i lige omkring et år.

I starten af forholdet havde vi meget mere sex end nu. Han mener dog at vi aldrig har dyrket meget sex, men for mig var det meget, så det kan godt gøre mig lidt irriteret. Eller få mig lidt til at føle jeg så aldrig kan tilfredsstille ham fuldt ud.
Men nu er det ikke særlig tit jeg har lyst. Frygter lidt når vi skal i seng fordi jeg gerne vil undgå at skulle afvise ham, eller anden ubehagelig, trist situation.

Men hvis vi så har haft sex tidligere, eller i løbet af dagen, kan jeg bedre slappe af når vi skal i seng, for så tænker jeg at han nok ikke prøver på noget.

Jeg har det rigtig dårligt med hele situationen, for jeg vil rigtig gerne have sex og være tæt på ham, men for det meste føles det bare så uoverskueligt. Og tit får jeg en masse grimme tanker og følelser indeni som gør det vildt ubehageligt. Der kan komme en masse billeder op i hovedet om ting jeg har set eller hørt om. F.eks folk der er mishandlet, myrdet, eller andet slemt. Og tit er det som om jeg kan føle den smerte der er forbundet med det, selvom jeg aldrig har oplevet det selv.

Nogle gange prøver jeg også virkelig at koncentrere mig for at holde focus og holde alle tankerne væk, men det er bare ikke altid det lykkes og jeg blir tit ked af det. Andre gang gør jeg det bare for hans skyld, mest for at få fred egentlig. Mange gange ender vi også begge med dårlig samvittighed, og dårlig stemning.

Det kan være rigtig rigtig skønt og synes faktisk også at ham og jeg passer godt sammen i sengen, når det lykkes, men kan bare ikke forstå det skal være så besværligt. Men desværre synes jeg at se lidt af et mønster. For med min ekskæreste var det rigtig godt i starten og så blev det hen ad det her, dog meget værre. Og med fyren før ham begyndte det første gang at gå i en dårlig retning, ellers har jeg egentlig været rigtig glad for sex og endda nogle gang tænkt at jeg ikke kunne få nok.

Men så begyndte jeg at få det rigtig dårligt psykisk, og der ændrede min sexlyst sig også langsomt.
Jeg har haft nogle rigtig hårde år med vildt meget nedtur, depression og andet psykisk , og kan sagtens forstå hvis noget af det hænger sammen med det. (har det dog meget meget bedre nu og er ved at være tilbage til et normalt liv. Har været sygemeldt 1 1/2 år men venter nu på at starte i lære) Men hvordan kan det så være at der ikke var noget i vejen i starten? hvorfor kommer det pludselig igen lige når jeg tror det er godt? Det er meget belastende og jeg vil meget gerne have hjælp til at komme videre og have et normalt sexliv igen. Og også meget gerne lære noget mere.

Nogle gange gør det også pludselig enorm ondt, bare sådan uden varsel. som om han pludselig rammer noget forkert inden i. Kan det være to forskellige ting? Det kan komme lige når det er allermest dejligt, og jeg er afslappet og har lyst og er tændt.

Jeg forestille mig jo lidt at nogle gange hvis jeg ikke har lyst, kan det være, hvis der er noget ved ham der nager mig, som jeg ikke har fået ud, eller andet i selve forholdet. Eller der bliver fokuseret for meget på selve sex agten og ikke det der kommer forude.

Men hvis jeg er ude over det, så forstår jeg ikke hvorfor det pludselig gør ondt?

Det er meget ubehageligt og gør tit vi bliver kede af det, eller han næsten ikke tør fordi han er bange for at gøre mig ondt. Og det kan jo også medvirke til at jeg ikke har lyst næste gang.

Jeg håber i har nogle råd og forslag.

På forhånd mange tak

MVH
CNO

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære CNO,

Du siger, at sex er rigtig godt – når det lykkes. Prøv at finde ud af, hvad der sker i den situation, hvor det lykkes. Siger din kæreste noget, siger du selv noget? Er det noget bestemt, I gør ved hinanden? Måske det er hele optakten til sex, der har været lækker, og derfor bliver sex akten også ekstra intens. Måske det skyldes, at I begge fokuserer 100% på øjeblikket, giver jer tid til hinanden, og sørger for at begge får noget godt ud af oplevelsen.

Sex handler bl.a. om respekt for hinanden, og respekt for de behov man har, som henholdsvis mand og kvinde. Mænd kan godt have sex, selv om man har en periode, hvor man måske har mistet kontakten til hinanden følelsesmæssigt. Han behøver ikke de store følelses- og kærlighedserklæringer, for at være sammen med sin kvinde – dem har han egentlig lettere ved at give udtryk for efter sex. Han behøver som regel heller ikke den store seksuelle opvarmning, før han er klar. Kvinder har derimod generelt brug for længere tids opvarmning til sex – så de bliver opvarmet følelsesmæssigt. Det kan sagtens begynde fra morgenstunden, hvor hun får et ekstra kram og kys. I løbet af dagen skriver man måske små romantiske sms’er og beskeder til hinanden – som også kan være frække og forførende. Noget der pirrer fantasien. På den måde er begge tændte og mere opsat på sex senere – altså når stemningen før sex har været opbyggende og tændt lysten i begge parter.

Du nævner desuden at du har haft en hård periode med depression osv., og selv om du er på vej og er ved at være på fuld styrke igen, så lader det til, at du nok har ikke fået behandlet dine tanker og følelser bl.a. omkring sex. Det kan være nødvendigt for dig, for at komme videre i dit nuværende forhold. Du nævner nemlig selv, at du før har oplevet det samme mønster med dine ekskærester. Du skal finde ind til, hvornår det sker i forholdet, og hvorfor. Det er helt naturligt at i perioden, hvor man er nyforelskede, der fungerer sex bare, og man har det ofte. Når man så bliver mere sat som par, begynder der at komme andre værdier i forholdet, og derfor sker der ofte dét, at sex bliver mindre vigtig (nedprioriteret). Det er helt ok, hvis begge har det fint på den måde. Det er først, når sexbehovet hos parret er forskelligt, at det kan skabe problemer.

Det kan også være svært at give sig hen til sex, og bare slappe af og nyde øjeblikket, hvis man ikke føler den store samhørighed med sin partner. Det kan være at man er irriteret, sur, ked af det eller skuffet over sin partner, og her er det nødvendigt at få talt om de ting der går én på – dog uden at skælde ud og nedrakke den anden. Hvis man ikke får kommunikeret om sine behov eller de ting man går med indeni, så man bl.a. have svært ved skulle være så sårbar og åben, som man er i en seksuel situation. Så hvis du har nogle ting, der nager dig omkring din kæreste, så er det væsentligt at få talt om disse ting.

Mht. det begynder at gøre ondt under samleje, også selv om du slapper helt af, kan have flere årsager. Jeg råder dig dog allerførst til at gå til din egen læge for at se, om der kunne være noget fysisk, som giver denne smerte.

Der findes også et rigtig godt erotik- og samlivsspil, som I kunne prøve. Det hedder Erotic 4Real og kan bl.a. købes online Sex er en leg, og med dette spil kan I blive mere fortrolige med hinanden omkring følelser, lyst og moral.
Hvis I ikke selv kan få taget hul på en snak om de ting, som rører sig, og få gang i sexlivet igen, hvor I begge er glade, så kan I med fordel gå til en sexolog, som vil hjælpe jer videre med at få kommunikationen og sexlivet til at fungere igen.

Jeg ønsker dig alt det bedste.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Forfatter: Tanja Glückstadt

Tanja Glückstadt – CEST, CEPT, CBT, DAT, CSAT – Certified Sex Addiction Therapist, afhængighedsterapeut, sexolog, stress coach, parterapeut Adresse: c/o Loaderiet, Rødager Allé 129, 2610 Rødovre Mobil: +45 22 18 30 70 Facebook

Skriv et svar