Kan jeg bede hende vælge mellem mig og at være single?

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja

Har mødt kvinden i mit liv, og oplever for første gang at være voldsomt jaloux. Jeg kommer fra et 12 år gammelt ægteskab, hvor vi længe har ønsket at gå fra hinanden, men blev sammen pga. børnene. I foråret blev det så endeligt. Jeg flyttede fra hus, kone og 2 børn og 2 mdr. efter løb jeg ind i en ung kvinde, som har levet et noget andet liv end jeg. Jeg ved jeg mister hende, hvis hun opdager jeg er jaloux, fordi hun sætter sin frihed højt. Men jeg har svært ved at acceptere, at hun fortsat vil leve et singleliv, samtidig med at hun siger, at hun elsker mig, og gerne vil mig. Som jeg ser det, så burde hun ikke have behov for at gå i byen eller chatte på sin pc, hvis hun virkelig ville mig. Kan jeg tillade mig at stille krav om, at hun træffer en beslutning, og vælger mellem singleliv eller mig?

Hilsen
den anonyme

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære anonyme.

Det er forfærdeligt at opleve de følelser, som du sidder med lige nu. Frygten for at miste, er ofte forbundet med tidligere oplevelser, hvor man har tvivlet på kærligheden fra de mennesker man følte sig afhængig af, og en voldsom forelskelse kan vække den angst til live. Ofte får en sådan angst en til at tvivle på, om man er god nok, og derfor forsøger man at kompensere for det ved at blive afvisende eller indelukket, så man ikke bliver gennemskuet i sin usikkerhed.

Det er en dårlig idé, at kaste ansvaret for din usikkerhed over på hende. At bede hende vælge vil måske resultere i, at hun vælger friheden. I stedet bør du være ærlig omkring din usikkerhed. Fortæl hende at du er usikker, og at du ikke er vant til at have så stærke følelser. Sig du bliver usikker, når hun sidder ved computeren, og om I ikke godt kan lave aftaler, hvor hun er opmærksom på, at du får det skidt, hvis hun virker hemmelighedsfuld i forhold til de ting hun laver ved sin pc.

Som regel vil man hjertens gerne støtte sin partner, hvis vedkommende er ærlig omkring sin frygt, hvorimod afvisning, vrede eller ultimatummer får den anden part til at gå i selvforsvar. Fortæl hende om din jalousi, og gør hende opmærksom på, at du ikke forventer hun skal ændre livsstil, men at du bliver usikker, fordi dine egne interesser ændrer sig, når du har et forhold til én du holder af. Gør hende opmærksom på, at du vil arbejde med det, men at det kræver, at hun i en periode er lidt ekstra opmærksom på dig, og måske lidt oftere sørger for at fortælle, at hun vil dig, og ikke er på udkig efter en anden. Hvis hun ikke har noget at skjule, så vil hun også være åben for dig.

Hun har valgt dig – og sikkert at en rigtig god grund, hvis ikke rigtig mange grunde. Din force er, at du har levet et familieliv, er vant til børn, og derfor fornemmer hun måske nogle muligheder sammen med dig.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Forfatter: Tanja Glückstadt

Tanja Glückstadt – CEST, CEPT, CBT, DAT, CSAT – Certified Sex Addiction Therapist, afhængighedsterapeut, sexolog, stress coach, parterapeut Adresse: c/o Loaderiet, Rødager Allé 129, 2610 Rødovre Mobil: +45 22 18 30 70 Facebook

Skriv et svar