[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]
Hej Tanja
Jeg er en kvinde på 28 år. Jeg har været sammen med min mand i 3,5 år og blev gift med ham for næsten et år siden. Han er en meget dejlig sød og betænksom mand som jeg elsker, vi har det godt sammen og han forguder mig. Han er perfekte mand for mig og jeg ved at han vil blive en fantastisk far. Så umiddelbart ser det hele jo godt og idyllisk ud. Desværre kniber det med at få sexlivet til at fungere.
Får 4,5 år siden følte jeg at jeg blev nød til at droppe min ”seksualitet” og finde en mand der elskede mig, hvis jeg ville have planer om at få min egen familie med børn og det hele.
Jeg har altid vist at jeg var masokistisk anlagt og for ca. 6-7 år siden fandt jeg endelig en at dele det med. Det er den lykkeligste tid jeg nogen siden har haft. Vi fandt desværre ud af at vi ikke kunne få et forhold til at fungere, hvilket resulterede i at han slog op. Jeg har aldrig oplevet en sådan smerte. Der fandt jeg for alvor ud af sandheden i talemåden; højt at flyve dybt at falde. Vi fortsatte dog med at gå i seng med hinanden, hvilket stadig var helt fantastisk. Men vi viste begge at det ikke ville være holdbart i længden. I frygt for at han en dag ville ”slå op” med mig for 2. gang besluttede jeg mig for selv at sætte en stopper for det. Hvor efter jeg fandt min nuværende mand.
Jeg har været meget ærlig over for min mand lige fra starten af om min seksualitet og han mente at vi nok skulle kunne finde ud af det. Så i trykke rammer har vi prøvet at få det til at fungere. Desværre føler jeg mest af alt at jeg har ødelagt en helt igennem fantastisk mand. Jeg har ødelagt hans selvværd omkring sex, da han hverken kan tilfredsstille eller tænde mig. Vi har det stadig rigtig godt, så længe vi ikke kommer i berøring med det seksuelle og snakker om at få børn, da han bliver 40 år i år og gerne vil have nogle børn inden det bliver for sent.
Desværre er jeg ved at være kommet i tvivl om jeg kan undvære BDSM. Jeg tænker på det hver dag. Vi har snakket om det og kan ikke nå frem til nogen løsning. Jeg ved at det vil knuse ham hvis jeg forlader ham og ved slet ikke om det er det værd bare pga. en smule sex.
Vi er gift, har hus 2 katte og en hund. Jeg elsker ham men begære ham ikke. Mest af alt er jeg flov over overhovedet at overveje muligheden for at gå fra hinanden når vi lige er blevet gift.
Jeg har altid tænkt meget over hvad andre folk tænker om mig, så ved hvor helt igennem forvirret jeg må virke over for andre hvis jeg kunne finde på at opgive hus og ægteskab.
Jeg ved ikke hvad jeg vil fortryde mest; at gå fra ham og leve et liv evt. uden børn men med BDSM eller at få mig en kærlig familie uden BDSM i mit liv.
Det kan godt være det ikke lyder som et svært valg. Men jeg er ude af mig selv og aner ikke hvad jeg skal gøre. Jeg håber virkelig at du kan hjælpe mig.
Venlig hilsen
den forvirrede
[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]
Kære forvirrede,
Det er en svær situation, du står i, for i sidste ende kommer det til at være et valg, du er nødt til at tage. Eller måske nogle kompromisser, du er nødt til at indgå.
Hvis du vælger din mand og et liv med ham, så kan du prøve at arbejde med din tankegang omkring dit seksuelle begær til ham. Hvorfor begærer du ham ikke? Er han ikke nok mand til dig seksuelt? Er det sådan, du tænker om ham? For hvis du gør det, så er det en selvopfyldende profeti, hvor du får svært ved at tænde på ham, og se ham som en mand, der er i stand til at tilfredsstille dig seksuelt.
Er der ikke noget sex, også indenfor BDSM, som I begge tænder på og kan dyrke sammen? Eller dyrker I ikke noget anden sex i dag (ikke BDSM eller ovre i genren af BDSM), som du kan tænde på? Er der en anden form for sex, I kan dyrke, hvor I er “ligeværdige” seksuelt, så du derfor ikke mister begæret til ham?
Eller kan I finde noget indenfor BDSM, hvor du stadig tænder, og samtidig hvor han føler, at han kan bidrage (altså hvor han også tænder på det, og uden at du tænker om ham, at han er “utilstrækkelig”)
Hvis du vælger et liv uden din mand, så er det fordi, du ikke vil undvære BSDM i dit liv, og dermed må du søge en partner, som du matcher seksuelt. Fordi du tidligere har oplevet at have et forhold til en mand hvor det seksuelle spillede, men forholdet ikke gjorde, så betyder det jo ikke, at det ikke kan lade sig gøre at få begge dele. Og måske din mand rent faktisk kan give dig den BDSM – enten i den grad du vil lige nu – eller i en anden udgave men stadig indenfor BDSM – som gør at du får “lidt af hvert”.
Hvad er det, tror du, der gør, at du føler, at du ikke kan undvære BSDM? Og hvorfor kan du ikke få det sammen med din mand? Kunne du ikke “lære ham op”, og se det som en mulighed for at I seksuelt også opnår det perfekte forhold?
– hvor I fx. enten aftaler at have flere med i sengen, hvor du så får BSDM fra en anden mand, eller at I aftaler, at du må søge udenfor forholdet for at få opfyldt den del af din seksualitet, som du ikke mener, at din mand kan give dig.
Desuden taler du om et tidligere forhold, som var helt perfekt seksuelt. Når du nu sidder og sammenligner din mand med din tidligere partner, så bliver det jo endnu sværere for ham, at give dig det du gerne vil have, og det bliver også svært for dig at “acceptere” at skulle få det fra din egen mand, frem for din ex-kæreste.
Jeg fornemmer, at du har “dømt din mand seksuelt ude”, og dermed bliver det svært at forenes seksuelt.
Du kan overveje, om du vil tale med en professionel omkring din tankegang, så du kan blive udfordret lidt på de tanker du gør dig om sex, din mand, og jeres eventuelle muligheder sammen seksuelt. Som sagt lader det til, at du pt. har “kodet dig selv” med tanker om din mand, som gør det mere besværligt for dig/jer at opnå tilfredsstillende sex sammen – også omhandlende BDSM.
Du ønskes alt det bedste.
Kærligst,
Tanja
[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]
