[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]
Kære Tanja,
Jeg er en 29-årig kvinde og er kærester med en 32-årig mand.
Jeg skriver til dig da jeg håber på, at du måske kan hjælpe mig med et par gode råd.
Jeg ønsker mig inderligt og af hele mit hjerte at blive gravid og få to – tre børn i løbet af mit liv og mens jeg kan. Jeg tænker så meget på det og forestiller mig hvordan det vil være, så meget at det kan sammenlignes med at være forelsket i tanken om at rende rundt og strutte med en dejlig stor mave og begynde at skabe en familie med min dejlige kæreste som jeg elsker virkelig højt og ved, at det er ham jeg gerne vil have børn med. Vi har talt en del om det, og min kæreste vil også gerne have børn, men han føler sig stadig ikke helt klar. Og kan ikke forestille sig det lige så tydeligt som jeg.
Jeg har bare lyst til at vi skal være unge med vores børn og ikke være gamle forældre. Har svært ved at finde ud af hvordan vi skal finde ud af det så vi begge blir’ glade og tilfredse. Det går mig så mege t på, at det går ud over mit ellers altid(stortset) meget gode humør og positive sind.
Mange af vores venner, bekendte og familie får også børn og jeg ser og hører om graviditet og babyer overalt:-) Det påvirker mig også og forstærker følelsen og ønsket om at blive mor og forældre og alt hvad det fører med sig. Jeg er stoppet med at spise p-piller for et lille halvt år siden for at forberede kroppen på graviditet inden alt for længe og for at få så sund en krop som muligt. Siden da har vi beskyttet os med kondon, hvilket heller ikke helt er den samme oplevelse.
Så nu håber jeg bare og har gjort det et lille år at han også snart synes, at det skal være:-) Han synes jeg har “for travlt”. Jeg kender par som har prøvet at blive gravide i 3 år og andre hvor der er gået et par måneder. Tanken om, at der skal gå flere år før vi bliver gravide skræmmer mig meget!
Er der noget jeg kan gøre for at forklare ham at man ikke nødvendigvis bliver gravid “i første hug når man endelig beslutter sig”? Eller er der noget jeg kan fortælle ham som gør at han får lyst hurtigere? Jeg har prøvet på at gøre alt for ikke at presse ham. Men jeg har ikke lyst til at holde igen på følelser og snak om det længere – kunne jo nærmest tale om det hver dag hvis det skulle være. Føler ikke at han er helt realistisk omkring tanken om at skulle nå at få 2-3 børn og jeg er 29 nu og han selv 32 som jeg nævnte i begyndelsen. Og ville ønske at jeg allerede var blevet gravid for et år siden hvis det stod til mig.
Jeg vil selvfølgelig min kæreste og jeg det bedste og har også et ønske om at vi begge skal være parate og glade over det vi gør. Vi har også begge gode jobs i marketing branchen, så det økonomiske er også på plads. Men vigtigst af alt har vi masser af kærlighed at give vores børn når de en dag kommer til verden. Vi har et rigtig godt forhold som jeg heller ikke ville bytte for noget andet i denne verden. Men for at opnå det fuldendte i livet vil jeg gerne blive mor til et par dejlige unger…
Håber, at du kan hjælpe mig, måske har du hørt om lignende tilfælde?
Mange håbefulde hilsner fra den meget utålmodige og forhåbentlig snart gravide
S
[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]
Allerførst skal du vide, at du ikke er den eneste, som oplever at være parat til et barn, hvor partneren ikke helt føler sig klar (og her skal du ind at spørge til, hvorfor han ikke gør det?). Med andre ord har jeg hørt og set sådanne situationer og tilfælde før.
Når det så er sagt, så handler det nu om, at I får talt sammen om jeres drømme og mål i livet. Som du selv skriver, så kan du ikke holde dine tanker og følelser tilbage mere – og hvorfor skal du også det? Det er netop væsentligt, at man har plads til at tale åbent og ærligt i et forhold. Hvis man ikke har åbenheden og ærligheden – hvad har man så? Er det ikke netop sammen med sin partner, at man skal have mulighed for at være sig selv (sit autentiske jeg) og kunne dele sine tanker, følelser, drømme og mål? Hvis man ikke kan det, er forholdet så egentlig så godt, og hvorfor er man så sammen med sin partner?
Det hele handler om kommunikation – at åbne munden, men samtidig få talt sammen i en opløftende og positiv kommunikation, som nogle gange skal tillæres i et forhold, hvilket man kan gøre i parterapi. En opløftende og positiv kommunikation handler nemlig om, at tale sammen uden at bebrejde, skyde ned, mudderkaste, eller fraskrive sig et ansvar i situationen. Det handler mere om at lytte, anerkende, forstå og afstemme tolkning – ikke mindst ved at gentage, hvordan man tolker det, den anden siger. Der er mere til emnet positiv kommunikation, som jeg dog ikke vil gå ind i her.
For jer to starter det altså med, at du fortæller ham, at du nu føler, at du har gjort et tiltag til at I kan være forældre (gået af p-pillen), og nu er du virkelig klar til det, og har ventet en tid siden du stoppede med pillerne. Fortæl ham, at fordi man beslutter sig for at have “projekt baby” sammen, så betyder det ikke, at I bliver forældre i morgen. Der kan godt gå noget tid, før du faktisk bliver gravid, og i den tid vil han kunne omstille sig til tanken om at blive far. Så længe dine ønsker forbliver i dine tanker, så ved han jo heller ikke, hvor meget det betyder for dig at blive mor.
Mht. hans lyst til at blive forælder, så tænker han nok ikke over det på daglig basis, og derfor er lysten heller ikke så fremtrædende i ham, så han efterfølgende taler om det, eller er den udfarende på det. Hvis du så heller ikke taler ærligt om det, fordi du ikke vil presse ham osv., hvordan skal han så vide, hvor du står, og selv kunne mærke efter igen, om han har lyst? Men jeg tror lysten bunder i noget andet – nemlig det her med at føle sig klar.
Desuden kan mænd godt virke som om, at de ikke er lige så “længselsfulde” efter at blive far eller føler sig klar til det. Det kan der være flere årsager til, og hvis arbejdet fylder meget, og manden gør god karriere, så betyder det ofte mere for ham end at tænke på noget ude i fremtiden, som han ikke helt har et begreb om. Med andre ord er det ikke konkret og håndgribeligt nok til at ham i forhold til sit job og den succes, han oplever her. Derfor kan det være svært at finde ud af, hvad det betyder at blive far, og hvordan vil være at blive far. Denne rolle kender han ikke – men han kender sig selv som arbejdsperson, og dét mestrer ham, så derfor kan hans umiddelbare manglende lyst og parathed til at få børn være et spørgsmål om, at han frygter, om han vil være god nok som far, og om han ikke vil have tid til sit arbejde, at være sammen med sine kammerater, eller hvad der nu fylder meget i hans liv, og betyder meget for ham her og nu. Han ved, at han er god nok til sit arbejde og de andre ting, han omgiver sig med nu, så derfor er det jo lettere at gå ind i, end et projekt om at blive far, for her er han på dybt vand.
Derfor skal du høre ham ad, om han har tænkt mere over at blive forælder. Hør ham ad, hvilke tanker han gør sig om at blive far, og hør ham ad, hvad der skal til, før han føler sig helt klar. Hvad handler det om at blive helt klar? Få en fornemmelse af, hvad han føler og tænker – og lad ham også vide dine følelser og tanker.
Få jer en god snak – og vær ærlig og åben om dit behov. Fortæl ham de ting, som du har skrevet til mig. Og hør ham som sagt ad, hvilke tanker og følelser han gør sig.
Når han hører dem, vil han nemlig bedre kunne forstå, hvordan du har det, og hvor vigtigt det er for dig, at det er nu, I prøver at blive gravide, da du bl.a. gerne vil nå at have et par børn indenfor en rimelig aldersperiode – og dermed vil hans bevidsthed være vakt endnu engang om, at det er den vej, du gerne vil i livet – og helst med ham, da det er ham, du vil dele livet med.
I ønskes alt det bedste.
Tanja
[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]
