[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]
Hej Tanja
Vi er et par med 2 børn og 12 års samliv bag os. Jeg har mindre lyst end min mand, men vi har før klaret det gennem snakke med hinanden. Men nu virker det somom det er gået helt i hårknude. Vi skændes om det flere gange om ugen. Grundlæggende mener jeg, at jeg har brug for nærhed og hyggeligt samvær, før jeg får lyst til sex. Han mener at han er så ”udsultet” sexuelt, at han har brug for sex, før vi kan have nærhed og hyggeligt samvær. Så vi er ligesom låst. Snakkene vi skulle have om det, foregår som skænderier.
Det starter med, at når ungerne er lagt, prøver jeg fx at få ham med på at vi skal hygge os sammen, ved at se en film mens vi ligger på sofaen. Inden der er gået 10 minutter af filmen, bliver han så nærgående, og overhører mine diskrete tegn til at bremse ned (fx hvis han prøver at stikke hånden op under min bluse, tager jeg hans hånd og ligger hans arm rundt om mig i en slags omfavnelse, og lægger min arm ovenpå). Han overhører dette og fortsætter, og til sidst er jeg nødt til at afvise ham (ved at sige: kan vi ikke bare ligge lidt og hygge os i stedet?), og så eksploderer han og bliver bebrejdende og spydig. Og så ender det i et skænderi.
Hver gang vi prøver at have lidt samvær, ender det sådan. Så nu har jeg næsten ikke lyst at være alene i et rum med ham. De næsten daglige bebrejdelser og spydigheder smadrer min lyst til ham. Jeg har prøvet at forklare ham at jeg bare har brug for fx 1 uge, hvor han ikke ”overfalder” mig, og hvor vi kan snakke hyggeligt sammen, ligge sammen på sofaen og hygge og lignende, og jeg er overbevist om, at hvis vi bare kunne det, ville der være grobund for at lysten kunne spire. Men han siger at han er så hungrende efter sex, at han ikke har kontrol over det, og hvis bare vi havde sex, ville han falde ned og kunne hygge sig med mig.
Det føles som om jeg hele tiden prøver at bygge et tårn op ved hjælp af samvær og hygge, men hver gang jeg har fået bygget det lidt op, så smadrer han det. Så har vi et skænderi, og så må jeg starte forfra på at bygge det tårn. Indtil nu har de fleste af vores skænderier sluttet mere eller mindre konstruktivt. Jeg har anerkendt hans uforløste lyst, og han har gået ind på at prøve at hygge os og undgå skænderier, så jeg kunne få lysten igen. Men nu ender skænderierne med at han udvandrer i vrede, og vi ikke har løst noget som helst.
Jeg tror stadig på at vi kan løse det. Jeg tror ikke vi har nået et punkt, hvor det uundgåeligt ender i skilsmisse. Men vi nærmer os i svimlende fart lige pludselig, og vi har brug for en løsning NU. Men hvordan kommer vi videre, når vi ikke engang kan ende snakkene/skænderierne konstruktivt?
Vh
jobra
[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]
Kære jobra,
Den sexologiske forklaring på det, I oplever, er at manden vil have sex før han kan give nærhed, omsorg og kærlighed – og at kvinden vil have kærlighed, omsorg og nærvær, før hun kan give sex, ikke helt så unormalt et problem. Det er en af forskellene på mænd og kvinder – men det gør ikke, at man kan bruge det som sovepude og holde fast i sit – slet ikke når den forskel går hen og bliver et problem, som skaber stor distance i parforholdet.
Hvis det skal ændre sig for jer, så er I begge nødt til at droppe det mønster, I har gang i lige nu, og i stedet begynde at arbejde sammen som et team for at løse det.
Og eftersom I pt. sidder og “skyder efter hinanden” med at du siger, at du savner nærvær før du kan give sex, og han siger, at han vil have sex, før han kan give nærvær, så kommer I bestemt ingen vegne. I er nødt til at sige – “Godt, dét her går bare ikke mere, og nu vil JEG gøre det der skal til for OS”. I er nødt til at udvise mere respekt for hinanden – og din mand er nødt til at forstå, at hans vrede, udvandringer ved konflikter, samt hans “pres på at ville have sex”, er meget egoistisk, barnligt, og er med til at distancere jer yderligere. Jeg hører ikke, at du IKKE vil have sex – du vil bare gerne have plads til intimiteten også, samt at du har tid til at nå at bygge lyst op, men det når du ikke, når han praktisk taget overfalder dig. Det kan desuden, for nogle, blive så grelt, at man praktisk taget føler sig overgrebet af sin mand. Og det er rigtig ødelæggende for et forhold og sexlysten – specielt når den ene presses til sex. Og som altid: Pres avler modpres.
Hver aften lyder praktisk taget til at være en krigszone for jer.
Han presser på når ungerne er lagt i seng, og du modpresser/forsøger at holde ham på distancen, hvilket faktisk kræver en masse energi. Og det er rigtig uværdigt for jer begge, at du må kæmpe for at bare få lidt plads, samt at din mand fuldstændig vader ind over dig, og hvis han ikke får det, som han vil, så bliver han vred. Det er en kæmpe magt at bruge imod dig – som faktisk kun opslider jer begge. Jeg tænker dog, om denne vrede desuden handler om mere end bare sex. Det lader til at være hans metode til at løse en konflikt, og det mønster skal brydes, for ellers opslider han sig selv og parforholdet unødigt. En lille sidebemærkning er her, at det lyder som om sex anvendes som en ventil for ham, hvilket kan være et rigtig skidt mønster, som kan blive noget afhængigt.
I kunne i stedet tale om, hvad der egentligt fungerer i parforholdet, og hvad der fungerer seksuelt. Prøv at tænke i muligheder, frem for i begrænsninger. Og her er I nødt til at være villige til at lytte til hinandens ønsker. I kunne fx. hver især skrive 3 sedler, hvor I skriver en hyggelig, intim aften – hvordan den ser ud både før sengen og i sengen. Bagefter afstemmer I hinandens sedler, og ser om I BEGGE, synes at alle 6 sedler er ok at udleve. Hvis du ikke bryder dig om 2 af hans, så har du vetoret. Så har I 4 sedler tilbage, som I kan bruge på en fast aftalt aften, hvor I fokuserer på det positive, på parforholdet og på intimiteten – og så trækker I en seddel (en af de 4), da dette er noget I begge er afklaret med, og har lyst til at gøre sammen.
Hvis du/I ikke rigtig er klar til at lave sådan en øvelse, så vil jeg anbefale jer at bruge sensualitetstræningen (hvor der samtidig er aftalt en “ikke sex” periode i en måned, samtidig med at I laver sensualitetstræning – som medlem af min side, får du adgang til denne samt andre guides, tips og tricks til samlivet). Meningen med øvelsen er at skabe større tryghed, ro og afslapning hos begge parter, uden pres eller modpres, og uden at den ene eller den anden overskrider sine grænser.
Hvis din mand har et problem med at “nøjes” med dette, så kan han tænke på, hvad alternativet så vil være? Og det vil jo nok være, at I fortsætter som nu – med kurs mod en skilsmisse.
Jeg hører, at I har brug for at nærme jer hinanden, men det starter ikke i sengen. Det starter også udenfor sengen, og på en måde, så du ikke er som jaget vildt. Men er han villig til at gøre det, der skal til, eller vil han stædigt holde fast i sit? Hvis han holder fast i, at han vil have sex før han kan give nærhed – ja, så er det jo jeres virkelighed, og så må du selv tage konsekvensen ud fra, hvad du kan leve med samt tolerere for dig selv.
Hvis I har svært ved selv at løse det, så kan parterapi være vejen frem for jer. En skilsmisse koster, både følelsesmæssigt og økonomisk – så¨er I det værd at forsøge med professionel hjælp, hvis I ikke selv kommer videre med at løse problemerne?
Du ønskes alt det bedste.
Kærligst,
Tanja
[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]
