Tag: tvang

Min mand vil have sex konstant – Hvad skal jeg gøre?

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

hej Tanja

jeg skriver fordi jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. jeg er gift med en dejlig mand men jo mere årene går vil han have mere og mere sex.
lige når han kommer hjem fra arbejde siger han skal vi bolle. hver aften når vi går i seng, når vi går i bad spørg han mig stort set hver dag. jeg har simplehen ikke lyst, ved ikke hvorfor eller det er fordi jeg føler at han jagter mig hele dagen om sex så jeg bliver mæt af bare at høre ham.

når han så feks for anden gang spørg når vi er gået i seng, og jeg siger nej siger han nej det viste jeg.

jeg har sagt til ham at jeg ikke gider at høre på alt det sex og det kommer af sig selv, men han stopper ikke han bliver ved også selvom jeg har sagt til ham at jeg bliver træt og mæt af at høre ordet sex og det er det der bloker tror jeg.

han kan også sige til mig om morgnen at i aften skal jeg have en rigtig tur, hvem siger at jeg har lyst, så går man der og ved det hele dagen  og hvis jeg så siger at jeg ikke har lyst bliver han sur. det er ligesom om jeg bliver mæt eller træt af tanken jeg ved det ikke hvad skal jeg gøre.
hvis det stod til ham ville han have sex hver dag helst flere gange om dagen.

jeg har også fortalt ham at det ikke kun er sex livet drejer sig om, han siger det er en stor del af parforholdet, ja men hvor meget skal man følge ham med sex det er ikke sjovt at gøre det hvis man ikke har lysten men gør det for at tilfredsstille ham.

er det fordi jeg er mæt af hans ord eller er det fordi jeg føler mig prasset eller er det for de jeg føler over greb eller.

eller kan det være fordi han heller ikke gør noget på hjemme fromten som hjælp i huset, lave førstesalen færdig som vi har været igang med siden 2007 og vi ikke har mere end 80 kvadratmeter at bo på, kan det vær derfor at man mister lysten til sex
jeg vil ikke frem med navn min mand ved ikke at jeg skriver så det skal ikke ud i blade eller andre steder håber du kan svare mig med

venlig hilsen krappen
gift siden 2007 har 1 barn på 2 år og har en i vente.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære krappen,

Det er aldrig rart at føle sig som jaget bytte – for det lader det bestemt til du gør. Din mand lægger et seksuelt pres på dig. Og som altid: Pres avler modpres! Det betyder så, at din sexlyst bliver din form for modpres, fordi din mand ikke respekterer dine grænser. Han bliver derimod ved – og ja, det kan sagtens efterlade en med overgrebsfølelser både mentalt og fysisk, både når man ikke har sex, og når man så dyrker sex.

Sex mellem jer bliver udelukkende på hans præmisser, og det er der ikke meget seksuelt fællesskab i. Det er smerteligt for dig – og egentlig også for ham, da det koster jer en del frustrationer og skænderier. Det tyder også på at I udenfor sengen har nogle problemer med at være et godt dynamisk fællesskab, hvor I hjælper hinanden i huset og med generelle daglige og praktiske opgaver. Det lader til at dette halter lidt, og så er der samtidig hans svigtende commitment om at få lavet førstesalen færdig.

Hele hans optagethed på sex, og at bruge dig seksuelt, har en klang, som ligner noget afhængigt. Jeres mønster, hans mønbster, er genkendeligt for mig, hos nogle som er afhængige, hvor partneren bliver et jaget bytte for hans tilfredsstillelse.

Mellem linjerne læser jeg at her er en kvinde, som er usikker, og som føler sig ensom i parforholdet – ensom fordi du står for det praktiske i stor udstrækning, har en lille at skulle forsørge samt en på vej. Og oveni det skal du forholde dig til din mands pres og manglende commitment. Du må være godt stresset indeni.

Men problemet er at du samtidig får dårlig samvittighed, fordi han presser på og skyder med skarpt “Sex er en stor del af parforholdet” – og det ved du jo logisk set også, at det er. Og du oplever sorg ved ikke at kunne indfri den del “til begges tilfredsstillelse”. Sex er dog langtfra det eneste, som udgør et balanceret parforhold. Der skal mere til en det, og her virker det som om at sex er blevet det væsentligste – hvor I negligerer de ting, som heller ikke fungerer udenfor sengen, da I binder jeres problemer op på at jeres sexliv er ubalanceret. Men sexlivets karakter er også et symptom på, at der er noget andet galt. Bl.a. også de ting, der sker udenfor sengen.

Og ja, han er en dejlig mand, og ja selvfølgelig hjælper han da med ting osv., men det berettiger ikke ham i at presse dig. Og det berettiger heller ikke dig selv at leve med de betingelser.

Derfor kan du:

1. Acceptere tingenes tilstand – om ikke andet for nu. Hvis du ikke tør sige eller gøre noget andet endnu, så ændrer tingene sig ikke.

2. Få sagt ordentligt fra overfor ham og give dig selv mere værdi. Det kunne fx. være ved at sige til ham, at han overskrider dine grænser, og at det ikke er ok. Derefter kan du anmode ham om, at være mere hensigtsfuld. Vil det hjælpe? Nok ikke… For det lader til, at der skal “strengere” midler i brug for at  vække din mand – og dig selv. Og derfor kan det være konsekvenspædagogikken, du må anvende. Altså – hvis det pres ikke snart stopper, så har du fået nok, og dermed kan han vælge at

a. efterkomme dine anmodninger om, at han bidrager med hjælp samt dropper de grænseoverskridende og stressende kommentarer,
b. gå i parterapi
c. finde sig et andet sted at være, da du ikke længere tillader at blive behandlet på den måde.

Det er nogle direkte ting, jeg kommer med, for du har nogle ting, du skal have gjort op med dig selv. Men det skal nok blive bedre, hvis du og han vil det. Jeg ønsker dig alt det bedste i den proces.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Min mand bliver vred, hvis han ikke får sex

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja

Vi er et par med 2 børn og 12 års samliv bag os. Jeg har mindre lyst end min mand, men vi har før klaret det gennem snakke med hinanden. Men nu virker det somom det er gået helt i hårknude. Vi skændes om det flere gange om ugen. Grundlæggende mener jeg, at jeg har brug for nærhed og hyggeligt samvær, før jeg får lyst til sex. Han mener at han er så ”udsultet” sexuelt, at han har brug for sex, før vi kan have nærhed og hyggeligt samvær. Så vi er ligesom låst. Snakkene vi skulle have om det, foregår som skænderier.

Det starter med, at når ungerne er lagt, prøver jeg fx at få ham med på at vi skal hygge os sammen, ved at se en film mens vi ligger på sofaen. Inden der er gået 10 minutter af filmen, bliver han så nærgående, og overhører mine diskrete tegn til at bremse ned (fx hvis han prøver at stikke hånden op under min bluse, tager jeg hans hånd og ligger hans arm rundt om mig i en slags omfavnelse, og lægger min arm ovenpå). Han overhører dette og fortsætter, og til sidst er jeg nødt til at afvise ham (ved at sige: kan vi ikke bare ligge lidt og hygge os i stedet?), og så eksploderer han og bliver bebrejdende og spydig. Og så ender det i et skænderi.

Hver gang vi prøver at have lidt samvær, ender det sådan. Så nu har jeg næsten ikke lyst at være alene i et rum med ham. De næsten daglige bebrejdelser og spydigheder smadrer min lyst til ham. Jeg har prøvet at forklare ham at jeg bare har brug for fx 1 uge, hvor han ikke ”overfalder” mig, og hvor vi kan snakke hyggeligt sammen, ligge sammen på sofaen og hygge og lignende, og jeg er overbevist om, at hvis vi bare kunne det, ville der være grobund for at lysten kunne spire. Men han siger at han er så hungrende efter sex, at han ikke har kontrol over det, og hvis bare vi havde sex, ville han falde ned og kunne hygge sig med mig.

Det føles som om jeg hele tiden prøver at bygge et tårn op ved hjælp af samvær og hygge, men hver gang jeg har fået bygget det lidt op, så smadrer han det. Så har vi et skænderi, og så må jeg starte forfra på at bygge det tårn. Indtil nu har de fleste af vores skænderier sluttet mere eller mindre konstruktivt. Jeg har anerkendt hans uforløste lyst, og han har gået ind på at prøve at hygge os og undgå skænderier, så jeg kunne få lysten igen. Men nu ender skænderierne med at han udvandrer i vrede, og vi ikke har løst noget som helst.

Jeg tror stadig på at vi kan løse det. Jeg tror ikke vi har nået et punkt, hvor det uundgåeligt ender i skilsmisse. Men vi nærmer os i svimlende fart lige pludselig, og vi har brug for en løsning NU. Men hvordan kommer vi videre, når vi ikke engang kan ende snakkene/skænderierne konstruktivt?

Vh
jobra

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære jobra,

Den sexologiske forklaring på det, I oplever, er at manden vil have sex før han kan give nærhed, omsorg og kærlighed – og at kvinden vil have kærlighed, omsorg og nærvær, før hun kan give sex, ikke helt så unormalt et problem. Det er en af forskellene på mænd og kvinder – men det gør ikke, at man kan bruge det som sovepude og holde fast i sit – slet ikke når den forskel går hen og bliver et problem, som skaber stor distance i parforholdet.

Hvis det skal ændre sig for jer, så er I begge nødt til at droppe det mønster, I har gang i lige nu, og i stedet begynde at arbejde sammen som et team for at løse det.

Og eftersom I pt. sidder og “skyder efter hinanden” med at du siger, at du savner nærvær før du kan give sex, og han siger, at han vil have sex, før han kan give nærvær, så kommer I bestemt ingen vegne. I er nødt til at sige – “Godt, dét her går bare ikke mere, og nu vil JEG gøre det der skal til for OS”. I er nødt til at udvise mere respekt for hinanden – og din mand er nødt til at forstå, at hans vrede, udvandringer ved konflikter, samt hans “pres på at ville have sex”, er meget egoistisk, barnligt, og er med til at distancere jer yderligere. Jeg hører ikke, at du IKKE vil have sex – du vil bare gerne have plads til intimiteten også, samt at du har tid til at nå at bygge lyst op, men det når du ikke, når han praktisk taget overfalder dig.  Det kan desuden, for nogle, blive så grelt, at man praktisk taget føler sig overgrebet af sin mand. Og det er rigtig ødelæggende for et forhold og sexlysten – specielt når den ene presses til sex. Og som altid: Pres avler modpres.

Hver aften lyder praktisk taget til at være en krigszone for jer.
Han presser på når ungerne er lagt i seng, og du modpresser/forsøger at holde ham på distancen, hvilket faktisk kræver en masse energi. Og det er rigtig uværdigt for jer begge, at du må kæmpe for at bare få lidt plads, samt at din mand fuldstændig vader ind over dig, og hvis han ikke får det, som han vil, så bliver han vred. Det er en kæmpe magt at bruge imod dig – som faktisk kun opslider jer begge. Jeg tænker dog, om denne vrede desuden handler om mere end bare sex. Det lader til at være hans metode til at løse en konflikt, og det mønster skal brydes, for ellers opslider han sig selv og parforholdet unødigt. En lille sidebemærkning er her, at det lyder som om sex anvendes som en ventil for ham, hvilket kan være et rigtig skidt mønster, som kan blive noget afhængigt.

I kunne i stedet tale om, hvad der egentligt fungerer i parforholdet, og hvad der fungerer seksuelt. Prøv at tænke i muligheder, frem for i begrænsninger. Og her er I nødt til at være villige til at lytte til hinandens ønsker. I kunne fx. hver især skrive 3 sedler, hvor I skriver en hyggelig, intim aften – hvordan den ser ud både før sengen og i sengen. Bagefter afstemmer I hinandens sedler, og ser om I BEGGE, synes at alle 6 sedler er ok at udleve. Hvis du ikke bryder dig om 2 af hans, så har du vetoret. Så har I 4 sedler tilbage, som I kan bruge på en fast aftalt aften, hvor I fokuserer på det positive, på parforholdet og på intimiteten – og så trækker I en seddel (en af de 4), da dette er noget I begge er afklaret med, og har lyst til at gøre sammen.

Hvis du/I ikke rigtig er klar til at lave sådan en øvelse, så vil jeg anbefale jer at bruge sensualitetstræningen (hvor der samtidig er aftalt en “ikke sex” periode i en måned, samtidig med at I laver sensualitetstræning – som medlem af min side, får du adgang til denne samt andre guides, tips og tricks til samlivet). Meningen med øvelsen er at skabe større tryghed, ro og afslapning hos begge parter, uden pres eller modpres, og uden at den ene eller den anden overskrider sine grænser.

Hvis din mand har et problem med at “nøjes” med dette, så kan han tænke på, hvad alternativet så vil være? Og det vil jo nok være, at I fortsætter som nu – med kurs mod en skilsmisse.

Jeg hører, at I har brug for at nærme jer hinanden, men det starter ikke i sengen. Det starter også udenfor sengen, og på en måde, så du ikke er som jaget vildt. Men er han villig til at gøre det, der skal til, eller vil han stædigt holde fast i sit? Hvis han holder fast i, at han vil have sex før han kan give nærhed – ja, så er det jo jeres virkelighed, og så må du selv tage konsekvensen ud fra, hvad du kan leve med samt tolerere for dig selv.

Hvis I har svært ved selv at løse det, så kan parterapi være vejen frem for jer. En skilsmisse koster, både følelsesmæssigt og økonomisk – så¨er I det værd at forsøge med professionel hjælp, hvis I ikke selv kommer videre med at løse problemerne?

Du ønskes alt det bedste.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]