Vi kæmper for at få børn

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Heej..

Jeg har stoppet med tager p-piller over 1,5 år siden nu efter taget 8 år p-piller..
For jeg og kæresten vil have lave børn, vi er jo ung par, jeg (23½år) er jo overvægtig og kæresten (27½år) slank..
Vi kæmper meget at lave børn, også i midt ægløsning osv, det hjælper ikke.. Er bange for jeg kan ikke lave børn, har virkelig ønsker det..

Ved du hvad er det grund til?

Havde haft en tit ondt mave når vi dyrket sex, og havde gik over til lægen, og han sagde det ser fint ud og ikke noget galt.. hmm..
Men har ikke ondt i mave mere efter ca et par mdr siden til nu..

Mvh
os to
– bekymrede og ønsker sig have børn


[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære jer to,

Da der nu er gået 1½ år siden du gik af p-pillen, og hvor I aktivt har gjort et forsøg på at blive gravide, vil en læge normalvis sende jer videre til nærmere fertilitetsundersøgelse, som i sidste ende måske vil ende med kunstig befrugtning.

Men før lægen gør det, vil man også kigge på din overvægt. Nu nævner du ikke noget om, hvor overvægtig du er, men før din læge eventuelt foreslår fertilitetsbehandling, så kan det være, at han beder dig tabe dig eftersom overvægt er graviditetshæmmende.

En anden årsag til, at jeres gentagne forsøg ikke lykkes, kan være at I fokuserer alt for meget på at have sex for at blive gravide. I glemmer at slappe af, og bare nyde hinanden – både i det daglige og rent seksuelt. Der kan så ske det, at i takt med at tankerne kredser om graviditet, så bliver det endnu sværere at blive gravid. Simpelthen fordi man stresser oppe i hovedet, og den kropslige reaktion kan se ende med, at graviditeten bliver udskudt simpelthen fordi kroppen ikke kan slappe af – tankerne stresser den.

Hvis sex så samtidig planlægges ud fra gunstige befrugtningstidspunkter (ægløsning), så er der endnu en stressfaktor. Stress er generelt ikke sundt for kroppen – og slet ikke hvis den skal være klar til en graviditet.

Det maveonde, som du beskriver at have haft ved sex, tænker jeg kan skyldes bekymringer. At dit store ønske om at blive mor, gør det svært for dig at nyde sex uden at spekulere og bekymre dig, om du nu er blevet gravid, og nogle gange kan tankerne spille så stor en rolle i os, at kroppen reagerer – her med maveonde. Man kan også få ondt i maven, hvis man er stresset, så jeg fornemmer at en stor del af jeres problemer ligger i bekymrings-stress.

Prøv derfor at slappe af, når I er sammen. Aftal at tage en hygge-aften, hvor I slapper af og bare nyder hinandens selskab. Hvis I får lyst til sex, så elsk med hinanden som om, at det var første gang. Udforsk, dril, tir og vær seksuelle, så tankerne kan fokuseres på selve sex-akten, i stedet for hvad der kan komme ud af sex-akten (en graviditet). Tag en god snak om, hvordan I gerne vil forføres seksuelt, hvor det kun handler om jer to og lækker sex, og ikke om at I nu skal ind og lave et barn. Bliv i nuet når I elsker!

Det er som regel når man slipper bekymringerne, at man også åbner op i kroppen for en graviditet. Derfor – slap af, nyd hinanden, og vær sammen fordi I elsker hinanden. Lad være med at fokusere på, om han nu kommer oppe i dig eller ej. Lad gerne sæden “gå til spilde” en gang imellem, så I tager presset omkring at sex lige nu handler om, at din kæreste skal levere en omgang sæd, for at I kan få et barn. Dyrk også sex, hvor det kun er dig der kommer – og lad ham komme via oralsex eller et handjob. Det vil være med til, at I tager presset væk omkring, at sex lige nu handler om at få et barn. Begynd at nyde sex for det, som dét også er – en kærlighedserklæring mellem to mennesker, som elsker hinanden.

Held og lykke med at have lækker, afslappende sex 🙂

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Forfatter: Tanja Glückstadt

Tanja Glückstadt – CEST, CEPT, CBT, DAT, CSAT – Certified Sex Addiction Therapist, afhængighedsterapeut, sexolog, stress coach, parterapeut Adresse: c/o Loaderiet, Rødager Allé 129, 2610 Rødovre Mobil: +45 22 18 30 70 Facebook

Skriv et svar