[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]
Hej Tanja,
Umuligt at gøre dette kort, men skal gøre mit bedste.
Jeg er 51 år og har været mere eller mindre alene i 8 år, for 8 måneder siden mødte jeg den mand som jeg troede skulle blive manden i mit liv, men er undervejs stødt på mange problemer.
Min kæreste er på alder med mig, har 1 voksen datter (jeg har ingen børn)som jeg er faldet utrolig godt i hak med, i det hele taget har hans familie taget meget varmt og kærligt imod mig. Min kæreste har haft 1 længerevarende forhold (17 år) hvor han valgte en kvinde han ikke var forelsket i, men som ikke ville give ham problemer – hvad det så end betyder. Han er præget af, at forældrene tidligere har haft et belastet forhold med mange skænderier.
Han har haft 1 meget kompliceret og negativt forhold i ca. 5 år med et incest offer, et forhold som er afsluttet for ca. 6 år siden.
Vi har begge gode job og god bolig/økonomi og i det hele taget et godt liv. Vi er ledere begge to og har dominerende personligheder.
Meget tidligt begyndte min kæreste at tale om ægteskab og vi flyttede sammen hos mig indenfor meget kort tid. Dvs. at det ikke blev en officiel flytning, idet min kæreste bor i Sverige. Vi blev forlovede for et par måneder siden og der er sat dato på bryllup til næste år.
Vi besluttede at flytte sammen hos mig 1 maj, men i 11. time ombestemmer min kæreste sig og begrunder dette med, at han ikke ønsker at opgive billig bolig og meget billig bil i Sverige. Han har hele tiden sagt, at dette ikke var noget problem, jeg spørger ind til det helt op til 14 dage før denne episode opstår, og han bekræfter at det er det han vil. Jeg har ikke mulighed for at flytte til Sverige da jeg har en gammel og meget syg hund som ikke kan /skal være alene de yderligere 3 timer som transporten til mit arbejde fra Sverige ville tage.
Jeg får denne “overraskelse” serveret midt i et tåbeligt skænderi og det bliver ikke sagt på en pæn og ordentlig måde. Vi har haft en del tåbelige skænderier bla. pga. min kærestes manglende lyst til sex. Jeg bliver betegnet af andre – og min kæreste – som værende en voldsomt attraktiv og meget sexet pige, og når vi har sex fungerer det perfekt. Min kæreste siger han aldrig har spontant har lyst til sex, jeg har lyst stort set altid (på en naturlig måde)- vi har sex ca. 1 gang om ugen. Han bliver vildt ophidset under skænderier og stikker ofte af eller lægger sig til at sove når han vil afslutte skænderiet, jeg bliver ked at det og græder.
Min kæreste siger han ikke er i tvivl om at det er mig han vil have, men er det ikke lige lovligt koldt at foretrække en dyr bil frem for det han kalder sit livs store kærlighed. Jeg har sagt at jeg er villig til at flytte til Sverige om et par år når min hund ikke er mere, men det kan han ikke vente på. Vi har meget høje lønninger begge to, så penge er ikke noget problem.
Jeg er meget forelsket i min kæreste, men føler at jeg ikke burde være det, jeg har meget svært ved at finde ud af hvad han egentlig mener. Hans forslag er at vi fortsætter i forholdet og ses mest muligt og så må flytning udskydes på ubestemt tid. Jeg havde ikke travlt med at flytte sammen i starten, men nu har jeg vænnet mig til han er der og er ulykkelig når han ikke er i min hverdag mere.
Fornuftsmæssigt har jeg mest lyst til at afslutte forholdet, men har svært ved at slippe ham følelsesmæssigt.
Min kæreste er meget begavet, men virker følelsesmæssigt meget umoden på mig, hvad mener du?
På forhånd mange tusinde tak!
M.v.h.
EL
[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]
Hej EL,
Der er mange ting i dit brev, som egentlig giver yderligere spørgsmål – eller rettere behov for lige at kunne “grave lidt dybere”.
I bund og grund lyder din kæreste bange for at comitte sig igen – han vil dig gerne, og hans følelser lyder til at være ægte nok, men han kan ikke rigtig omsætte dem til den nødvendige handling imellem jer to. Og specielt skænderier og “det negative”, der ikke kan undgå at følge med ethvert forhold, det vil han helst ikke forholde sig til – ja, allerhelst undgå noget der bare minder om et skænderi, for han har meget svært ved at være i de “negative og forbudte” følelser. De trigger formegentlig noget fra hans barndom, hvor han netop har oplevet at være tilskuer til hans forældres skænderier – uden at han har kunnet gøre noget, men derimod formegentlig har påtaget sig noget skyld og følelse af at være forkert, fordi hans forældre skændtes. Han var passiv tilskuer, og kunne ikke rigtig flytte ud, men han kunne flygte – hvilket han også gør i dag enten fra diskussionen eller ved at lægge sig til at sove. Flugt har mange strategier.
På den måde kan man netop godt sige, at han har nogle umodne følelser – psykologisk ville man sige, at hans forsvarssystemer er umodne. Specielt flygter han jo decideret fra situationer, som bliver følelsesmæssigt svære for ham – altså når I skændes.
Derudover er sex svært for ham at initiere. Det interessante er “hvorfor”? Er der for mange følelser involveret, når han selv tager fat i sex? Føler han sig utilstrækkelig seksuelt, siden han ikke tager fat i det – føler han sig mindre mand? (hvordan har selvværdet det egentlig?).
Der kan også være noget omkring hans seksualitet – måske han har gang i noget aktivitet med sig selv, eller porno, som gør at han ikke rigtig kan være intim med dig.
Du må gøre op med dig selv, om du vil tage det “stille og roligt”, om du vil foreslå parterapi (herunder at lære at konflikte uden det behøver være “bål og brand”, når der er optræk til en diskussion), og måske han har brug for egenterapi for at komme nogle af de ting til livs, som lader til at plage ham fra hans barndom – og fra hans tidligere forhold.
Jeg tror han inderst inde er rigtig ked af det – ja, han har et godt job og en sund økonomi, men jeg fornemmer også, at han ikke føler sig god nok, og føler at “der mangler noget”. Jeg tror han mangler kontakten til sig selv – at føle eget værd for den mand han er.
Pas på dig selv – og se om du kan få ham i snak på noget terapi, hvis du føler det som en mulighed.
Du ønskes alt det bedste.
Kærligst,
Tanja
[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]
