[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]
Hej Tanja.
Af frygt for mit ”problem” ligner meget de spørgsmål du allerede har besvaret vil jeg virkelig blive glad for et godt råd.
Jeg og min mand har været sammen i over 20 år. Jeg er 46 og han 48. Vi har altid haft et sundt sexliv men har alligevel aldrig snakket så meget om det. Nu er det som om han ikke gider have sex med mig mere. Sådan har det været i over et år nu. Når jeg ligger op til det er hans undskyldning at han enten er træt eller skal tidlig op.
Han har i mange år stået op om natten og set porno når han troede jeg sov. Jeg har sagt til ham det gør mig ked af det da jeg jo ligger lige her og godt vil have ham. Han kigger på internet sider med porno også. Det gør han inden han tager på arbejde tidligt om morgenen, når jeg sover. Jeg ved han onanere da jeg tit har fundet papir med sæd på i skraldespanden. Det er mest store babser han kigger på. Jeg har selv små bryster så det gør mig utrolig ked af at han fantasere om andre størrelser.
Mit selvværd er også gået meget ned pga det. ..Han siger aldrig så meget når vi snakker om det så jeg skal næsten gætte mig til svarene. Det er mest mig der siger noget når jeg bringer det på bane. Han hverken forsvarer sig eller forsikre mig om at det ikke har noget med mig at gøre. Jeg ved godt det er normalt at mænd onanere men når han ikke er så impulsiv mere mht mig så bliver jeg frustreret og ked. Jeg har sagt at det ville være dejligt hvis vi kunne kigge porno sammen, men det er som om han vil have det for sig selv for det er aldrig blevet til noget. Det syntes jeg er underligt da det jo er helt naturligt.
Håber virkelig du kan hjælpe mig til at måske tænke anderledes eller hvad jeg evt. kan gøre for at han vil åbne sig lidt mere.
Kærligst TA
[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]
Kære TA,
Der kan være flere forskellige årsager til, at din mand har mistet interessen for fælles sex. Og han er den, der bedst vil kunne give dig en konkret forklaring på det – eller et forsøg på en forklaring.
Mine umiddelbare tanker er, hvordan I generelt har det sammen? Er det blevet for rutinepræget i jeres samliv og sexliv? Er I gode til at have kærestetid? Keder han sig? Umiddelbart lyder det som om, at han isolerer sig fra dig seksuelt, og jeg tænker om det handler om, at han savner noget imellem jer (og i sig selv som mand!), men ikke rigtig er god til at give udtryk for det, og derfor udreagerer han med at søge porno og onani i skjul.
Det der desværre kan ske, når din mand søger ind i pornoen (altså er begyndt at afvise dig), er som sagt en isolation fra dig – men den behøver ikke kun handle om seksuel isolation (han undskylder sin manglende lyst), for det kan også blive en generel isolation fra dig. Hvor han pludselig ikke rigtig deler med dig om fx. sit arbejde og sin dagligdag, som han måske har gjort før. Og så begynder afsporingen først at rulle, og distancen imellem jer kan blive større end den er nu.
Det kunne generelt godt tyde på, at I måske ikke er så gode til at kommunikere sammen om de ting, som reelt set går jer på i forholdet. Jeg tænker at det er nødvendigt, at du fortæller ham helt konkret, at du godt er klar over hans natlige pornokiggeri og onani – og at han kigger på store bryster. Fortæl ham, hvad det gør ved dig (at du bliver såret – også når han ikke bekræfter, at han egentlig tænder på dig, selv om du ikke har store bryster). Undgå at afbryde ham, dømme ham og komme med personlige angreb mod ham, når du taler med ham. For så opnår du bare, at han isolerer sig endnu mere, og ikke vil indrømme til sin adfærd – som han nok godt ved ikke er særlig rar for dig. Derfor tager han det jo heller ikke selv op – for det kan være en skamfuld situation for ham at tale om det (det er som at fange én med fingrene i kagedåsen).
Prøv at spørge ind til, hvorfor han søger ind i pornoen og onanien, og hør ham ad hvorfor han er begyndt at trække sig fra dig seksuelt. Savner han noget? Tænder han ikke på dig mere? Det er vigtigt at kunne være ærlige om sådan noget, for ellers kan distancen som sagt øges imellem jer – og i værste fald ender det med utroskab eller et brud af parforholde0,t fordi det hele bliver “for meget”.
Du kan prøve at foreslå noget mere partid sammen, så I begynder at få et samhørrighedsforhold – tænk på at I skal være et godt team. Og hør ham ad, hvordan han mener I kan være et godt team, have jeres egne individuelle interesser, og samtidig have plads til hinanden i en hverdag, som for de fleste par bliver meget rutinepræget. Tal også om de ting, som faktisk er godt imellem jer – om de ting, som faktisk virker og føles rare imellem jer. På den måde bliver samtalen ikke kun en “negativ snak”, men også en opmuntring til hinanden om, at I nok stadig har en masse værdi i forholdet, som I dog er nødt til at være opmærksomme på – samt at bygge videre på.
For at han skal åbne sig, skal du som sagt give ham pladsen til det, så han ikke føler det som et angreb. Du kan reelt ikke tænke meget anderledes end du gør – men du kan få sat tingene bedre i perspektiv ved at gå til ham, og høre ham ad, hvad han føler det hele handler om, og om han har nogle løsninger til jeres situation.
Hvis I har svært ved selv at tale om det, så kan parterapi være en mulighed for jer.
Slutteligt vil jeg sige til dig, at du skal værne om dig selv – styrk dig selv. Bliv den kvinde, du gerne vil være, gør dig til en attraktiv kvinde i dine egne øjne, for det kan være en øjenåbner både for dig selv (styrke selvværd og selvtillid), og din mand vil begynde at mærke en fornyet styrke i dig igen – hvilket ofte tænder mænd. Med andre ord – sørg også for at have fokus på dig selv, så hele din tankevirksomhed ikke kun går på parforholdet – men også på dig selv og din egen lykke som individ.
Du ønskes alt det bedste.
Kærligst,
Tanja
[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]