Min kones sexlyst er forsvundet, efter vi har fået børn

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja

Jeg har været sammen med min kone i 6 ½ år. Vi har 2 dejlige unger, men efter den sidste kom til verden, er hendes sexlyst forsvundet. Det er nu 2 år siden, og det sidste års tid, har jeg forsøgt at få hende til at gøre noget ved det. Jeg er ved at være desperat, og bliver nogle gange ramt af tanken om at være hende utro. Det ønsker jeg ikke, men ved bare ikke hvordan vi kommer videre herfra! Har du nogen forslag?

Hilsen Jyden

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære Jyde.

Det er frustrerende for mænd, når kæresten mister lysten til sex. Populært sagt siger man, at 20 % af mandens selvværd ligger i hans penis, og derfor kan manglende fysisk intimitet kan få manden til at føle sig utilstrækkelig.

Det er vigtigt at tage højde for, at kvinder i nogle tilfælde mister sexlysten i forbindelse med fødsler. Dette kaldes i sexologiens verden en dysfunktion og skal i nogle tilfælde behandles ved terapi.

Et andet tilfælde kan være at hendes seksualitet, i forbindelse med den nye rolle som mor, har ændret sig, og derfor kan det være, at der nu skal trykkes på nogle andre knapper for at tænde hende. I den situation kan det ikke betegnes som hendes problem, men er nærmere et fælles problem. Måske bør du i dit forsøg på at opnå sex, have større fokus på nærværet, som har en stor betydning for kvinder. Sex skal altså ikke være det dominerende, når du er i fysisk kontakt med hende. Hun skal fornemme, at du ønsker at være kærlig og omsorgsfuld – at du begærer hende for mere end hendes krop og sex. Du skal imødekomme, anerkende og tale med hende. Ros hende for hendes engagement i familien, overrask hende med en weekendtur, hvor der er fokus på forholdet. Brug dagene til at tale fremtid, mål for parforholdet, ønsker og drømme. Lyt til hende, og lad være med at komme med løsninger på hendes problemer – lyt bare, og vær ham, som hun har lyst til at dele tingene med uden at føle alt skal ”fikses”. Mænd har nemlig tendens til at være løsningsorienterede, hvor kvinder er relations- og følelsesorienterede.

Måske har I, i den travle hverdag, glemt at tage højde for ”kvalitetstid” jer 2 imellem, fordi børnene i lang tid har været i centrum. Giv hende massage, uden at det skal føre til sex, sig til hende, når du bliver fysisk nærværende, at det ikke handler om sex, da hendes frygt for, måske at skulle afvise dig senere i forløbet, kan få hende til helt at undgå kys og kram.

Undgå i en periode at fokusere på hendes intime områder, men vær opmærksom på alle hendes andre erogene zoner (ører, læber, nakke, hænder, fødder, lænd etc.) således at din berøring bliver et langt forspil, som måske kan vare op til flere dage, før du reelt opnår det, som du i sidste ende ønsker, det skal føre til. Under den seksuelle akt skal du tage højde for, at der kan gå op til en halv time, før hun reelt er tændt, så at gå lige på og hårdt kan virke ekstra frastødende på en kvinde, som er i en fase, hvor sex rangerer lavt på listen over prioriteringer. Måske har hun selv svært ved at forstå, hvad det er der sker, hvis hun tidligere har været en kvinde, med et stort seksuelt behov. Vis derfor forståelse for hendes situation, så hun ikke føler sig endnu mere forkert, end hun måske allerede gør.

Naturligvis har hun også selv et ansvar for at finde lysten frem igen!! – men samtidig kan det være små ”hjerteåbnere” og følelsen af at du respekterer hende, støtter hende, at du er en tillidsfuld mand, som kan være med til at åbne hende og hendes begær igen.

Du kan finde mange flere værktøjer til at få gang i sexlivet her på hjemmesiden – bl.a. under

”sexologisk info->øvelser”.

Rigtig meget held og lykke.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Forfatter: Tanja Glückstadt

Tanja Glückstadt – CEST, CEPT, CBT, DAT, CSAT – Certified Sex Addiction Therapist, afhængighedsterapeut, sexolog, stress coach, parterapeut Adresse: c/o Loaderiet, Rødager Allé 129, 2610 Rødovre Mobil: +45 22 18 30 70 Facebook

Skriv et svar