[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]
Hej Tanja,
Jeg vil spørge, om du måske kender til det. Min kone som jeg nu har 3 børn med havde ikke givet mig sex i 2½ måneder.
Jeg har spurgt hende flere gange, om der er noget galt? Hun siger bare NEJ. Hun er holdt op med at kysse mig.
Jeg prøvede flere gange at give hende et kys og kram når jeg tog på arbejde, men hun gør ikke det samme. Og til sidst blev jeg også stædig, og gør det derfor ikke mere. Jeg spurgte, om hun ville skilles, og så sagde hun NEJ. Jeg har også spurgt om hun havde være utro, og så var svaret også nej.
Hvad skal jeg gøre? Er det rimeligt at blive nægtet sex i flere måneder uden årsager?
På forhånd tak.
S
[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]
Kære S,
Du siger der ikke er nogen årsager til din kones manglende sexlyst. Hvis I før har haft mere regelmæssig sex, og hun så ikke længere er lige så interesseret som før, så er der en årsag – måske flere. Det kan være stress, at hun er meget fokuseret på at være mor og dermed glemmer at være kæreste/kone, at hun ikke føler sig forstået fra din side, måske arbejdsfordelingen derhjemme ikke er optimal, eller fordi sexen er blevet for ensformig.
Disse er nogle af de årsager, der kan være, men der kan sagtens være mange andre årsager. For at få indkapslet problemet, kan du spørge hende ind til, hvad hun selv føler skyldes, den manglende sexlyst. Hvis hun ikke vil svare, så kan det være en ide at gå til sexolog og få afdækket de årsager, der ligger.
I ønskes alt det bedste med at finde sexlysten frem igen.
Kærligst,
Tanja
[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]