[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]
Hej Tanja.
Håber du kan hjælpe mig lidt på vej:)
Jeg har for nylig fundet ud af at min kæreste har været mig utro igennem 2-3 månder hvor hun alt i alt har mødt ham 6-7 gange, hvor af de 2 af møderne har været med samleje.
Jeg må indrømme, at jeg slet ikke havde set det komme, da hun for alt i verden er den person som jeg virkelig stoler på, (eller gjorde) Hun har virkelig vist sin kærlighed til mig lige fra første færd og gør det stadig. Kan virkelig mærke at hun elsker mig.. Derfor kom det som et kæmpe chock for mig virkelig.
Jeg bliver selvfølgelig sur skuffet og ked af det, det samme gør hun:( Hun fortæller mig så efter, at der er faldet lidt ro på, at der er en grund til at tingene sker! Og ja jeg har såret hende flere gange ved ikke at vise hende at hun er go nok, har givet hende en følelse af at hun ikke var elsket og go nok til mig, i perioder vel og mærke fordi jeg havde min tvivl hvorvidt jeg elskede hende! Men må tilføje at jeg faktisk har haft en følelse af at jeg virkelig elskede hende fra først færd et eller andet sted har bare ikke turde vise hende det..
Status mellem os lige pt: Hun elsker mig mere end noget andet og kan ikke forestille sig et liv uden mig, siger hun! Jeg tror tildels på det da jeg har set hvor syg hun blev efter at jeg opdagede det, og fordi jeg selv føler, at jeg ikke har behandlet hende som hun fortjener. Så jeg har tilgivet hende og vi er stadig sammen.
Mine spørgsmål lyder: Mener du hun har ret til at gøre sådan som hun har gjort?? Kan jeg nogensinde få den tillid tilbage som jeg virkelig havde??
Eller er det spild af tid fra min side?? Jeg elsker hende rigtig højt, men har svært ved at forstå og stole på at hun gør det samme, når hun er i stand til at være utro! Kan man det hvis man virkelig elsker en så højt som hun siger??
Håber virkelig at høre fra dig:-)
Hilsen
ML
[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]
Hej ML,
Jeg har i et tidligere brevkassesvar skrevet følgende, som jeg lige vil gentage:
“Uanset hvad, og hvilke årsager det har, så er utroskab noget af det sværeste at opleve – specielt for den part, som utroskaben er blevet begået imod. Den andens utroskab skaber både mange frustrationer, sorg, vrede, tillidsbrud, nedsat evne til at stole på igen, samt skyldfølelse over at “man jo selv må være ude om, at den anden har været utro”. Og nej, det må man ikke. Det er aldrig ens egen skyld, hvis partneren vælger at være utro enten via sex, chat, datingprofiler osv. (altså både en fysisk og en mental utroskab). Det er aldrig din skyld, at en anden begår en sådan HANDLING imod dig. Det kan godt være, at man har været med til at bygge op til en spændt atmosfære i parforholdet, at man har været med til at sexen ikke fungerer, og at man ikke har været god til at huske den anden. Men det gør det aldrig til dit medansvar, at din partner vælger at være utro, og søge udad for at “løse problemerne”, frem for at søge indad og prøve at løse problemerne, før man overvejer at chatte med andre eller have sex med andre.”
Når det så er gentaget, så vil jeg sige, at din kærestes forklaring på, at der er en grund til at tingene sker, ikke er det samme som at sige at hendes utroskab er OK. Hvis hun er utilfreds med noget i forholdet, så kunne hun have valgt en langt mindre sårende måde, at gøre dig opmærksom på hendes frustrationer og bekymringer. Selv om du ikke har vist hende din fulde kærlighed, så kunne hun og ikke mindst du selv helt fra begyndelsen af forholdet, have fortalt hinanden hvad I savnede fra hinanden, samt at opmuntre og rose hinanden i forholdet, så der ikke burde være tvivl omkring jeres kærlighed til hinanden.
Da du hele tiden har vidst, fra første færd, at du elskede hende, hvad forhindrede dig så i at vise og sige det? Har du selv noget her, som du bør være langt mere opmærksom på fremadrettet, så du selv kan være med til at få din kæreste (eller en anden kæreste, hvis nu I to ikke lykkes) til at føle sig elsket og begæret af dig? En kvinde har brug for at føle sig tryg og elsket (ligesom manden faktisk også har), men hvis hun ikke gør det, så bliver hun usikker, opgivende, og ked af det. Og det kan lede til utroskab, hvis der pludselig står en anden “bejler” og siger samt gør de rette ting – ting som hun savner fra sin kæreste. Hvis kærligheden skal holde, så er det nødvendigt at man giver udtryk for den overfor sin partner, og gør sig selv til en partner, der er grund til at være sammen med. Det gælder naturligvis for begge parter, at man har den opgave – ikke kun en enkelt gang, men kontinuerligt i sit parforhold, for ellers kan det hurtigt dø eller køre på kedelig rutine, hvor man glemmer, hvorfor man egentlig er sammen med sin “udkårne”.
Om det er spild af tid fra din side at forsøge at bygge tillid op til din kæreste igen, er egentlig kun dig selv, som kan svare på det. Det handler jo om, hvor meget du selv føler, at du kan og vil investere at tid og energi i forholdet for at få det bygget op igen. I har begge en ansvar i at få tingene til at fungere – og det handler bl.a. om at få talt sammen om, hvad utroskaben skyldtes, hvordan den har påvirket jer begge hver især, hvad I mener der skal til, for at I to bliver et godt team igen, hvilke værdiet bygger I jeres forhold på, og hvordan udlever I dem osv. Hvis I ikke selv føler, at I kan komme videre selv, så kan parterapi være en mulighed.
Derudover, så kan der være tale om en såkaldt bodshandling for din kæreste. Hvis du fx. føler at hun har skjult mobilen mens utroskaben har stået på, så kan det være en ide, at hun skal lade den ligge fremme hele tiden. Du skal i det hele taget kunne give udtryk for, hvad der lige nu skal til, for at tilliden kan genoprettes lidt efter lidt.
Derudover har hun nu det primære ansvar i, at få rettet op på forholdet igen. Ikke dermed sagt, at du så ikke behøver gøre en indsats – for det gør du. Men til at begynde med, må din kæreste gøre de ting og svare på de ting, du har brug for at tale om. I kan dog aftale, for at det ikke skal fylde i jeres snak praktisk taget hele tiden omkring utroskaben, at I taler sammen 5 gange om ugen af 15 minutter, hvor du må stille spørgsmål omkring hendes utroskab og give udtryk for dine følelser. Tanker er, at I skærer ned på de ugentlig samtaler, og på et eller andet tidspunkt, så må du give slip, og lære at leve med, at din kæreste har været dig utro. Dvs. at du ikke fremover skal bruge den imod hende i en diskussion, for hun ved godt, at hun har skidt i nælderne. Hvis du fremadrettet konstant mindede hende om, at hun har været utro, så vil det i princippet være det samme som at en tyv har været i fængsel (sin bod), og er kommet ud igen, men alligevel bliver han fortsat straffet af dem omkring ham for at være en tyv, selv om han ikke stjæler mere.
En person kan godt elske højt, og alligevel være utro. Det er dog nødvendigt at “lære” at man er nødt til at dele om sine tanker, behov og frustrationer i parforholdet, i stedet for at få den flygtige bekræftelse udefra, som oftest giver større frustrationer hos den, der er utro, eftersom vedkommende jo lever et dobbeltspil. Men her må man lære at vælge. Enten det ene, det nye, og usikre. Eller det gamle, hvor man er nødt til at tage nogle konflikter op indimellem, og hvor man bliver såret – akkurat som man vil blive det med en ny alligevel, eftersom man ikke kan gå igennem et liv og et parforhold uden op og nedture. Men det er måden hvorpå vi selv vælger at tackle vores nedture, der gør en forskel.
Du ønskes alt det bedste.
Kærligst,
Tanja
[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]
