[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]
Hej Tanja,
Jeg vil gerne have nogle råd af dig ifm min kones utroskab og hvordan jeg skal takle det.
Situationen er kort fortalt at min kone for nogle uger siden tog vores forhold (eller mangel på samme) op til diskussion, hvor hun påpegede at vi ikke var sammen mere (efter vores sidste barn som nu er 2 år). Hun fremlagde det i høj grad som at det primært var mig der bærer skylden for det skrantende forhold og jeg gav hende ret (fordi jeg mener hun har ret) men jeg mener dog også at hun bærer sin del hvilket desværre ikke har fået pointeret tydeligt.
Der var en del ting der gjorde at jeg fik en mistanke til at hun var utro og da jeg (desværre!!) på et tidspunkt faldt for fristelsen til at tjekke hendes mobil blev jeg bekræftet. Hun har været i et kortvarigt forhold som nu er slut hvor hun har været (sexuelt) sammen med en kollega. Det virker som om hun fortsat har følelser for ham men også som om hun faktisk er indstillet på at få vores forhold på ret køl igen.
Jeg selv har virkelig fået et wakeup call og synes jeg gør rigtigt meget få at ’forbedre’ på de ting ved mig selv som helt sikkert skal til (uden selvfølgelig at udøve vold på min egen personlighed, men det er jo det svære her). Jeg vil virkelig gerne have det til at fungere, både pga børnen men i høj grad også fordi jeg elsker min kone.
Det centrale problem for mig lige nu er at jeg gerne vil gøre hvad der skal til for at få mit forhold til min kone tilbage (glæde, spontanitet, erotik, sex, passion……) og vil høre lidt om hvordan jeg mon skal takle det. Tænker selv 10000 tanker:
Umiddelbart tænker jeg maximalt ærlighed og dermed fortælle hende at jeg har været i hendes mobil og ’afsløret’ hende og tage den derfra – og så forhåbentlig få en god snak om hvordan vi kommer videre…
Alternativt tænker jeg at det kan ødelægge noget at jeg sådan har snaget i hendes mobil og derfor måske blot skulle tage snakken omkring hvordan vi begge bidrager til at få det på ret køl igen….altså at jeg bider utroskaben i mig (bearbejder det selv, eller med en terapeut) og lader hende have den ’oplevelse’ for sig selv. Det kræver selvfølgelig at jeg kan bearbejde uden at hun er involveret, men det tror jeg på en måde godt jeg kan da jeg egentlig godt kan forstå at hun har gjort som hun har gjort (et ’dødt’ parforhold og en ihærdig bejler…) og på den måde måske også tilgive og komme videre…men for fanen det er og bliver meget hårdt, der er rigtig meget frustration, tårer og vrede.
Hvad skal jeg gøre? Kan du hjælpe mig? Ved ikke hvordan konsultationen i så fald skal foregå, telefonisk rådgivning eller individuel terapi?
Mvh
LB
[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]
Hej LB,
Uanset hvad, og hvilke årsager det har, så er utroskab noget af det sværeste at opleve – specielt for den part, som utroskaben er blevet begået imod. Den andens utroskab skaber både mange frustrationer, sorg, vrede, tillidsbrud, nedsat evne til at stole på igen, samt skyldfølelse over at “man jo selv må være ude om, at den anden har været utro”. Og nej, det må man ikke. Det er aldrig ens egen skyld, hvis partneren vælger at være utro enten via sex, chat, datingprofiler osv. (altså både en fysisk og en mental utroskab). Det er aldrig din skyld, at en anden begår en sådan HANDLING imod dig. Det kan godt være, at man har været med til at bygge op til en spændt atmosfære i parforholdet, at man har været med til at sexen ikke fungerer, og at man ikke har været god til at huske den anden. Men det gør det aldrig til dit medansvar, at din partner vælger at være utro, og søge udad for at “løse problemerne”, frem for at søge indad og prøve at løse problemerne, før man overvejer at chatte med andre eller have sex med andre.
Din kone ved ikke, at du har været i hendes telefon, og dermed opdaget utroskaben. Jeg tænker her, hvilke værdier sætter du højt i et parforhold? Den kunne være fx. respekt, ærlighed, humor? Faktisk siger alle par at ærlilghed er en af de vigtigste ting. Hvis du har det på samme måde, så efterlev din værdi overfor din kone. Det kan godt være at hun allerførst bliver sur over, at du har snaget, men du skal holde fast i, at det er en mindre del af, at hun rent faktisk har været utro. Desuden har du sikkert kigget i hendes telefon, fordi du har haft begrundet mistanke, for ofte er det svært at skjule, hvis man er utro, og dermed begynder den “forsmåede” part at checke sine bange anelser – og bliver det “check monster”, man ellers har forsvoret aldrig at blive. Det er dog en meget typisk reaktion, når ens partner begynder at ændre adfærd enten i det store eller i det små.
Reelt set er det helt op til dig selv, om du vil forsøge at bearbejde din kones utroskab alene, eller om du vil gøre det i fællesskab. Hvis du vælger at gøre det alene, så har du umiddelbart to opgaver på dig:
1. At du helt alene skal rette op på forholdet – eftersom din kone pointerede i hendes snak, at du var den primære årsag til jeres problemer (dermed gav hun dig reelt set det fulde ansvar for at rette op på tingene igen – hun nævnte jo ikke noget om, at I begge to i fællesskab skulle løse problemerne fremadrettet, vel?
2. Du skal samtidig “komme over” at hun har været dig utro, uden at dele med din kone, uden at blive ked af det overfor hende, uden at blive vred og uden at kunne forklare hvorfor.
Spørgsmålet er, om du føler at det hele er dit ansvar? Som du selv siger, så påtager du dig en stor del af skylden for de problemer, I har. Men samtidig siger du også, at hun også har en del af skylden – og det fik du ikke rigtig pointeret godt nok. Det er nu engang sådan, at der er TO personer i et parforhold, så det er som regel også de to mennesker, som er med til at udvikle eller bremse forholdet. Nogle gange er det den ene, som hænger mere i bremsen end den anden. Men det er sjældent udelukkende den enes skyld. Et parforhold skal helst fungere som et teamarbejde. Hvis du vælger at løse jeres problemer alene – hvilket signal sender det så om at være et team?
Og de ting, som er bygget op imellem jer, de irritationer, frustrationer og sårede følelser, hvordan skal I kunne få det bedre med dem, hvis det kun er dig, som skal gøre en indsats? Skal din kone så “læne sig tilbage og høste frugterne”? Og vil du gøre det godt nok overfor, eftersom du jo selv skal finde ud af, hvad der skal til fra din side for at rette op på de mange års distancering imellem jer. Ville det ikke være lettere, at I begge arbejdede for det, så I kunne konkretisere overfor hinanden, hvad jeres behov er, og samtidig anmode hinanden om ting, I savner fra hinanden – og slutteligt handle på de ting, som I har defineret vil være med til at ændre jeres parforhold i en positiv retning?
Som sagt er det helt op til dig, hvad du skal gøre her. Men spørgsmålet er, om det er realistisk at du alene løser problemerne omkring parforholdet (fordi du har den primære skyld jfr. din kone), og hvor du samtidig skal komme dig over din kones utroskab.
Hvis du gerne vil være ærlig omkring, det du har set, hvad er det så dig forhindrer dig? Er du bange for, at hun forlader dig, hvis du siger noget? Er det sandsynligt? Eller hvad kunne der måske ske, hvis du fortalte sandheden? Som sagt kunne det godt være hun blev sur, for derefter at blive ked af det. Men pointen er, at hun har begået en handling imod dig, som ikke er ok, uanset hvordan du så har været i forholdet. Og har du ikke ret til at give udtryk for, når din grænse er nået?
Det I så skal gøre fremadrettet er at finde ind til det gode team igen. Det kan bl.a. handle om at få defineret, hvad skal der til, for at I bliver et godt team? Hvad savner din kone fra dig, og hvad savner du fra hende? Hvilke værdier har I? Hvad er godt ved jeres forhold, og hvad kan gøres bedre – hvad kan og vil I gøre, for at blive et harmonisk team?
Hvis det er svært at løse selv, så kan I netop overveje parterapi – og måske der samtidig er behov for individuel terapi enten for dig – eller også for jer begge.
Du ønskes alt det bedste med at få bragt mere klarhed over den kaotiske situation, som du nok oplever at stå i. Hvordan bringer du ro – hvis ikke nu, så på sigt? Er det ved at være ærlig, og se hvor det bærer dig hen?
Kærligst,
Tanja
[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]
