Forfatter: Tanja Glückstadt

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja.

Jeg har et problem med, at jeg ikke har vildt meget lyst til sex. Min kæreste gennem et år tror, at det er hans skyld og at jeg ikke tænder på ham. Der er 11 års aldersforskel på os. Men det har ikke noget med ham at gøre. Jeg har bare ikke rigtig lyst til sex som jeg havde da vi lige begyndte at være sammen.

Jeg tror måske, at han mistænker mig for at være sammen med en anden, eftersom “min lyst pludselig er forsvundet”.

Men der er ikke nogen anden. Jeg har bare mere brug for at blive holdt om og føle mig elsket på den måde i stedet for, at vi kun kan bevise vores kærlighed til hinanden igennem sex.

Han siger, at det ikke bare er sex, men han gerne vil mærke mig fordi han elsker mig. Jeg er, som udgangspunkt, af samme opfattelse, men jeg er nok ikke bare så vild med sex som ham. Det underlige er, at jeg har haft rigtig meget lyst. Da vi begyndte at være sammen havde vi jo sex næsten hele tiden. Og da havde jeg lyst.

Hvorfor er min lyst forsvundet? Jeg tænde jo stadig på min kæreste, men jeg føler ikke, at sex er en nødvendighed.

Jeg vil meget gerne være noget mere sammen med ham. Har du nogen forslag til, hvad jeg kan gøre??
Jeg håber på hurtigt svar…

Med venlig hilsen
AN

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej AN

Groft sagt, så siges det, at mænd skal have sex, for at føle kærlighed, nærvær og omsorg, hvorimod kvinden skal have kærlighed, omsorg og nærvær, for at kunne give sex. Mænd har naturligvis også brug for den kropslige og følelsesmæssige kontakt, som et kram og en snak kan give, men det er ikke en forudsætning at disse behov er dækket for at kunne fuldføre sex.

Du har, som de fleste kvinder, et stort behov for at mærke  samhørighed, før du kan give dig hen seksuelt. Da du ikke får dine  behov for opmærksomhed, anerkendelse og omsorg dækket, mister du automatisk lysten til sex. Og det er helt naturligt og noget vi  ofte ser i vores praksis.

I begyndelsen, når man møder en partner og bliver forelsket, så udskiller man bl.a. et hormon kaldet dopamin, som nærmest er et  “rusmiddel” – det giver lykkefølelse. Man udskiller også endorfiner og neutrofiner. Sidstnævnte er et mere lystbaseret hormon, som typisk aftager efter 1-2 år og bliver så afløst af “hyggehormonet” oxytocin. Det betyder, at man i begyndelsen har en stor sexlyst og derfor dyrker det så ofte det kan lade sig gøre. Men når det bliver hverdag, så oplever man, at ens behov og værdier ændrer sig.

For kvinder er denne overgang oftest tydeligere, og det kan bl.a. skyldes at manden ikke længere giver den samme opmærksomhed, som han gjorde i starten, men det kommer også til udtryk ved, at kvinder begynder at tage en stor del ansvar på sine skuldre, vil have kontrol (alt skal være perfekt), og hun kan være fyldt op med tanken om, at der er en masse praktiske gøremål, som der skal være styr på, hvorfor sex nedprioriteres. Hun har for meget om ørerne, og glemmer at mærke sig selv, og det koster på parforholdskontoen og på sexlysten. Derudover kan dagligdags stress og jag, livskriser eller familieforøgelse også udsætte lysten.

Et af de vigtigste elementer i et parforhold er, at man er i stand til at tale om de behov man har. Det gælder både behovet for sex, men også, som for dit vedkommende gælder, behovet for nærvær, kærlighed og omsorg. Det er trygt for kvinden, når manden tager ansvar, ikke kun i forhold til de praktiske gøremål, men også i forbindelse med de følelsesmæssige aspekter af parforholdet. – Men manden har rigtig svært ved at tage ansvar for det, hvis han ikke kender dine behov. For at understrege vigtigheden af at dine behov skal dækkes, kan du fokusere på, at jo mere kærlighed og omsorg du oplever, som ikke er fokuseret på det seksuelle, jo større bliver dit seksuelle behov rent faktisk.

For at få det fysiske nærvær tilbage, kan I med fordel bruge  sensualitetstræningen. Opskriften kan I læse som medlem under “øvelser”. Den tager udgangspunkt i, at man skal være intime, uden at der er fokus på det seksuelle. Det har en rigtig god effekt, på manglende eller nedsat sexlyst, hvis begge parter er ukritiske og giver sig hen til øvelsen.

Der udover er der flere metoder, til at genfinde nærværet. Der findes mange måder, hvormed I kan forbedre kommunikationen. Som medlem, kan I bl.a. se mere under “Sexologisk info” -> “Øvelser..” (linket med øvelser fremkommer KUN, hvis man er medlem) Her finder I nogle forslag til at forbedre kommunikationen, overraske og glæde hinanden, genfinde lysten, lave kæresteaftener og meget mere.

I ønskes alt det bedste.

Kærligst
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære Tanja,

Min kæreste og jeg er begge 24 år og har været sammen i to år.

I alle mine forhold har sexlivet ikke været noget problem, kun en ren nydelse det første halve år.

Det ender dog altid med, at sexlysten forsvinder. Jeg finder det kedeligt og at der er mange andre ting jeg skal have nået. Ja det er egentlig bare besværligt, det tager al min tid og så når jeg ikke alt det jeg skal nå (lektier, købe ind, lave mad osv). Selv når vi virkelig prøver og han kæler for mig bliver jeg ikke tændt. Jeg bliver kun tændt når han stimulerer direkte på min klitoris.

Dette kræver dog at jeg skal være fugtig først, hviket sjælendt er en succes. Jeg føler at jeg er i en ond cirkel. For når jeg ikke bliver tændt/ får lyst gider jeg ikke at have sex, for så er det jo ikke sjovt. Så jeg føler lidt at jeg får mindre og mindre lyst og specielt når det som regel altid bliver en fiasko. Min kæreste forstår ikke hvorfor jeg kke får lyst samt hvorfor han ikke kan tænde mig. Dette ender altid med, at vi diskuterer eller at han bliver ked af det fordi han er bange for at vores forhold vil gå i stykker pga det. Jeg føler selv, at det er meget unormalt, at jeg ikke tænder på min fyr, specielt når jeg er så ung og mit sexliv burde være i sit højsæde.

Jeg synes det er svært for mig at gøre noget ved det, jeg bestemmer jo ikke over, hvad min krop føler og gør eller hvad?

Jeg mistede min tideligere kæreste, som jeg havde været sammen med i 5 år på grund af samme problem.

Jeg vil ikke miste endnu en kæreste, hvad kan jeg/vi gøre.

MVH. Den bedrøvede

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære bedrøvede,

Du har allerede lagt op til nogle meget negative tanker og irritationer omkring sex, som gør at det er svært for dig at finde lysten frem. Dine tanker er på vildspor, og du kan derfor ikke give dig hen i øjeblikket og nyde sex for det, som dét blandt andet er – nemlig en kærlighedserklæring.

Dine tanker om, at det er besværligt, kedeligt og tager tid gør, at du praktisk taget gør det umuligt for dig at nyde sex. Når du så er i situationen, så bliver det endnu sværere at stimulere dig, både for dig selv og din partner, da du hele tiden tænker på ting, du burde gøre, ting du ikke når, og fordi du har kodet dig med, at sex i bund og grund ikke er rart og sjovt. Du er derfor nødt til at slappe af og give dig hen. Prøv at fokusere dine tanker og dit syn kun på øjeblikket og på din kæreste. Fokusér på hans dejlige øjne, hans smil, hans bløde læber, hans faste røv, og gear dig selv op i tankerne, så du kan forblive i nuet og finde lysten. Det vil også gøre dig mere våd, så stimulationen af klitoris bliver lettere.

Vi oplever mange i din situation, og paradoksalt nok, så tror mange kvinder (og deres mænd), at kvinder skal få lyst på samme måde som mænd – og lige så hurtigt. At det skal komme dumpende fra himlen. Men det gør lysten som regel ikke hos kvinder. Vi skal tændes på alt det, som leder op til sex – på alle fornemmelserne i kroppen, følelserne, og de søde, positive hentydninger, som styrker vores femininitet og selvværd. Så vi føler os specielle for vores partner. Med andre ord, tænder vi på stemninger –  Det kan være den lille søde besked på sms, eller det lille søde blik fra kæresten, som tændte en gnist i hjertet – eller at han huskede at købe din yndlingschokolade med hjem til jeres hyggeaften. Det er stemningen med en god middag, med en dejlig snak hvor man føler, at han har lyttet og forstået de ting, man havde på hjerte – og hvor han viser en ømhed og respekt for dig som kvinde. Det er dér, hvor der er tændt stearinlys, og hvor fjernsynet er slukket, fordi I hellere vil dele en flaske rødvin, mens I lytter til nogle gode musiknumre, som forbinder jer i hjerte, sjæl og tankerne.

Mænd derimod kan godt tænde her og nu – bare ved at kigge på dig. Han stimuleres lettere visuelt, og kan sagtens få lyst til sex, selv om man lige har haft et bragende skænderi for en halv time siden. Han er i langt højere grad i stand til at adskille sex og andre dagligdagsproblemer, eftersom sex for ham er et sted, hvor han kan vise sin maskulinitet, være i nuet og give kærlighed til hans udkårne uden de store konsekvenser. Manden er med andre ord, oftest langt bare bedre til at lytte efter sin lyst og give udtryk for den – og ikke mindst handle på den. Det er vi kvinder sjældent lige så gode til, fordi vi hele tiden skal ordne, huske, tænke, og arrangere. Vi giver os sjældent fri, for dagligdagsopgaverne, og derfor bliver det svært at mærke sin krop – og mærke sin lyst.

Omkring stimulation af klitoris, så skal du vide, at det er helt normalt, at det gør ondt, hvis der ikke er noget som smørrer. Her kan du med fordel bruge spyt eller netop din egen sekret fra skeden. Vi vil ikke anbefale glidecreme eller olie, da det kan udtørre kan gøre det svært for din krop selv at producere nok sekret, så du bliver våd.

Som du kan forstå, kan du selv være med til, at omkode dine tanker, så din krop begynder at reagere på de erotiske input. Det handler om, at gøre nogle ting som par, der stimulerer de erotiske tanker, samt gøre nogle ting, som ikke altid handler om dagligdagsrutiner. Fokusér på hinanden, tag også en snak om, hvad I elsker ved hinanden, så I kan styrke jeres parforhold. Derfor ros hinanden, giv udtryk for glæde for hinanden, husk at gøre noget godt for hinanden og vis hinanden, hvorfor I er sammen som par – hvorfor jeres parforhold strækker sig ud over bare at være et venskab.

Du ønskes alt det bedste.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja

Jeg er gift på 8. år og været sammen med min mand i godt 16.. Vi har 3 børn på hhv 6,9 og 11 år.

Vores liv er af H til da jeg ik har den vilde lyst til sex og egentlig aldrig har haft det. Da jeg mødte min mand som 18 årig havde jeg ik været sammen med andre og der gik ca 2 år inden jeg fik “taget” mig sammen til at være sammen med ham. Jeg elsker ham men ved ik hvorfor jeg ik har lyst til sex. Når vi skal være sammen, altid på hans opfordring, tænker jeg kun på det skal overståes.

Min mand har brug for meget kærlighed og vi er stort set altid uvenner pga manglende sexlyst  fra min side og det fører tit til 14 dage på sofaen, ingen kontakt og hele tiden snerende og lede udtryk.. Det er så trættende at være del af og det sårer mig så meget fordi jeg netop ik kan undvære min mand og ik vil af med ham.

Sidste sommer da vi var på ferie , på mallorca, sagde han pludselig at han var bange for han havde følelser for en anden. Der havde vi haft en periode forinden uden sex, nærkontakt osv.. Jeg blev så trist og ked af det at jeg gik helt i selvsving og efterfølgende tabte 10 kilo.. Efter der, 1½ år efter, er jeg skide jaloux, kan ik lade ham køre nogle steder uden jeg ringer til ham hele tiden og konstant går jeg rundt og frygter han skal møde den person han havde sms med….

Det kan godt være jeg ødelægger det for mig selv men jeg  kan simpelthen ik lade være med hele tiden at være efter ham..

Nå tilbage til min “sexlyst” som ikke er der… Jeg siger til mig selv at jeg nok skal tage mig sammen og på min egen opfordring søge ind til ham og ikke omvendt, men det falder altid til jorden. Han har sagt tit , at jeg skal søge hjælp eller snakke med nogen om mit problem så det kan blive løst men det tror jeg desværre ik det kan. Men alligevel skriver jeg til dig i håb om du kan komme med noget positivt :-)……

Jeg ved ik hvad jeg fejler eller om jeg bare er den ene person ud af alle andre der ik har lyst til sex og hellere vil sove…. Jeg kan sagtens nøjes med at ligge i ske og blive holdt om men det kan  min mand jo ikke, og det forstår jeg jo så godt ..

Håber du finder lidt sammenhæng på denne smøre.. Har så meget jeg vil fortælle men er svært lige at få det ned.

Mvh MJ

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære MJ,

Tak for dit ærlige brev.

Angående din sexlyst, så tænker jeg at du måske ikke helt har fået “udviklet” din seksualitet, eftersom du mødte din mand i teenageårene, og aldrig rigtig har udforsket dig selv seksuelt. Måske dine tanker om sex handler om en form for frigiditet og måske der ligger en frygt bag dit manglende initiativ. Har du ofte hørt, at man skal passe på med sex, for ikke at blive gravid? Eller “pæne piger opfører sig ordentligt” – eller andre “læresætninger”, som har gjort at du har holdt igen seksuelt?

Har du selv en fornemmelse af, hvorfor du ikke har den store sexlyst og aldrig har haft det? Du skal “grave” lidt dybere og finde ind til, hvad der kan være sagt omkring dig – eller om du har opfanget nogle signaler der gør, at du helst vil afholde dig for sex. Hvem er du som person? Den generte, usikre, lidt skamfulde kvinde – i hvert fald når det handler om sex.

Som du nok har fornemmet skal du finde ind til, hvilke tanker det egentlig er, at du gør dig om sex? Hvis de er negativt ladet, så kan det være rigtig svært at finde sexlysten frem, og jo længere der så går mellem noget seksuel aktivitet, jo sværere bliver det (for jer begge) at holde gang i sexlivet og i lysten. Det er princippet om “ude af syne – ud af sind”.

Hvilke tanker gør du dig også om dig selv som kvinde, som mor, som veninde, som kollega og som kone?

Hvis du kigger på dit billede af “den perfekte kvinde” (som gudskelov ikke findes), hvordan ser hun så ud, og hvordan er hun? Hvorledes er hun med sin seksualitet og sin sexlyst? Hvordan er dit eget billede af dig selv kontra det billede du får på nethinden af “hende den perfekte”? Hvad kan du selv gøre for at blive en “bedre udgave” ift. den seksuelle del (og måske også andre punkter, hvis du gerne vil udvikle dig fx. som veninde eller kollega)?

Du skal i det hele taget tænke over, hvad du kan bidrage med til forholdet – både seksuelt og som kvinde. Har du lyst til ikke at bidrage med sex – er det en strategi som virker for dig? Virker din din strategi om hele tiden at være efter din mand? Hvilke strategier vil du hellere vælge, og efterleve?

Du skriver, at du ikke tror dit problem kan blive løst – og det allerede dér indikerer det, at du blokerer for en løsning. Derfor kunne det være en idé med terapi, hvor du bliver udfordret i din tankegang (kognitiv terapi), det seksuelle (sexolog) samt prøver at få en bedre forståelse for, hvorfor situationen er blevet som den er. Dermed kan du bedre gøre noget ved det fremadrettet, men det vil ikke komme af sig selv. Du skal arbejde koncentreret, holde fokus, og prioritere de værdier og ønsker du har for dig selv og dit eget liv.

Du ønskes alt det bedste med at finde din seksuelle kerne.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

hej Tanja,

Jeg håber du vil bruge lidt af din tid på at hjælpe mig og min kæreste med vores problem:

Problem:

Jeg er en fyr på 24 år og har været sammen med min kæreste på 22 i næsten et år. Allerede 4-5 måneder i forholdet har jeg mistet lysten til hende. Det er blevet et stort problem nu her hvor jeg slet ikke tænder på hende. Hun har nemlig lyst til sex dagligt og bliver våd bare jeg kysser eller bider hende lidt.

Faktisk føler jeg at sex har ingen betydning for mit liv, jeg gør det kun for at tilfredsstille min partner når hun en sjældent gang kan få en erektion ud af mig. Faktisk vil jeg meget hellere rode i motorrummet på en bil, spille xbox, fodbold eller billard bare ikke dyrke sex med hende.

Fortid:

Jeg har ikke rigtig haft nogle helt faste kærester før hende. Sex var noget som skete når jeg var på ferie med mine kammerater i Bulgarien eller Spanien eller i byen i DK. Oftest var jeg lettere påvirket af alkohol. Min kæreste har haft en kæreste før mig og de har været sammen i 4 år.

Jeg har ingen problemer med at være i nærheden af kvinder på nogle måde, faktisk har jeg altid været omgivet af kvinder både på mit arbejde og på mine studier. Jeg har ikke haft nogle dårlige oplevelser med sex, har aldrig haft sex med mænd eller lyst til mænd og har aldrig betalt for sex.

Jeg har altid onaneret måske 3-4-5 gange om ugen. Kan sagtens onanere hver dag hvis det skal være, så det er vel ikke min potens der fejler noget? Men jeg kan også sagtens undgå at onanere i næsten en uge, så det er som om, jeg heller ikke har behov for det…?? Når jeg onanerer kigger/tænder jeg mest på nøgenbilleder af piger. Mig og min kæreste ser ganske almindeligt ud begge to, uden at have modelkroppe, men er heller ikke grimme på nogle måde.

Hvad skal vi gøre??

Kort sagt har mig og min kæreste prøvet alt hvad der kan gøres: fra at drikke os fulde til at forsøge med sex ud i det fri og jeg har stadig ikke meget lyst til hende. Håber i kan skrive lidt om hvad der kan gøres for at hjælpe os. I princippet kunne vi jo bare slå op og jeg kunne tage flyveren til Sunny Beach eller Lloret de Mar om sommeren, men jeg elsker hende rigtig meget og vil ikke have at vores forhold går i stykker.

Mvh os

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære begge,

Det kunne tyde på, at du har svært ved at kombinere følelser i et parforhold og sex. Altså forstået sådan at i et “forpligtende” forhold, der bliver det svært for dig at finde lyst og overskud til sex. Jeg tænker at årsagen til dette bl.a. kan ligge i noget præstationsangst, dine tanker om din kæreste og jeres sex, – og samtidig i at du ikke er “jageren” i forholdet. Den rolle har din kæreste helt overtaget. Du mangler flirten, jagten, og bekræftelsen i at kunne “nedlægge dit bytte”. Men du nedlægger ikke – for din kæreste er straks klar til dig lige så snart du viser den mindste form for lyst.

Der er med andre ord ikke balance i, at I begge kan tage og blive taget. Du bliver hele tiden taget, og det kan bl.a. give præstationsangsten og ulysten. Når du samtidig siger, at din kæreste sjældent kan få en erektion ud af dig, så kunne det netop tyde på de tanker, du gør dig enten om din seksuelle formåen/præstation, eller de tanker du gør dig om sex i det hele taget – og her tænker jeg ikke på sex, som du har oplevet det i en scoretilstand i udlandet, men jeg tænker på de tanker du gør dig om din kæreste og den sex, I har.

Du skal prøve at finde ud af, hvad forskellen er mellem den uforpligtende sex, du kan have på en udlandstur, og så den sex du har med din kæreste? Hvilke tanker gør du dig om sex, hvor det er uforpligtende for dig kontra den sex, som du har med din kæreste?

Er du desuden i stand til at holde fokus,  når I har sex? Altså at fokusere på den sex, I har, og hvad det gør ved dig – i stedet for at fokusere på at tilfredsstille din partner og bare få det overstået? Hvorfor er sex så svært for dig, med din kæreste? (som egentlig også er et svar på, hvad din manglende sexlyst handler om – og så er det nemmere at finde en nogle strategier til at komme videre, som passer helt eksakt til dig i forhold til, hvordan du oplever problemet).

Derudover så kan det også handle om noget i jeres dagligdag – måske I bare er lidt for gode venner i det daglige? Har I glemt at gøre jer tiltrækkende overfor hinanden? Eller er der nogle ting, som er blevet sagt imellem jer, i et skænderi eller i flere skænderier, som sidder i dig så du har svært ved at kunne give dig helt hen – specielt seksuelt?

Og angående onani så er det noget som er helt naturligt. Men hvis onanien får overtaget, og sker ret ofte – enten dagligt eller flere gange dagligt, så kan det begynde at blive et problem, hvor man trækker sig fra sin partner. Hvorfor have sex, når man selv kan klare ærterne? Og man kan jo selv bestemme hvornår. Man styrer selv.

Du spørger desuden om der er noget galt med potensen ud fra dine beskrivelser – og det er der ikke. Det der giver dig rejsningsproblemer, tror jeg mere ligger i noget psykisk end det gør i noget fysisk, eftersom du selv er i stand til at få rejsning uden problemer, når du onanerer. Problemet opstår først, når I er to sammen – når der er følelser med i spillet, og når du skal forholde dig til en anden seksuelt (og ikke mindst skal forholde dig til dig selv i en seksuel situation med en fast partner – og helt konkret din nuværende kæreste).

I kan forsøge jer med et sexforbud i en måneds tid, hvor I samtidig laver sensualitetstræning. I kan se beskrivelsen som medlem under topmenuen “Sexologisk info”->”øvelser, parterapi og selvudvikling” (sidstnævnte link fremkommer kun, når du er logget ind som medlem).

I kan også forsøge at få en balance i “forførelsen” – altså aftale en fast ugentlig dag, fx. onsdag, hvor I på skift laver et erotisk setup for hinanden. På den måde, så kan du bestemme “slagets gang” indimellem.

Derudover så skal din kæreste forsøge at finde lidt mere “flirt” frem i sig selv. Altså gøre det seksuelle til en tiltrækningsdans imellem jer, i stedet for at det handler om at samlejet. Hun skal ikke bare kaste sig over dig, eller “ligge sig klar” når du straks viser de mindste tegn til sex. Få noget leg tilbage imellem jer. I kan fx. tale om, og hver nedskrive 5 frække måder at flirte på (at forføre hinanden). På den måde får I en bedre forståelse for, hvad der tænder den anden, og samtidig kan I også bruge disse forførelser helt konkret på jeres erotiske onsdag.

Derudover, så har du et arbejde I at finde ind til, hvad din ulyst egentlig handler om – bl.a. via mine spørgsmål ovenfor.

I ønskes alt det bedste med at finde ind til sexen igen

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja!

Jeg er virkelig desperat efter hjælp, og håber virkelig du kan hjælpe mig!

Jeg er en ung kvinde på 18 år, som absolut ingen sexlyst har. Jeg har en vidunderlige kæreste, som jeg ikke kan undvære, og vi har været sammen over et år nu. Men jeg har ingen sexlyst, sjælden haft det, aldrig dyrket sex mere end 2 gange på en dag. Men som du sikkert kan regne ud, piner det min kæreste, og det forstår jeg udemærket.

Jeg ville ønske jeg levede i en verden uden sex, jeg har ikke brug for det. Men jeg vil heller ikke miste min kæreste, men jeg ved, at hvis intet ændre sig, vil jeg være bange for han vil forlade mig.

Hvordan skal jeg få lysten til sex? mine veninder snakker altid om deres oplevelser, og det er netop i min alder man får sin erfaring. Men jeg har intet at sige om emnet, jeg vil helst ikke tænke på det. Jeg kan ikke lide tanken om at skulle have sex, at blive rørt på brysterne og i skridtet. Jeg bliver vred når min kæreste gør det og rykker længere fra ham.

Jeg vil så gerne have et normalt forhold, elske med min kæreste og nyde det. For mig, har sex altid gjort ondt, selv i det tilfælde hvor jeg har været tændt. Jeg kan ikke lide sex, synes det er ubehageligt, det værste ved det, er at jeg føler mig så utrolig sårbar. Men min kæreste er den mest betænksomme dreng som findes, og behandler mig rigtig godt, og kan ikke klare mere at skulle se ham være ked af det fordi jeg ikke kan tilfredse ham. Han siger jeg er smuk, kysser mig og holder om mig. Men hver morgen er han ked af det, fordi vi ikke elskede natten før. Jeg bliver så utrolig vred på ham, for han tror at jeg ikke tænder ham, og forstår ikke hvorfor jeg ikke har lyst, men savner at vågne op med ham hvor han smiler af mig i stedet for et skuffet blik.

Og det med at skulle besøge en sexolog, er jeg nok for ung til, men ja, jeg ved ikke hvad jeg kan gøre mere, jeg er så frygtelig ked af det.. Håber du kan tage en ung en som mig seriøs selvom jeg er så uerfaren som jeg, men er virkelig på bar bund.

MVH den sårbare

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære sårbare,

Selvfølgelig kan jeg tage dig seriøst. Du oplever at have det svært med din sexlyst, forventninger fra din partner samt smerter ved sex, og det skal tages seriøst – uanset alder. Mht. at gå til sexolog i din alder, så er du ikke for ung. Det handler om at sexologen skal vejlede dig ud fra din aktuelle situation (og alder).

Allerførst vil jeg lige kommentere på det her med hyppigheden af sex. Jeg ser en tendens til at mange tror, og specielt kvinder, at hvis de ikke har lyst til sex hver dag, så er der noget galt med dem. Hvis de så har en kæreste, som udviser daglig lyst, så føler kvinden sig endnu mere utilstrækkelig, og som om at der er noget galt med HENDES lyst. Men det er der ikke! Uanset om man er mand eller kvinde, så er vores behov vidt forskelligt. Desuden er kønnene – mand og kvinde – også forskellige i forhold til, hvordan vores seksualitet som regel udfolder sig.

Derudover så har mange tendens til at sammenligne sig selv med andre, bl.a. veninder, og hvis man tror, at man ikke har lige så meget sex som dem (eller er lige så glad for det), så kan det begynde at drille i tankerne – og ikke mindst i at kunne slappe af omkring sex, når man faktisk er igang med det.

Når du siger, at du ikke har haft lyst til sex mere end 2 gange på en dag, så siger jeg, at det er da ret meget. Her lader du til at sammenligne ift. din kæreste. Og skal vi egentlig have det hver dag? Og flere gange? Hvis vi skal have sex hele tiden, hvornår har vi så tid til at hygge sammen, og gøre nogle intime ting (uden at det handler om sex), som også er med til at udgøre limen i forholdet. Fx. at gå i biografen, lave noget dejlig mad sammen, leje en røvfuld film, og nyde dem med en skål popcorn.

Derudover skriver du, at sex altid har gjort ondt på dig. Eftersom det er tilfældet, så vil jeg råde dig til at gå til din læge og få en gynækologisk undersøgelse, så du kan finde ud af, om smerten skyldes nogle underlivsproblemer. Hvis det kan udelukkes, så kan dine smerter eventuelt være psykisk betinget – her tænker jeg bl.a. på vaginisme og dine generelle tanker om sex. Vaginisme er kort forklaret ufrivillige sammentrækninger i skeden, som kan give krampelignende tilstande og stråle ud i lårene, benene, og for nogle i hele kroppen (eller man stivner). Vaginisme kan forekomme, hvis kvinden har været udsat for seksuelt overgreb, eller handle om de tanker, hun gør sig om sex (herunder en form for frigiditet – sex er “ulækkert”, sex gør ondt, osv.). Det kan også være noget andet end vaginisme, men det burde din læge også kunne hjælpe dig med.

Dine tanker om sex er desuden med til at “drille” dig. Du vil egentlig helst ikke forholde dig til sex. Hvorfor? Ud over at det gør ondt på dig – hvorfor er sex så et “dårligt” emne for dig? Hvorfor er det ikke rart at tænke på at blive rørt i skridtet eller på brysterne? Har du fået overskredet din grænse på et tidspunkt? Eller tror du at følelsen burde være en anden, end den du oplever? Altså at det ikke er så “lyserødt” med sex, som alle taler om? Er du god til at slappe af under sex? Det lyder som om, du blokerer en del på det seksuelle, bl.a. fordi du bliver vred på din kæreste og rykker længere væk fra ham. Hvorfor? Er du vred på ham? Har han for høje seksuelle forventninger til dig, som du føler, at du ikke kan indfri, og derfor bliver du irrteret omkring sex?

Du skal lære at slappe af omkring sex. Du føler dig sårbar, skriver du. Hvad er sårbart? Prøv at definere din sårbarhed, og prøv så at tænke på, hvordan du kan føle dig mindre sårbar. Hvad skal der til? Er det at sexoptakten skal være anderledes? At din kæreste skal gøre noget på en anden måde? Handler det om noget du selv gør, som gør at du føler dig sårbar? (altså – du handler mod dig selv, og overskrider nogle grænser).

Du kan bl.a. prøve at trække vejret stille og roligt, og begynde at mærke efter, hvad der egentlig bliver gjort ved dig, i stedet for at du straks tænker, at det ikke er rart med sex. Men mærk, om det egentlig nu engang er meget rart, hvis han stryger dig på inderlåret, kysser dig blivdt i nakken osv. Er I desuden gode til forspil, eller handler det om at “gå lige på”? Hvis I glemmer forspillet, så er det vigtigt at få det med. For dine smerter kan også handle om, at du ikke er våd nok.

I kan også prøve kun at massere og røre hinanden, når I er nøgne. Altså aftale at der ikke skal ske noget samleje – men I skal fokusere på at være sammen på en rar, og for dig, tryg måde uden at du skal præstere et samleje.
Derudover så er det vigtigt at din kæreste prøver at begrænse sine skuffede blikke. Fortæl ham, hvad det gør ved dig.

Derfor – gå til din læge og få en gynækologisk undersøgelse for at finde ud af om dine smerter, handler om noget fysisk. Hvis de ikke gør det, så skal du til at arbejde med dine tanker omkring det seksuelle. Hvis du ikke selv føler, at du kan gøre det, så tag kontakt til en sexolog. Du kan også bede lægen om hjælp til at få en henvisning til en psykolog, da der er tilskud til psykolog (du betaler enten en lille andel – eller slet ingenting), men der ydes desværre ikke tilskud til sexolog.

Jeg ønsker dig alt det bedste.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja,

Jeg skriver, da min mand og jeg har haft problemer med sexlivet i de sidste seks år af vores ægteskab. Problemet er, at min mand ikke har lyst til sex. Vi har været gift i elleve år og har nu fået to børn på hhv. et og tre år. Før vi fik vores første barn, gik der gerne måneder mellem vi havde sex, og jeg følte lidt, at jeg tvang min mand. Sex foregik i sammestilling (mig med ryggen til ham) og han fik aldrig udløsning.

Jeg blev derfor nervøs for om vi nogensinde kunne få børn. Vi gik så til noget terapi via vores læge. Der var et års ventetid på at komme til terapi, som foregik på Rigshospitalet. Men vi fik ikke noget ud af terapien, som varede et år. De sagde vi skulle holde en slags berørings-seancer derhjemme, men undgå sex. Samtalerne derinde foregik med to kvinder, og vi følte begge et stort ubehag ved samtalerne, da kvinderne ikke sagde noget, men hele tiden ventede på vi talte.

Nogle måneder efter vi stoppede, blev jeg gravid, det var utroligt heldig, da det var første gang min mand havde fået udløsning i tre år. Da vi så fik min søn, havde vi først sex et halvt år efter. Vi ville gerne have et barn mere tæt på vores søn. Der gik dog stadig måneder imellem vi havde sex, og vi besluttede at den mest effektive måde at få mig gravid på var ved at min mand mastruberede og kom det ned i en sprøjte som jeg så brugte. Og så blev jeg gravid i sefteråret 2007 og derefter havde vi først sex i efteråret 2009. Det var enormt svært for mig at acceptere, at min mand ikke ville have mig på den måde. Jeg følte og føler mig stadigvæk beskidt og usexet, at jeg ikke havde sex for at blive gravid. Nu er situationen den samme, vi har ikke haft sex siden sep 2009.

Min mand var ved sin læge og fik ordineret Viagra, ikke at jeg synes rejsning er hans egentlige problem. Min mand ytrer intet ønske om at have sex med mig, men syntes at komme med mange undskyldninger for ikke at have sex med mig. Jeg tænker mig over det, hvad er der mon i vejen, er det mig, jeg har dog intet taget på siden jeg blev gravid og er i god form og gør noget ud af mit ydre? Men det er meget frustrende, skal jeg leve uden sex resten af mit liv?? Min mand vil ikke at jeg har åbne muligheder for at finde en elsker e.lign. Vores situation er dog ikke den bedste, da vores økonomi er dårlig og vi har haft meget pres, da jeg har læst gennem begge mine graviditeter og nu står uden at kunne få arbejde. Men jeg ved ikke hvad jeg gør, jeg ahr ingen selvtillid som kvinde over det her problem som syntes at vare for evigt. Har du et råd til mig?

Med Venlig Hilsen
HP

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære HP,

Allerførst vil jeg lige knytte en kommentar om at gå i terapi – både til dig, og alle som læser dette svar

Hvis man ikke føler sig godt tilpas med sin terapeut – så skift! Det er nødvendigt, at man føler en kemi og en form for alliance med sin terapeut, for ellers bliver terapien et “skævt forhold”, og det kommer ikke til at virke for nogen af de involverede parter.

Det er derfor uheldigt for dig og din mand, at I har haft en skidt oplevelse med jeres terapi – men det behøver ikke betyde, at der ikke er muligheder for jer, da der er stor forskel på terapeuter. Da du skriver, at I hele tiden skulle tale, og reelt set manglede sparring og vejledning helt konkret i forhold til jeres situation, så kunne dette være en ting, som I skal forsikre jer om hos en evt. ny terapeut – om vedkommende vil rådgive helt konkret, og ikke bare “lade jer snakke”.

Det kunne godt tyde på, at din mand blokerer på sex med dig – men det betyder ikke, at han ikke holder af dig, eller synes du er dejlig og lækker. Jeg hæfter mig blandt andet ved, at det er de sidste 6 år af jeres elleve år lange forhold, hvor sexlivet er gået ned af bakke. Hvad er der sket for 6 år siden? Noget helt konkret? Hvad er gået forud, som måske kan have bidraget til at sexlysten er blevet dårligere? Er der nogle ting i jeres dagligdag, som presser din mand? Hvad med jeres kommunikation? Er den på et ligeværdigt niveau, så I begge får opfyldt de behov og længsler I har i forhold til at have en partner?

Som jeg tolker dit brev havde din mand dog problemer med sin udløsning fra starten af jeres forhold? Er han usikker seksuelt? Er han i tvivl om sin præstation (præstationsangst)? Har han problemer med at kombinere kærlighed og sex? Og hvorfor? Føler han ikke rigtig, at han slår til som mand overfor dig? Som du kan se, så rejser der sig en del spørgsmål i forhold til hans manglende udløsning og sexlyst.

Derudover, så kan vi ikke komme udenom, at børn er et stort pres for et forhold, og det kan have skubbet jer endnu mere fra hinanden. Har I glemt kærestetiden, som alle taler meget om, men som faktisk er ret så vigtig (hvad enten man har børn eller ej!)

Derudover, så kender jeg ikke rigtig til din mands side af sagen – men jeg fornemmer at han går med noget indeni, som måske kunne være rart for ham at tale med en anden om – en som ikke har følelser investeret, og en hvor han kan få “frit spil”, uden at skulle tage hensyn til, om han sårer dig.

Din mand lader til at være kommet ud af kontakt med sig selv – og årsagen til det er interessant i forhold til, hvad der så kan gøres helt konkret for ham – og jer. For man kan heller ikke undgå, at vi som par påvirker hinanden på både skidt og godt, og det er derfor nødvendigt at finde ind til kernen af, hvordan I egentlig bliver et godt team igen? Hvad savner I fra hinanden – ikke kun seksuelt, men også i det daglige? Er det blevet lidt for meget “ligusterhæk og leverpostej”? Husker I at flirte og forføre hinanden? Laver I nogle sjove ting sammen, som binder jer sammen på andet end det praktiske? Er I gode til at få talt sammen indimellem om jeres visioner og mål både som individ, og i forhold til forholdet – hvad I har af ønsker til jer selv og hinanden?

Jeg fornemmer ikke at problemet kun ligger inde i soveværelset, men skyldes nogle ting “udenom” – og de skal afdækkes. Sørg for at have nogle kæresteaftener, som både indeholder erotik – men indimellem også “bare lidt popcorn og hygge”. Find ind til hinanden igen – for så er det lettere at give og have sex med hinanden. Det kræver dog at begge er villige til at give det en oprigtig chance og satse på kærligheden – og sexen.

I kan læse mere på min medlemsside (når du er logget ind – så kig under sexologisk info – her fremkommer et nyt link, når du er logget ind som medlem) omkring parøvelser – hvordan man genskaber gnisten. Se om det er noget for jer. Og husk at anerkende hinanden dagligt for noget I er glade for eller stolte over, at jeres partner har gjort i løbet af dagen. Alt fra at bære skrald ud, til at hjælpe en kvinde over vejen, til at gøre rent osv. osv.

Som du kan se, så handler det her ikke om dig – det handler om jer, og hvad I kan gøre for at komme videre. Du skal ikke påtage dig skylden for din mands manglende sexlyst – men du kan i stedet vende energien om, og sige hvad du selv vil og kan bidrage med, så forholdet kommer på ret køl igen – også seksuelt.

Du kan dog gøre nogle ting for dig selv, så du ikke går helt ned – både med dit selvværd og med din feminitet. Dyrk dig selv – dyrk det feminine. Gør ting, hvor du føler dig lækker, attraktiv og hvor du føler dig feminin. SKal du have lavet nogle franske negle? Købe en lækker creme? Give dig selv et fodbad? Bruge din yndlingsparfume hver dag? Hvad skal der til, for at du føler dig som en feminin, dejlig kvinde? Hvis du selv føler dig godt tilpas, så vil dette også drage din mand – og mændene. Måske din mand er groet lidt for godt fast i, at han “jo har dig”. Skal han til at finde ud af, hvad det er han egentlig kan miste? Vis ham det! Og hvis han ikke ser det – har I så opbrugt jeres tid sammen?

Hvis din mand ikke begynder at comitte til dig (og du skal ikke vente i flere måneder eller år), og til at gøre noget ved problemet, så er det, du skal overveje, om du vil blive i forholdet med de nuværende betingelser. Husk: Vi er kun på gennemrejse i livet – hvad vil du bruge dit liv til?

I ønskes alt det bedste.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja

Jeg og min kone har været gift i over 20 år. Vi startede med at bo sammen på et kollegieværelse da hun var gravid og vi begge var studerende. Vi var ludfattige, men lykkelige. Vi har ikke haft forældre eller anden familie til at støtte os økonomisk, så vi har gennem hårdt arbejde bygget en tilværelse op fra bunden. Idag har vi to dejlige drenge, der er igang med gode studier på universitet og vi har begge vellønnede, udfordrende jobs med ansvar samt dejligt hus og dejlig have.

Problemet er, at min kone gennem de sidste 4-5 år har mistet lysten til sex/erotik. Først røg det dvælende kys og tungekysset var det helt slut med. Så brød hun sig ikke længere om at jeg rørte ved hendes bryster – og så oplyste hun, at hun ikke længere havde lyst til sex. Det vil sige, at hun heller ikke havde lyst til at røre intimt ved mig – hun havde heller ikke lyst til at jeg rørte ved hende intimt. Det undrede mig en del og da jeg spurgte hende ud om årsagen hertil sagde hun, at der ikke var nogen speciel årsag, at det ikke havde noget med mig at gøre, at hun bare ikke havde lyst længere – og at hun forøvrigt stadigvæk elskede mig. Jeg håndterede det pragmatisk, for det kunne jo være, at hendes lyst kom igen, hvis jeg blot var lige så kærlig som jeg plejede at være. Hun indvilliger i sex en gang om ugen(lørdag), men det er passiv sex, hvor hun ligger stille på ryggen med lukkede øjne og ikke siger en lyd. Ikke noget med intimt kæleri inden eller nusseri efter sex.

Meget utilfredsstillende, især fordi jeg begærer min hustru meget, som jeg synes er meget dejlig. For ikke at give alt for meget udtryk for mit begær og dermed presse hende holder jeg det fysisk nede ved at tilfredsstille mig selv. Sådan har det kørt i 4-5 år. Jeg har foreslået hende, at vi skulle snakke med en sexolog om problemet, hvilket hun har afvist meget kontakt, for som hun siger: hun har jo ikke noget problem – det er mig, der har et problem, fordi jeg har nogle egoistiske, seksuelle behov!. Lidt uretfærdigt, idet mine behov faktisk går mere på det erotiske – hellere dejlig elskov med gensidog lyst en gang om måneden end den ugentlige pligtsex vi har i øjeblikket. Men okay, naturligvis har jeg et seksuelt behov, men hvad er der i vejen med det? For mig hører kærlighed og begær sammen – og sådan var vort ægteskab jo også tidligere. Hun vil heller ikke tale med en læge om sagen, for som hun siger: hun vil ikke sygeliggøres.. Det er lidt svært at tale stille og roligt med hende om situationen, fordi hun ikke vil tale følelser – hun forlader simpelthen rummet, hvis jeg forsøger at starte en diskussion. Derfor er dialogen lidt envejs, hvor jeg kommer med forslag/udspil, som hun så forholder sig til..

Jeg rummer en del kærlige følelser for hende og derfor kan jeg i det det daglige ofte gå hen til hende og holde om hende og nysse og kysse hende spontant. ved at læse en lang række indlæg på nettet fandt jeg ud af, at nogle kvinder finder det omklamrende og kvælende med så megen fysisk kontakt. Det sagde jeg til hende og spurgte om hun følte noget tilsvarende – hvilket hun samtykkede i. Det blev jeg da lidt ked af at høre, men den sidste måned har jeg så undladt disse kropslige berøringer, kys og kærtegn. Efterfølgende har jeg spurgt hende, hvad hun synes om det – og det er hun tilfreds med!!! Jeg må indrømme, at jeg nok havde håbet på, at fraværet af min opmærksomhed ville vække noget i hende, men det er tilsyneladende ikke tilfældet. Dagligt skal jeg faktisk overvinde mig selv, for IKKE at kærtegne hende. Hun vil dog godt sidde i sofaen og få sine tæer nusset og jeg må også godt holde om hende her. Desuden kan hun meget godt lige mine verbale kærlighedserklæringer: at jeg elsker hende, at hun er smuk og dejlig osv. Hvilket er ment fra hjertet, for jeg elsker hende jo. Det er bare en lidt ulykkelig kærlighed – for den er ikke gengældt i fuldt omfang.

Sidst vi var sammen sagde jeg til hende, at hun naturligvis ikke skulle have sex med mig, hvis hun ikke havde lyst, men at jeg så nok ville flytte ind på et af vore gæsteværelser – sagt lidt i provokation for at få en dialog igang. Men det var hun med på. Hun siger, at hun elsker mig og forleden sagde hun, at hun var heldig med at have en så dejlig mand som mig. Jeg forstår det simpelthen ikke og jeg føler mig helt afvist. Jeg ved ikke om jeg kan overkomme et ægteskab uden kys, kærtegn og nusseri i massevis og med kun pligtsex. Jeg frygter måske også, at jeg holder op med at elske hende, nu hvor jeg skal være afskåret fra fysisk kærlighed.
På nettet er jeg blevet opfordret til at gå fra hende for at få et andet liv, men en stor del af mit liv er jo blevet investeret i ægteskabet med min kone. Det vil være et stort nederlag for mig og desuden elsker jeg hende jo.

ML

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej ML,

Det er en rigtig skidt spiral, du er havnet i med din kone. Du mærker jo egentlig godt, at sådan som situationen er, bliver du ikke glad og lykkelig.

Det er svært at spå om, hvorfor din kone har mistet lysten, og hvorfor hun slet ikke vil gøre noget for enten at være lidt proaktiv på at have fysisk kontakt med dig (her er sex, kys, kram osv. inkluderet), og hvorfor hun samtidig slet ikke vil tale om tingene. Hun lader til at “bære rundt på noget”, og måske hun generelt mangler overskud både i dagligdagen – og ikke mindst til sig selv. Der sker ogte det, at hvis man ikke husker at være noget for sig selv, “stresse ned”, og leve i nuet, så bliver det rigtig svært at give til andre. Og i din kones tilfælde, er du én af dem, hun ikke rigtig kan give til. Årsagen kan findes – hvis hun vil.

Det må åbenbart være svært for hende at tale om, hvad der går hende på, og hvorfor hun har svært ved at give noget – og måske hun er bange for “konsekvenserne”, hvis I fx. vælger at gå i terapi. Så længe du dog “føjer” hende, og så længe du bliver “spist af” med at hun siger, at hun elsker dig, og at du er den perfekte mand, så vil hun fortsætte med at være, som hun er. For der er jo ingen konsekvenser i det lige nu. Hun er jo ikke umiddelbart ved at miste dig – og det “trygge og rolige”, I har sammen. Så hvorfor skal hun gøre noget anderledes, end du hun gør nu – når hun egentlig ikke har lyst til at gøre noget ved det, og når hun dermed heller ikke behøver at tænke videre over tingene.

Men det er stilhed før stormen – for på et eller andet tidspunkt, så får du sikkert nok. Du når din bund, og vil ikke “nøjes længere”. Husk også, at vi lever kun én gang – hvad vil du have ud af dit liv, og den tid, du har tilbage?

Hvis du slet ikke kan få din kone i tale, så må du overveje, om der skal handles på det. At der skal være konsekvens af hendes mangel på samarbejde for at I to bliver et godt team både i det daglige, og seksuelt.

Spørgsmålet er, om du er klar og villig til at “stille hende stolen for døren”, hvilket ikke behøver at betyde at forholdet skal slutte, men at du insisterer på parterapi, eller at hun begynder at samspille med dig. Hvis du ikke gør noget, så er spørgsmålet, om du hellere vil fortsætte som hidtil, med dertil følgende irriationer, skuffelser og sårbarhed.

Du ønskes alt det bedste med at finde ud af, hvad du vægter og prioriterer i dit liv.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja,

Jeg er en kvinde på 20 år og har et problem !

har lige fået mig en sød og dejlig kæreste det er rimelig nyt vi har ikke været sammen så længe men vores forhold til hinanden er ikke så sensuelt og romantisk som det var i starten !

og nu kommer det han glemmer tit hvor mange dage siden det er vi dyrket sex , det er ikke tit han har lyst når han kommer hjem fra arbejde det gør mig sur og ked af det fordi jeg elsker jo sex!

og en gang om dagen er ikke nok for mig !

så hvad kan jeg gøre ?? håber du vil hjælpe mig så det her forhold ikke dør ud !

hilsen FR

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære FR,

Oftest er et forhold fyldt med sex og amoriner i begyndelsen, men lidt efter lidt bliver det “hverdag”, og for én eller begge parter plejer sexlivet at ryge længere ned på prioriteringslisten (fra oftest at have været nummer 1 eller 2).

Det lader til at din kæreste gerne vil have lidt mere kontakt med dig, som ikke kun handler om sex. Han vil elskes for andet end bare hans seksuelle rolle – er du god nok til at elske ham, for den han er? Eller går al din energi på at koncentrere dig om det, du ikke får – nemlig sex?

Hvis det er tilfældet, så kan han ubevidst opbygge en barriere til dig, fordi du ikke husker, at et forhold ikke kun defineres på, hvor tit man har sex – men også defineres på de personer, som udgør forholdet.

I stedet for at irritere dig over, hvor tit I har sex, så kunne du måske begynde at fokusere på den sex I så har – når I har den. Og samtidig tilkendegive at det var dejlig sex, og at det var rart at være sammen med din kæreste. Og glem kommentarer om “håber det snart sker igen”, eller “hvorfor har vi ikke det noget mere”? Osv. For det vil lægge et pres på din kæreste, som vil skubbe ham væk – lidt efter lidt.

Du skal være opmærksom på, hvad du giver i et forhold. Og vær opmærksom på, hvad der egentlig fungerer i et forhold – og hvis du vil tage ting op, som ikke fungerer, så sig det på en måde, så din kæreste ikke føler sig “overfaldet” eller utilstrækkelig, for det vil dræbe hans lyst til dig i længden.

Du ønskes alt det bedste.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære Tanja.

Min kæreste og jeg har et stort problem og jeg skriver til dig og håber at du kan vejlede os i en retning.

Vi bor sammen og har været kærester i snart 2 år. Jeg er 28 år og min kæreste er 38 år. Vi har det fantastisk sammen og elsker hinanden rigtig højt. Men.. ja det store men..

Vores sexliv er ikke som det burde være, eller rettere sagt som jeg syntes det burde være. Da der slet ikke er et sexliv.

I starten af vores forhold, måske den første måned havde vi sex på et okay niveau, men derefter forsvandt det. Siden der og til nu har vi haft sex 3 gange. Det er meget lidt i mine øjne, men min kæreste har ikke lyst til sex. Vi har snakket meget om det selvfølgelig fordi det nager mig helt sindsygt at min kæreste ikke har lyst til mig, det har hvert fald føltes sådan.

For et stykke tid siden læste jeg om det med at være aseksuel og det beskriver meget godt, det han forklarer. Han har også selv læst det og siger det er sådan, han har det. Men hvad så?? Hvis det er hans “tilstand”, hvad gør man så ved det?? og er det en tilstand??

Jeg ved jo med mig selv at jeg har været tålmodig, fordi jeg elsker ham, men ved samtidig også at jeg ikke kan give afkald på sex,
resten af mit liv.

Jeg har i forløbet at gøre alt hvad jeg syntes jeg kunne.. give plads og lade ham komme (det skete ikke), prøvet helt vildt at ligge op, blevet sur, lagt det til side, du ved alt for desperat at finde en løsning. Her skal det så siges at jeg på det tidspunkt ikke kendte til aseksualitet og ikke forstod hvad der var galt.

Kan der gøres noget, eller er det sådan det er?? Håber du kan hjælpe mig/os

Venlig hilsen
mig

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære dig,

Hvis det handler om, at din kæreste er aseksuel, så findes der fællesskaber for ham, hvor han kan undersøge, om han hører til denne kategori.

For de aseksuelle er det, kort sagt, kærligheden (frataget sex) som umiddelbart det væsentligste. Da jeg ikke rigtig kender din kæreste side af historien, og hvordan han oplever det, så er det svært for mig at sige, om der er noget at gøre, eller om han er en af de personer, som kan have det svært med, at integrere sex i et parforhold, da sex har meget lidt værdi for ham.

Har han fx. haft det på samme måde med sine tidligere partnere? Er det kun rent seksuelt, at din kæreste oplever at have mistet lysten? Eller har han generelt mistet lysten til ting omkring ham (depression/angst eller andet?). Har han nogle medicinske problemer? Hvilke tanker gør han sig ellers om sig selv og sex? Har han nogle fysiske problemer – også relateret til seksualiteten (fx. rejsningsproblemer?). Hvordan er hans hormonniveau? For at finde ud af, om der er fysiske årsager, der skaber den manglende sexlyst, så kan han/I gå til lægen. Hvis der ikke er nogle fysiologiske årsager, så kan det ligge psykisk. Men hvis der ikke er nogle psykiske årsager (tidligere erfaringer, tanker om sex, tanker om sig selv og seksualitet osv.), så er han højst sandsynligt aseksuel.

Det er væsentligt at finde ud af, om der reelt set er nogle årsager til den manglende lyst. Hvis der ikke er, og hvis han derefter kan defineres som aseksuel, så handler det om at lære at affinde sig med situationen/tilstanden. Det er ham selv, som skal lære at leve med det ift. sin partner – og sig selv. Men det er ikke mindst dig, som skal gøre op med dig selv, om du kan og vil leve med det, hvis det viser sig, at han rent faktisk er aseksuel.

I nogle parforhold, hvor den ene part er aseksuel, kan der være nogle reelle aftaler om, at den anden part, som ønsker sex, helt lovligt har en elsker kun for sexens skyld. Jeg siger ikke, at det skal være jeres løsning – men nogle vælger at leve sammen under sådanne betingelser, fordi de ikke kan undvære hinanden – og fordi den seksuelle partner ikke kan undvære sex.

DU/I kan læse lidt om aseksualitet her: nonseksuel.dk/news/view/8/

I ønskes alt det bedste.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja.

Af frygt for mit ”problem” ligner meget de spørgsmål du allerede har besvaret vil jeg virkelig blive glad for et godt råd.

Jeg og min mand har været sammen i over 20 år. Jeg er 46 og han 48. Vi har altid haft et sundt sexliv men har alligevel aldrig snakket så meget om det. Nu er det som om han ikke gider have sex med mig mere. Sådan har det været i over et år nu.  Når jeg ligger op til det er hans undskyldning at han enten er træt eller skal tidlig op.

Han har i mange år stået op om natten og set porno når han troede jeg sov. Jeg har sagt til ham det gør mig ked af det da jeg jo ligger lige her og godt vil have ham. Han kigger på internet sider med porno også. Det gør han inden han tager på arbejde tidligt om morgenen, når jeg sover. Jeg ved han onanere da jeg tit har fundet papir med sæd på i skraldespanden. Det er mest store babser han kigger på. Jeg har selv små bryster så det gør mig utrolig ked af at han fantasere om andre størrelser.

Mit selvværd er også gået meget ned pga det. ..Han siger aldrig så meget når vi snakker om det så jeg skal næsten gætte mig til svarene. Det er mest mig der siger noget når jeg bringer det på bane. Han hverken forsvarer sig eller forsikre mig om at det ikke har noget med mig at gøre. Jeg ved godt det er normalt at mænd onanere men når han ikke er så impulsiv mere mht mig så bliver jeg frustreret og ked. Jeg har sagt at det ville være dejligt hvis vi kunne kigge porno sammen, men det er som om han vil have det for sig selv for det er aldrig blevet til noget. Det syntes jeg er underligt da det jo er helt naturligt.

Håber virkelig du kan hjælpe mig til at måske tænke anderledes eller hvad jeg evt. kan gøre for at han vil åbne sig lidt mere.

Kærligst TA

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære TA,

Der kan være flere forskellige årsager til, at din mand har mistet interessen for fælles sex. Og han er den, der bedst vil kunne give dig en konkret forklaring på det – eller et forsøg på en forklaring.

Mine umiddelbare tanker er, hvordan I generelt har det sammen? Er det blevet for rutinepræget i jeres samliv og sexliv? Er I gode til at have kærestetid? Keder han sig? Umiddelbart lyder det som om, at han isolerer sig fra dig seksuelt, og jeg tænker om det handler om, at han savner noget imellem jer (og i sig selv som mand!), men ikke rigtig er god til at give udtryk for det, og derfor udreagerer han med at søge porno og onani i skjul.

Det der desværre kan ske, når din mand søger ind i pornoen (altså er begyndt at afvise dig), er som sagt en isolation fra dig – men den behøver ikke kun handle om seksuel isolation (han undskylder sin manglende lyst), for det kan også blive en generel isolation fra dig. Hvor han pludselig ikke rigtig deler med dig om fx. sit arbejde og sin dagligdag, som han måske har gjort før. Og så begynder afsporingen først at rulle, og distancen imellem jer kan blive større end den er nu.

Det kunne generelt godt tyde på, at I måske ikke er så gode til at kommunikere sammen om de ting, som reelt set går jer på i forholdet. Jeg tænker at det er nødvendigt, at du fortæller ham helt konkret, at du godt er klar over hans natlige pornokiggeri og onani – og at han kigger på store bryster. Fortæl ham, hvad det gør ved dig (at du bliver såret – også når han ikke bekræfter, at han egentlig tænder på dig, selv om du ikke har store bryster). Undgå at afbryde ham, dømme ham og komme med personlige angreb mod ham, når du taler med ham. For så opnår du bare, at han isolerer sig endnu mere, og ikke vil indrømme til sin adfærd – som han nok godt ved ikke er særlig rar for dig. Derfor tager han det jo heller ikke selv op – for det kan være en skamfuld situation for ham at tale om det (det er som at fange én med fingrene i kagedåsen).

Prøv at spørge ind til, hvorfor han søger ind i pornoen og onanien, og hør ham ad hvorfor han er begyndt at trække sig fra dig seksuelt. Savner han noget? Tænder han ikke på dig mere? Det er vigtigt at kunne være ærlige om sådan noget, for ellers kan distancen som sagt øges imellem jer – og i værste fald ender det med utroskab eller et brud af parforholde0,t fordi det hele bliver “for meget”.

Du kan prøve at foreslå noget mere partid sammen, så I begynder at få et samhørrighedsforhold – tænk på at I skal være et godt team. Og hør ham ad, hvordan han mener I kan være et godt team, have jeres egne individuelle interesser, og samtidig have plads til hinanden i en hverdag, som for de fleste par bliver meget rutinepræget. Tal også om de ting, som faktisk er godt imellem jer – om de ting, som faktisk virker og føles rare imellem jer. På den måde bliver samtalen ikke kun en “negativ snak”, men også en opmuntring til hinanden om, at I nok stadig har en masse værdi i forholdet, som I dog er nødt til at være opmærksomme på – samt at bygge videre på.

For at han skal åbne sig, skal du som sagt give ham pladsen til det, så han ikke føler det som et angreb. Du kan reelt ikke tænke meget anderledes end du gør – men du kan få sat tingene bedre i perspektiv ved at gå til ham, og høre ham ad, hvad han føler det hele handler om, og om han har nogle løsninger til jeres situation.

Hvis I har svært ved selv at tale om det, så kan parterapi være en mulighed for jer.

Slutteligt vil jeg sige til dig, at du skal værne om dig selv – styrk dig selv. Bliv den kvinde, du gerne vil være, gør dig til en attraktiv kvinde i dine egne øjne, for det kan være en øjenåbner både for dig selv (styrke selvværd og selvtillid), og din mand vil begynde at mærke en fornyet styrke i dig igen – hvilket ofte tænder mænd. Med andre ord – sørg også for at have fokus på dig selv, så hele din tankevirksomhed ikke kun går på parforholdet – men også på dig selv og din egen lykke som individ.

Du ønskes alt det bedste.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]