Kategori: Brevkasse

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja

Jeg har virkelig brug for hjælp og råd.

Jeg er en kvinde på 31 år, har været sammen med min kæreste i snart 6 år, eller det vil sige at vi begyndte at være kærester for 6 år siden, men har haft mange brud undervejs men er altid kommet tilbage til hinanden. Jeg har dog været sammen med 3 fyre i nogle af vores brud (engangsknald).

Vores brud har været pga min manglene sexlyst og hans volsomme temparement (ikke voldelig).

For 3 år siden gik jeg ned med stress og mistede fuldstændig lysten til sex, og det havde min kæreste enormt svært ved at acceptere, det blev værre og værre og vi skændtes om det konstant. Det har så medført at jeg stadig den dag idag ikke har den store lyst til ham og det går ham utrolig meget på og det er kun et spørgsmål om tid før vores forhold går i stykker igen, da han siger han ikke kan håndtere han ikke kan tænde mig. For lige at vende tilbage til stress-perioden, som sagt havde jeg ikke lyst til sex, men gav ham det alligevel for at undgå mega skænderier, dvs vi havde sex i gennemsnit 1 gang dagligt, nogle gange flere gange om dagen og nogen gange 3-4 gange om ugen.

Jeg følte lidt jeg blev tvunget til det og derfor gik jeg tilsidst fra ham. Nu har vi jo så fundet sammen igen, da jeg virkelig elsker ham for alt det gode han besidder, men sexlysten er desværre stadig ikke den store, hvilket han slet ikke kan håndtere og nu er vi nået dertil igen hvor vi er ved at bryde, vi vil hinanden rigtig meget, men han kan ikke acceptere min manglene lyst og jeg kan ikke acceptere hans opførsel som er at han flipper helt ud over min lyst ikke er der. Så ja vi står lidt med en tom pose hver vi gerne vil have fyldt op, men det sker ikke rigtig og vi er begge ved at miste tålmodigheden.

Jeg er af den overbevisning at min lyst til sex mangler pga at han på et tidspunkt nærmest tvang mig til sex, og det sidder så dybt i mig, dvs min krop nærmest går i alarm alarm når vi bevæger os ind på det intime og sexuelle område og når han så flipper ud får min krop bekræftet at min alarm alarm- reaktion var rigtig…gir det mening?

Jeg kan godt forstå at det må være ufattlig svært at være sammen med en kæreste der ikke har den store lyst til én, men har prøvet at forklare ham at han er nød til stille og roligt at fortælle mig at det gør ham ked af det og dermed tage en samtale med mig, istedet for at ryge op i en spids og gå helt amok og ende med at tage sit tøj på og gå.

Jeg vil utrolig godt have min lyst tilbage men aner ikke hvordan jeg eller vi skal få det til at fungere igen i fællesskab? Han har forslået at vi kun skal ses når jeg har lyst til sex, dvs så når vi ses så handler det om at nærme sig hinanden igen og finde intimiteten igen, men så føler jeg bare at jeg kun er et sexobjekt. Jeg vil jo også gerne vi skal ses for at lave andre ting sammen end kun sex, men han mener at det er førstepriotet i vores vores fordi det er så stort et problem og derfor skal der være fokus på det når vi ses og intet andet. Er det mig der er sær og ham der har ret, eller hvordan skal vi forbedre det her sexproblem?

Hilsen den frustrerede.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære frustrerede,

Det giver fuldstændig mening, at din krop går i alarmberedskab. Du har jo gennem længere tid gået fuldstændig imod dig selv og dine egne grænser i et forsøg på at holde på din kæreste ved så at give ham sex hver dag, for ikke at miste ham. Med andre ord, har du lidt et overgreb praktisk taget hver dag – et tavst overgreb, eller kalder mand det for et overgreb, når nu man elsker manden? Ja, det gør man, også selv om du selv har indvilliget i det. Din frygt har været at miste, og derfor har du indladet på sex praktisk taget hver dag.

Et voldtægtsoffer ønsker måske at overleve overgrebet, og gør derfor ikke for meget modstand eller undlader at råbe højt af frygt for, hvad overgrebsmanden nu kan finde på. Det kan også være at han direkte truer med tæsk eller at miste livet, hvis man gør modstand. OG derfor indlader man sig tavst på overgrebet og vil bare have det overstået. Jeg ved det lyder groft at sige det sådan, men du har i en vis udstrækning gjort det samme. Tavst ladet dig indlade på sex – din frygt var ikke tæsk, at blive dræbt eller anden frygt – din frygt var at miste manden i dit liv. Og frygten for at miste er jo blevet sat på spidsen, hver gang din kærste så tager sit tøj på og skrider, hvis du ikke giver ham sex. Men uanset hvad frygten er, så er det FRYGTEN som har været din grundmotivation for at give sex – det er ikke kærlighed som er din grundmotivation for at give og have sex.

Derfor er din afsky for ham vokset – det kan godt være at hjertet ikke føler det sådan (altså føler afsky umiddelbart), men din krop gør, og derfor reagerer den nu med manglende sexlyst til din overgrebsmand. Du har mistet troen på, at han vil dig noget godt – og det bliver kun styrket af, at han siger, at han kun vil se dig, når du kan give sex. Når du så skal se ham, så skal det være for at give sex – og ikke får at modtage kærlighed fra ham. Du skal modtage et overgreb, for lige nu er din krop kodet med, at sex er lig med et overgreb (pga. de ting der er sket imellem jer) – altså alt andet end kærlighed – og logisk nok tænker du bevidst, at han kun vil have dig for sex. Din krop fornemmer, at han ikke vil dig for at give kærlighed, han vil se dig for at have sex = et overgreb, men et overgreb er jo alt andet end en kærlig handling. Det er et magt- og kontrolspil, hvor der ikke udvises, omsorg, empati eller kærlighed til den person, som overgrebet ydes imod.

Han har brugt sin vrede til at styre dig til sex – og han har fået det fra dig pga. din frygt for at miste ham og fordi du havde kærlighed til ham.

Det kan være rigtig svært for jer at løse det her problem selv, da det i høj grad handler om at få talt om den påvirkning der er sket i forholdet under din stressede periode, hvor du oplevede ikke at blive mødt med forståelse og respekt – men i stedet blev du mødt med vrede og irritation. Du har i høj grad brug for at mærke hans velvillighed til at erkende de ting, der er sket imellem jer -og den negative effekt det har haft på jeres forhold. Du har i høj grad brug for at høre hans anger over at have forvoldt dig den sorg, frustration og at have frataget dig råderetten over din egen fri vilje, fordi han brugte vreden og ikke kunne se ud over sine egne seksuelle behov. Det nytter ikke noget at forsøge at proppe mere sex ind i jeres forhold lige nu – det vil kun gøre ondt værre. Jeres kommunikation om emnet mangler, I mangler at forstå og rumme hinanden, og dette skal forbedres før I kan komme videre. Der er ikke nogen quick fix i det her, hvor I kan mestre det selv. Jo, hvis han også erkender, at han har haft en stor rolle i, at tingene er havnet der, hvor de er nu. Hvis I begge kan sige “Hey, det vi gør nu virker jo virkelig ikke. Vi er nødt til at gøre noget helt andet end at slås og presse hinanden” – “Vi er nødt til at tale sammen og lytte til hinanden – se os som et team, hvor begge skal være glade og tilfredse. Dvs. at vi begge er nødt til at give og tage lidt”.

Som sagt kan det være svært selv at gøre. Derfor vil parterapi nok være en mulig løsning for jer, da det ofte giver noget helt andet at dele med en tredjepart, som ikke har følelser investeret imellem jer, men som kan være med til at gøre jer opmærksom på de roller og mønstre I har i forholdet – og som kan give jer nogle konkrete værktøjer til at forbedre jeres kommunikation samtidig med at I gør ting, som er nødvendige for at komme videre. (herunder at behandle årsagen til sexlysten samt at give opgaver der bringer jer tættere sammen som par).

Overvej dog forinden hvad det egentlig er, at I giver hinanden som par? Hvorfor er I et godt team? Og hvad skal der til for at I begge bliver lykkelige i forholdet? Der findes en super bog “Imago, kærlighedens terapi” af Jette Sinkjær Simon samt “Kæmp for kærligheden” af Markman, Stanley & Blumberg (med paropgaver), som kunne være interessante for jer begge at kigge i – hvis han overhovedet har lyst til at se andre muligheder end at løse jeres problemer via sex. For problemerne handler ikke om sex for jer. Det handler nok om det svigt, du føler at have oplevet i forbindelse med din stress, hvor han slet ikke støttede, rummede og forstod dig. Tværtimod bebrejdede han dig, pressede dig, og var vred. Hvilket ledte til “overgrebssex”. Årsagen til jeres problemer findes uden for sengen – symptomet på at der er noget galt ses dog inde i sengen i form af din manglende sexlyst. For der hvor du ikke selv kunne sige fra, er din krop begyndt at sige fra overfor dig og ham. Din krop er sexstresset. (Akkurat som man bliver stresset fordi man overhører kroppens signaler om at “nu er nok blevet nok”).

Derudover, så har du også været sammen med andre fyre. Hvorfor? For at få bekræftelse? For at blive elsket med, for den du er? Hvad er det, du har savnet hos din kæreste, som gjorde, at du har været sammen med de andre fyre? Og kan du få det, fra din kæreste, som situationen er nu? Hvad skal der til imellem jer, for at få de ting, som du har savnet? Hvad kan du selv gøre, for at komme dertil? Og hvad kan din kæreste gøre? (hvis han kan og vil gøre noget, af det der skal til, for at I to kan lykkes med gensidig respekt og kærlighed til hinanden?).

Hvis du, eller I, får brug for at tale med nogen om det her, så kan jeg godt hjælpe jer videre. Hvis din kæreste ikke vil med til terapi, så overvej om det er noget for dig selv til at søge afklaring i forhold til din situation lige nu. Til dette kan du få individuel terapi, som du kan få enten hos mig – eller en anden sexterapeut i dit eget lokalområde.

Du ønskes alt det bedste i dit forsøg på at blive hel igen.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære Tanja,

Min kæreste og jeg har været sammen i snart 3 år, der er ingen tvivl om at vi elsker hinanden og han bekræfter ofte at jeg er kvinden i hans liv og der aldrig vil være andre end mig men…

Vi er gået fra at have sex på hans initiativ (og mit ind i mellem) hver eneste gang vi var sammen, nogen gange flere gange om dagen til nu pludslig at have rutine sex max en gang om ugen udelukkende på mit initiativ.
Ifølge ham er der intet galt og det er nok for ham bare at være tæt med mig, (vi nusser meget)… begæret er simpelthen pist forsvundet fra hans side. Han siger selv at det ikke er fordi han ikke har lyst til mig men at det bare er nok at være tæt og at det går over igen, det er bare en fase han går igennem hvor han er flad, han har flere gange sagt at det intet har med mig at gøre men udelukkende handler om ham selv.

Fase min bare r.. den har nu varet i 4 måneder og der er intet der tyder på det bliver bedre nærmest tværtimod, han vil hellere ligge på sofaen og se ligegyldig tv end at gå lidt tidligere i seng og have sex, det virker faktisk som om det er blevet en “pligt” for ham.
Jeg har forsøgt flere gange at tale med ham om det og han bekræfter at han synes det er et problem men at jeg taler lysten i stykker (ikke at det var bedre før jeg sagde noget, men det har heller ikke hjulpet at jeg har sagt noget).

Jeg har fortalt ham hvordan jeg har det med det, at det gør mig usikker på om han virkelig vil mig og at jeg desværre kommer til at køre konspirations teorier inde i mit hoved a la “er han mig nu utro” – når det er kommet op bliver han sur, fordi han synes jeg tvivler på vores forhold og det burde være nok at han bekræfter mig verbalt… det er det bare ikke suk!!!

Vi har nu aftalt at jeg ikke snakker om sex den næste måned, og jeg har uden om aftalen besluttet at jeg slet ikke vil tage initiativet for at se hvad der sker – jeg tror desværre ikke på projektet og har mentalt indstillet mig på en måned uden sex.

Jeg forstår simpelthen ikke hvad der foregår, og jeg aner ikke hvad jeg skal gøre/ikke gøre for at han igen skal få lyst til at være sammen med mig, kan du hjælpe?

Mvh PA

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære PA,

Det der sker, når du egentlig prøver at italesætte den manglende sexlyst, er at du trigger hans dårlige samvittighed, og nok også noget skyld og skam over ikke at være “mand nok til at tænde på sin kvinde”. Derudover bliver han måske også pissetræt af det emne, som konstant ender i en negativ snak – lige såvel som du selv er træt af den nagtivitet, der ligger omkring emnet “sex”. Det bliver derfor en ond spiral, hvor han føler sig presset og utilstrækkelig, og det gør at han har endnu sværere ved at finde sexlysten frem. Det oplevede pres avler modpres, som her ses i form af manglende seksuelt initiativ og manglende sexlyst.

Dog hjælper det heller ikke at man bakker helt af omkring det seksuelle – altså de berømte “vi taler ikke om sex i den næste tid”-løfter, for det gør kun at den med manglende sexlyst læner sig endnu mere tilbage og får fred og ro i den tid, hvor aftalen holder. Partneren derimod bygger mere og mere frustration, fordi man har håbet om at denne tilbagetræden og dette kompromis bliver dét, som endelig løser problemet. Men ak nej. Og så starter konflikterne bare forfra – men dog med endnu et hak mere i kærligheden.

Derudover fortæller du, at han lader til hellere at ville se TV end have sex. Jeg tænker, om han føler sig stresset? Det kan handle om stress udefra, og stress ift. de tanker han gør sig omkring sig selv og parforholdet. Måske han har rigtig mange negative tanker omkring det seksuelle område, hvor du samtidig presser på for at få mere – men han føler ikke at kunne levere det, du vil have. Derudover, så er det  blevet leverpostejssex (rutinesex), og i hans ører hører han måske mere brok end positivitet. Dét kan bl.a. også være med til at dræbe sexlysten.

Hvorvidt han taler sandt, når samtalen drejer hen på utroskab og om den manglende sexlyst har noget med dig at gøre, er svært at svare kun. Det er kun ham, som kender den fulde sandhed, og det er så op til dig, om du tror på det, han siger (basalt set: har du tillid til ham og virker hans forklaringer “ægte”)

Hans vrede på snakken om utroskab kan have 2 årsager:

1. han bliver vred, fordi du faktisk rammer plet, og vrede er et godt forsvar, for det gør ofte at den indledende snak (det tema der hed utroskab) rykker sig over i vrede, og afledningsmanøvrer, som handler om, at snakken for en ny drejning “tænk du siger sådan noget”, “Hvor kan du tvivle på mig”, og pludselig skal man selv til at forsvare sig selv – selv om man kom med et reelt spørgsmål. Men via vreden får man ikke et reelt svar.

2. han bliver vred, fordi han virkelig bliver skuffet over, at du kan tro sådan noget om ham, da det er et tegn på manglende tillid til ham.

Hvorvidt du kan få frembragt lysten i ham igen, er ikke kun dit ansvar. Der kan være en fælles opgave i det, som par, hvor I begge forsøger at tale om tingene, hvor det ikke handler om at vække dårlig samvittighed, eller at I begge bliver frustreret, men hvor I bliver løsningsorienterede på, hvad I hver især mener der er løsningen på problemet. Og så er det om at handle. Vær dog varsom med, hvordan dine “seksuelle snakke og tilnærmelser” bliver tolket af ham.

Derudover, så skal din kæreste kigge lidt i sig selv, og finde ind til, hvad den manglende lyst egentlig handler om. Hvornår er det opstået, hvad er der sket, har han nogle “kodninger” i sine tanker, der gør det svært for ham at finde lysten, er han stresset (kan både være arbejdsmæssigt og privat) – eller hvad kan problemet skyldes i ham. Måske det kræver professionel hjælp for ham/jer for at komme videre.

Indtil da, så kan I dog forsøge jer med “BACK TO BASICS”, som jeg kalder det. Alt for ofte oplever jeg, at når sexlivet kører dårligt hos parret, så taler man sexen til døde eller også prøver man at handle sig ud af det ved at “proppe” en masse nyt sex ind (lad os prøve swingersex, analsex osv.). Og intet hjælper. Derfor kan det være en rigtig god ide at DROPPE sex – og snakken om det i en periode. Men man skal IKKE læne sig tilbage og vente på lysten. Nej, man skal sensualitetstræne! Begynde at mærke sig selv seksuelt igen i et LANGSOMT tempo, hvor presset tages fra begge parter. Opskriften til sensualitetstræning ser du, når du er medlem af min hjemmeside, går ind under “sexologisk info”, hvor der fremkommer et link ekstra med øvelser. Herunder ligger sensualitetsopskriften.

Byg et nyt, holdbart intimitetsfundament imellem jer ved at have fokus på intimitet og berøringer frem for sex, udløsninger og orgasmer. Når fundamentet er bygget, så kan I begynde at tale om sex igen, hvor snakken bliver mere positivt inspireret, da I nu har et bedre og mere solidt fundament på det intime område.

I ønskes alt det bedste.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære Tanja Glückstadt.

Jeg har desperat brug for din vejledning…

Min nuværende kæreste (26) og jeg (24) mødte hinanden for 16 mdr. siden… den aften var vi begge påvirket af alkohol og vi endte med at dyrke sex efter ganske få timers bekendtskab, det var den bedste sex jeg længe havde haft på det tidspunkt. Det var spændende, udfordrende og samtidligt “sødt” så vi følte os begge godt tilpas i hinandens selvskab… og ovenpå den aften blev vi mere og mere tætte og også seksuelt lærte vi hinanden bedre at kende. Det endte med at vi flyttede sammen efter knap 5 mdrs kæresteri og vi bor stadig sammen.. jeg er meget glad for min kæreste, men efter vi flyttede sammen gik det hele ligesom galt..

Jeg blev gravid den første aften vi var sammen og valgte af personlige grunde at få fjernet barnet.. den beslutning faldt i god jord hos min kæreste. det er en beslutning jeg ikke fortryder dog gør det ondt, da jeg er en kvinde med stort ønske om børn og familie.. det var bare for mig ikke den bedste måde at starte et forhold på…

Nu har vi boet sammen i knap 1 år og i løbet af det år har min kæreste givet mig en orgasme omkring 3 gange.. (dette er kun sket fordi jeg havde en dildo før jeg mødte ham, som har hjulpet til at jeg kunne komme.) det er frustrerende og det gør ondt på mig at han ikke gider bruge energien på at jeg også nyder glæde af alt det sjovt.. Jeg lider personligt selv at “behagsyge” i soveværelset og sørger altid for at det er sjovt, spændende og dejligt for ham.. desværre har han det med at “2 ryk og 1 aflevering” = sex, hvor i jeg ikke deler hans holdning… det er dog heller ikke noget jeg ligger skjul på, da han tit ser både skuffelsen og af og til tårene i mine øjne over at han ingen lyst har til at “forbedre” situationen..
Sammen med andre kærester har det været nemt for mig at komme, både ved klit og sprøjte orgasme, det bare ligsom om min kæreste ikke orker at bruge energi på det.

efter vi havde boet sammen i 2 mdr, fik han ondt i sjoverten, og gik til læge, men vi ku ingen forklaring få på hvorfor han fik ondt ved udløsning. han “beskyldte” mig for at havde smittet han med klamydia, til trods for at jeg blev tjekket inden vi flyttede sammen, og blev da også tjekket efter hans beskyldning, og begge prøver var negative, ligesom hans egen prøve var.. efter 3 mdr med “sygdom” gik det over af sig selv, og du kan ved regne ud af de fysiske udfoldelser var minimale i perioden og ikke mindst beskyldningen af at jeg havde smittet ham gjorde ondt nok til at holde lidt igen.

Så som nyforelsket og med begge navne på postkassen, havde vi overvundet en, for mig, fiktiv sygdom, kom så næste problem.. når jeg lade op til min kæreste, fik jeg afslag… jeg kunne vimse rundt i lejligheden iført små sexet klude, nybadet og nybarberet, men han ville ikk ligge mærke til det, eller i så fald ignorerede han det… selv hvis jeg pillede ved mig selv og bad han komme over og lege med, var fjernsynet vigtigere. Han kunne fortælle mig at han ikke havde lyst, følte sig tyk og oppustet, at han havde hovedpine… kort sagt alt hvad jeg høre mine veninder fortælle når de skal snige sig uden om sex med deres kærester. og som jeg tidligere har “skældt” veninderne ud over da jeg mener at det er forkert at fortælle ens kæreste at man ikk gider dem på den  måde!!!

Det skal siges at jeg er meget glad for sex og hvis min mand var frisk ville vi kunne elske flere gange i løbet af ugen, men det ligesom om han finder på alle undskyldninger, og jeg startede med at være forstående, men det ender med at jeg tuder mig selv i søvn over den konstante afvisning han giver mig.. og nu er vi så gået hen og blevet meget uvenner over den manglende LYST han har til mig…

Jeg kan dog ikke kalde det manglende SEX-lyst.. for.. sagens kærne er den at 1 -2 gange om ugen sker der faktisk noget imellem os, eller det vil sige at min kæreste får stor nydelse og jeg ligger tilbage og intet har fået. Min kæreste nyder meget af at dyrke anal sex. selv hvis jeg går ned på ham, tænker han ikke på at stimulere klitten eller andet, men at føre fingeren længere bagud og “gøre” klar. Dette er også noget der har givet anledning til en del afbrydelser og diskutioner.

Det ikke fordi han ikke må, for jeg syns selv det er spændende og til tider rart… men vi er nået dertil hvor at det er hver gang. han får aldrig “lille manden ” op i kusinen, men direkte til “udgangen”, hvilket er en stor misforståelse da jeg mener at den slags er et symbol for mig af at jeg stoler nok på ham til at vi kan have den slags til fælles, og ikke at det kun er der, alt det sjove foregår..

Så puster og stønner han kortvarigt og så er han færdig. så ligger jeg tilbage og har ingen fornøjelse fået.. igen anledning til en del diskutioner.

I forrige uge gik jeg lidt hårdt til ham og sagde at hvis han måtte liste fingeren bagud, så måtte jeg også ( havde håbet at dette ville skramme ham lidt til at forstå hvor grænserne forlængst har været overtrådt) men derimod syntes han ikke at have noget imod dette, og ville da også gentage succen 2 dage efter. Da det gav ham stor nydelse..

Nu kan jeg ikke længere se på ham men andre øjne ende at jeg føler han er bøsse. Jeg minder også mig selv om de mange aftner han har brudt aftaler med mig tiltrods for hans venner, og ved få aftner løjet om hvor han var befundet sig, for til sidt at bekende at ham og hans ven var det og det sted. i steden for bare at være ærlig.. jeg føler mit hoved bilder mig ind at jeg er blind for signalerne, men omvendt så ved jeg ikke om jeg bare er blind for at min mand har et sundt forhold til sine venner og et usuindt forholde til sin kæreste når det gælder sex.

Det skal siges at trods vores unge alder, kommer vi begge fra tidliger længervarende forhold på henholdsvis 4-5 år, hvilket må give anledning til en lille smule erfaring ang det andet køn. min kæreste er ikke den bedste til at kommunikere så selvom jeg tit har prøvet så lykkedes det ikke, han siger han gern vil snakke om tingene, men ender med at sidde og se tv og nikke ja eller nej eller svare at han ikk ved hvad han skal sige til de ting jeg tit får tudet ud i den anden ende af sofaen.

Jeg ved simpelthen ikk hvor jeg skal stå eller gå længere.. jeg er dybt forvirret over hele situationen, allerhelst så jeg jo gerne at kæresten og jeg fandt ud af tingene, men jeg kan ikke se en positiv løsning længere.

mvh den forvirrede

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære forvirrede,

Der er flere ting i jeres parforhold, som nok kræver lidt mere opmærksomhed, end I selv er klar over. Et brevkassesvar kan ikke tage alle problemstillingerne med, men jeg tager de primære ting nedenfor 🙂

Der findes ikke en rigtig eller forkert tidsramme for, hvornår man bliver kærester, flytter sammen, får barn osv. Dog kunne det godt virke som om, at efter I er flyttet sammen, så føler I jer måske “sikre på hinanden”, og for nogle kan det betyde, at det der før var rart og godt, udviklende og livligt både i parforholdet udenfor sengen og i sengen, bliver hurtigt til en gang rutinesex, for nu skal man jo ikke score mere – man behøver ikke gøre sig umage for at den anden har det godt – for man har jo “fanget” sig en partner.

At din kæreste ikke rigtig vil forbedre situationen omkring det seksuelle løser ikke noget imellem jer. så er det i stedet op til dig, om du kan affinde dig med den situation du står i – du kan ikke løfte hele læsset alene – det er I nødt til at være to til, da det handler om PARforholdet.

Det tyder på, at din kæreste er mest til analsex, og at den “anden sex” mere er et nødvendigt onde. Spørgsmålet er dog, om han på nogle punkter føler sig seksuelt underlegen, eftersom du selv har meget lyst. Det kan måske også handle om præstationsangst, da han efterhånden godt ved, hvad du vil have og ikke vil have (du gør ham jo kraftigt opmærksom på det), og dermed trækker han sig hellere end forsøger at indfri dine ønsker, da han kan være bange for at fejle. Og for en mand, kan det virkelig blive et problem, hvis han ikke føler, at han kan tilfredsstille hans kvinde. Det kan bl.a. give rejsningsproblemer, præstationsangst, manglende sexlyst, og så trækker han sig fra dig (og hellere er sammen med vennerne) – ja, han prøver i det hele taget at undgå sex. Når det så er, at I har sex, så søger han hellere hen i analsexen og sørger selv for at få noget ud af det – for så behøver han igen ikke tænke på, om han nu har gjort det godt nok.

At han er sammen med vennerne og lyver om det samt hvor de er, kan også handle om, at han ikke gider kontrol. At han gerne vil lege “fri fugl” i et parforhold. Måske han er vant til, at hans far var på den måde, og derfor har han lært hjemmefra, hvordan mandens rolle er i et parforhold. Derudover, så er der den kønsspecifikke forskel i at mænd ofte har svært ved at kommunikere om problemer, og hvordan han har det. Han er ofte højallergisk overfor kvindens henvendelser, og hører dem ofte som brok eller nedladende snak – og så går han enten til angreb i vrede, eller trækker sig og går sin vej enten mentalt eller fysisk.

Det kan også handle om, at din kæreste bare er røv-egoistisk og pisseligeglad med dine behov. Det kan også være noget andet, og det er reelt set kun din kæreste, som kan fortælle hvad det helt specifikt handler om.

Som du kan se, kan der faktisk være mange årsager til hans reaktioner, og nogle gange mangel på samme.

Næste gang du tager emnet op med ham, så prøv at lade være med at bruge den manglende sexlyst som indgangsvinkel. Tal om noget andet og gå til ham uden anklagende attitude eller anklagende ord eller kropssprog. Fx. ingen korslagte arme, himlende øjne osv – ingen “jeg er pissetræt af”, “Du gider aldrig..”, “Du gør altid…”. Prøv dig i stedet frem med en konstruktiv dialog, og giv ham plads til at svare. Du kan bl.a. bruge følgende “formel”:

1. Sig hvad det er du oplever (fx. “Jeg oplever, at du trækker dig i forholdet og er ligeglad med os, når du…… fx. lyver om hvor du er, virker ligeglad med os og mig – også seksuelt… osv.). Tag kun én ting ad gangen og fortæl ham hvad du oplever fra ham (1. lyver, 2. virker ligeglad 3. vægrer sig for sex).

2. Sig, hvad det gør ved dig (Fx. 1. Når du lyver om at du er sammen med en ven, eller hvor I er henne, så bliver jeg ked af det, og angst for om du har gang i noget andet. Jeg bliver bange for, om du egentlig gider mig mere, fordi jeg føler mig forbigået og ligegyldig for dig”

3. Sig hvad du ønsker dig fra ham i stedet for (Når du gør sådan (1), og når jeg får det sådan (2), så ville jeg ønske at du i stedet vil opprioritere mig, og fortælle mig, hvem du er sammen med, og hvor I er. Jeg har også brug for, at du i dagligdagen kommer med lidt flere søde kommentarer til mig, og lige aer mig på håret – bare lidt ros og anerkendelse, så jeg føler du vil mig og forholdet. Jeg kan ikke gøre det for dig, men jeg anmoder dig om at ændre på det, da det vil gøre en forskel. Jeg vil også gerne selv comitte til at være mere opmærksom på, hvis du roser mig, eller fortæller hvem du er sammen med og hvor I er, uden at du føler det som brok.

Spørg om det er noget, han har lyst til at ændre på. Hvis ikke, så er hans løgne en del af dit liv og din virkelighed, og så må du gøre op med, hvorvidt det er ok for dig.

Spørg ham også om, hvad han mener, kan være løsningen på de problemer I har. Og lad ham lige få en tænkepause, så han kan svare. Hvis han ikke kan svare lige med det samme, så sig, at I så kan tale sammen lidt senere på dagen, eller i morgen. Og så skal du selv tage det op med ham igen. Du kan ikke forvente at han gør det, for han er som sagt højallergisk på samtaler = brok = flugt. Lyt til ham, og prøv at lade være med at føle dig ramt af det han siger (for så har man jo tendens til at gå i forsvar eller angreb, og det løser ingenting). Hør ham, og forhold dig til, om noget af det han siger faktisk er noget, som du føler kan være noget, der kan få jer tættere sammen igen. Og så gælder det om at I begge comitter til at gøre det, som der skal til fra hver jeres side, så I kan komme ud af “suppedasen”. Det kræver en indsats – ingen tvivl om det. Og det kræver et engagement fra jer begge. Hvis I ikke kan give den indsats, der er nødvendig, så er spørgsmålet, om I vil forholdet nok, og om I evner at “arbejde sammen” også selv om det handler om nogle bløde værdier.

Jeg vil gerne lige knytte en kommentar, for jeg hører godt din frustration, din sorg, og din vrede. Har du prøvet at give udtryk for, hvor såret, du egentlig er, så han fatter alvoren? Det nytter ikke noget at lave omvendt psykologi (den med at prøve en finger i anus på ham), for han fatter det ikke. Sig hvordan du har det. (husk formlen ovenfor med de 3 trin).

Hvis I har svært ved at løse tingene selv, så har I naturligvis mulighed for at søge professionel hjælp hos en parterapeut.

I ønskes alt det bedste.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja.

Jeg er en pige på 24 der virkelig har et stort problem.

Jeg har næsten ingen sexlyst, og dette på trods af, at jeg har verdens dejligste kæreste.

Vi har været sammen i halvandet år nu, bor sammen, og har store planer om at det er os to for altid 🙂

Jeg elsker ham, og han elsker mig, og alt er perfekt, undtagen vores sexliv. Vi har stort set aldrig sex. Måske 1 gang om måneden i snit.
De gange jeg får lyst til sex er ofte i forbindelse med at vi drikker os fulde i vin på en hyggeaften derhjemme. Så er det lidt som om lystet kommer til mig, men stadigvæk ikke sådan helt enormt meget. Men har selvfølgelig ikke lyst til at drikke mig fuld flere gange om ugen af den grund 🙂

I mit tilfælde er det måske lidt anderledes i forhold til så mange andre. For dette er ikke noget der udgør et stort problem i vores forhold. Forstået på den måde at min kæreste ikke presser på, men derimod er meget forstående. Og når vi snakker om det siger han, at der er så mange andre ting i vores forhold der gør det perfekt, så jeg skal ikke være bange for at det ødelægger noget. Så på det punkt er der som sådan ikke noget pres på mig. Men selvfølgelig er det et vigtigt behov for ham, og jeg ved at han virkelig gerne ville at vi gjorde det meget oftere! Og det VIL jeg VIRKELIG også godt.

Vi er gode til at holde kæreste aftener, både ude og derhjemme. lave mad og drikker god vin, tænde lys og massere osv, men det giver mig stadig ikke mere lyst.

Jeg har nok altid haft det sådan her. Har været i 4 faste forhold. Det er altid startet med at vi knaldede som kaniner i starten, hvor jeg så stille og roligt mistede lysten. Jeg er ikke genert og har det også fint med mig selv. Jeg ved han tænder på mig, ligemeget om jeg står med morgen hår og dårlig ånde, eller har gjort noget ud af mig selv.  Så er helt på bar bund.

Som et lille “men” til det med de 4 faste forhold har været ens med sexlysten, skal jeg måske lige indskyde at jeg inden jeg mødte min nuværende kæreste, var sammen med en fyr der var ca 10 år ældre end mig. Han havde ikke særlig stor sexlyst, og var ikke særlig god til at give bekræftigelse, hvilket faktisk gjorde at min sexlyst var MEGET større!! Det var et meget usundt forhold for mig, da min selvtillid dalede meget mens jeg var sammen med ham. Så giver ikke mening i mit hovede. Ud over den klassiske, “man vil altid have det man ikke kan få” kliche.

Jeg har haft sex med omkring 25 forskellige, og har egentlig prøvet lidt af hvert i forhold til sex. Men ligeså snart det er med en fast partner dør den helt.

Har også før i tiden set rigtig meget porno, onanere vel også forholdsvis ofte, så lysten findes vel et eller andet sted inde i mig.

I bund og grund vil jeg bare rigtig gerne vide om det måske ville være en ide for mig at begynde hos en sexolog, som måske kan hjælpe mig, eller er der noget vi selv kan gøre. Og selvfølgelig om du på mirakuløs vis ved hvad der er i vejen med mig?

Har ikke lyst til at betale store summer af penge, for at få af vide at vi skal være kreative og være bedre til at “krydre sexlivet” osv. For vores/mit problem er jo, hvordan vi overhovet kommer i gang med det… Jeg er jo godt klar over alt det der er vigtigt for at holde liv i sexlivet. Men hvordan kommer vi så i gang, så vi kan vedligeholde det? 🙂

Vi har snakket om noget så usexet som at aftale, at vi måske bare skal sige at vi SKAL gøre det en gang om ugen, og så senere 2 gange om ugen osv osv.. og så håbe på at det vil begynde at blive en naturlig del af vores forhold igen… Men ja, det er virkelig ikke særlig fedt at det skal “aftales” på den måde.

Håber virkelig at du kan hjælpe, for ønsker inderligt at sex er en del af vores forhold!

De venligste hilsner
ST

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej ST,

Det er helt normalt at få mindre lyst til sex, når parforholdet bliver mere “sat” og dagligdagen tager over. Det handler bl.a. om nogle helt naturlige biokemiske reaktioner, og det handler om at man skal være opmærksom på at ikke lade sexen glide i baggrunden, når det netop bliver hverdag.

Jeg vil derfor ikke råde jer til at aftale sex – snarere tværtimod. Det handler for dig og jer om at opbygge seksuel spænding både i og udenfor sengen. Og det kommer ikke af sig selv – det kræver en indsats. For at komme i gang, så kan I prøve jer frem med sensualitetstræning (se beskrivelse, når du er logget ind som medlem “sexologisk info”, hvor der fremkommer et ekstra link med øvelser)

Det jeg tænker er, at du skal have større bevidsthed omkring, hvad der sker i dig. Dvs. hvilke tanker, der går gennem hovedet på dig både før, under og efter sex, da disse kan være med til at blokere for at nyde øjeblikket. Hvis man går og “koder” sig med, at “sex er svært”, “jeg har mistet lysten”, “gid vi bare havde mere sex”, eller noget i den dur, så er det ikke ligefrem positive kodninger, hvilket heller ikke gør det nemmere at mærke lysten.

Derudover, hvad er sexlyst så? Kvinders seksualitet er sensuelt stimuleret, hvilket vil sige, at vi tænder på stemninger og det følelsesmæssige “spil”, der er mellem parterne. Hvor god er I til at flirte, røre og drille hinanden udenfor sengen? Ofte går kvinders sexlyst forud for selve akten – vi tænder ikke bare på at “nu skal vi kneppe”-tanken eller tilgangen til samleje. Som regel tænder kvinder emre på de små ord og stemninger, vi opbygger forinden sengen. Men det kommer som regel ikke bare af sig selv – vi skal selv arbejde for at opbygge denne stemning. Det kan fx. være, når vi synes han er sød, eller at han faktisk har nogle dejlige øjne – så kan vi med fordel “spinde videre på historien”, og forestille os hvordan disse øjne kigger ømt og frækt på os, når vi snart går hen og kysser ham dybt, og tager ham let på numsen.

Man kan derfor gøre ting for at opbygge stemning, og selv være proaktiv på at opbygge sexlysten. Men det stopper ikke der, Som nævnt ovenfor er det også nødvendigt at få bugt med nogle af de tanker man gør sig om sex, om sig selv seksuelt, og at man er proaktiv fx. via tæt kontakt med kæresten, som er med til at opbygge “kærlighedshormonet”, oxytocin.

Derudover, så tænker jeg, at netop fordi din kæreste vil dig uanset hvad, så behøver du ligesom ikke gøre den store indsats for at “fange ham ind” – han elsker dig med morgenånde og fedtet hår, eller stadset ud til fest. Måske det er blevet for “kedeligt” og nemt? Eller måske sexen, når den er der, er lidt triviel. Hvis det er tilfældet, så kan I fx. skrive 5 sedler hver med en “forførelse” af hinanden, og hvordan sex kan være lækkert (beskriv gerne detaljer). Når I har skrevet sedlerne, så afstemmer I med hinanden om hvorvidt, det er noget I begge kunne tænke jer at udleve sammen. De sedler I begge er enige om lægger I hen i en bunke, og så kan I skiftes til at trække en hver uge (dig i lige, ham i ulige uger), og så ellers udleve noget af det, I begge synes lyder lækkert.

Men der er mere i det, end hvad I kan gøre som par. Der er som sagt også dine tanker omkring sex og lyst, der kan være en blokering for dig. Eftersom du må drikke dig mod til sex (for at blive mere tændt og kunne slippe “hæmningerne” – bl.a. de begrænsende tanker), så kan det godt tyde på, at der er noget i din tankegang, som gør sex uinteressant m.m.

En sexolog kan hjælpe dig til at finde mere ind til dine kodninger (begrænsende seksuelle tanker) – og en sexolog kan gøre dig mere bevidst om dig selv seksuelt. Der er naturligvis stor forskel på, hvordan sexologers tilgang er til dette. Så her vil jeg anbefale dig at enten skrive eller ringe rundt til nogle forskellige, og høre dem ad, hvordan de vil gribe tingene an ift. det du oplever som værende problematisk. Når du har nogle svar, så kan du bedre få en fornemmelse af, hvem du fornemmer vil kunne hjælpe dig, og hvor kemien passer.

Du kan også finde en sexolog, der kan rådgive dig telefonisk (fx. via Skype), da disse sessioner som regel er billigere for dig. Det er måske en ide, hvis du selv er gået helt i stå – nogle ting kan man bare ikke selv komme videre igennem, og måske skal der ikke mere til end 1-3 samtaler, før du har fået det, som bringer dig videre.

Du ønskes alt det bedste.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja.

Jeg er en pige på 24 der virkelig har et stort problem.

Jeg har næsten ingen sexlyst, og dette på trods af, at jeg har verdens dejligste kæreste.

Vi har været sammen i halvandet år nu, bor sammen, og har store planer om at det er os to for altid 🙂

Jeg elsker ham, og han elsker mig, og alt er perfekt, undtagen vores sexliv. Vi har stort set aldrig sex. Måske 1 gang om måneden i snit.
De gange jeg får lyst til sex er ofte i forbindelse med at vi drikker os fulde i vin på en hyggeaften derhjemme. Så er det lidt som om lystet kommer til mig, men stadigvæk ikke sådan helt enormt meget. Men har selvfølgelig ikke lyst til at drikke mig fuld flere gange om ugen af den grund 🙂

I mit tilfælde er det måske lidt anderledes i forhold til så mange andre. For dette er ikke noget der udgør et stort problem i vores forhold. Forstået på den måde at min kæreste ikke presser på, men derimod er meget forstående. Og når vi snakker om det siger han, at der er så mange andre ting i vores forhold der gør det perfekt, så jeg skal ikke være bange for at det ødelægger noget. Så på det punkt er der som sådan ikke noget pres på mig. Men selvfølgelig er det et vigtigt behov for ham, og jeg ved at han virkelig gerne ville at vi gjorde det meget oftere! Og det VIL jeg VIRKELIG også godt.

Vi er gode til at holde kæreste aftener, både ude og derhjemme. lave mad og drikker god vin, tænde lys og massere osv, men det giver mig stadig ikke mere lyst.

Jeg har nok altid haft det sådan her. Har været i 4 faste forhold. Det er altid startet med at vi knaldede som kaniner i starten, hvor jeg så stille og roligt mistede lysten. Jeg er ikke genert og har det også fint med mig selv. Jeg ved han tænder på mig, ligemeget om jeg står med morgen hår og dårlig ånde, eller har gjort noget ud af mig selv.  Så er helt på bar bund.

Som et lille “men” til det med de 4 faste forhold har været ens med sexlysten, skal jeg måske lige indskyde at jeg inden jeg mødte min nuværende kæreste, var sammen med en fyr der var ca 10 år ældre end mig. Han havde ikke særlig stor sexlyst, og var ikke særlig god til at give bekræftigelse, hvilket faktisk gjorde at min sexlyst var MEGET større!! Det var et meget usundt forhold for mig, da min selvtillid dalede meget mens jeg var sammen med ham. Så giver ikke mening i mit hovede. Ud over den klassiske, “man vil altid have det man ikke kan få” kliche.

Jeg har haft sex med omkring 25 forskellige, og har egentlig prøvet lidt af hvert i forhold til sex. Men ligeså snart det er med en fast partner dør den helt.

Har også før i tiden set rigtig meget porno, onanere vel også forholdsvis ofte, så lysten findes vel et eller andet sted inde i mig.

I bund og grund vil jeg bare rigtig gerne vide om det måske ville være en ide for mig at begynde hos en sexolog, som måske kan hjælpe mig, eller er der noget vi selv kan gøre. Og selvfølgelig om du på mirakuløs vis ved hvad der er i vejen med mig?

Har ikke lyst til at betale store summer af penge, for at få af vide at vi skal være kreative og være bedre til at “krydre sexlivet” osv. For vores/mit problem er jo, hvordan vi overhovet kommer i gang med det… Jeg er jo godt klar over alt det der er vigtigt for at holde liv i sexlivet. Men hvordan kommer vi så i gang, så vi kan vedligeholde det? 🙂

Vi har snakket om noget så usexet som at aftale, at vi måske bare skal sige at vi SKAL gøre det en gang om ugen, og så senere 2 gange om ugen osv osv.. og så håbe på at det vil begynde at blive en naturlig del af vores forhold igen… Men ja, det er virkelig ikke særlig fedt at det skal “aftales” på den måde.

Håber virkelig at du kan hjælpe, for ønsker inderligt at sex er en del af vores forhold!

De venligste hilsner
ST

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej ST,

Det er helt normalt at få mindre lyst til sex, når parforholdet bliver mere “sat” og dagligdagen tager over. Det handler bl.a. om nogle helt naturlige biokemiske reaktioner, og det handler om at man skal være opmærksom på at ikke lade sexen glide i baggrunden, når det netop bliver hverdag.

Dog lader det til, at du jo har sexlyst – med dig selv. Men når det handler om sex med din kæreste, så bliver det sværere for dig at mærke lysten.

Det virker for nogle at aftale sex. Men for en stor del af par, duer det absolut ikke, når sex skal aftales. Jeg vil derfor ikke råde jer til at aftale sex, når nu det ikke rigtig virker for jer. Det handler for dig og jer om at opbygge seksuel spænding både i og udenfor sengen. Og det kommer ikke af sig selv – det kræver en indsats. Og indsatsen er bl.a. at have fokus på de ting, der fungerer i parforholdet, og de ting, der fungerer seksuelt. Tal om det – styrk det. Derudover, så kan I fokusere mere på intimitet – hvor det ikke handler om samleje, eller at “jagte en orgasme”. Hav mere fokus på hinandens kroppe, fornem og mærk hvad den form for samvær gør ved jer, og hav opmærksomhed på, hvordan det gør for dig (og han skal være opmærksom på sig selv), når du rører ham eller bliver berørt af ham. Hav mere fokus på berøringer, et roligt åndedræt, at kigge hinanden i øjnene – og drop at tænke på at det skal ende med samleje eller orgasme.

I kan forsøge jer med sensualitetstræning, som du finder en beskrivelse af, når du logger ind som medlem. Under menupunktet “sexologisk info” fremkommer der et ekstra linkmed øvelser, og herunder finder du sensualitetstræningen.*

Derudover, så tænker jeg, at du skal have større bevidsthed omkring, hvad der sker i dig, når I er sammen seksuelt. Hvilke tanker præger – er de negative? Og hvafd siger de? Noter dine tanker, og begynd at give dem noget “positiv modpol”. Med andre ord, så begynd at præge dig med en positiv indre dialog om sex og samleje, i stedet for en negativ kognition.

Man siger at tanker bliver til ord – ord bliver til handlinger – handlinger bliver til personlighed. Så hvordan skal din personlighed være omkring sex?

Jeg vil også lige knytte en kommentar til, at sex ikke er det store problem i forholdet for jer, men samtidig skriver du, at din kæreste gerne vil have mere sex (og at du også gerne vil have mere lyst). Pas på det ikke bliver en sovepude, at tænke at alt er ok i længden. Derudover, så har I jo sex nu – og hvis den ene gang om måneden reelt set virker for jer, så er det jo godt nok. Det behøver ikke være hver dag og som kaniner. Det er sjældent at det kan lade sig gøre, når man går fra en forelskelse og ind i den mere satte del af parforholdet, for når det sker, så bliver det mere dagligdag og rutinepræget, og når det sker, så kan man have en tendens til at have sex i et mindre omfang – hvilket egentlig er fair nok, hvis begge er afklaret med det. Så i stedet for at presse dig selv (eller hinanden) til at yde sex et vist antal gange om ugen, så skal I måske tage en snak om, hvad der er acceptabelt for jer begge. Og her tænker jeg ikke antallet af gange, I har sex, men mere, om den sex I så har egentlig er nærværende og dejlig for jer begge (og definer, hvad der er dejligt, og hvad der er nærværende – i detaljer “hvor kan jeg lide at blive berørt”-tankegangen)

Du skriver desuden, at da du havde en kæreste, der ikke havde den store sexlyst eller var god til at give bekræftelse, der var din sexlyst større. Når du beskriver din nuværende kæreste lyder det lige omvendt – og spørgsmålet er om det er for “sødt og kedeligt” for dig. Det er for let – og så “gider du ikke give den store investering”. Er det et tema i dit liv – at når du ikke lige kan få ting eller hvis en fyr virker lidt afvisende, så bliver du endnu mere ivrig og interesseret i at opnå tingen eller at få fyren? Dvs. du jager noget, som ikke vil/kan fanges. Men når det er fanget, så mister du interessen? Måske du skal “lære at acceptere”, at det godt må være roligt, rart, trygt og “kedeligt”, og så være glad for det, som er, og det som du har med din kæreste?

I relation til dette, så kan du måske finde ud af, om det er et tema – fx. ved at tænke på hvordan skulle du så gøre i dit barndomshjem, for at opnå opmærksomhed og bekræftelse? Hvordan var dine forældres forhold (hvad er dit billede af parforhold, som du har fået hjemmefra). Måske der er noget i dine erfaringer hjemmefra og med tidligere kærester, som gør at du reagerer som du gør (fx. baseret på tilknytningsteori, som jeg ikke vil gå mere ind i her i et brevkassesvar). Men dette ville være noget, som terapi evt. ville afdække, hvilket er afhængig af hvem du vælger som terapuet, og om hvilken metode og teori, der bruges af terapeuten.

Hvis du vælger terapi, så kan det ikke gøres uden omkostning rent økonomisk, men hvis det er dét der skal til, for at du kommer videre i relation til det du oplever problematisk, så er det penge godt givet ud – at investere i dig selv, og indirekte også i dit parforhold. Men vælg terapeut med omhu – søg, læs om terapeuten, få en fornemmelse om det er en person, du kan føle dig tryg ved, og ring gerne og tal med vedkommende og hør, hvad de kan tilbyde.

Du ønskes alt det bedste med at komme videre.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja,

Jeg håber meget at du kan hjælpe. jeg vil lige sige at jeg ikke kan komme til den side hvor man skal registrer sig, men jeg håber du vil
svare alligevel.

Mit problem er at jeg har svært ved at dyrke sex….jeg har svært ved intimiteten. vores sexliv er rigtig godt, men jeg kan kun komme i gang.
hvis han tager initiativet og nusser mig og kysser mig osv. i laaaang tid. jeg kan ikke noget lige på og hårdt. jeg har også svært ved at røre ved ham, eller at mærke hans lyst, jeg synes det er væmligt. Jeg bliver også ked af det efter sex, begynder at græde og har lyst til at pakke mig ind og han må ikke røre ved mig.

Det har ikke altid været sådan, det er først begyndt efter at vi har været sammen i ca 4 år. Jeg har prøvet det samme i tidligere forhold, men det har jeg opfattet somom jeg ikke elskede dem mere og var på vej væk. dette ønsker jeg dog ikke skal ske med min mand.

Men jeg aner ikke hvorfor det er kommet eller hvad jeg kan gøre ved det. engang tog jeg ofte initiativ og vi havde et vildt sexliv, men det kan jeg slet ikke mere, det er også somom at jo mindre sex vi har jo svære bliver det. jeg elsker min mand og vil ikke miste ham og vores gode liv sammen.
vi har prøvet bare at ligge nøgne sammen og nusser masserer osv. men det hjælper ikke, intimiteten gør mig simpelthen ubehagelig til mode.
Det hjælper lidt hvis man har fået lidt rødvin osv. så går det ligeom nemmere. men jeg savner min lyst til ham og vores dejlig sexliv.

Jeg håber meget du kan hjælpe.

vh TR

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære TR,

Jeg tænker, hvad det er ved intimiteten der gør dig ilde til mode? Der er åbenbart noget, som er rigtig svært for dig at udholde, når tingene bliver mere hverdagsagtige både i og udenfor sengen. Handler det om, at du i starten af et forhold giver en masse af dig selv – og en masse seksuelt, som du egentlig ikke har det godt med? Overskrider du dine grænser i starten, siden din krop reagerer så kraftigt med afvisning senere hen?

Har du tidligere været udsat for en kæreste, eller en person, som overskred dine seksuelle grænser? Det behøver ikke være en voldtægt – det kan være berøringer, ord, handlinger som ikke har været rare?

Som du nok kan forstå, så efterlader din ærlige beskrivelse en masse spørgsmål, som er af mere terapeutisk karakter, hvorfor det kan være svært at løse i et brevkasse svar.

Dog vil jeg sige, at når dine tanker om sex og intimitet er meget negative (du bruger ord som “væmmeligt”, “svært”, “ubehagelig til mode” osv.), så bliver dine handlinger det også. Dvs. dine tanker fortæller dig at det ikke er et rart sted med sex og intimitet, og det reagerer din krop på. Men hvad nu, hvis du omvendte tankerne (bl.a. via kognitiv terapi), for så ville du sige mere inspirerende ting om sex.

Tanker bliver til ord – ord bliver til handling – handling bliver til personlighed. Så hvem vil du være seksuelt?

Det vil lyde som en løgn på dig at sige gode ting om sex og intimitet – og det må og skal det også, for så taler du til de tankedjævle, der ligger i din underbevidsthed, og gør det svært for dig at have sex og intimitet. Men det kan også stikke dybere end det (altså tidligere erfaringer, som gør det svært for dig at være til stede i nuet).

Det tyder på at sex og intimitet er noget meget angstfyldt for dig nu, og det er denne angst, du skal stille til ansvar. Spørg dig selv, hvorfor du egentlig bliver så bange, eller ked af det, eller vred (mærk hvilken følelse du har i øjeblikkeT), og spørg så dig selv, om hvad den angst, sorg, vrede (eller anden følelse) handler om. Er det en konstruktiv tanke, der kommer i relation til følelsen? Hvad gør det ved dig, at tænke sådan? Hvad kan du tænke alternativt, som vil formindske din angst, sorg, vrede (eller anden følelse)?

Dyrker du dig selv intimt? Eller er det også svært for dig? Hvis du ikke kan nyde dig selv (din krop, og fx. via onani), hvordan kan du så nyde en andens berøringer eller sex med en anden?

Som du kan fornemme, så er der som sagt nogle ting, som du kan spørge dig selv lidt dybere ind til – og hvis det bliver svært for dig selv at komme videre med, så kan du opsøge en terapeut, og få hjælp til at komme lidt dybere ind til kernen, samt at få værktøjer til at komme videre.

Du ønskes alt det bedste.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_4″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hejsa,

Jeg skriver til dig i håb om at du måske kan hjælpe mig . Jeg bor sammen med en sød kæreste men jeg har helt mistet lysten til at have sex med ham .Jeg kan slet ikke have at han rør ved min krop og jeg får kvalme når han prøver på noget ,( det er altid det samme på ryggen el sætte mig oven på ham ) det skal da siges at han er meget lille udrustet så den stilling kan godt gøre det svært og han er over vægtig men pt har det ikke været noget problem før det sidse 6 mdr. Han går i bad hverdag men den lugter altid af tis….jeg håber du måske kan hjælpe mig el give mig en lede tråd for jeg er virkelig ked af det ….

Hilsen

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_4″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære du,

Tusind tak for din besked. Jeg kan godt forstå, at det kan være svært at sige højt, at du ikke har lyst til din kæreste. Men det er rigtig flot, at du gør det!

Ud af dit spørgsmål, kan jeg ikke helt se hvor længe du og din kæreste har været sammen, men at problembet er opstået i gennem det sidste halve år.

Først og fremmest, vil jeg blot fortælle at vores lyst ikke er konstant men varierende og det gør at vi helt naturligt har mere lyst til sex i nogle perioder end andre – men når du skriver at; ”jeg har helt mistet lysten til at have sex med ham” og at ”Det ikke har været noget problem før”, så vil jeg bede dig tænke over, om der er sket noget gennem de sidste 6 måneder, som gør at du ser anderledes på ham?

En anden ting som jeg hører I dit spørgsmål er, at jeres sex  ”det er altid det samme”. Så måske skal du prøve, at tænke over hvad der tænder dig og hvad du har lyst til at prøve for at det bliver noget andet?
Er der andre stillinger der tiltaler dig? Det kan være, at I skal prøve at tage bad sammen. Så kan I sæbe hinanden ind og forkæle hinanden mens I står under den varme bruser. Så er I rene og måske meget tændte når I er færdige.

Hygiejne er vigtigt og det har også betydning for vores sexlyst. Hvis du ikke føler at det ændrer sig, så skal du mærke efter om du har modet til at snakke med din kæreste om, hvordan du har det. Det handler ikke om at du skal få din kæreste til at føle sig forkert men tage en snak med ham om hygiejne og hvad det betyder for dig.

Den følelse af ”kvalme” vil jeg bede dig mærke godt efter og respektere, så du ikke går på kompromis med dig selv. Det er vigtigt at du ikke gør noget af pligt, som du egentlig ikke har lyst til.

Min ledetråd til dig er at få mærket godt efter, hvilke følelser du har omkring din kæreste, dig selv og sex.

Kærligst,
Louise

(gennemlæst af Tanja)

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_4″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”] NYT SPØRGSMÅL IFM. TIDLIGERE SPØRGSMÅL: Hej Tanja …. tak for dit svar som jeg blev glad for min kæreste og vi har kendt hinanden i 7 år  og det sidst 6 mdr som jeg har skrevet er det bare blevet værre og værre …han penis lugter meget at tis sådan gammel tis det skal da siges at han er meget lille udrustet i fuld stand 10 cm og med meget forhud så det er nok derfor den altid lugter …han underbukser er gul foran lige som små børn til trods for at han bader hverdag.. Vi har prøvet at gå i bad sammen men jeg få virkelig kvalme når han rør ved min krop og når vi sjælden har sex er den på ryggen og jeg har også der kvalme det er af rent pligt jeg gør det ….jeg ved ikke hvad jeg skal gøre han er som person utrolig sød hjælpsom men også meget klisteret og skal være op af en hele tiden..jeg håber på evt et nyt svar fra dig jeg er virkrlig ude at svømme ved ikke hvad jeg skal gøre …. venlig hilsen XU [/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_4″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære XU,

Tak for din opfølgnings mail.

Du beskriver, som i din første henvendelse, at det er en følelse der er kommet gennem de sidste 6 måneder og jeg vil bede dig om at tænkte over hvad der er anderledes for dig?

Er der sket noget specielt mellem jer? Er der sket noget i/for dig som gør at du har de her følelser?

Som du skriver, har du allerede forsøgt at gå i bad med ham men du føler ikke at det giver noget og du har kvalme ved hans berøring.
Mit råd til dig er at du går på jagt i de følelser du har og mærker godt efter i dig selv og din krop. Jeg kan desværre ikke fortælle dig, hvad den bedste løsning for dig er – men har du flere spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte os for videre samtale.

Jeg ønsker dig alt held og lykke.

Kærligst Louise

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]