Kategori: Brevkasse

Jeg har et problem med at modtage kærtegn eller berøring

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja

Jeg skriver til dig, fordi jeg har et problem med at modtage kærtegn eller berøring.

Jeg oplevede det, da jeg var sammen med en veninde. Jeg og veninden var i sommerhuset hos min mormor og morfar. Jeg og veninden kyssede lidt, jeg lå oven på hende (jeg havde underlige fornemmelse hele tiden), det endte med, at jeg fik en opkastning fornemmelse, og måtte rejse mig fra hende, tog en pose frem. Jeg kastede ikke op, men tæt på. Efter det fortsatte vi bare.

For ca. halvt år siden var jeg sammen med en anden veninde, hun kom på besøg hos mig. Vi lå på min seng, og hun lod mig have ’magten’. Der havde jeg godt med det, men jeg havde ikke godt med at blive berørt af andre.

Jeg tror, den slags opstår fordi jeg har haft en dårlig oplevelse med en dreng fra min skole.

Jeg gik i 6 eller 7 klasse ’voldtog’ han mig – på et toilet, heldigvis kom der en lærer og reddede mig.

Han slikkede mine bryster, og prøvede at åbne mine bukser, det endte med at jeg sad ned og prøvede at skubbe ham væk fra mig, i det øjeblik kom der en lærer og reddede mig.

At modtage knus, og et kys er okay for mig men ikke det seksuelt og intimt.

Det problem går meget på mig, hvordan kan jeg så få et godt liv med kærlighed og sex?

Jeg håber, at du kan give mig nogle gode råd om hvordan jeg kan komme videre og løse det problem.

Mange hilsner fra den,
som ikke kan modtage kærtegn/berøring

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære dig, som ikke kan modtage kærtegn/berøring,

Det lyder meget rigtigt, at dine problemer med kærtegn og berøring hænger sammen med din oplevelse fra din skoletid. Hele oplevelsen er gået imod dit ønske og har overskredet dine grænser. Den dag følte du sikkert, at du mistede retten til at bestemme over dig selv. Du kunne ikke sige ordentligt fra, eller få skubbet ham væk, og derfor kan det give dig problemer i dag, når du ikke selv styrer “slagets gang”. Det føles sikkert som om, du har mistet kontrollen over dig selv.

Det er simpelthen utrygt for dig, når andre kommer tæt på – det genkalder formentligt nogle tanker og følelser fra dengang du oplevede dit overgreb, og derfor er det rigtig svært for dig at kunne nyde en seksuel situation.

Du kunne nok have glæde af hjælp fra en psykolog med speciale i overgreb. Jeg tænker, at det er nødvendigt for dig at få delt de tanker og følelser, du går rundt med omkring situationen både fra dengang med overgrebet, samt de tanker og følelser du gør dig i dag, når du er sammen med en anden kvinde. Måske det kan hjælpe dig at tale åbent, om det du har oplevet, måske det er nødvendigt at bearbejde selve hændelsen, eller måske det kan være en hjælp at få talt om mange af de spørgsmål og den usikkerhed, som overgrebet har efterladt dig med.

Du kan også begynde at øve dig i at sige nej i det daglige – og mene det! Altså hvor du fremtræder selvsikkert og selvhævdende, så der ikke er tvivl om, hvor dine grænser er – og at du mener nej. Måske det handler om at sige nej, næste gang der er en, som vil låne noget af dig. Begynd i det små med at sige fra, og byg så op, så du lærer at sætte tydelige grænser for dig selv. Det kan være med til at styrke din seksuelle selvtillid, så du fremover vil have en følelse af, at kunne sige ordentligt fra, hvis du skulle havne i en situation, hvor en anden prøver at overskride dine grænser mod din vilje.

Du kan også involvere dine veninder om, hvad du har oplevet, så de er klar over, at du ikke er tryg ved situationer, som kan virke utrygge, eller kan minde dig om den oplevelse du har haft før.

Derudover kan du overveje et selvværds- og selvtillidskursus, hvor der lægges vægt på dig og dine behov.

Du ønskes alt det bedste med at modtage berøring og kærtegn.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Giver incest og vold de samme traumer

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja,

Jeg har lige et spørgsmål. Kan man gøre noget for at huske sin barndom hvis man har fortrængt det meste? Er der nogen steder hvor børn af voldelige forældre kan få hjælp når de er blevet voksne. Min ”kæreste” har været ved psykolog 7 gange nu og betaler 1000 kr. hver gang.

Han fortæller at psykologen snakker og tegner meget og at han ikke helt synes han får så meget ud af det da han ikke selv får sagt så meget. Sidst fik han fortalt at hans familie hemmelig holdte det at hans søskende har hver Deres far og det mente psykologen kunne være noget af det traume han bære rundt på. Ellers nåede de kun overordnet at tale om hvem hans forældre er og hvad de laver.

Dog havde psykologen spurgt om han troede han kunne have været udsat for incest. Det mener min ”kæreste” ikke men som han siger så kan han jo ikke huske ret meget fra hans barndom. Hvordan ville hans sexliv fungere hvis det var tilfældet. Vi har altid haft et godt sex liv. Kan vold i barndommen give nogle af de samme ”skrammer ” som voksen som incest kan? Han har nemlig set sin mor blive slået, og er selv blevet slået.

Håber at høre fra dig.

Hilsen,
mig

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej dig,

Du spørger, om der er noget man kan gøre for at huske sin barndom, hvis man har fortrængt det meste.
Der er mulighed for at få behandlet det gennem terapi, og så kan hypnose/hypnoterapi hjælpe, hvis man er åben for det, da hypnosen “åbner” for det ubevidste. For nogle virker hypnose – og for andre virker det ikke.

Hvis din kæreste ikke rigtig oplever, at det rykker med psykologen, og at han ikke føler, han kommer til orde, så skift! Han skal ikke være så “autoritetstro”, og blive i terapi som reelt set ikke virker for ham.

Jeg har haft op til flere klienter, som har haft nogle mindre heldige oplevelser hos andre behandlere (inklusive hos psykologer), fordi de ikke har følt sig hørt – men mere følt sig som en “diagnose eller som et nummer”. Og så virker terapien ikke. Jeg har engang hørt en klog mand sige, at man fødes terapeut. Ja, man kan læse og læse og læse, og få gode karakterer, men der er nogle, som alligevel ikke kan give den fornødne følelse af tryghed og gensidig tillid i en terapi, og hvis den ikke er til stede, så virker terapien ikke. Terapi er meget individuelt – også hvordan terapeuten er – og det er derfor væsentligt, at din kæreste lytter til sig selv, og ændrer sin situation omkring terapi, hvis det ikke rigtig virker for ham.

En del af din kærestes traume kan måske også handle om, at han som barn (og nu ind i sit voksenliv) er enormt splittet og ramt i sjælen over, at de mennesker, som han elskede og som burde elske ham – de slog ham og afviste ham. Det er ikke en tryg situation, når der er vold (eller incest) i en familie. Når det handler om vold, så er det utrygt for barnet, fordi det aldrig ved, hvornår det får bank igen (eller bliver seksuelt misbrug, når det handler om incest).

Han så også at hans mor, blev slået.

Det kan blandt andet medvirke til, at han har svært ved at binde sig, fordi han er bange for, om de relationer han indgår (hvor han elsker personerne – bl.a. dig) også er usunde for ham. Det kommer jo til at gøre ondt lige om lidt – måske ikke med vold, men så i sjælen. Men jeg har ikke talt med din kæreste, så jeg skal passe på ikke at tolke for meget – men det var mine umiddelbare tanker.

Hvis din kæreste har været udsat for incest, så kan han have mange seksuelle reaktioner i sit voksenliv. Nogle “kaster sig i grams” og “misbruger sex”. Andre lukker sig inde, og beskytter sig for al seksuel kontakt. Jeg tror at årsagen til, at psykologen spørger ind til incest er, at der sagtens kan være vold i forlængelse af incest. Igen er det svært for mig at vurdere, om han har været udsat for incest, men da jeres sexliv fungerer godt, så tænker jeg, at han ikke har været udsat for det.

Vold i barndommen kan godt give nogle af de samme “skrammer” og problemer som incest kan. Bl.a. den her forvirring omkring at skulle rumme at de personer, som yder vold, samtidig burde elske én og vise kærlighed og ømhed. På den måde bliver kærlighed og vold knyttet sammen (ligesom incest og kærlighed ville blive knyttet sammen). For man er jo knyttet til mennesker, der samtidig gør én ondt (enten med vold eller “følelsesmæssig vold i form af incest”).

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Misbrugt som lille og bange for at andre end min kæreste, skal røre mig

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja,

Jeg ved slet ikke om du kan svare på mit spørgsmål – men det fylder rigtigt meget i mit liv, så nu prøver jeg. Jeg er en pige på 21 der har en sød kæreste og drømmer om at blive gravid inden for ca. to år.

Det eneste der holder mig tilbage er, at jeg er ubeskriveligt bange i forhold til alle de undersøgelser man skal igennem som gravid. Tanken om at fremmed menneske skal røre ved mig og eller se mig nøgen får mig til at gå helt i panik – jeg kan få hjertebanken og begynde at græde bare ved tanken.

Jeg er blevet misbrugt som lille, og jeg tror at det er derfor at jeg har det så svært med at andre (fx læger) skal røre mig. Hvad skal jeg gøre? Hvis man kunne, så ville jeg frabede mig enhver undersøgelse…

Mange hilsner
NH

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære NH,

Det lyder meget sandsynligt at din angst for undersøgelser og berøringer, hænger sammen med din misbrugsoplevelse, som du havde, da du var lille. Har du fået noget hjælp til at komme videre i forhold til din oplevelse? Jeg tænker, at det vil kunne hjælpe dig til at få bearbejdet nogle af de reaktioner, der ligger i dig i forbindelse med at blive undersøgt og berørt af bl.a. læger.

Din egen læge vil med stor sandsynlighed give dig en henvisning til en psykolog, hvis du fortæller om din barndomsoplevelse og din nuværende angst for graviditet i forhold til de undersøgelser, som følger med og ikke mindst at skulle være “nøgen forneden”, når barnet skal fødes. En psykolog kan hjælpe dig igennem dit traume, så du kan få det bedre med tanken om graviditetsundersøgelser m.m.

En anden ting, jeg vil sige til dig er, at undersøgelserne er til for at følge dit ufødte barn og sikre sig, at det har det godt – og ikke mindst at du og din krop har det godt under graviditeten. Prøv at tænke på, at det er dét, undersøgelserne er til for. De er ment som en hjælp til dig og barnet, og desuden kan dig og din kæreste få et indledende kendskab til den lille ny, som ligger inde i maven (høre hjertelyde og se ultralydsbilleder m.m.).

Ved selve fødslen kan det ikke undgås, at du på et tidspunkt i forløbet er nødt til at blive nøgen forneden. Jeg har talt med andre mødre, som har fortalt mig, at de slet ikke spekulerer over dette, når først man er i gang med fødslen. Både fordi man slet ikke tænker over det da instinktet tager over, og fordi personalet er så professionelle, og der er intet de gør, som kan tolkes seksuelt eller krænkende på nogen måde, og her taler jeg også af personlig erfaring.

Hvis du generelt oplever at være bekymret, så fortæl om det til den forberedende jordemor (hende der laver de indledende undersøgelser i graviditetsforløbet), og fortæl det også til fødselspersonalet, så de er klar over dine bekymringer på forhånd, og så de derfor kan støtte dig på bedst mulig vis igennem forløbene. De er der kun for at hjælpe dig og dit barn, så giv dem muligheden for at gøre det bedst muligt, ved netop at fortælle dem om dine tanker og bekymringer.

Du kan også prøve at finde ind til hvorfor det er så angstfyldt for dig at blive berørt, og arbejde dig igennem det, selv om det kan være en svær proces, men tænk på, at det vil hjælpe dig videre fremover. Nogle gange skal man træde et skridt eller to tilbage for at komme frem igen  Et forløb hos en psykolog kan lære dig at leve med din barndomsoplevelse, og derefter er det vigtigt at komme videre derfra. Derudover, så sørg for at fortælle om dine bekymringer til de folk, som er involveret i et graviditets- og fødselsforløb, så du opnår at få den bedste støtte og vejledning gennem hele forløbet.

Jeg ønsker dig alt det bedste og sender dig mange hjertevarme hilsner på din vej.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Kan en mand få rejsning samme med sin datter uden at der er noget seksuelt i det

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja

Er det normalt at en mand kan få rejsning samme med sin datter uden at der er noget seksuelt i det?

Det sker for min mand og vores datter på 2,5 år og jeg oplever det voldsomt grænseoverskridende og forkert. Det er også ubehageligt for min mand, og jeg håber aldrig min datter lægger mærke til det.

Vi har snakket om det og min mand vil gerne lave om på det og siger at det er blevet bedre. Men det sker stadig ofte. Han siger at der intet seksuelt er i det, at han bare nemt får rejsning ved tryk og lignende.

Hvad skal jeg tro?

Jeg er egentlig ikke bange for at der skal ske noget alvorligt, men jeg ville bare ønske at det ikke skete.

Håber du kan hjælpe mig lidt?

Kh
ME

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære ME,

Et emne som dette, vil jeg til enhver tid råde til, at man holder øje med.

Det er svært at svare på, om det kun handler om en fysisk påvirkning, eller om der ligger noget tankevirksomhed bag, der er med til at give rejsningen.

Nogen får rejsning lettere end andre, men uanset hvor let eller hvor svært det er, så sker rejsningen oftest pga. en opstemthed. Ja, man kan godt få en morgenrejsning uden at være opstemt, men så er det som regel fordi blæren er helt fyldt (man skal tisse). Derudover kan morgenrejsning også argumenteres med, at der er sket noget i søvne, der har været ophidsende, så man derfor kan vågne med en rejsning.

Det skal dog siges, at jo længere tid der går mellem, at et par har sex, jo mindre skal der nok til for at manden bliver opstemt. Så kan selv vinden skabe en rejsning.

Vær opmærksom på, at en person der føler sig opstemt af sit barn (eller andre børn), ofte vil benægte dette, da vedkommende både kan være bange for sin egen reaktion på sit eget barn, samt være bange for at partneren ikke accepterer det – eller at samfundet ikke accepterer det. For det man tænker er pædofili og incest – to ord som aldrig kan eller skal negligeres.

Du skriver, at din mand siger, at der intet seksuelt er i det, at han bare nemt får rejsning ved tryk og lignende. Hvis han har meget let ved at få rejsning ved tryk, berøringer osv., og det ikke handler om en tankeskabt opstemthed, så bør han få lige så mange rejsninger sammen med dig, som med jeres datter – eller med enhver anden, der kommer i fysisk kontakt med ham. Gør han det?

Du er den der kender din mand allerbedst til at vide, om det er korrekt. Du lader dog til at være bekymret – og er måske bange for om din intuition er korrekt eller ej.

Du skriver desuden, at I har snakket om det, og at din mand gerne vil lave om på det. Hvad er det han gerne vil lave om på? Hvad er det helt eksakt han vil gøre, for at lave om på det? For hvis det handler om tryk og lignende, så kan han jo ikke lave om på den fysiske påvirkning, med mindre han begrænser den fysiske kontakt med jeres datter. Så er der mere i det, end det fysiske?

Han siger det er blevet bedre – hvad mener han med det? Hvad er det helt eksakt, der er blevet bedre, og hvad er det helt eksakt, at han har gjort, når han siger, at det er blevet bedre? Er der noget han arbejder med – altså noget i tankerne? Hvad mener han om terapi, hvis det handler om noget tankeskabt?

Der behøver ikke at ske noget alvorligt – men for at få ro, så kan det være en ide at stille ham de spørgsmål, som jeg stiller ovenfor. Enhver mistanke om incest og pædofili kræver en bevågenhed, og en opmærksomhed, hvor man som voksen har pligt til at stille de svære spørgsmål og tage de nødvendige konsekvenser på barnets vegne, da et lille barn ikke kan forsvare sig selv og er så afhængig af, hvordan man som voksen (og som forælder), varetager barnets interesser.

Du er bekymret for, om din datter opdager, at din mand får rejsning, når hun er sammen med ham. Barnets oplevelse af situationen kan ikke sammenlignes med en voksen, eftersom barnet ikke nødvendigvis tænker seksuelt om situationen.

Før du råber vagt i gevær, så søg mere information, tal med professionelle som er specialister i emnet, som kan give dig en yderligere fornemmelse for, hvad næste skridt skal være.

Der findes noget, der hedder AlbaHus, som tilbyder professionel rådgivning, behandling, gratis hotline og ikke mindst en anonym chat. Du kan se mere her: albahus.dk

Politiet og sociale myndigheder har desuden stor erfaring med emner som pædofili og incest, og du kan derfor også ringe anonymt til en af disse instanser, da en fejlagtig anklage om incest og pædofili kan have store, og svære konsekvenser for personen der anklages, samt for parforholdet.

Du ønskes alt det bedste til at få en afklaring på problemet. Både med din mand – og ved yderligere information.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Hår på balderne

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja

Jeg elsker simpelthen hår på balderne hos en mand. De fleste synes det er ulækkert, men er jeg unormal? Er det en fetich.

Kh
den der elsker hår

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære hårelsker,

Det er måske i overkanten at tale om en fetich med mindre du ikke rigtig kan tænde på andet, og hvis du har svært ved at dyrke sex, med mindre manden har hår på balderne.

Er det blevet en besættelse? Hvorfor? Hvad handler din fascination om? Tænder du på andre ting? Synes du selv, at du er unormal? Bare fordi du kan lide hårvækst på balderne, så betyder det ikke at du er unormal. Måske du bare er ærlig og bevidst om, at det er, hvad der tænder dig ekstra meget.

Så længe det ikke er et problem for dig, så nyd din bevidsthed. Men hvis det begynder at blive et problem – hvor du ikke kan abstrahere for tanken om det, så kunne det være en ide, at konsultere en sexolog og finde ud af, hvorfor og hvad der gør, at du tænder på hår på balderne.

Du ønskes alt det bedste,

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Tænder på strømpebukser

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej brevkasse.

Jeg er en mand, der er fuldstændig vild med strømpebukser. Jeg bruger dem selv hver dag, får rejsning og udløsning i dem. Når jeg går på gaden og ser kvinder iført strømpebukser, får jeg rejsning, og går så hjem og tager dem på selv, for efterfølgende at komme i dem. Det tænder mig, at vise mig frem på gaden, iført strømpebukser og en lang bluse. Hvor kommer den trang fra?

Hilsen S.J.

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej S.J.

Det er svært at sige, hvor din trang kommer fra, når vi ikke kender mere til din person og baggrund. Ens seksuelle identitet er en kontinuerlig udvikling og baseret på ens egne seksuelle erfaringer. Så hvis man f.eks., som du, får trang til strømpebukser, så kan der ligge en specifik oplevelse til grund for dette. Det kan også være noget i din opvækst (f.eks. mangel på nærhed og kærlighed), der har været med til at udvikle din fetich. Det ville kræve noget mere information, at finde ind til din lyst til at bruge strømpebukser og onanere i dem.

Man kan sige, at så længe ens fetich ikke skaber problemer for sig selv, parforholdet eller omverdenen, så behøver man ikke være bekymret. Dog skal man være varsom offentligt med at vise sig frem, da det kan give problemer i relation til folk, som potentielt kan finde på at ringe til politiet af ren og skær bekymring for, hvad man er ude på.

Så når det først bliver problematisk i de relationer man har, så skal man søge hjælp for at komme videre. Rent sexologisk siger man, at en fetich ikke kan “helbredes”, men den kan erstattes med noget andet i ens sexliv, som man også kan finde glæde og lyst i.

Hvis du ikke oplever problemer med din trang til strømpebukser, og så længe trangen ikke skaber problemer i forhold til andre mennesker, så kan du dyrke den, som du selv har lyst til og har det godt med.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Kan jeg leve uden BDSM (sadomasochisme)

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja

Jeg er en kvinde på 28 år. Jeg har været sammen med min mand i 3,5 år og blev gift med ham for næsten et år siden. Han er en meget dejlig sød og betænksom mand som jeg elsker, vi har det godt sammen og han forguder mig.  Han er perfekte mand for mig og jeg ved at han vil blive en fantastisk far. Så umiddelbart ser det hele jo godt og idyllisk ud. Desværre kniber det med at få sexlivet til at fungere.

Får 4,5 år siden følte jeg at jeg blev nød til at droppe min ”seksualitet” og finde en mand der elskede mig, hvis jeg ville have planer om at få min egen familie med børn og det hele.

Jeg har altid vist at jeg var masokistisk anlagt og for ca. 6-7 år siden fandt jeg endelig en at dele det med. Det er den lykkeligste tid jeg nogen siden har haft. Vi fandt desværre ud af at vi ikke kunne få et forhold til at fungere, hvilket resulterede i at han slog op. Jeg har aldrig oplevet en sådan smerte. Der fandt jeg for alvor ud af sandheden i talemåden; højt at flyve dybt at falde. Vi fortsatte dog med at gå i seng med hinanden, hvilket stadig var helt fantastisk. Men vi viste begge at det ikke ville være holdbart i længden. I frygt for at han en dag ville ”slå op” med mig for 2. gang besluttede jeg mig for selv at sætte en stopper for det. Hvor efter jeg fandt min nuværende mand.

Jeg har været meget ærlig over for min mand lige fra starten af om min seksualitet og han mente at vi nok skulle kunne finde ud af det.  Så i trykke rammer har vi prøvet at få det til at fungere. Desværre føler jeg mest af alt at jeg har ødelagt en helt igennem fantastisk mand. Jeg har ødelagt hans selvværd omkring sex, da han hverken kan tilfredsstille eller tænde mig.  Vi har det stadig rigtig godt, så længe vi ikke kommer i berøring med det seksuelle og snakker om at få børn, da han bliver 40 år i år og gerne vil have nogle børn inden det bliver for sent.

Desværre er jeg ved at være kommet i tvivl om jeg kan undvære BDSM. Jeg tænker på det hver dag. Vi har snakket om det og kan ikke nå frem til nogen løsning. Jeg ved at det vil knuse ham hvis jeg forlader ham og ved slet ikke om det er det værd bare pga. en smule sex.

Vi er gift, har hus 2 katte og en hund. Jeg elsker ham men begære ham ikke. Mest af alt er jeg flov over overhovedet at overveje muligheden for at gå fra hinanden når vi lige er blevet gift.

Jeg har altid tænkt meget over hvad andre folk tænker om mig, så ved hvor helt igennem forvirret jeg må virke over for andre hvis jeg kunne finde på at opgive hus og ægteskab.

Jeg ved ikke hvad jeg vil fortryde mest; at gå fra ham og leve et liv evt. uden børn men med BDSM eller at få mig en kærlig familie uden BDSM i mit liv.

Det kan godt være det ikke lyder som et svært valg. Men jeg er ude af mig selv og aner ikke hvad jeg skal gøre. Jeg håber virkelig at du kan hjælpe mig.

Venlig hilsen
den forvirrede

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære forvirrede,

Det er en svær situation, du står i, for i sidste ende kommer det til at være et valg, du er nødt til at tage. Eller måske nogle kompromisser, du er nødt til at indgå.

Hvis du vælger din mand og et liv med ham, så kan du prøve at arbejde med din tankegang omkring dit seksuelle begær til ham. Hvorfor begærer du ham ikke? Er han ikke nok mand til dig seksuelt? Er det sådan, du tænker om ham? For hvis du gør det, så er det en selvopfyldende profeti, hvor du får svært ved at tænde på ham, og se ham som en mand, der er i stand til at tilfredsstille dig seksuelt.

Er der ikke noget sex, også indenfor BDSM, som I begge tænder på og kan dyrke sammen? Eller dyrker I ikke noget anden sex i dag (ikke BDSM eller ovre i genren af BDSM), som du kan tænde på? Er der en anden form for sex, I kan dyrke, hvor I er “ligeværdige” seksuelt, så du derfor ikke mister begæret til ham?

Eller kan I finde noget indenfor BDSM, hvor du stadig tænder, og samtidig hvor han føler, at han kan bidrage (altså hvor han også tænder på det, og uden at du tænker om ham, at han er “utilstrækkelig”)

Hvis du vælger et liv uden din mand, så er det fordi, du ikke vil undvære BSDM i dit liv, og dermed må du søge en partner, som du matcher seksuelt. Fordi du tidligere har oplevet at have et forhold til en mand hvor det seksuelle spillede, men forholdet ikke gjorde, så betyder det jo ikke, at det ikke kan lade sig gøre at få begge dele. Og måske din mand rent faktisk kan give dig den BDSM – enten i den grad du vil lige nu – eller i en anden udgave men stadig indenfor BDSM – som gør at du får “lidt af hvert”.

Hvad er det, tror du, der gør, at du føler, at du ikke kan undvære BSDM? Og hvorfor kan du ikke få det sammen med din mand? Kunne du ikke “lære ham op”, og se det som en mulighed for at I seksuelt også opnår det perfekte forhold?

– hvor I fx. enten aftaler at have flere med i sengen, hvor du så får BSDM fra en anden mand, eller at I aftaler, at du må søge udenfor forholdet for at få opfyldt den del af din seksualitet, som du ikke mener, at din mand kan give dig.

Desuden taler du om et tidligere forhold, som var helt perfekt seksuelt. Når du nu sidder og sammenligner din mand med din tidligere partner, så bliver det jo endnu sværere for ham, at give dig det du gerne vil have, og det bliver også svært for dig at “acceptere” at skulle få det fra din egen mand, frem for din ex-kæreste.

Jeg fornemmer, at du har “dømt din mand seksuelt ude”, og dermed bliver det svært at forenes seksuelt.

Du kan overveje, om du vil tale med en professionel omkring din tankegang, så du kan blive udfordret lidt på de tanker du gør dig om sex, din mand, og jeres eventuelle muligheder sammen seksuelt. Som sagt lader det til, at du pt. har “kodet dig selv” med tanker om din mand, som gør det mere besværligt for dig/jer at opnå tilfredsstillende sex sammen – også omhandlende BDSM.

Du ønskes alt det bedste.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Ble og tryghed

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja,

Det er lidt “pinligt” det her, men jeg prøver, du er jo sexolog..

Jeg har igennem flere år fundet det dejligt at tage en ble på og tisse i den, det gør jeg stadig. Det der undrer mig er at jeg nu oplever følgende:

Jeg får lettere stress og angst hvis jeg ikke går med ble på, hvis der er mange mennesker – jeg lider af skizoaffektiv sindslidelse.. Desuden oplever jeg at det er lettere at tackle de problemer som hverdagen byder på, hvis jeg har en ble på – det er i det hele taget svært for mig at fungere uden – kan det være på grund af min sindslidelse, eller hvorfor..?

Hvordan kan det være det tager sådan en drejning..??

Kh
KR

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej KR,

Tak for din ærlige historie.

Du er ikke alene om trangen til at tage ble på og tisse i den. Der findes flere såkaldte voksenbaby’er, som har et fællesskab, hvor nogle decideret agerer som babyer, og hvor andre ikke påtager sig babyadfærden, men i stedet babypåklædning og tilbehør (fx. ble, sut, høje stole, puslebord osv.). Nogle bruger kun bleen, andre bruger den samtidig som toilet.

Det er svært for mig, at give dig et endegyldigt svar på, hvorfor tingene tager den drejning for sig, som det gør. Det vil kræve et lidt større indblik i dig som person, din opvækst, din seksuelle erfaringer osv.

Generelt set bruger mange dog ble netop for at opnå tryghed, for at få dækket et evt. umødt behov for kærlighed (som kan være opstået i barndommen, hvor man ikke fik sine behov dækket). Nogle bruger ble, fordi der var stor opmærksomhed i den tidlige barndom, når der blev brugt ble – og når der blev lavet i den.

Hvia man anskuer det fra et psykologisk perspektiv, så vil nogle mene, at der er sket noget i analfasen, og at behovet for at bruge ble handler om at give slip, tryghed, følelsen af kærlighed. Det kan som sagt være, at man fik opmærksomhed, når man havde lavet eller tisset i bleen. Det kan også handle om, at ens mor ikke rigtig var der, da man var barn. Måske hun var der fysisk, men ikke var til stede mentalt. Man fik med andre ord ikke opmærksomhed og omsorg hverken fysisk eller følelsesmæssigt. Der kan med andre ord ligge noget i barndommen, som påvirker i forhold til behovet for at bruge ble.

Det kan derfor have noget med din barndom at gøre. Måske dine basale behov dengang ikke blev opfyldt, hvorfor du nu søger opfylde de behov (brug af ble = tryghed, kærlighed, opmærksomhed m.m.).

Da du samtidig lider af skizoaffektiv sindslidelse, så kan det måske godt bidrage til en større trang til blebrug. Jeg tænker, at dit behov for at bruge ble og urinere i den, vokser i takt med at din sindslidelse “skifter”. Altså hvis du har så at sige, hårde perioder, så tyer du endnu mere til blebrug for at få tryghed og ro i en ellers svær hverdag. Dette er bare mine egne tanker, som jeg ikke ved om er sande, da jeg ikke kender din komplette historie.

Jeg tænker derfor, at dit blebrug nok er udtryk for nogle udækkede behov, og er blevet din overlevelsesstrategi, når tingene i dit liv bliver svære at håndtere. Du har valgt at bruge ble – andre vælger andre overlevelsesstrategier for at håndtere svære følelser og tanker. (nogle bliver måske misbrugere af stoffer, alkohol, mad eller andet – eller får en anden form for fetichisme som fx. høje hæle m.m., hvilket alt sammen er for at håndtere svære perioder i ens liv, og når tingene gør ondt i livet)

Jeg ønsker dig alt det bedste.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Jeg tænder kun på overvægtige kvinder. Er det normalt?

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja,

Jeg har sådan set ikke et egenligt problem, men ville lige høre dig om du har nogen form for “input”.

Sagen er følgende:

Vi har jo alle seksuelle preferencer, altså om vi kan lide sorte/hvide/mulatter/store eller små bryster og alt muligt andet.
Det jeg undrer mig lidt over at lige siden jeg var blot 9 år gammel (er nu 29) har jeg altid forelsket mig i “klassens tykke pige”

Selv min allerførste kæreste var overvægtig som jeg fik da jeg var 11, og hun var en mulat adoptiv-pige. Nå det kom der jo ikke så meget ud af.

Min næste kæreste “kom” så da jeg gik i 6. kæreste og altså var 12 år gammel. En dag kom en ny elev som var 15 år hvilket jeg da undrede mig lidt over, hun burde vel gå i 8, eller 9. Men alene facinationen af at hun var 3 år ældre end mig, ledte til mit første “rigtige” kys, på skolens toilet. Det varede et par måneder og så flyttede hun skole og jeg så hende aldrig siden.

Så kom endnu en pige i klassen, igen let overvægtig og med et meget lavt selvværd. Jeg forsøgte meget at gøre tilnærmelser til hende, eksempelvis cyklede jeg 8 km til hendes hjemadresse med en buket blomster fra interflora, i håbet om at gøre hende glad.

Da jeg var 16-17 år mødte jeg så endnu en overvægtig pige med ligeledes lavt selvværd som jeg ville forsøge at bygge op med alle midler, for jeg synes jo at hun var smuk.

Nu her efter 10-12 år mere påvirker det mig i alle retninger: Jeg synes ikke at åleslanke kvinder på nogen måde er sexede eller lækre. Derfor går jeg på særlige hjemmesider for at indkøbe porno som specifikt handler om “store kvinder”.

Og det er jo sådan set fint nok, men filmene er ofte af en ret tvivlsom kvalitet og der kan være ret ubehagelige billeder i som man bestemt ikke ønskede.

Eksempelvis kan jeg nævne at en pige på noget der ligner 18-19 år og de andre skuespillere i filmen helt klart er påvirket af en eller anden form for narkotika. Det synes jeg på ingen måde er “sexet”, og måske er det ligefrem “drug-rape” jeg er vidne til?

Og det går langt videre: Man kan købe ekstrabladet og bagi er der en hulens masse annoncer fra div prostituerede. Jeg går så specifikt efter dem som specifikt beskriver sig selv som “buttede” eller “erotisk overvægtig” “frodig” og ting i den dur, og dem besøger jeg så.

Det er godt nok nogle år siden sidst, det koster jo penge, og da jeg var i et fast parforhold skulle jeg jo ikke risikere at begå utroskab.

Jeg har før været sammen med “slanke” piger/kvinder, men det tændte mig slet ikke på samme måde som pigerne med ret store bryster og en blød mave at holde om.

Er jeg meget underlig, eller er det helt normalt modsat hvad man ellers skulle tro?

KH
NM

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære NM,

Der er intet underligt eller unormalt med din seksualitet omkring at ønske frodige kvinder. Det er du ikke ene om. For de mænd, som tænder ekstra på overvægtige kvinder, kan det bl.a. handle om at den frodige kvinder i ekstra grad kan symbolisere frugtbarhed. Dvs en kvinde som for disse mænd repræsenterer nogle gode gener, som kan bære et barn uden komplikationer.

Dit ønske om frodige kvinder kan have forskellige årsager. Måske det handler om, at klassens tykke pige for dig, også er lig med en pige, som er lidt genert – en som du skal redde. Med andre ord kan du være rigtig maskulin sammen med hende – redningsmanden. Du kan gøre hende glad – og for mange mænd er det noget af det vigtigste at kunne gøre – nemlig sin kvinde glad.

Dine forsøg på at hjælpe og gøre de overvægtige piger glade, kan måske også handle om, at du generelt har tendens til at ville hjælpe andre. Måske det skyldes, at det har været din rolle siden du var yngre. Måske du endda også skulle hjælpe din mor (eller omvendt var hun meget dominerende, så du lærte dig selv at please kvinden, og gøre alt for at gøre hende glad – gøre alt for at “mor” er glad, så hun ikke blev sur).

Som du nok kan fornemme, kan der være mange årsager til din fascination for frodige kvinder. (og flere end dem jeg nævner ovenfor). For nogle kan det være rart at finde årsagen til ens seksuelle præferencer og fascination, for andre er det egentlig ikke det primære i forhold til at lære at acceptere sin seksualitet i stedet for.

Mht. om det er drugrape, du er vidne til. Det kan det meget vel være. Der er desværre tilfælde på, at kvinder i pornofilm ikke medvirker af egen fri vilje. Og selv om de nogen gange gør det, så er de blevet lovet nogle ting, som ikke bliver indfriet. (fx. om hvad filmen egentlig skal handle om, honorar, osv.).

Slutteligt: Vær du kun glad for din seksualitet og lyst til bløde kvinder og store bryster. Der er mange overvægtige kvinder, som virkelig ønsker at få en kæreste der kan acceptere og elske dem for alt det de er – også de ekstra kilo.

Du ønskes alt det bedste med kærligheden til de frodige kvinder.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Fortrydelsespiller og udflådsmængde

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej. Jeg er en pige på 15 år. 

Først har jeg bare et spørgsmål for ren oplysning. 

Et tænkt eksempel: En pige og en dreng har ubekyttet samleje fredag aften, pigen tager en fortrydelsespille, lørdag morgen. Lørdag aften har pigen et ubeskyttet samleje igen. Da man kun må tage én fortrydelsespille pr. periode, virker den samme pille så? 

Så kommer der et andet spørgsmål… 
Den anden dag var jeg til fest, jeg blev fuld og gik i seng med min ekskæreste. Vi brugte kondom, men vi var begge fulde, og så har man jo ikke helt kontrol. Det var fredag, vi var sammen, og søndag jeg oprindeligt skulle have min ellers regelmæssige menstruation. Den er udeblevet indtil 7 dage nu. Den har udeblevet 9 dage før. Ændrer ens udflådsmængde, sig hvis man er gravid? Og hvad er dit forslag til at jeg gør?

Hilsen,
mig

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære dig,

Man siger at en fortrydelsespille kan virke i op til 72 timer efter indtagelse, så der kan være en chance for at pillen har virket i dit beskrevne eksempel. Dog vil jeg tilknytte en kommentar og opfordre til at prævention, f.eks. at bruge p-piller eller kondom, da en fortrydelsespille ikke skal anvendes som prævention, men derimod kun anvendes som en mulighed i de tilfælde, hvor det er gået galt – fx hvis kondomet er sprunget osv.

Da du er fyldt 15 år kan du gå til din læge og bede om p-piller uden dine forældre behøver kende til det – lægen har tavshedspligt.

Selv om din menstruation er udeblevet i 7 dage betyder dette ikke nødvendigvis, at du er gravid. Nogle gange kan man tænke så meget over tingene, at det kan udsætte ens menstruationsperiode. Derfor må du afvente situationen og se, om du snart får din menstruation. Der er ikke så meget andet at gøre i dette tilfælde.

Når man er gravid kan man godt får øget udflåd i skeden, hvilket er helt normalt under en graviditet og simpelthen skyldes de hormonelle forandringer i takt med at kvindekroppen gør sig klar til en graviditet. Det er dog vigtigt at være opmærksom på om udflåddet begynder at lugte, klø eller at svie. Hvis det er tilfældet, er det nødvendigt at opsøge sin læge og fortælle om situationen, så man kan blive undersøgt, eftersom gravide har større risiko for at få en svampeinfektion end ikke-gravide.

Du ønskes alt det bedste.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]