Kan en mand få rejsning samme med sin datter uden at der er noget seksuelt i det

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja

Er det normalt at en mand kan få rejsning samme med sin datter uden at der er noget seksuelt i det?

Det sker for min mand og vores datter på 2,5 år og jeg oplever det voldsomt grænseoverskridende og forkert. Det er også ubehageligt for min mand, og jeg håber aldrig min datter lægger mærke til det.

Vi har snakket om det og min mand vil gerne lave om på det og siger at det er blevet bedre. Men det sker stadig ofte. Han siger at der intet seksuelt er i det, at han bare nemt får rejsning ved tryk og lignende.

Hvad skal jeg tro?

Jeg er egentlig ikke bange for at der skal ske noget alvorligt, men jeg ville bare ønske at det ikke skete.

Håber du kan hjælpe mig lidt?

Kh
ME

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære ME,

Et emne som dette, vil jeg til enhver tid råde til, at man holder øje med.

Det er svært at svare på, om det kun handler om en fysisk påvirkning, eller om der ligger noget tankevirksomhed bag, der er med til at give rejsningen.

Nogen får rejsning lettere end andre, men uanset hvor let eller hvor svært det er, så sker rejsningen oftest pga. en opstemthed. Ja, man kan godt få en morgenrejsning uden at være opstemt, men så er det som regel fordi blæren er helt fyldt (man skal tisse). Derudover kan morgenrejsning også argumenteres med, at der er sket noget i søvne, der har været ophidsende, så man derfor kan vågne med en rejsning.

Det skal dog siges, at jo længere tid der går mellem, at et par har sex, jo mindre skal der nok til for at manden bliver opstemt. Så kan selv vinden skabe en rejsning.

Vær opmærksom på, at en person der føler sig opstemt af sit barn (eller andre børn), ofte vil benægte dette, da vedkommende både kan være bange for sin egen reaktion på sit eget barn, samt være bange for at partneren ikke accepterer det – eller at samfundet ikke accepterer det. For det man tænker er pædofili og incest – to ord som aldrig kan eller skal negligeres.

Du skriver, at din mand siger, at der intet seksuelt er i det, at han bare nemt får rejsning ved tryk og lignende. Hvis han har meget let ved at få rejsning ved tryk, berøringer osv., og det ikke handler om en tankeskabt opstemthed, så bør han få lige så mange rejsninger sammen med dig, som med jeres datter – eller med enhver anden, der kommer i fysisk kontakt med ham. Gør han det?

Du er den der kender din mand allerbedst til at vide, om det er korrekt. Du lader dog til at være bekymret – og er måske bange for om din intuition er korrekt eller ej.

Du skriver desuden, at I har snakket om det, og at din mand gerne vil lave om på det. Hvad er det han gerne vil lave om på? Hvad er det helt eksakt han vil gøre, for at lave om på det? For hvis det handler om tryk og lignende, så kan han jo ikke lave om på den fysiske påvirkning, med mindre han begrænser den fysiske kontakt med jeres datter. Så er der mere i det, end det fysiske?

Han siger det er blevet bedre – hvad mener han med det? Hvad er det helt eksakt, der er blevet bedre, og hvad er det helt eksakt, at han har gjort, når han siger, at det er blevet bedre? Er der noget han arbejder med – altså noget i tankerne? Hvad mener han om terapi, hvis det handler om noget tankeskabt?

Der behøver ikke at ske noget alvorligt – men for at få ro, så kan det være en ide at stille ham de spørgsmål, som jeg stiller ovenfor. Enhver mistanke om incest og pædofili kræver en bevågenhed, og en opmærksomhed, hvor man som voksen har pligt til at stille de svære spørgsmål og tage de nødvendige konsekvenser på barnets vegne, da et lille barn ikke kan forsvare sig selv og er så afhængig af, hvordan man som voksen (og som forælder), varetager barnets interesser.

Du er bekymret for, om din datter opdager, at din mand får rejsning, når hun er sammen med ham. Barnets oplevelse af situationen kan ikke sammenlignes med en voksen, eftersom barnet ikke nødvendigvis tænker seksuelt om situationen.

Før du råber vagt i gevær, så søg mere information, tal med professionelle som er specialister i emnet, som kan give dig en yderligere fornemmelse for, hvad næste skridt skal være.

Der findes noget, der hedder AlbaHus, som tilbyder professionel rådgivning, behandling, gratis hotline og ikke mindst en anonym chat. Du kan se mere her: albahus.dk

Politiet og sociale myndigheder har desuden stor erfaring med emner som pædofili og incest, og du kan derfor også ringe anonymt til en af disse instanser, da en fejlagtig anklage om incest og pædofili kan have store, og svære konsekvenser for personen der anklages, samt for parforholdet.

Du ønskes alt det bedste til at få en afklaring på problemet. Både med din mand – og ved yderligere information.

Kærligst,
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Forfatter: Tanja Glückstadt

Tanja Glückstadt – CEST, CEPT, CBT, DAT, CSAT – Certified Sex Addiction Therapist, afhængighedsterapeut, sexolog, stress coach, parterapeut Adresse: c/o Loaderiet, Gunnekær 28 st. th., 2610 Rødovre Mobil: +45 60 83 10 20 Facebook

Skriv et svar