Der er meget jalousi imellem os men ingen dialog

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja

Jeg har nu kendt min kæreste i næsten 2 år. Jeg er 41 år og han er 47 år. Vi bor ikke sammen, men vi ses ret ofte selvom vi bor 1½ times kørsel fra hinanden. Vi har begge børn fra tidligere ægteskab, jeg har været skilt i 4½ år og min kæreste mistede hans kone ved dødsfald for 5 år siden.

Jeg føler tit at vi får gevaldige problemer, når vi ikke er sammen, altså når vi er fra hinanden. Vi ses hver weekend og midt på ugen, og det er kun mig som har kørekort. Vi er nok heller ikke for gode til at snakke om de problemer vi har i forholdet.

Jeg elsker min kæreste utrolig meget, og ville ønske af hele mit hjerte, at hans selvværd og selvtillid var i top. Han føler ikke at han er god nok hverken som partner, og heller ikke i sengen. Vi snakker aldrig om, at det kunne være dejligt, hvis han også havde kørekort.  Han er enorm klog, og kunne have haft det fedeste job. Han taler ikke så tit om hans job, men han er kanon dygtig. En rigtig slider. Jeg hører ham tit sige til mig, at jeg jo var bedre tjent med en med rigtig mange penge, en med lækker bil og et flot hus, og en som var meget bedre udstyret – altså en kæmpe penis. Han fortæller mig det vel, fordi han ikke synes at han slår til.  Jeg var valgt ham, fordi han har et hjerte af guld – han er så god ved andre, og vil gøre alt for mig. Han er utrolig kærlig og omsorgsfuld. Da vi mødte hinanden, ville han absolut have alt at vide om mig med hensyn til tidligere forhold o.s.v. Jeg gjorde som han sagde. Derfor bruger han det mange gange, når vi er uenige.

Håber, at du kan hjælpe mig lidt på vej . Der er meget jalousi indbyrdes. Jeg synes, at jeg formår at styre mig. Mit temperament kan løbe af mig, men det er fordi jeg ikke vil finde mig i at blive svinet til på sms som han ofte gør – Jeg synes f.eks. ikke at han kan være bekendt at skrive …. tænk på hans kæmpe pik..det er jo det som du vil ha. Jeg er intet.

Som du kan læse, så er han absolut ikke tilfreds med sig selv. Han siger, at han tidligere har været vild aktiv seksuelt – hvad skal jeg gøre ? jeg prøver virkelig at være positiv – men når han nedgør sig selv, bliver jeg sur og tvær. Han har så mange kvaliteter – at han slet ikke selv kan få øjne på dem.

Han ønsker ikke hjælp udefra – vi havde for et 1 år siden, prøvet at gå til en psykolog – men var der kun en gang, han følte at det var spild af penge.

Det er planlagt at vi skal flytte sammen til august – men tør jeg det ? er jeg naiv ? kan vores forhold blive bedre ? vi er jo begge nogle fornuftige mennesker  og jeg synes, at vi passer så godt sammen, og kunne have det så godt sammen. Nogle dage er bedre end andre – og vi kan også sagtens pjatte og grine sammen. Desværre kan det også gå ad h… til, hvor jeg græder og græder og ikke føler, at jeg kan komme ind på livet af ham.

Nogle gange når vi er til fest, kan han blinde sig selv ind, at jeg har siddet og kigget på en anden mand, som ligger en buisness mand o.s.v. – vi får en forfærdelig ballade ud af det, og jeg har intet gjort.

Jeg gør endda rigtig meget ud af, ikke at kigge andre steder hen, og melder også fra til pige kom sammen. Jeg hader mig selv for det, fordi jeg er en meget spontan og frisk pige.

Hvad siger du så til alt dette rod ???

Håber, at du vil og kan give mig nogle gode råd.

Hilsen

JE

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.75″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Kære JE,

Tak for dit ærlige og åbne brev.

Der er en del ting som rører sig imellem jer.

Du skriver bl.a. at I ikke er så gode til at tale sammen. Jo mindre man kommunikerer, jo oftere kommer der problemer, som der kan hobe sig op. Det kan være med til at give en distance imellem jer, eftersom mange af de ting som er positive kan forsvinde i frustrationer eller usagte irritationer m.m. Det kan også gå ud over sexen, da den som regel bliver påvirket, hvis man som par ikke rigtig har den store samhørighed og samarbejdsvilje på flere forskellige planer (i samtale, i krop, i følelser osv.)

Jeg kan sagtens høre, at du virkelig elsker din kæreste og vil ham det bedste. Du skal dog være opmærksom på, om du er med til at bibeholde ham, og jer, i det negative mønster ved ikke at stille nogen krav til ham i forhold til, at han må arbejde med sig selv, for som du skriver, så lader det til at han har nogle issues omkring selvtillid og selvværd. Han skal derfor bygges op, og det kan og kan ikke være din opgave. Det er helt hans egen, men jo mere du fortsætter med tingene, som de er, jo mere er du netop med til at skabe den situation, I har.

Som du selv siger, så er du normalvis en meget spontan og udadvendt pige, men det har du lukket ned for nu, fordi hans jalousi fylder så meget imellem jer. Da du ikke siger fra overfor ham, så forbliver han i sit mønster, og du indtager en “medafhængigs” profil, ved at lade ham være i det mønster. Da hans selvtillid og selvværd er i bund, så søger han hele tiden at blive bekræftet i sit negative grundsyn (i sin negative selvopfattelse), og jo mere du “føjer ham”, jo mere bekræftet bliver han i sin negative selvopfattelse (han bliver ikke “positivt udfordret” på sig selv, og den han er).

Selv om han tidligere har oplevet at være til psykolog, hvor han følte det var spild af tid, så betyder det jo ikke at alle psykologer er spild af tid. Der findes også private behandlere, men fælles for disse er dog, at man selv skal betale fuldt honorar per session, da man ikke kan få en henvisning fra egen læge til sådanne behandlere/terapeuter.

Det der dog er væsentligt for at en terapi skal virke er bl.a. at der er kemi, og om at han er modtagelig for at turde tage imod hjælp udefra. Du kan som sagt ikke hjælpe ham, og uanset hvor mange søde ting du siger, hvor meget du hopper på tungen, og hvor meget du bekræfter ham lige nu, så er det forgæves, for han mærker det ikke i sig selv, og det er dét, at et terapiforløb umiddelbart kan handle om. At han skal mærke sig selv – til at definere sig selv på en anden og mere positiv måde – samt at han skal indse at sådan som han har det nu, ikke tjener ham godt hverken nu eller på sigt.

Der er flere forskellige emner og temaer i din kæreste, og imellem jer, som er svære at få svaret på i en brevkasse. Jeg håber dog mit svar har givet dig lidt stof til eftertanke og mod på at ændre din og jeres situation i en retning, som tjener jer begge bedre, end der hvor I er nu.

Jeres forhold kan godt blive bedre, hvis I begge er indstillet på at det vil kræve et stykke arbejde – noget af det vil gøre ondt, noget vil være rart og forløsende. Hvis I ikke gør noget ved jeres situation, og ved jeres egen “rolle” i forholdet, så vil tingene forblive som nu. Sådan som det er nu, er det godt nok til, at du tør binde dig tættere til ham, og flytte sammen? Eller skal I til at stille nogle krav til hinanden om gensidig terapi, og individuel terapi bl.a. for din kæreste. Måske du også kunne have fordel at individuel terapi, så du kan lære at mærke dine egne behov og give udtryk for dem.

Hvis I vælger at comitte jer til at gøre en indsats og ændre tingene, så vil jeg anbefale jer at finde en terapeut, som anvender kognitiv terapi, da jeg tænker at denne terapiform er den rette for jer. (meget simplificeret, så udfordrer den kognitive terapi ens tanker og følelser, og gør tanke til handling på en konstruktiv og fremadrettet måde, som tjener individet bedre).

Du ønskes alt det bedste.

Kærligst,

Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Forfatter: Tanja Glückstadt

Tanja Glückstadt – CEST, CEPT, CBT, DAT, CSAT – Certified Sex Addiction Therapist, afhængighedsterapeut, sexolog, stress coach, parterapeut Adresse: c/o Loaderiet, Gunnekær 28 st. th., 2610 Rødovre Mobil: +45 60 83 10 20 Facebook

Skriv et svar