Det gør ondt inde i skeden under samleje

[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej Tanja.


Når jeg er i seng med drenge, og de stikker deres penis for langt op i mig, gør det helt vildt ondt, virkelig så ondt at jeg kunne græde.
Det gør ikke ondt, når deres penis ikke rammer dette sted mere, men når penisen rammer, kan smerten ikke beskrives.

Det gør kun ondt når de prøver at stikke deres penis helt op i mig, det er som om de rammer et punkt op i mig, hvor det er enden på min skede, og derfor ikke kan komme længere op i mig, og derfor gør ondt. men er det så fordi at min skede ikke er særlig “dyb”?

Eller er det en hel anden grund?

Det piner mig at jeg hver gang, skal håbe på at drengen ikke stikker sin penis alt for langt op, så smerten kommer.

Hilsen,
mig

 

[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]

Hej med dig,
Smerter ved samleje opdeles i flere smertetyper:

– Kollisionssmerter er smerter, der udløses, når penis støder mod det eller de ømme steder i underlivet hver gang eller ved bestemte samlejestillinger.

– Smerter, der opstår på vej mod eller under orgasmen.

– Smerter, som kommer senere, måske dagen efter samleje.

– Sviende og skærende smerter eller ømhed i skede og skedeindgang.

– Smerter og sammensnøring i skedeindgangen, hvor musklerne ufrivilligt trækker sig sammen, så det er umuligt at gennemføre samleje (vaginisme eller ”skedekrampe”.
Dine smerter ved samleje kan umiddelbart have flere årsager, men da du taler om smerter under samlejet, og når penis kommer for dybt op i dig, så tyder det på kollisionssmerter – altså nogle smerter som opstår i forbindelse med, at penis rammer et ømt sted i underlivet.
Smerterne er inden i dig, og kan være svære at lokalisere – og der kan være mange muligheder.
En mulighed er fx. at din livmoderhals bliver ramt, og det kan godt føles som et “stød” og gøre rigtig ondt. I et sådan tilfælde, skal du gøre fyrene opmærksomme på, at de ikke skal stikke deres penis hurtigt eller hårdt op i dig med det samme.
En anden mulighed er, at der er nogle samlejestillinger, som gør at livmoderhalsen bliver ramt, så du skal være opmærksom på om smerten er værre i nogle stillinger i forhold til andre.

Der kan være mange andre muligheder, og den smerte du oplever kan også skyldes en infektion, at din livmoder er bagoverbøjet, at din livmoder er stor og derfor sidder i vejen eller det kan være en vandsvulst på en æggestok. Det kan også skyldes en tilstand, man kalder endometriose, som kort forklaret betyder, at man har livmoderslimhinde (endometrium) på det forkerte sted.

Som du kan fornemme, er der mange muligheder, og for at få klarhed, så vil jeg opfordre dig til at gå til din læge (som har tavshedspligt), og blive undersøgt, så du kan udelukke eventuelle fysiske faktorer.
Det vil være en rigtig god ide, at du sørger for at finde ind til dine smerter, så det ikke udvikler sig sådan for dig, at du forbinder samleje med smerte, for det kan give dig nogle ufrivillige skedekramper, så sex begynder at gøre ondt – og i nogle tilfælde kan man så slet ikke gennemføre sex. Man kalder denne tilstand for vaginisme.
Du ønskes alt det bedste.

Kærligst.
Tanja

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]

Forfatter: Tanja Glückstadt

Tanja Glückstadt – CEST, CEPT, CBT, DAT, CSAT – Certified Sex Addiction Therapist, afhængighedsterapeut, sexolog, stress coach, parterapeut Adresse: c/o Loaderiet, Rødager Allé 129, 2610 Rødovre Mobil: +45 22 18 30 70 Facebook

Skriv et svar