En partners beskrivelse – efter opdagelse af porno

Her er en umiddelbar reaktion fra en partner til en sexafhængig, som partneren skrev lige efter at have opdaget den afhængige i at have set porno i hvert fald i hele det sidste år inden opdagelsen. Selv om den afhængige gerne vil tro, at især porno ikke påvirker andre, så er det et kæmpe selvbedrag, og en typisk benægtelse, for ikke at se og erkende problemets alvor og omfang.

”Til manden jeg elsker…

Manden, jeg elsker, har valgt en anden. Hun er altid smuk, altid nøgen og en evig ungdommelig fristelse. Hun lokker ham bag en glasrude, altid klar, altid villig. Hun stiller ingen krav, stiller ingen spørgsmål og siger aldrig nej eller grimme ord. Hun ligner ikke mig…

Som på ”standby” er hun tilgængelig, når han har lyst og når han er færdig,ilforsvinder hun igen. Efterlader ham alene, tom, uden glæde og uden at blive fyldt op. Hun koster ingenting, tænker han, og tror, at han ingen skader.

Jeg står i skyggen, efterladt af fristterrinen. Pludseligt ser jeg ikke kun ham, men jeg ser hende. Vi er ikke længere alene, hun er altid med. Skyggen falder langt og tungt ind over den nærhed vi havde. En skygge, som jeg altid frygter og som brænder et hul ind i min sjæl.

Fristelsen er kortvarigt og et hurtigt fix, men inde i mig er smerten lang og næsten evigt om at forsvinde. Jeg ser han ikke længere, jeg ser hende. Jeg mister tilliden og troen på den nærhed, jeg troede vi havde sammen. Det forsvinder…og tilbage står hun. Altid klar og siger aldrig nej.

Vi går hver for sig. Vi elsker ikke længere, kun i tanken om det vi havde sammen. Nærheden, intimiteten, tilliden, og den ægte kærlighed, som vi tabte.

Den forsvandt bag glasruden, da hun tonede frem og han fik et hurtigt fix.”

Forfatter: Tanja Glückstadt

Tanja Glückstadt – CEST, CEPT, CBT, DAT, CSAT – Certified Sex Addiction Therapist, afhængighedsterapeut, sexolog, stress coach, parterapeut Adresse: c/o Loaderiet, Gunnekær 28 st. th., 2610 Rødovre Mobil: +45 60 83 10 20 Facebook

Skriv et svar