[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]
Kære Tanja Glückstadt.
Jeg har desperat brug for din vejledning…
Min nuværende kæreste (26) og jeg (24) mødte hinanden for 16 mdr. siden… den aften var vi begge påvirket af alkohol og vi endte med at dyrke sex efter ganske få timers bekendtskab, det var den bedste sex jeg længe havde haft på det tidspunkt. Det var spændende, udfordrende og samtidligt “sødt” så vi følte os begge godt tilpas i hinandens selvskab… og ovenpå den aften blev vi mere og mere tætte og også seksuelt lærte vi hinanden bedre at kende. Det endte med at vi flyttede sammen efter knap 5 mdrs kæresteri og vi bor stadig sammen.. jeg er meget glad for min kæreste, men efter vi flyttede sammen gik det hele ligesom galt..
Jeg blev gravid den første aften vi var sammen og valgte af personlige grunde at få fjernet barnet.. den beslutning faldt i god jord hos min kæreste. det er en beslutning jeg ikke fortryder dog gør det ondt, da jeg er en kvinde med stort ønske om børn og familie.. det var bare for mig ikke den bedste måde at starte et forhold på…
Nu har vi boet sammen i knap 1 år og i løbet af det år har min kæreste givet mig en orgasme omkring 3 gange.. (dette er kun sket fordi jeg havde en dildo før jeg mødte ham, som har hjulpet til at jeg kunne komme.) det er frustrerende og det gør ondt på mig at han ikke gider bruge energien på at jeg også nyder glæde af alt det sjovt.. Jeg lider personligt selv at “behagsyge” i soveværelset og sørger altid for at det er sjovt, spændende og dejligt for ham.. desværre har han det med at “2 ryk og 1 aflevering” = sex, hvor i jeg ikke deler hans holdning… det er dog heller ikke noget jeg ligger skjul på, da han tit ser både skuffelsen og af og til tårene i mine øjne over at han ingen lyst har til at “forbedre” situationen..
Sammen med andre kærester har det været nemt for mig at komme, både ved klit og sprøjte orgasme, det bare ligsom om min kæreste ikke orker at bruge energi på det.
efter vi havde boet sammen i 2 mdr, fik han ondt i sjoverten, og gik til læge, men vi ku ingen forklaring få på hvorfor han fik ondt ved udløsning. han “beskyldte” mig for at havde smittet han med klamydia, til trods for at jeg blev tjekket inden vi flyttede sammen, og blev da også tjekket efter hans beskyldning, og begge prøver var negative, ligesom hans egen prøve var.. efter 3 mdr med “sygdom” gik det over af sig selv, og du kan ved regne ud af de fysiske udfoldelser var minimale i perioden og ikke mindst beskyldningen af at jeg havde smittet ham gjorde ondt nok til at holde lidt igen.
Så som nyforelsket og med begge navne på postkassen, havde vi overvundet en, for mig, fiktiv sygdom, kom så næste problem.. når jeg lade op til min kæreste, fik jeg afslag… jeg kunne vimse rundt i lejligheden iført små sexet klude, nybadet og nybarberet, men han ville ikk ligge mærke til det, eller i så fald ignorerede han det… selv hvis jeg pillede ved mig selv og bad han komme over og lege med, var fjernsynet vigtigere. Han kunne fortælle mig at han ikke havde lyst, følte sig tyk og oppustet, at han havde hovedpine… kort sagt alt hvad jeg høre mine veninder fortælle når de skal snige sig uden om sex med deres kærester. og som jeg tidligere har “skældt” veninderne ud over da jeg mener at det er forkert at fortælle ens kæreste at man ikk gider dem på den måde!!!
Det skal siges at jeg er meget glad for sex og hvis min mand var frisk ville vi kunne elske flere gange i løbet af ugen, men det ligesom om han finder på alle undskyldninger, og jeg startede med at være forstående, men det ender med at jeg tuder mig selv i søvn over den konstante afvisning han giver mig.. og nu er vi så gået hen og blevet meget uvenner over den manglende LYST han har til mig…
Jeg kan dog ikke kalde det manglende SEX-lyst.. for.. sagens kærne er den at 1 -2 gange om ugen sker der faktisk noget imellem os, eller det vil sige at min kæreste får stor nydelse og jeg ligger tilbage og intet har fået. Min kæreste nyder meget af at dyrke anal sex. selv hvis jeg går ned på ham, tænker han ikke på at stimulere klitten eller andet, men at føre fingeren længere bagud og “gøre” klar. Dette er også noget der har givet anledning til en del afbrydelser og diskutioner.
Det ikke fordi han ikke må, for jeg syns selv det er spændende og til tider rart… men vi er nået dertil hvor at det er hver gang. han får aldrig “lille manden ” op i kusinen, men direkte til “udgangen”, hvilket er en stor misforståelse da jeg mener at den slags er et symbol for mig af at jeg stoler nok på ham til at vi kan have den slags til fælles, og ikke at det kun er der, alt det sjove foregår..
Så puster og stønner han kortvarigt og så er han færdig. så ligger jeg tilbage og har ingen fornøjelse fået.. igen anledning til en del diskutioner.
I forrige uge gik jeg lidt hårdt til ham og sagde at hvis han måtte liste fingeren bagud, så måtte jeg også ( havde håbet at dette ville skramme ham lidt til at forstå hvor grænserne forlængst har været overtrådt) men derimod syntes han ikke at have noget imod dette, og ville da også gentage succen 2 dage efter. Da det gav ham stor nydelse..
Nu kan jeg ikke længere se på ham men andre øjne ende at jeg føler han er bøsse. Jeg minder også mig selv om de mange aftner han har brudt aftaler med mig tiltrods for hans venner, og ved få aftner løjet om hvor han var befundet sig, for til sidt at bekende at ham og hans ven var det og det sted. i steden for bare at være ærlig.. jeg føler mit hoved bilder mig ind at jeg er blind for signalerne, men omvendt så ved jeg ikke om jeg bare er blind for at min mand har et sundt forhold til sine venner og et usuindt forholde til sin kæreste når det gælder sex.
Det skal siges at trods vores unge alder, kommer vi begge fra tidliger længervarende forhold på henholdsvis 4-5 år, hvilket må give anledning til en lille smule erfaring ang det andet køn. min kæreste er ikke den bedste til at kommunikere så selvom jeg tit har prøvet så lykkedes det ikke, han siger han gern vil snakke om tingene, men ender med at sidde og se tv og nikke ja eller nej eller svare at han ikk ved hvad han skal sige til de ting jeg tit får tudet ud i den anden ende af sofaen.
Jeg ved simpelthen ikk hvor jeg skal stå eller gå længere.. jeg er dybt forvirret over hele situationen, allerhelst så jeg jo gerne at kæresten og jeg fandt ud af tingene, men jeg kan ikke se en positiv løsning længere.
mvh den forvirrede
[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]
Kære forvirrede,
Der er flere ting i jeres parforhold, som nok kræver lidt mere opmærksomhed, end I selv er klar over. Et brevkassesvar kan ikke tage alle problemstillingerne med, men jeg tager de primære ting nedenfor 🙂
Der findes ikke en rigtig eller forkert tidsramme for, hvornår man bliver kærester, flytter sammen, får barn osv. Dog kunne det godt virke som om, at efter I er flyttet sammen, så føler I jer måske “sikre på hinanden”, og for nogle kan det betyde, at det der før var rart og godt, udviklende og livligt både i parforholdet udenfor sengen og i sengen, bliver hurtigt til en gang rutinesex, for nu skal man jo ikke score mere – man behøver ikke gøre sig umage for at den anden har det godt – for man har jo “fanget” sig en partner.
At din kæreste ikke rigtig vil forbedre situationen omkring det seksuelle løser ikke noget imellem jer. så er det i stedet op til dig, om du kan affinde dig med den situation du står i – du kan ikke løfte hele læsset alene – det er I nødt til at være to til, da det handler om PARforholdet.
Det tyder på, at din kæreste er mest til analsex, og at den “anden sex” mere er et nødvendigt onde. Spørgsmålet er dog, om han på nogle punkter føler sig seksuelt underlegen, eftersom du selv har meget lyst. Det kan måske også handle om præstationsangst, da han efterhånden godt ved, hvad du vil have og ikke vil have (du gør ham jo kraftigt opmærksom på det), og dermed trækker han sig hellere end forsøger at indfri dine ønsker, da han kan være bange for at fejle. Og for en mand, kan det virkelig blive et problem, hvis han ikke føler, at han kan tilfredsstille hans kvinde. Det kan bl.a. give rejsningsproblemer, præstationsangst, manglende sexlyst, og så trækker han sig fra dig (og hellere er sammen med vennerne) – ja, han prøver i det hele taget at undgå sex. Når det så er, at I har sex, så søger han hellere hen i analsexen og sørger selv for at få noget ud af det – for så behøver han igen ikke tænke på, om han nu har gjort det godt nok.
At han er sammen med vennerne og lyver om det samt hvor de er, kan også handle om, at han ikke gider kontrol. At han gerne vil lege “fri fugl” i et parforhold. Måske han er vant til, at hans far var på den måde, og derfor har han lært hjemmefra, hvordan mandens rolle er i et parforhold. Derudover, så er der den kønsspecifikke forskel i at mænd ofte har svært ved at kommunikere om problemer, og hvordan han har det. Han er ofte højallergisk overfor kvindens henvendelser, og hører dem ofte som brok eller nedladende snak – og så går han enten til angreb i vrede, eller trækker sig og går sin vej enten mentalt eller fysisk.
Det kan også handle om, at din kæreste bare er røv-egoistisk og pisseligeglad med dine behov. Det kan også være noget andet, og det er reelt set kun din kæreste, som kan fortælle hvad det helt specifikt handler om.
Som du kan se, kan der faktisk være mange årsager til hans reaktioner, og nogle gange mangel på samme.
Næste gang du tager emnet op med ham, så prøv at lade være med at bruge den manglende sexlyst som indgangsvinkel. Tal om noget andet og gå til ham uden anklagende attitude eller anklagende ord eller kropssprog. Fx. ingen korslagte arme, himlende øjne osv – ingen “jeg er pissetræt af”, “Du gider aldrig..”, “Du gør altid…”. Prøv dig i stedet frem med en konstruktiv dialog, og giv ham plads til at svare. Du kan bl.a. bruge følgende “formel”:
1. Sig hvad det er du oplever (fx. “Jeg oplever, at du trækker dig i forholdet og er ligeglad med os, når du…… fx. lyver om hvor du er, virker ligeglad med os og mig – også seksuelt… osv.). Tag kun én ting ad gangen og fortæl ham hvad du oplever fra ham (1. lyver, 2. virker ligeglad 3. vægrer sig for sex).
2. Sig, hvad det gør ved dig (Fx. 1. Når du lyver om at du er sammen med en ven, eller hvor I er henne, så bliver jeg ked af det, og angst for om du har gang i noget andet. Jeg bliver bange for, om du egentlig gider mig mere, fordi jeg føler mig forbigået og ligegyldig for dig”
3. Sig hvad du ønsker dig fra ham i stedet for (Når du gør sådan (1), og når jeg får det sådan (2), så ville jeg ønske at du i stedet vil opprioritere mig, og fortælle mig, hvem du er sammen med, og hvor I er. Jeg har også brug for, at du i dagligdagen kommer med lidt flere søde kommentarer til mig, og lige aer mig på håret – bare lidt ros og anerkendelse, så jeg føler du vil mig og forholdet. Jeg kan ikke gøre det for dig, men jeg anmoder dig om at ændre på det, da det vil gøre en forskel. Jeg vil også gerne selv comitte til at være mere opmærksom på, hvis du roser mig, eller fortæller hvem du er sammen med og hvor I er, uden at du føler det som brok.
Spørg om det er noget, han har lyst til at ændre på. Hvis ikke, så er hans løgne en del af dit liv og din virkelighed, og så må du gøre op med, hvorvidt det er ok for dig.
Spørg ham også om, hvad han mener, kan være løsningen på de problemer I har. Og lad ham lige få en tænkepause, så han kan svare. Hvis han ikke kan svare lige med det samme, så sig, at I så kan tale sammen lidt senere på dagen, eller i morgen. Og så skal du selv tage det op med ham igen. Du kan ikke forvente at han gør det, for han er som sagt højallergisk på samtaler = brok = flugt. Lyt til ham, og prøv at lade være med at føle dig ramt af det han siger (for så har man jo tendens til at gå i forsvar eller angreb, og det løser ingenting). Hør ham, og forhold dig til, om noget af det han siger faktisk er noget, som du føler kan være noget, der kan få jer tættere sammen igen. Og så gælder det om at I begge comitter til at gøre det, som der skal til fra hver jeres side, så I kan komme ud af “suppedasen”. Det kræver en indsats – ingen tvivl om det. Og det kræver et engagement fra jer begge. Hvis I ikke kan give den indsats, der er nødvendig, så er spørgsmålet, om I vil forholdet nok, og om I evner at “arbejde sammen” også selv om det handler om nogle bløde værdier.
Jeg vil gerne lige knytte en kommentar, for jeg hører godt din frustration, din sorg, og din vrede. Har du prøvet at give udtryk for, hvor såret, du egentlig er, så han fatter alvoren? Det nytter ikke noget at lave omvendt psykologi (den med at prøve en finger i anus på ham), for han fatter det ikke. Sig hvordan du har det. (husk formlen ovenfor med de 3 trin).
Hvis I har svært ved at løse tingene selv, så har I naturligvis mulighed for at søge professionel hjælp hos en parterapeut.
I ønskes alt det bedste.
Kærligst,
Tanja
[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]
