[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]
Hej Tanja!
Jeg er virkelig desperat efter hjælp, og håber virkelig du kan hjælpe mig!
Jeg er en ung kvinde på 18 år, som absolut ingen sexlyst har. Jeg har en vidunderlige kæreste, som jeg ikke kan undvære, og vi har været sammen over et år nu. Men jeg har ingen sexlyst, sjælden haft det, aldrig dyrket sex mere end 2 gange på en dag. Men som du sikkert kan regne ud, piner det min kæreste, og det forstår jeg udemærket.
Jeg ville ønske jeg levede i en verden uden sex, jeg har ikke brug for det. Men jeg vil heller ikke miste min kæreste, men jeg ved, at hvis intet ændre sig, vil jeg være bange for han vil forlade mig.
Hvordan skal jeg få lysten til sex? mine veninder snakker altid om deres oplevelser, og det er netop i min alder man får sin erfaring. Men jeg har intet at sige om emnet, jeg vil helst ikke tænke på det. Jeg kan ikke lide tanken om at skulle have sex, at blive rørt på brysterne og i skridtet. Jeg bliver vred når min kæreste gør det og rykker længere fra ham.
Jeg vil så gerne have et normalt forhold, elske med min kæreste og nyde det. For mig, har sex altid gjort ondt, selv i det tilfælde hvor jeg har været tændt. Jeg kan ikke lide sex, synes det er ubehageligt, det værste ved det, er at jeg føler mig så utrolig sårbar. Men min kæreste er den mest betænksomme dreng som findes, og behandler mig rigtig godt, og kan ikke klare mere at skulle se ham være ked af det fordi jeg ikke kan tilfredse ham. Han siger jeg er smuk, kysser mig og holder om mig. Men hver morgen er han ked af det, fordi vi ikke elskede natten før. Jeg bliver så utrolig vred på ham, for han tror at jeg ikke tænder ham, og forstår ikke hvorfor jeg ikke har lyst, men savner at vågne op med ham hvor han smiler af mig i stedet for et skuffet blik.
Og det med at skulle besøge en sexolog, er jeg nok for ung til, men ja, jeg ved ikke hvad jeg kan gøre mere, jeg er så frygtelig ked af det.. Håber du kan tage en ung en som mig seriøs selvom jeg er så uerfaren som jeg, men er virkelig på bar bund.
MVH den sårbare
[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]
Kære sårbare,
Selvfølgelig kan jeg tage dig seriøst. Du oplever at have det svært med din sexlyst, forventninger fra din partner samt smerter ved sex, og det skal tages seriøst – uanset alder. Mht. at gå til sexolog i din alder, så er du ikke for ung. Det handler om at sexologen skal vejlede dig ud fra din aktuelle situation (og alder).
Allerførst vil jeg lige kommentere på det her med hyppigheden af sex. Jeg ser en tendens til at mange tror, og specielt kvinder, at hvis de ikke har lyst til sex hver dag, så er der noget galt med dem. Hvis de så har en kæreste, som udviser daglig lyst, så føler kvinden sig endnu mere utilstrækkelig, og som om at der er noget galt med HENDES lyst. Men det er der ikke! Uanset om man er mand eller kvinde, så er vores behov vidt forskelligt. Desuden er kønnene – mand og kvinde – også forskellige i forhold til, hvordan vores seksualitet som regel udfolder sig.
Derudover så har mange tendens til at sammenligne sig selv med andre, bl.a. veninder, og hvis man tror, at man ikke har lige så meget sex som dem (eller er lige så glad for det), så kan det begynde at drille i tankerne – og ikke mindst i at kunne slappe af omkring sex, når man faktisk er igang med det.
Når du siger, at du ikke har haft lyst til sex mere end 2 gange på en dag, så siger jeg, at det er da ret meget. Her lader du til at sammenligne ift. din kæreste. Og skal vi egentlig have det hver dag? Og flere gange? Hvis vi skal have sex hele tiden, hvornår har vi så tid til at hygge sammen, og gøre nogle intime ting (uden at det handler om sex), som også er med til at udgøre limen i forholdet. Fx. at gå i biografen, lave noget dejlig mad sammen, leje en røvfuld film, og nyde dem med en skål popcorn.
Derudover skriver du, at sex altid har gjort ondt på dig. Eftersom det er tilfældet, så vil jeg råde dig til at gå til din læge og få en gynækologisk undersøgelse, så du kan finde ud af, om smerten skyldes nogle underlivsproblemer. Hvis det kan udelukkes, så kan dine smerter eventuelt være psykisk betinget – her tænker jeg bl.a. på vaginisme og dine generelle tanker om sex. Vaginisme er kort forklaret ufrivillige sammentrækninger i skeden, som kan give krampelignende tilstande og stråle ud i lårene, benene, og for nogle i hele kroppen (eller man stivner). Vaginisme kan forekomme, hvis kvinden har været udsat for seksuelt overgreb, eller handle om de tanker, hun gør sig om sex (herunder en form for frigiditet – sex er “ulækkert”, sex gør ondt, osv.). Det kan også være noget andet end vaginisme, men det burde din læge også kunne hjælpe dig med.
Dine tanker om sex er desuden med til at “drille” dig. Du vil egentlig helst ikke forholde dig til sex. Hvorfor? Ud over at det gør ondt på dig – hvorfor er sex så et “dårligt” emne for dig? Hvorfor er det ikke rart at tænke på at blive rørt i skridtet eller på brysterne? Har du fået overskredet din grænse på et tidspunkt? Eller tror du at følelsen burde være en anden, end den du oplever? Altså at det ikke er så “lyserødt” med sex, som alle taler om? Er du god til at slappe af under sex? Det lyder som om, du blokerer en del på det seksuelle, bl.a. fordi du bliver vred på din kæreste og rykker længere væk fra ham. Hvorfor? Er du vred på ham? Har han for høje seksuelle forventninger til dig, som du føler, at du ikke kan indfri, og derfor bliver du irrteret omkring sex?
Du skal lære at slappe af omkring sex. Du føler dig sårbar, skriver du. Hvad er sårbart? Prøv at definere din sårbarhed, og prøv så at tænke på, hvordan du kan føle dig mindre sårbar. Hvad skal der til? Er det at sexoptakten skal være anderledes? At din kæreste skal gøre noget på en anden måde? Handler det om noget du selv gør, som gør at du føler dig sårbar? (altså – du handler mod dig selv, og overskrider nogle grænser).
Du kan bl.a. prøve at trække vejret stille og roligt, og begynde at mærke efter, hvad der egentlig bliver gjort ved dig, i stedet for at du straks tænker, at det ikke er rart med sex. Men mærk, om det egentlig nu engang er meget rart, hvis han stryger dig på inderlåret, kysser dig blivdt i nakken osv. Er I desuden gode til forspil, eller handler det om at “gå lige på”? Hvis I glemmer forspillet, så er det vigtigt at få det med. For dine smerter kan også handle om, at du ikke er våd nok.
I kan også prøve kun at massere og røre hinanden, når I er nøgne. Altså aftale at der ikke skal ske noget samleje – men I skal fokusere på at være sammen på en rar, og for dig, tryg måde uden at du skal præstere et samleje.
Derudover så er det vigtigt at din kæreste prøver at begrænse sine skuffede blikke. Fortæl ham, hvad det gør ved dig.
Derfor – gå til din læge og få en gynækologisk undersøgelse for at finde ud af om dine smerter, handler om noget fysisk. Hvis de ikke gør det, så skal du til at arbejde med dine tanker omkring det seksuelle. Hvis du ikke selv føler, at du kan gøre det, så tag kontakt til en sexolog. Du kan også bede lægen om hjælp til at få en henvisning til en psykolog, da der er tilskud til psykolog (du betaler enten en lille andel – eller slet ingenting), men der ydes desværre ikke tilskud til sexolog.
Jeg ønsker dig alt det bedste.
Kærligst,
Tanja
[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]
