[et_pb_section bb_built=”1″][et_pb_row][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]
Hej Tanja,
Jeg er 35 år har været i forhold i 6 år med min køreste på 37 år,vi har 2 børn på 1 og 3 som har holdt os vågne de sidste 3 år.De vågner meget om natten og har altid gjort det,så på de gode dage får vi 3 timer i træk.
Jeg er altid træt,kan ikke sove om dagen,går jo på arbejde og henter børn. Jeg synes jeg har et dejligt liv elsker at være sammen med mine børn og er meget glad for mit arbejde,og når børnene de er lagt i seng kaster jeg mig på sofaen får at endelig at slappe af.Men her er det så at indimellem at man burde ha sex med sin kæreste men jeg ORKER ikke,gør det engangimellem,(får hans skyld)for jeg orker ikke diskutionen. men tænker at jeg bare skal have det overstået,det tar heller aldrig mee end max 10 min.
Jeg synes det er dejligt i ca.2 minutter,men så kommer jeg lynhurtigt og så synes jeg jo også han skal komme for ellers vil han bare ha at jeg skal røre ved ham bagefter eller skal igang dagen efter og det orker jeg ikke.og så gør det ondt og vil bare ha at det skal stoppe.
Seriøst jeg kunne godt leve uden sex,ved det ikke er det, du synes der er fedt at høre, og tænker ej det må der kunne gøres noget ved, men jeg kender 2 andre tætte veninder der har det på samme måde.Håber du har børn så du ved hvor meget kærlighed man gir og får fra dem så man kan ikke rumme mere.Det værste ville være hvis vi skulle gå fra hinanden pga sex,for jeg elsker ham jo og han er en fantastisk far og ville aldrig kunne undvære mine børn.Og vi har det jo så godt sammen alle 4.
Nå men det var lige for at fortælle lidt ekstra. Min kæreste og mig snakker meget sammen om sex for han mener der er noget galt med mig.trætheden forstår han ikke helt,og han vil så gerne have at jeg snakke med nogen om det,vi går til sexolog,men nu vil jeg først se hvad vi kan få ud af en brevkasse.inden vi fik børn gik det lidt bedre,har aldrig været det vilde sexmonster,men hyggede mig da med det.
jeg har engang været udsat for en slags overgreb som endte med ufrivillig sex,jeg har gået til phykolog pga dette og har seriøst virkelig ikke løst til at ribbe op i det mere,og det mener jeg.Tror nu heller ikke dette er årsagen da jeg jo har haft lyst til sex masser af gange efter det,jeg kan ikke li at røre ved min kæreste når vi elsker,vil bare have det overstået.jeg kan måske ikke forklare det bedre. Venter på svar fra dig,og så skriver jeg jo nok igen.
Vi har væretpå weekender sammen hvor vi jo så har sex,men igen selvom man er udsovet er det det samme,skal bare overstås.
Håber du kan forstå hvad jeg skriver
MVH ME
[/et_pb_text][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_2″][et_pb_text _builder_version=”3.0.77″ background_layout=”light” border_style=”solid”]
Kære ME,
Der er en grund til at søvnberøvelse anvendes som torturmiddel. Det er bl.a. fordi det ligger et kæmpe pres, udmatter, og dræner personen for energi, og dermed nedbrydes man fysisk og psykisk. Hvis du kun får 3 timer i træk, på de gode dage, så når du jo reelt set aldrig rigtig at få en dyb og god nats søvn. Dermed dræner du din krop, du stresser den. Når der så samtidig er børn, arbejde og parforholdet, som skal balanceres, så tærer det også på ressourcerne. Det samme gør vores tanker – de kan faktisk dræne og “stresse” i en sådan grad, at man kan miste både livslyst og sexlyst (nogle får bl.a. angst, bliver udbrændt eller får en depression som følge af kontinuerlig stress).
Ofte er det en naturlig følge, at hvis man er træt (af forskellige årsager), så bliver det ikke umiddelbart lettere at have lysten til sex. Man vil simpelthen hellere sove, når dagen er overstået og børnene endelig er lagt i seng. Det betyder ikke, at man ikke elsker sin partner – man har bare ikke overskud til at give mere af sig selv, når dagen er omme.
Jeg tænker derfor umiddelbart, om det ikke kunne lade sig gøre for jer at have en aftale, hvor I skiftes til at tage jer af børnene om natten. Det kan gøre en forskel, og I kan begge få en ordentlig søvn indimellem. Denne aftale havde jeg selv med min mand, da vores børn var lidt mindre. Og det gav utrolig meget. Måske det kan for jer også- Tal med din kæreste om en fordeling, der kan give mere energioverskud til jer og ikke mindst til dig.
Det kunne også være, at på trods af din træthed, så ville du måske have mere lyst og overskud til sex, hvis du oplevede en forståelse for din situation, og hvis du samtidig ikke følte et pres på at skulle yde seksuelt. Sex er jo blevet en modydelse for dig – modydelsen er, at du får fred, hvis du giver sex. Og så kan det være endnu sværere at få lyst til det seksuelle, når det sker som betingelse af noget andet. “du får sex, og jeg får fred”. Spørgsmålet er, om den strategi virker for dig i længden.
Det tyder på, at sexsnakken hjemme hos jer er blevet noget negativ betonet. Det er et emne, som skaber frustration hos jer begge – men I står med hver jeres udgangspunkt og ønske for at løse den seksuelle knude, der er opstået. Det kan parterapi bl.a. hjælpe med. Bl.a. at få talt om et emne, hvor I er gået lidt i stå selv. Samtidig vil I få redskaber til at opbygge større forståelse for hinanden, mere intimitet (som ikke kun handler om sex) og mere sanselighed.
Angående det overgreb som du har været udsat for, så kan der ske det, at hvis du gang på gang indvilliger i sex på din kærestes præmisser, så kan det pirke til nogle af de ting, du oplevede dengang. Det sker måske ikke i det bevidste, men dit underbevidste kan reagere, bl.a. ved at sexen bare skal overstås, fordi det reelt set ikke er indbegrebet af noget rart for dig.
Derfor kan sensualitetstræning være godt for jer (find en beskrivelse af sensualitetstræningen under “sexologisk info – hvor der fremkommer et link til øvelser, hvis du er logget ind som medlem). Det handler om at få fjernet noget af ubehaget omkring sex, og i stedet fokusere mere på samværet imellem jer via sanselighed og intimitet. Det vil også fjerne den følelse af pres, du oplever. Og din kæreste rolle, som den der presser, vil også blive fjernet ved at skabe en sanselig balance imellem jer. I skal fokusere på noget andet end sex lige nu!
Dvs. I skal droppe samleje i en periode og i stedet lave kæle- og sanseøvelser, hvor formålet kun er at nyde nuet og hinanden. Via sensualitetstræningen er der nogle faste regler for jeres samvær, alt sker i fred og ro derhjemme, som er et sted, hvor I kan koncentrere jer helt om hinanden og slappe af.
Formålet med øvelsen (som man prioriterer 2-3 gange om ugen – uanset træthed) er ikke at hidse hinanden op , have samleje eller give hinanden orgasme. I stedet handler det om at føle, give og modtage, at nyde sammen. At finde ud af, hvor ens egne og partnerens grænser går, og hvor lysterne er, både hver især og sammen. Det handler altså om at øve sig i at kommunikere uden ord. Og der er ingen facitliste!
Når I begynder at opbygge større intimitet og forståelse for hinanden, så kan I begynde at tale om sex. Tale om hvad der virker – for jer begge! Så sex bliver på begges betingelser, og hvor begge er tilgodesete ift. ens seksualitet og lyst.
I skal have skabt mere ro på begrebet sex og samleje, end jeg fornemmer, I har lige nu. Samtidig skal der skabes noget balance og overskud i hverdagen imellem jer. Derudover, så får man som forælder meget kærlighed fra sine børn, men det betyder ikke, at vi skal stoppe med at hente den fra vores partner eller stoppe med at give den til vores partner. Den form for kærlighed vi får mellem to voksne, som elsker hinanden, er ikke tilsvarende den kærlighed vi får fra vores børn. Ja, vi får meget kærlighed, ømhed, omsorg og nærhed fra vores børn – men den skal ikke erstatte det, som vi kan få med vores partner. Det kræver dog, at begge er enige om, hvad det vil sige at give og modtage kærlighed – og ikke mindst sex. Det skal ikke foregå på den ene eller den andens præmisser – det skal foregå på begges. Man er trods alt et team.
Du ønskes alt det bedste med at få ro på omkring sex – og at finde ind til din helt egen seksualitet og lyst.
Kærligst,
Tanja
[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]